Værdien af en politiker...

For 100.000 eller 200.000 kroner om året - hvad kan vi få for det? ... Jeg tror slet ikke, vi vil have det, vi kan få for den pris

Fredag d. 4. oktober 2002
Lars Mosgaard
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik.

Denne tid er spændende for alle os, der interesserer sig for politik og samfundsfor-hold. Landstinget har nemlig møde....

Landstingspolitikerne skal have mere i løn, siges det.

Det er et heltidsarbejde. Ja, det synes jeg også - det er et stort arbejde og de skal have en ordentlig løn, men så kan vi vel få nogen, der er pengene værd!?

Man kan også i tankerne gå den modsatte vej:

Landstingsarbejdet er et fuldtidsjob og sæt lønnen til kr.150.000 om året!

Hvem vil så gå ind i politik? De bedste politikere? Mon?

Jeg spørger bare, hvad synes I?

Jess G. Berthelsen kalder os alle for arbejdere, og det skal nok passe. Synspunktet er en udmærket baggrund for at mene, at jo mere uddannelse, ansvar og kompetence, man får som arbejder, jo mere løn for det arbejde, man udfører, kan der blive tale om.

"Danskerne" tager arbejdet, siger han.

Ikke alle "danskere" kan bare sendes hjem.

Måske har han allerede fået taget sin blindtarm, men næppe af en af "mine medlemmer", som han plejer at sige.

Gu’ ve’ hvem af hans medlemmer, der skal overtage mit job, hvis jeg bliver vist døren?

Jeg mener ikke, jeg optager nogen plads for en grønlænder.

Mikael Petersen udtaler, at landskassen skal have nogle flere indtægter.

Det er sikkert rigtigt nok. Han synes også, at de passende kan komme fra afgifter på "dansk" kød.

Det vil gøre de grønlandske produkter billigere, siger han.

Jamen, så stiger landskassens indtægter jo ikke, hvis provenuet ved afgiften skal gå til en nedbringelse af prisen på de grønlandske produkter!

Du har en skjult dagsorden, har du.

Lad os få den frem i lyset.

En ven fortalte mig forleden, at hun betaler kr. 150 på brættet for en torsk.

En afgift på leverpostej vil ikke ændre på den pris.

Hvem kan servere torsk for familien, hvis man ikke selv kan fange dem?

Rent bort set fra ovenstående, så er ideen og den politiske aftale vel, at krydssubsidiering er en saga blot, men hvorfor vil Mikael Petersen så have genindført den med nye tiltag?

Desuden er indtægten for landskassen vel også til at overse, hvis den blot skal videregives til et andet specifikt formål?

Mogens Kleist er - forståeligt nok - ude efter dem, som bor i vakantbolig uden at betale husleje.

Folk, som uden egen skyld bliver flyttet fra bolig til bolig, skal beskattes.

Rimeligt nok, eller?

I hvert fald er der ingen rimelighed i argumentationen, når Mogens Kleist i samme åndedrag siger noget om, "hvor mange er ikke blevet millionærer på situationen"? Hvorfor skal man gå efter lejerne?

De har ingen skyld i deres situation, selv om det blev antydet i Qanorooq.

Og millionærerne - de bliver ikke fattigere og er lige glade, om man belægger lejerne - lejerne!!!! - af boligerne med skat.

Om en lønstigning blandt landspolitikerne vil bedre på disse selvmodsigelser, ved jeg ikke, måske?

Det kommer an på meget andet end løn.

Og om det vil medføre en rekruttering af bedre politikere, ved jeg heller ikke.

Men vi - vælgerne - kan stille større krav til dem.

Sådan er det.

Sådan er demokratiet.

Under alle omstændigheder, så vil en god løn - 4-500.000 kroner om året - til politikerne appellere til de bedste borgere, som har politiske ambitioner, uanset om de er ufaglærte eller i forvejen vellønnede medborgere.

For 100.000 eller 200.000 kroner om året - hvad kan vi få for det?

Jeg tror slet ikke, vi vil have det, vi kan få for den pris.