Der er så hårdt brug for hver og èn af jer og flere til

Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?

Tirsdag d. 1. oktober 2002
Ole Dorph
Emnekreds: Børns vilkår, Etik, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Kære Naja Lyberth, Jeg er særlig glad for at du tager aktiv del i debatten fordi du er en af de få psykologer der taler vores sprog, er født og opvokset her i landet og dermed kender vore traditioner og kultur til bunds. Dermed tillægges dine ord og synspunkter særlig vægt i blandt politikere, fagfolk og menigmand. Både du og jeg har fra vores egen praksis som henholdsvis psykolog og politimand oplevet hvilke konsekvenser omsorgssvigt påfører såvel børn, unge som andre pårørende, nære venner og bekendte. Både du og jeg vil med udgangspunkt heri gøre alt hvad der er menneskeligt muligt for at afbøde på disse uhyggelige konsekvenser. Citater og spørgsmål Jeg har valgt at forholde mig til nogle af dine udtalelser (i kursiv) i interview i AG den 20.09.2002. //////"Vi er nødt til både at forebygge og behandle." Heri er jeg helt enig og for at skaffe midler til såvel forebyggelse som behandling foreslår jeg at vi nu tænker i nye baner, som betyder at vi kan få mere ud af de samme midler. Har du og dine kolleger f.eks. foretaget en objektiv analyse af, hvorvidt der ved en omlægning af den nuværende organisering af social- og sundhedsområdet kan ske en optimering af de tildelte menneskelige, materielle og økonomiske ressourcer til gavn for en større tidlig forebyggelsesindsats? I en situation med mangel på kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt at tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den enkelte ansattes fulde potentiale udnyttes maksimalt for på den måde at fastholde personalet og i højere grad medvirke til at hver eneste ansat herigennem oplever arbejdet mere meningsfyldt. Udfordringerne ligger bl.a. i at skabe nye tidssvarende rammer for en bedre og mere tilfredsstillende udnyttelse af de menneskelige, tidsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske ressourcer der er afsat Alt sammen med det mål for øje at skabe bedre og mere tilfredsstillende rammer for det store og slidsomme arbejde der udføres på det samlede sociale område fra såvel psykologernes som øvrige faggruppers side. En omlægning har til formål at frigøre de menneskelige, tidsmæssige og økonomiske ressourcer, der i dag måske er bundet op på uhensigtsmæssig ledelsesformer, en skæv arbejdsfordeling, manglende koordinering, manglende formulering af klare mål og for tunge administrative rutiner. //////"Når han ved, at der er 200 børn og unge med behov for døgninstitutionspladser, og han alligevel skærer 10 døgninstitutionspladser ned om året, opfylder han ikke sine forpligtigelser i forhold til børnekonventionen." Grundtanken er at omlægge en del af ressourcerne til fordel for en så tidlig indsats som muligt og gribe ind før overgrebene påfører børnene og de unge skader som det er meget vanskeligt - selv for et trænet, professionelt personale - at rette op på. Det er almindelig skik og brug i alle andre virksomheder at investere de midler man har til rådighed på de områder, hvor afkastet (langtidseffekten) er størst. Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu? Udfordringen ligger i at der gennem en fælles indsats i form af øgede investeringer, valg af nye fremgangsmåder og metoder, inddragelse af flere medborgere, virksomheder med videre i lokalsamfundene etableres et bedre og bredere værn samt bæredygtige løsninger for en del af de 10 - 15 børn og unge der i gennemsnit står på venteliste pr. kommune. //////"Men med tanke på de massive problemer indenfor driften af sundheds- og socialvæsenet med underbemanding og manglende kvalificeret arbejdskraft, er det nødvendigt at bringe disse forhold i orden, inden Ole Dorphs planer om tidlig forebyggelse kan lykkes." I en tid, hvor det økonomiske råderum mindskes år for år, er det at stikke folk blår i øjnene at påstå at jeg eller andre skal kunne rejse de midler der skal til nu og her, for at en tidlig forebyggelse kan lykkes. Har du og dine kolleger overhovedet regnet på hvad det vil koste at: Opføre 200 nye døgninstitutionspladser? Uddanne 2-300 psykologer, socialpædagoger, terapeuter, psykiatere m.v. der er behov for? Drive 200 døgninstitutionspladser mere? - før i stiller det op som et krav før tidlig forebyggelse kan iværksættes? Har du et bud på hvorfra vi skal skaffe de 2-300 mennesker der ønsker at uddanne sig til psykologer, socialpædagoger, terapeuter, psykiatere m.v. og har du beregnet hvor lang tid du vurderer det i givet fald vil tage at uddanne alle disse mennesker? //////"Vi må så håbe på at en velfungerende og tidlig forebyggelse en gang i fremtiden kan nedbringe behovet for behandling." Anbefaler du hermed at vi venter med at komme de omsorgssvigtede børn til undsætning så tidligt som muligt indtil en gang i fremtiden, fordi du hellere vil bruge pengene til behandling når skaden er sket? Har du og dine kolleger overvejet de menneskelige og økonomiske konsekvenser det vil påføre samfundet hvis der ikke sættes ind i tide og gruppen af omsorgssvigtede børn og unge vokser i løbet af de kommende 3 - 5 - 10 år? //////"At placere ansvaret hos naboer, familiemedlemmer og lokalsamfundet er ikke at forebygge. Tværtimod er det endnu en gang offentligt omsorgssvigt." Er det dit alvor når du påstår at der ikke kan opnås resultater gennem inddragelse af f.eks. naboer, familiemedlemmer, arbejdskammerater og virksomheder i en lokal forebyggelsesindsats? Hvad vil din "laden stå til holdning" mon få af konsekvenser for eksempelvis: Børnenes og de unges retssikkerhed? For den almindelige borgers opfattelse af retssikkerheden? For vores omdømme i udlandet? For vores reelle muligheder for at overholde FN’s børnekonvention? Er det virkelig din faglige vurdering, at alt har været forsøgt, at alle muligheder og metoder har været afprøvet og at du derfor ikke har selv den mindste tro på og tillid til, at tingenes tilstand kan forbedres? //////"Der skal så tidlig en indsats som muligt til forebyggelse af omsorgssvigt." Heri er du og jeg 100% enige og det er faktisk det centrale budskab i helhedsplanen "Tassa - De næste 1001 dage". Vi skal høre op med at gemme os bag alle manglerne og på den måde forsøge at fraskrive os et medansvar for at bedre på tingenes tilstand. Jo mere vi sætter fokus på manglerne, jo mere bekræfter vi hinanden i dårligdommene og jo mere tyngede og deprimerede bliver vi og jo sværere bliver det at forestille sig andre måder at gribe tingene an på. Vi må have brudt denne selvforstærkende onde cirkel og i stedet: Til stadighed udfordre os selv og sige til hinanden at vi altid kan gøre det bedre. Tage positivt imod tilkendegivelser fra alle de enkeltpersoner, virksomheder, foreninger og interesseorganisationer der har tilkendegivet interesse i at påtage sig en aktiv rolle og medansvar for danne bedre værn for flere børn og unge mod psykiske og fysiske overgreb. Være mere åbne og positive overfor andre og nye måder at gribe den samlede forebyggelsesindsats an på. Så lad os nu kravle ned fra piedestalerne og komme ud af vores elfenbenstårne og mødes til en rådslagning om hvordan vi hver for sig og i fællesskab kan bidrage til at der i løbet af de kommende 1001 dage sættes ind med både bedre, bredere og tidligere forebyggelse af omsorgssvigt. Hvis ikke os - så hvem? Hvis ikke det vi vil - hvad så? Hvis ikke nu - hvornår så?