Lige beskatning - det har vi i forvejen

Vi har brug for vel- og højtuddannet grønlandsk arbejdskraft; både akademikere, læger, psyko loger, økonomer, administrationsmedarbejdere, handelsmedarbejdere og socialmedarbejdere, som vi bør give gode arbejdsvilkår, hvis vi skal undgå, at de »flygter« til andre lande

Tirsdag d. 29. oktober 2002
Søren Alaufesen
Emnekreds: Politik.

Jeg mener, at man bør være mere forsigtig i forbindelse med Inuit Ataqatigiits holdning. Partiets mål har nemlig altid været at indføre progressiv beskatning her i landet, og at de højest lønnede bør ofre flere penge til landets økonomi. Men jeg mener, at de højest lønnede her i landet allerede ofrer flere penge end vi SIK’ere og andre offentligt ansatte. For eksempel har jeg indtægter i henhold til overenskomsten mellem SIK og det offentlige, og når min foresatte tjener mere end jeg i kraft af sin høje stilling i virksomheden, vil han naturligvis betale mere i skat end jeg gør, og han kan ikke opnå boligsikring, og betaler desuden højere husleje end jeg. Hvis han har børn, skal han også betale højere institutionsregninger end jeg gør. Her kan vi allerede se, at vi får dækket nogle af vore udgifter, når vi betaler mindre. Og hvis vi, de mindre bemidlede, fik lige så høj løn som vore foresatte, ville vi have lige så mange udgifter som dem. Det kan nemlig ikke være rigtigt med den holdning, at politikerne kræver, at de unge får en højere uddannelse, og når de er færdiguddannede, kommer de i tanke om: "Nå, nu har I fået en høj uddannelse og nu må I til at betale mere end andre". Det kan vi ikke bruge til noget, især her i disse år, hvor målet er et selvstyret Grønland. Vi bør vide og ved det også, at vi har brug for vel- og højtuddannet grønlandsk arbejdskraft; både akademikere, læger, psyko loger, økonomer, administrationsmedarbejdere, handelsmedarbejdere og socialmedarbejdere, som vi bør give gode arbejdsvilkår, hvis vi skal undgå, at de "flygter" til andre lande. Såfremt vi ikke fremmer deres vilkår, er der ingen tvivl om, at vi fortsat vil have brug for tilkaldt arbejdskraft udefra den dag, vi indfører selvstyre. Vi ved alle sammen, at uanset hvor vi befinder os i verden, så vil der altid være svagerestillede folk blandt os, og at vi er forpligtet til at skabe bedre vilkår for disse befolkningsgrupper. Efter min mening bliver den del af opgaven allerede varetaget gennem sociallovgivningen i dag. Vi ved jo, at vi ikke kan oppebære samme løn, hvis vi er ansat som leder eller assistent. Og derfor ved vi også, at de højerelønnede allerede ofrer mere her i samfundet. Derfor mener jeg også, at vi bør være mere forsigtig med de vilkår, vi giver de unge, som gennem de seneste år har fået større lyst til at tage længerevarende uddannelser, og som især er påbegyndt en uddannelse for at vende tilbage og arbejde for deres frænder i fremtiden. Disse unge er grønlandsksprogede, og vi har brug for veluddannede folk, der har samme sprog som vi. Det er derfor, jeg mener, at vi bør være mere forsigtige over for folk, der higer efter og råber op om, at de højere lønnede bør ofre flere penge på samfundet.