Rigsfællesskabet fortjener respekt

Jeg tvivler stærkt på, at Danmark ville kunne få den samme indflydelse på de bonede gulve i Washington og andre steder, hvis ikke det var for Grønlands strategiske beliggenhed og betydning.

Torsdag d. 23. august 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Klima, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Hvis et samarbejde skal fungere optimalt, kræver det et ligeværdigt forhold og en høj grad af gensidig respekt. Efter godt 10 år som parlamentarisk grundlag for den danske regering burde Dansk Folkeparti om nogen være klar over dette. Desværre har partiet tilsyneladende glemt det, når det drejer sig om forholdet mellem Grønland og Danmark.

I sidste uge indgik Danmark og Grønland en historisk aftale på klimaområdet. En aftale, der betyder, at vi i Grønland kommer til at indgå som en ligeværdig partner i den danske delegation, når forhold der vedrører Grønland er på dagsordenen. Aftalen og de forudgående forhandlinger er et udtryk for den gensidige respekt, der bør være mellem Grønland og Danmark.

Desværre er det ikke alle partier i Danmark, der behandler vort samarbejde i Rigsfællesskabet med den respekt, som samarbejdet fortjener. Blækket på den historiske samarbejdsaftale på klimaområdet var knap nok nået at tørre, før Dansk Folkepartis kommende formand Kristian Thulesen Dahl – bevidst eller ubevidst – valgte at misforstå, hvad aftalen går ud på.

Thulesen Dahl pisker en stemning op om, at det kun er ret og rimeligt, hvis Grønland overtager udgifter på klimaområdet fra Danmark. Denne udmelding fra Dansk Folkeparti er uretfærdig af flere årsager. For det første har Grønland hjemtaget klimaområdet, og vi har derfor selv betalt 13,2 millioner kroner for CO2-kvoter i henhold til Kyoto protokollen. For det andet er der ingen økonomiske forpligtelser i den nye aftale. Vi i Grønland vil gerne have en territorial undtagelse, så vi kan fastsætte vores egne klimamål, og det kommer ikke til at koste noget for Danmark. Og for det tredje er der tale om en aftale, der helt i Selvstyrelovens ånd, giver Grønland mulighed for at øve indflydelse på et område, hvor vi har en klar interesse. Vi vil gerne handle ansvarligt samtidig med at vi, på lige fod med andre lande, har mulighed for at udvikle os.

Klimaaftalen er med andre ord en aftale, der for alvor beviser, at forholdet internt i Rigsfællesskabet er blevet mere ligeværdigt og mere respektfuldt. Alene derfor er det ærgerligt, at der findes kræfter i Danmark, som med populistiske virkemidler forsøger at undergrave denne gensidige respekt.

Jeg havde håbet, at der var tale om en enlig svale. Jeg havde håbet, at der var tale om, at den kommende formand for Dansk Folkeparti blot havde et behov for at markere sig. Desværre har det nu vist sig, at Dansk Folkeparti mener det her mere alvorligt. Partiets udenrigsordfører Søren Espersen har meldt sig på banen, og kæder klimaaftalen sammen med vores ret til at udnytte vores egen undergrund. Han vil endda gå så langt som til at rejse en forespørgselsdebat i Folketinget desangående.

I den forbindelse er jeg nødt til at gøre det helt klart for Dansk Folkeparti, at de rigdomme, der måtte være i den grønlandske undergrund tilhører Grønland. Det bliver der ikke lavet om på uanset, hvor meget Dansk Folkeparti puster sig op. I øvrigt kan jeg oplyse Dansk Folkeparti om at den økonomiske fordelingsnøgle er fastlagt i Loven om Selvstyre.

Slutteligt vil jeg gerne fastslå, at det ikke kun er os i Grønland, der får noget ud af Rigsfællesskabet. Vi bidrager faktisk også med en hel del. Jeg tvivler stærkt på, at Danmark ville kunne få den samme indflydelse på de bonede gulve i Washington og andre steder, hvis ikke det var for Grønlands strategiske beliggenhed og betydning.

Rigsfællesskabet fortjener respekt, men respekten skal gå begge veje.