Selvmord i Grønland

Mændene i Grønland begår i gennemsnit fire gange så mange selvmord som kvinderne, der dog har flere selvmordsforsøg. Det er særligt de unge mænd i aldersgruppen 15-25 år, der begår selvmord, mens kvinderne er en smule ældre. Det er svært at pege på en egentlig sammenhæng ml. selvmord og by kontra bygd, men der er en overvægt af selvmord på Østkysten.

Mandag d. 9. januar 2012
Maliina Abelsen
Emnekreds: Børns vilkår, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Hvor mange og hvem?
Hvordan skal vi forstå selvmord?
Tiltag på flere niveauer
Vrede, skam og skyld
Læs også


Kronik bragt i Sermitsiaq, uge 5, 2007

I forrige Sermitsiak kunne man endnu engang læse om de mange selvmord, der finder sted i Grønland. Der stod, at ikke færre end 1.369 personer har taget deres liv siden Hjemmestyrets indførsel i 1979. Det er rigtig mange mennesker. Selvmord i Grønland er sensitivt emne, fordi de fleste af os kender en, der har taget sit liv. Da jeg afsluttede mit sociologistudie i 2004 omhandlede mit speciale selvmord i Grønland ud fra et sociologisk perspektiv. Jeg vil her gerne dele nogle af de overvejelser og konklusioner, jeg nåede frem til. Dette gøres i håb om, at det kan være med til at fortsætte debatten om, hvordan vi sænker antallet af selvmord i Grønland.
Hvor mange og hvem?
Vi ved faktisk allerede en del om selvmord i Grønland, og jeg vil her give et overblik, for derefter at vende tilbage til forklaring og forståelse af selvmord.

I perioden 1972-1991 stiger antallet af selvmord voldsomt, for derefter nogenlunde at stabilisere sig i perioden 1991 og frem til i dag, om end på et meget højt niveau med i gennemsnit ca. 50 selvmord pr. år. Mændene i Grønland begår i gennemsnit fire gange så mange selvmord som kvinderne, der dog har flere selvmordsforsøg. Det er særligt de unge mænd i aldersgruppen 15-25 år, der begår selvmord, mens kvinderne er en smule ældre. Det er svært at pege på en egentlig sammenhæng ml. selvmord og by kontra bygd, men der er en overvægt af selvmord på Østkysten. Erhvervsmæssigt har arbejdsløse og ufaglærte en højere selvmordsrate. Folk, der har været udsat for seksuelt misbrug og alkoholisme i hjemmet, rapporterer om flere selvmordstanker og forsøg. Ofte er personen påvirket af alkohol under selvmordet. Typisk er ofrene ikke erklærede psykisk syge. Den mest anvendte metode er hængning, og handlingen finder oftest sted i umiddelbar nærhed af andre personer. Problemer såsom afvisning fra kæresten el. konflikt med et familiemedlem er ofte den udløsende faktor. Selvmordsofrene har typisk truet med selvmord tidligere, hvorfor det er vigtigt at tage trusler alvorligt. Ovenstående er det ”gennemsnitlige” selvmord, men der findes naturligvis selvmord af en helt anden art og karakter.
Hvordan skal vi forstå selvmord?
Selvmord er et meget komplekst og ejendommeligt fænomen at forstå, ikke mindst fordi det er umuligt at spørge ofrene ”hvorfor gjorde du det”? Derfor bliver forskning omkring emnet baseret på, hvordan vi, ”de efterladte”, forklarer eller forstår selvmord. Og her ligger et af hovedspørgsmålene: ”Skal selvmord forklares som et samfundsproblem, eller skal selvmord forsøgt forstået og fortolket som det enkelte individs problem”? Lad mig eksemplificere: ”Aqqaluk” på 24 år begår selvmord i beruset tilstand efter, at kæresten har bebudet, at hun vil gå fra ham. Men er dette virkelig den ”rigtige” årsag” eller skal selvmordet forklares på et helt andet niveau, gennem samfundet dets ændringer socialt som økonomisk? Det er min overbevisning, at selvmord i Grønland skal forstås et sted midt i mellem. I forståelsen af selvmordsfænomenet i Grønland er det nødvendigt både at diskutere de store bagvedliggende samfundsforhold, og den værdi det enkelte offer selv tillægger handlingen. Derfor er tiltag på flere niveauer også nødvendigt.
Tiltag på flere niveauer
Mht. tiltag mod selvmord i Grønland er det oplagt at starte med at sætte ind, i forhold til den viden vi har. Vi ved, at unge, der har været udsat for psykosociale belastninger (såsom seksuelt misbrug, omsorgssvigt og alkoholisme i hjemmet) har flere selvmordstanker og forsøg. Vi ved også, at der er en overvægt af selvmord på Østkysten, og der er langt større risiko for selvmord blandt mænd. Derfor skal vi bevæges os bag om problemet og fokusere på årsagen til seksuelt misbrug af børn, alkoholisme, den unge mands rolle i samfundet samt, hvad det er, der er kendetegnende for livet på Østkysten. I den forbindelse er det nødvendigt at inddrage overvejelser omkring samfundet som en helhed, derunder også den voksende differentiering, fattigdom etc.

Dermed ikke sagt, at kampagner, krisetelefonlinjer og lignende ikke optager en nødvendig og vigtig plads men, de kan betragtes som plaster på såret, hvor vi kunne undgår de værste sår ved at sætte ind overfor grundproblematikkerne.

Derfor når Juliane Henningsen fra IA og Godmand Rasmussen fra Atassut argumenterer for, at samfundet skal producere robuste unge, og at man bør sætte ind i folkeskolen, vil jeg ikke argumentere imod, men foreslå, at man i endnu højere grad fokuserer på, hvordan vi skaber et robust og sundt samfund i første instans.
Vrede, skam og skyld
Et andet område som synes at være væsentlig at beskæftige sig med i forbindelse med selvmord, er den skam og skyld, der skabes af svigt, seksuelt misbrug, (co)alkoholisme i opvæksten og selvmord i familien el. omgangskredsen.

Som i eksemplet med ”Aqqaluk”, er en af de hyppigste angivne bevæggrunde til selvmord konflikter med partner el. nær familie. Denne bevæggrund kan på mange af os virke ude af proportioner i forhold til det at begå selvmord. Det kan i hvert fald være nærliggende at tro, at der er tale en dybere form for frustration og håbløshed. Selvmordene i Grønland kan ses som kommunikative og aggressive, da de oftest begås med sikre metoder (hængning), og ofrene ved de bliver fundet. Det er derfor værd at kigge nærmere på den vrede, skyld og skam, der er forbundet med tidligere svigt og selvmord. Der kan være tale om skam og skyld skabt i barndommen pga. alkoholisme i hjemmet, seksuelt misbrug (”måske var det min skyld”) og/el. skyld, skam og vrede i forbindelse med andres selvmord. Der kan måske også være tale om skam over at føle sig mislykket og uduelig. Skam og skyld bliver ofte forløst gennem vrede, men fordi vi måske i Grønland ikke er så gode til at vise vrede, er det muligt, at vrede også bliver til skam. Der kan på den måde opstå en ond cirkel af vrede, skyld og skam. Undertrykkelse af vrede, skam og skyld får bekendt ikke følelserne til at forsvinde, men ved indtagelse af alkohol får de spillerum, og der bliver åbnet for ventilerne. Gemte følelserne bliver på den måde kanaliseret ud i enkelte situationer. Diskussion og fokus på, hvordan vi håndterer følelserne skyld, skam og vrede kunne således med fordel inddrages i tiltag mod selvmord.

At nå rundt om et emne som selvmord i en kort artikel er naturligvis umuligt, men jeg håber ovenstående, har været med til at vise, at selvmord skal forstås og forklares gennem mange forskellige faktorer ikke mindst gennem samfundet som helhed.

Specialet ”Selvmord i Grønland” findes på MIPIs (Videnscenteret for Børn og Unge.) hjemmeside.

(Kilde:www.ia.gl)

Læs også
Selvmord i Grønland
Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland