Siumut skal følge bedre med i råstofsektoren

Landsstyret mener ikke, at en grundig belysning af konsekvenserne af de enkelte projekter før der træffes en beslutning er et tegn på inkompetence. Det er et tegn på inkompetence at gøre det modsatte. Vi har set for mange ”hovsa-projekter” blive gennemtrumfet, med store uheldige samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge.

Torsdag d. 6. maj 2010
Ove Karl Berthelsen, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked  
Emnekreds: Efterforskning, Forårssamling 2010, Råstoffer.

Indholdsfortegnelse:
Status på råstofprojekter
Sikring af beskæftigelse i råstofsektoren
Debatten om nul-tolerance for uran skal ikke gennemtvinges
Hovsa-projekter skal undgås


Under forespørgselsdebatten i Landstinget den 4. maj 2010 om hvorledes vi bedst muligt sikrer lokal arbejdskraft inden for mine- og olieindustrien, kom Siumuts ordfører Karl Lyberth med en række forkerte udmeldinger om landsstyret, og deres politik på råstofområdet.

Siumut beskylder således landsstyret for at være inkompetent og for at føre en ”vent lidt”- eller ”jeg ved ikke”-politik. På vegne af landsstyret må jeg bede Karl Lyberth om at følge lidt bedre med.

Landsstyret har siden sin tiltræden ført en målrettet politik på råstofområdet og tillad mig ganske kort at opridse nogle af de meget markante resultater, der er opnået siden vi tiltrådte.

Status på råstofprojekter
Vi har i 2010 gennemført en succesfuld olieudbudsrunde i Baffin Bugten, hvor 12 internationale olieselskaber har afleveret et stort antal ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Samtidig behandler landsstyrets administration lige nu ansøgninger om godkendelse af efterforskningsboringer i havet vest for Grønland. Disse resultater er vigtige milepæle i opnåelsen af en langsigtet og bæredygtig samfundsøkonomi i Grønland.

Jeg vil gerne pege på andre meget markante udviklingsområder, hvor landsstyret satser på en udvikling af økonomien efter mange års stagnation.

Guldminen ved Nanortalik er så småt kommet i gang igen og på sigt regner vi med omkring 80 arbejdspladser ved minen. I slutningen af året genåbner bly- og zinkminen i Maarmorilik, hvilket vil skabe gode beskæftigelsesmuligheder i Nordvestgrønland med 120 nye arbejdspladser.

Lønsomhedsstudiet for en mulig eudialytmine ved Qaqortoq forventes færdiggjort i slutningen af året. Hvis resultaterne skulle være positive, vil der blive skabt omkring 100 arbejdspladser alene ved denne mine.

Adskillige andre efterforskningsprojekter nærmer sig de sidste stadier inden ansøgning om en udnyttelsestilladelse. Dette gælder bl.a. for projekter vedrørende jern i Isua, diamanter på vestkysten, bly og zink i Nordgrønland, guld og platin på østkysten mm.

Sikring af beskæftigelse i råstofsektoren
Det skønnes at beskæftigelsen i minesektoren kan være på ca. 1.500 personer i løbet af de kommende 5 til 10 år. Med en målrettet kompetenceudviklingsindsats vurderes det, at en væsentlig del af stillingerne på sigt vil kunne besættes med grønlandsk arbejdskraft, såfremt vi får udnyttet den nye Mine- og Entreprenørskole i Sisimiut på den rigtige måde.

At sikre en effektiv men samtidig bæredygtig udvikling af denne type projekter var netop en af hovedbegrundelserne for, at landsstyret sikrede at råstofområdet blev hjemtaget til Grønland allerede i månederne efter selvstyrets indførelse. I den nye råstoflov er det et krav at man primært skal anvende grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Det er også et krav i loven, at der skal laves samfundsmæssige analyser, samt indgås aftaler med det offentlige, hvor det sikres at der sker en uddannelse af den grønlandske arbejdskraft, så vi i fremtiden selv kan besætte stillingerne.

Debatten om nul-tolerance for uran skal ikke gennemtvinges
Siumut kritiserer desuden, at landsstyret ikke allerede har taget stilling til hvorvidt nul-tolerance-politikken vedrørende uran skal ophæves.

Landsstyret finder det uansvarligt, at Siumut forsøger at presse en beslutning på et så væsentligt samfundsområde igennem uden at gennemføre de nødvendige analyser og overvejelser.

Landsstyret har tidligere meddelt, at vi ønsker en åben og fri debat om hvorvidt nul-tolerance-politikken skal ændres. Landsstyret vil lytte til de synspunkter borgere, interesseorganisationer og eksperterne kommer med før vi kommer med en konkret anbefaling. Landsstyret ønsker at befolkningen har haft mulighed for at få oplysninger og fremkomme med deres holdninger, inden Landstinget træffer beslutning om, hvorvidt uran skal tillades som biprodukt. Landsstyret ønsker en åben og fri dialog inden der træffes en beslutning. Det skylder vi befolkningen – og miljøet. En så vigtig beslutning skal ikke træffes hen over hovedet på befolkningen.

Hovsa-projekter skal undgås
Ligeledes skal vi have et gennemarbejdet beslutningsgrundlag inden selvstyret træffer beslutning om hvilken model der skal vælges med hensyn til eventuelt medejerskab af aluminiumsværket. Det er en meget stor beslutning, der kan indebære store risici for den grønlandske økonomi, hvis der træffes de forkerte beslutninger.

Landsstyret mener ikke, at en grundig belysning af konsekvenserne af de enkelte projekter før der træffes en beslutning er et tegn på inkompetence. Det er et tegn på inkompetence at gøre det modsatte. Vi har set for mange ”hovsa-projekter” blive gennemtrumfet, med store uheldige samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge.