Om EU forbud mod handel med sælprodukter

I dag er der omkring 290.000 sælskind på lager på grund af kollaps af det internationale sælskindsmarked. EU bør udover høringen i dag overveje sit forbud og at der snarest tages stilling til WTO-sagerne, som Norge og Canada har søgning på.

Torsdag d. 9. februar 2012
Ane Hansen, Borgmester, Kommune Qeqertalik
Emnekreds: EU og Grønland, Fangst, Sælfangst.

Talepunkter af Medlem af landsstyret for Fiskeri, Fangst og Landbrug Ane Hansen i Bruxelles, 7. Februar 2012. Om Socioøkonomiske konsekvenser af EU forbud mod handel med sælprodukter.

Jeg vil gerne takke for muligheden for at tale om de socioøkonomiske konsekvenser af EU forbud mod handel med sælprodukter.

Det er min klare holdning, at udfordringer skal tages direkte med de relevante samarbejdspartnere gennem en ligeværdig dialog og en indbyrdes forståelse og samarbejde mellem de involverede parter. Jeg har i forbindelse med møder i den seneste tid set et stort behov for information om sæler og sælfangst til myndigheder, grossister og forbrugere i Europa og andre lande. Der er meget lidt viden om disse emner i Europa. I den forbindelse vil jeg foreslå at EU, som har indført forbuddet med Inuit-undtagelse hjælper os med at lave en informationskampagne således folk kan forstå hvad forbuddet og Inuit-undtagelsen betyder.

Som Minister for Fiskeri, Fangst og Landbrug er jeg en stor fortaler for øget bæredygtig anvendelse af alle levende ressourcer i Grønland, baseret på forsvarlig biologisk rådgivning. Jeg har også været fortaler for vigtigheden af at lytte til, hvad nationale og internationale organisationer og unioner har at sige.

Jeg har lyttet til vores sælskindsindustri og fangere, som har spurgt mig om at snakke med EU systemet og holde møde med samarbejdspartnere.

Grønland er et land fuld af kontraster. Vi har kultur og traditioner, der går 4000 år tilbage i tiden. Det grønlandske samfund er også del af den moderne verden og udviklingslandene i dag, hvor vi den 21. juni 2009 fik Selvstyre. Det betyder f.eks. at vi i høj grad er og vil være afhængige af vores egne naturressourcer, herunder havressourcerne. Det betyder også at vi er nødt til at fortsætte med at fokusere på og tage os af den storslåede natur og dens rigdomme på et højere niveau, så fremtidige generationer kan få gavn af disse på en bæredygtig måde.

Jeg vil også gerne understrege vigtigheden af en forsvarlig, økosystembaseret forvaltning af alle levende ressourcer. Det stigende antal sæler i vores have er de største konkurrenter, vores fiskere og fangere har. Jeg påskønner et samarbejde med partnere som sætter videnskabeligt dokumenterede beslutninger i højsædet. Jeg skal her henvise til vores gode fiskeripartnerskabsaftale med EU. Jeg er dog meget bekymret for EU forbuddet mod sælprodukter med Inuit-undtagelsen, idet denne er baseret på følelser og ikke på facts.

Denne udvikling bekymrer mig dybt, fordi vi har en øgende sælbestand i vores og nabolandenes farvande, der i dag vurderes til at være på mellem 15,2-17,2 mio. sæler. Jeg har fået oplysning fra en anerkendt dyrlæge, som er dybt bekymret for risikoen for udbrud af influenza på sæler. Hvis det sker, så vil jeg sige at det vil være et større og utilsigtet lidelse for dyrene. Vi må som ansvarlige verdensborgere handle balanceret, så økosystemet ikke ændres væsentligt.

Dertil kommer, at Grønland også er alvorligt påvirket af beslutninger og indenrigspolitik i EU og andre lande. Virkningen af et handelsforbud for sælprodukter i EU og andre lande er et af eksemplerne herpå. Selv med den såkaldte Inuit-undtagelse I EU-regi har beslutningen allerede ødelagt vores sælskindsmarked. I dag er der omkring 290.000 sælskind på lager på grund af kollaps af det internationale sælskindsmarked. EU bør udover høringen i dag overveje sit forbud og at der snarest tages stilling til WTO-sagerne, som Norge og Canada har søgning på. Den langsommelige behandling af disse sager er også med til at blokere for markedsudviklingen for vores produkter.

Jeg har understreget i mine taler, at vi i vores bestræbelser på at gennemføre selvstyre i Grønland er nødt til fuldt ud at anvende alle de ressourcer, vi kan få, herunder alle dyr, der fanges. Alle råstoffer skal anvendes på en effektiv måde og med en høj udnyttelsesgrad, således at vi kan begrænse importen af fødevarer fra de vestlige lande og på den måde deltage i reduktionen af CO2-udledninger. Vi vil ved hjælp af en højere udnyttelsesgrad og øget produktion af vores egne ressourcer også reducere og begrænse sygdomme forårsaget af den moderne livsstil, som i højere og højere grad findes i Grønland.

Vores traditionelle fødevarer er blevet vurderet af læger og andre videnskabsfolk. Videnskabsfolkene anbefaler Inuit ikke at skære ned på eller holde op med at spise traditionelle fødevarer, for disse produkter er sundere end industrialiserede og importerede fødevarer.

Jeg vil også gerne udtrykke min forståelse for fisker- og fangerorganisationens og ICC’s dybe bekymringer for at der måske er sket brud på Oprindelige Folks Rettigheder og navnlig den økonomiske og sociale udvikling de er underlagt. Økonomien i sælfangsten er meget sårbart. Landsstyret har besluttet at fortsætte med subsidiering af sælskind, således at sælfangerne kan fortsætte med indtjeningen fra fangsten, selvom salget af sælskind på verdensmarkedet er ødelagt. Sælfangsten har en væsentlig socioøkonomisk betydning for hele Grønland, som forsyner os med frisk kød og vinterforråd.

Det er bevist at Inuit undtagelsen ikke har hjulpet efter hensigten.

Jeg har med beklagelse observeret den nuværende udvikling i Europa, Rusland, Belarus og Kazakhstan med indførelsen af handelsrestriktioner, som er baseret på følelser og ikke på facts. Disse har alvorlige økonomiske og socioøkonomiske konsekvenser for lokalbefolkningen i Grønland. Disse initiativer har og vil have alvorlige negative konsekvenser for vores fangere, deres familier og deres underhold.

Landsstyret er meget ked af at Inuit-undtagelsen ikke har hjulpet efter hensigten. Jeg skal derfor anmode EU om at støtte os i bestræbelserne for at forbudspolitikken ikke breder sig yderligere end det vi har set i ikke-EU-lande. Som jeg nævnte indledningsvis, synes jeg det vil være på sin plads, at EU systemet samarbejder med os for at informere om hvordan forbuddet og Inuit-undtagelsen forstås.

Jeg håber i alle får udbytterigt høring.