Periode: Oktober 2002


Uddannelse, ligestilling og selvstændighed

Rune Broberg
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Hvis alle gerne vil være selvstændige, hvori består så debatten. Jo, forskellen består hovedsageligt i hvordan selvstændigheden skal opnås, hvor hurtigt, og hvor høj en pris man er villig til at betale

Samtalens kunst

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Det kedelige ved situationen er blot, at den samtidig viser, at vi ikke er et samfund i harmoni. I et samfund, hvor enkelte grupper er nødt til at gøre opmærksom på sig selv og danne specielle foreninger, viser et samfund i disharmoni. Et samfund, hvor ikke alle er lige. Et samfund, hvor nogle føler sig udenfor

Et nødvendigt supplement til indkomsten

Niels Kristensen, Landstingskandidat for Inuit Ataqatigiit
Tirsdag d. 29. oktober 2002

De opgaver, der vil omfatte turismen, kan ikke føres ud af landet, da de kun kan varetages inden for landets grænser. Her kan vi nemlig ikke sige, at vi er nødt til at sende opgaverne ud af landet, fordi de er for dyre at løse her i landet

De svage skal ikke misbruges

Anni Dahl
Tirsdag d. 29. oktober 2002

I løbet af den seneste tid, er der kommet folk til landet, som tror på andet end det, vi selv tror på, og deres metoder til at få andre folk med i deres religionudøvelse er anderledes og mere spændende, og gribes med åbne arme af »svage« og folk, der prøver at finde deres egen identitet

Lige beskatning - det har vi i forvejen

Søren Alaufesen
Tirsdag d. 29. oktober 2002

Vi har brug for vel- og højtuddannet grønlandsk arbejdskraft; både akademikere, læger, psyko loger, økonomer, administrationsmedarbejdere, handelsmedarbejdere og socialmedarbejdere, som vi bør give gode arbejdsvilkår, hvis vi skal undgå, at de »flygter« til andre lande

Fejlslået fiskerireform

Marie Fleischer
Lørdag d. 26. oktober 2002

I stedet for mere mudderkastning i feltet burde man tage det ekstra skridt, indførelse af konkurrence. I privatiseringens navn og konkurrencens ånd burde hr. Olsen have de samme indhandlingsmuligheder som Royal Greenland A/S

Biologer og KNAPK enige om forsigtighed i krabbefiskeriet

AnnDorte Burmeister
Lørdag d. 26. oktober 2002

Biologerne har derfor siden 1997 anbefalet, at Vestkysten bør inddeles i mindre forvaltningsområder. Et forvaltningsområde er et afgrænset havområde, hvor der gives tilladelse til fiskeri af x antal fortøjer. Canadierne har gode erfaringer med forvaltningsområderne, og fangstmængderne i disse områder har været rimelige stabile igennem årene

Nekrolog over Siumut

Bent Lundberg
Lørdag d. 26. oktober 2002

Siumut vil blive fulgt til graven af skoleelever med forfrysninger, landsforviste syge, SIK’ere på mindsteløn, der er blevet smidt ud af lejligheden, fabriksarbejdere uden kaffepauser, Hingitaq 53 uden politisk støtte, mennesker der mistede deres arbejde til en af Siumuts venner, underbetalte pædagoger, misbrugte børn, der ikke er beskyttet af lovgivning, og en ungdom, der har fået at vide, at der ikke er brug for dem

Siumuts nye politik

Sermitsiaq
Lørdag d. 26. oktober 2002

Hans Enoksen lover en ny Siumut politik, hvor man mere fokuserer på befolkningens daglige problemer, end på de store flotte projekter. Det handler om fiskerne, arbejderne, sproget, grønlandisering, skoler, boliger, syge og gamle - eller politik i menneskehøjde, som Per Berthelsen fra demokraterne kalder det

Vi kan gøre det bedre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Lørdag d. 26. oktober 2002

Uddannelsesudbuddet skal ikke styres af tilfældige politiske og ideologiske luner, men af efterspørgslen, og i den forbindelse skal vi blive bedre til at bruge de uddannelser, der bliver udbudt i Danmark

Uddannelse kan bryde den sociale arv!

Erik H. K. Heilmann
Lørdag d. 26. oktober 2002

En vej er gennem bedre uddannelse. En god uddannelse kan bryde den sociale arv. Og her kan vi lære af Finland. Finland er bedst. Den finske folkeskole ligger i top i samtlige internationale undersøgelser. Og samtidig betyder den sociale arv mindre for den enkelte elev netop i Finland. Når man kan i Finland, kan vi selvfølgeligt også i Grønland

Hvad gør vi - er vores beboere købt eller solgt?

Personalegruppen i Sungiusarfik Ikinngut
Lørdag d. 26. oktober 2002

Vi her på kysten følger også debatten i avisen. Det gør vi med stor uro, for det er da meget foruroligende, det, der har været skrevet om - især Ole Dorphs indlæg i nr. 36 slog benene totalt væk under os

Kritik rammer ved siden af

Lars Lund
Lørdag d. 26. oktober 2002

Jeg vil medgive at min beregning af værdien af en lufthavn i Qaqortoq i hvert fald på overfladen er kaninen op af hatten. Dog kan du næppe være uenig i, at jeg meget tydeligt henviser til et indlæg af Carl-Aage Skovaa den 1. oktober i AG, og her opregnes en lang række efter min mening gode grunde til, at Qaqortoq løsningen skulle fremme væksten

Nuup Kommuneas økonomi

Agnethe Davidsen
Lørdag d. 26. oktober 2002

Kommunen benægter ikke, at man har haft, og til dels stadig har, en række problemer i administrationen, det kan næppe undgås, når man tager i betragtning, hvor kompleks en opgave forvaltningsvirksomhed er, men uanset disse problemer så kan kommunen ikke genkende det billede af en organisation i opløsning og kaos, som AG prøver at fremmane

Arktiske drømme

Aqqaluk Petersen
Lørdag d. 26. oktober 2002

Det ubeskrivelige beskrives bedst nøgternt og kortfattet, som Gretel Ehrlich selv gør det med de sociale problemer, heller ikke hun kan undgå at møde

RØDDERNE...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Hr. Enoksen er glad for de 46 stemmer, som det ekstraordinære landsmøde gav ham. Men til december er der næsten 35.000 stemmer, der skal tale. Der er ingen tvivl om, at Grønlands vælgere vil give Hr. Enoksen et fingerpeg om, at hans personlige sejr vil blive partiets nederlag

Om "Forbrydelse og straf i Grønland"

Aqqaluk Petersen
Britta Sørensen
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Jeg kan forstå, at du ikke bryder dig om titlen på filmen, men den er klart at foretrække - synes jeg - frem for tv-stationens forslag, som var noget i retningen af »Sex, mord og ingen fængsler«. (Den helt rigtige titel har vi af gode grunde fortrængt.) »Mord i nord« var fremme, men faldt heller ikke i god jord.

Anders Fogh Rasmussen: Grønland må selv!

Johannes Kyed
Tirsdag d. 22. oktober 2002

Det betyder, at vi bl.a. må blive dygtigere til at forvalte de naturlige ressourcer. Vi må blive bedre til at håndtere den økonomiske udvikling, og ikke mindst sørge for at hver enkelt føler, at han/hun er en del af opbygningen af det arktiske vindue! Vi har fået lov, lad os komme igang!

Hjemmestyrets rolle over for det grønlandske erhvervsliv

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Mandag d. 21. oktober 2002

Vi går ind for, at Grønlands økonomi skal genoplives efter "Arcic Survival"-princippet, hvor vi først starter med "samfundets hjerne" - Folkeskolen og de erhvervsrelaterede uddannelser. Dernæst tager vi fat om "samfundets hjerte" - Erhvervslivet, ...Og sluttelig tager vi fat på "samfundets lunger", som skal skaffe ilten til samfundet gennem forøget indtjening ved eksport

Narsarsuaq eller Qaqortoq - Tillægsrapport

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Søndag d. 20. oktober 2002

Det fremtidige knudepunkt for trafikken vil med en lukning af Narsarsuaq udgøre en flaskehals for større fly ind og ud af Grønland, fordi alt skal foregå via Kangerlussuaq. Dette vil naturligvis afstedkomme voldsomme prisstigninger på Danmarksrejser for rejsende til og fra region Syd

Folkeaktier, fiktion eller vision

Rune Broberg
Søndag d. 20. oktober 2002

Folkeaktier, samt et selvbærende erhvervsliv uden politisk indblanding er en af vejene frem til både selvrespekt og fremtidig selvstændighed

Bemærkninger til Lars Lunds indlæg

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 18. oktober 2002

Lars Lund gentager den trafikpolitiske redegørelse, når han ensidigt fokuserer på de små besparelser, der er på helikopterbilletter og servicekontrakter. Det man skal betale for disse besparelser i form af stærkt forhøjede billetpriser for turen Kangerlussuaq - Qaqortoq, tabt arbejdstid, omkostningerne ved en folkeflytning og tab for turismeerhvervet er selvfølgeligt langt mere end disse små regionsinterne besparelser

Magtkamp i Siumut gav valg

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 18. oktober 2002

Efter de skæbnesvangre ordførertaler, der klart og tydeligt satte dem stolen for døren, fik begge landsstyremedlemmer lov til at advokere for deres uskyld. Og ikke bare argumenterede de to uforbeholdent for, at det var i orden at overtræde loven - Jonathan bakkede dem op og tilsluttede sig det underlige synspunkt, at målet helliger midlet, også selvom det betyder, at landsstyremedlemmerne overtræder de love, de selv er med til at vedtage.

Hvad koster det borgerne at skifte IT-firma?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 18. oktober 2002

For det eneste bekymrende for mig var og fortsat er, at skulle vide, hvad den beslutning vil afstedkomme af udgifter for borgerne i byen. En begrundet bekymring, der er udledt af de barske kendsgerninger fra omverdenen om kuldsejlede og vanvittigt dyre IT-løsnings modeller

Professionelt Plejekorps

Torben Alne
Fredag d. 18. oktober 2002

Bortset fra Meeqqat Illuat, hvor barnet var på venteliste, ville ingen modtage barnet. Derfor var man nødt til, indtil der blev plads, at anbringe barnet i professionel familiepleje i Danmark. Pris: 80.000 kr., vel at mærke om måneden ... Ole Dorph mener, at man kan gøre det for 8.672 kr. om måneden

Besparelserne rammer børnene

Esmar Bergstrøm
Fredag d. 18. oktober 2002

Det som jeg kan forstå ud af dette er, at vi ikke længere skal behandle de mange børn og unge, men kun opbevare dem til de er gamle nok til at blive smidt ud af institutionerne, man er begyndt at tale om professionel familiepleje ... Er der nogen, der har tænkt på, hvad det vil betyde for en familie at have en behandlingskrævende boende i længere tid. Vi taler jo ikke om et par uger eller måneder, behandling tager meget længere tid

Valg er det eneste rigtige

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 18. oktober 2002

En ting er helt sikker: Per Berthelsen hugger mange stemmer fra de etablerede partier

Politik er også for de unge

Marie Fleischer
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Fredag d. 18. oktober 2002

Vi mener ikke, at det er en kvalifikation i sig selv at være ung. Men vi finder det vigtigt, at så mange af samfundets grupperinger er valgt til Landstinget, herunder at der findes unge medlemmer af Landstinget. Det betyder ikke, hvis vi bliver valgt, at vi konstant vil være de unges repræsentanter. Men vi kan ikke løbe fra vores unge alder. Vi er præget af vores tid og vores omgivelser

Vi må nedbringe antallet af omsorgssvigtede børn

Ole Dorph
Poul Krarup
Fredag d. 18. oktober 2002

Drømmen er naturligvis, at alle børn og unge får den omsorg, pleje og tryghed, de har ret til og krav på. Men vi kommer desværre nok aldrig i den situation. Vi ser jo også, at andre samfund har store problemer og må tvangsfjerne børnene. Men målet er at nedbringe antallet børn som svigtes

Valg i en nedgangsperiode

Sermitsiaq
Fredag d. 18. oktober 2002

Det, valget drejer sig om, er hvilken retning samfundsudviklingen skal gå: En koncentration for at vi alle kan få det bedre, eller en fortsat spredt bosætning, som gør os fattigere og fattigere, fordi vi ikke har råd til at satse på økonomisk vækst.

Olieefterforskningen fortsætter

Arne Rosenkrands Larsen
Fredag d. 18. oktober 2002

I mellemtiden må det grønlandske samfund væbne sig med tålmodighed, og bruge tiden bedst muligt til forberedelse. Den dag, der bliver gjort et kommercielt oliefund, skal man i Grønland være i stand til at udnytte de forretningsmæssige muligheder som olieindustrien bringer med sig

Boligmarkedets fremtid

Rune Broberg
Torsdag d. 17. oktober 2002

Nu er der kommet en lov på område. Der er bare et par problemer, loven mangler gennemslagskraft, og lugter af bureaukrati og politisk kontrol

Skjult dagsorden

Kristian Poulsen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Og så er det jo så nærliggende at antage, at den danske regering eventuelt kunne have kommet med skjulte, slet skjulte eller direkte trusler om drastiske nedskæringer under de kommende forhandlinger om statens blokfinansieringer eller med nogle andre trusler, der kunne få vital betydning for os, såfremt landsstyreformanden ikke makker ret og holder sig »neutral« i den verserende sag mellem staten og Hingitaq-53

Sakæus´s og Benjamins lønninger

Lars Hans Wille
Tirsdag d. 15. oktober 2002

For mit vedkommende, som vælger, kan jeg ikke uden videre acceptere, at folkevalgte, der af egen fri vilje stiller op til valg, skal forhøje deres lønninger selv. Jeg mener endvidere, selvom det nok vil lyde overdrevent, at de som går ind for forhøjelserne, stjæler ved højlys dag fra samfundet

Bygderne bør fortsat udvikles

Mads Peter Grønvold
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Bygderne fra Kangaatsiaq kommune i syd og til Qaanaaq kommune i nord er blevet glemt af politikerne i de sidste fire år, skønt der blandt andet kunne igangsættes en erhvervsudvikling i bygderne. Men man må sige, at erhvervsudviklingen i bygderne har ligget stille i de seneste år, det vil sige på produktionsområdet

Hvis alkohol ikke fjernes helt, hvad så?

Nikolaj Heinrich
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I disse år kredser tankerne ikke blot om et selvstændigt Grønland blandt det grønlandske folk, men man har også taget skridt til at påbegynde arbejdet for det. Sådan en tanke fortjener støtte i princippet. Men vi må først spørge, kan vi virkelig opnå selvstændighed, når vi har så store alkohol- og hashproblemer som i dag?

IT er vejen frem - men udviklingen går for langsomt

Jørgen Wæver Johansen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Undersøgelsen viser samtidig, at brugen af informationsteknologi er tæt forbundet med den enkelte borgers erhverv, indkomst og bosted. Således er det typisk de borgere som ikke har en erhvervsuddannelse og som er bosat i bygderne, der ikke har adgang til pc og internet

Socialrådgiveruddannelsen i knibe

Helga Rask Jensen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Pensum for de studerende er nu tilrettelagt således, at færdig uddannede socialrådgivere burde være på samme niveau som socialrådgivere uddannet på de sociale højskoler i Danmark. Dette niveau er dog meget svært at nå, dels på grund af de studerende generelt mangler forkundskaber, da hovedparten af de studerende er optaget på dispensation, og dels på grund af de snævre bygningsmæssige rammer. I dag holder flere studerende op, da de har svært ved at tilegne sig pensum

Hvad foregår der på det politiske plan inden for det sociale område?

Kaaliina Skifte
Naja Lyberth
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Begge møder (er) arrangeret af Esther Hammeken og Ernst Peilmann på vegne af Eskimo Management. Ernst Peilmann fastslår igen, at det er Ole Dorph, der har ønsket, at Eskimo Management arrangerer disse rådslagningsmøder

Spøgelser fra Qullissat i Narsarsuaq?

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Tirsdag d. 15. oktober 2002

I denne konkrete sag er det politikeren Jørgen Wæver Johansen, der fra starten har slået på det samfundsøkonomiske, og det er modigt gjort. Resultatet er ikke givet på forhånd, før alle muligheder er undersøgt. Desværre kan man jo så også ende med et resultat, der taler imod den argumentation, man hidtil har anvendt, fordi nye tal og skøn er dukket op

Ud af den blå luft

Aqqaluk Petersen
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Det er da betryggende, at de fremtidige administratorer vil være i stand til at fremlægge beslutningsoplæg til politikerne, baseret på tal og fremskrivninger, grebet ud af vores smukke, men misbrugte blå luft. En del vil med en vis ret påstå, at vi her følger en indgroet - nej det er et begreb hentet fra den jyske muld - en efterhånden granitfunderet, tradition i det grønlandske samfund

Siumut på randen af konkurs

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 15. oktober 2002

To år har partiet brug for for at betale sin gæld, men der stilles ingen garantier eller dokumentation for afbetalingsordningens troværdighed. Kreditorerne kan hverken få at vide, hvilket indtægtsgrundlag, partiet har, eller hvordan planen er strikket sammen. Tvært imod bemærkes det hen imod slutningen af det underlige brev, at Siumuts indtægter desværre kan variere, og at der derfor må tages forbehold for en vis udsættelse af betalingen

Landskassens regnskaber 2001 VIII - Revisionsudvalgets betænkning Afslutning og indstilling

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Landskassens regnskaber 2001 godkendes

Landskassens regnskaber 2001 VII- Revisionsudvalgets betænkning Forvaltningsrevisionsundersøgelser

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

På baggrund af undersøgelsen fra ekstern revision kritiserer Revisionsudvalget skarpt og finder det samtidig alarmerende, at Landsstyremedlemmet for Økonomi ikke har udøvet et effektivt tilsyn med Grønlands Statistik

Landskassens regnskaber 2001 VI - Revisionsudvalgets betænkning De nettostyrede virksomheder

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget bemærker, at Great Greenland har et ret omfattende udlån af små-aktiver til personalet. Registreringen af disse udlån af computere, printere, mobiltelefoner, kameraer og videokameraer samt andet elektronisk udstyr er ikke løbende ajourført, ligesom der ikke sker en opfølgning ved fratræden

Landskassens regnskaber 2001 V - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollatet af 22. januar 2002

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget kritiserer, at Landsstyrets debitoropfølgning ikke fungerer tilfredsstillende, og skal anmode om, at der tages vare om debitoropfølgningen. Revisionsudvalget skal påpege, at problemstillingen omkring debitoropfølgning har eksisteret i flere år, og det er nu påkrævet, at der findes en effektiv løsning på problemet.

Landskassens regnskaber 2001 IV - Revisionsudvalgets betænkning Revisionsprotokollat til årsregnskab 2001

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Ved at sammenholde de realiserede forbrug med bevillingerne har det vist sig, at specielt Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har realiseret et væsentligt merforbrug på driftsbevillingen. Det burde allerede på et tidligt tidspunkt i 2001 i direktoraterne have stået klart, at der ville være et væsentligt merforbrug.

Landskassens regnskaber 2001 III - Revisionsudvalgets betænkning Undersøgelse af særlige forhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Når DSA henviser til overenskomstfornyelsen som årsag til merforbrug på institutionerne, er det næppe helt retvisende. Der må være tale om en række andre forhold, herunder eventuelt ændringer i timetal, ændringer i vagtmønstre og så videre, eller helt andre ting end overenskomsten, der har medført et merforbrug i forhold til bevillingerne

Landskassens regnskaber 2001 II - Revisionsudvalgets betænkning Bevilling contra forbrug

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Hvis bevillingsforudsætningerne ændrer sig, har den budgetansvarlige pligt til straks og uden ugrundet ophold, at foretage dispositioner der sikrer, at der ikke fortsat styres mod et merforbrug. Hvis det ikke uden betydelige konsekvenser kan lykkes at rette op på et truende merforbrug, kan den budgetansvarlige, eksempelvis institutionslederen, anmode ressortdirektoratet om bistand, i sidste ende i form af udarbejdelse af en bevillingsansøgning til Landsstyret og Finansudvalget

Landskassens regnskaber 2001 I - Revisionsudvalgets betænkning Indledning

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel"

Landskassens regnskaber 2001 - Revisionsudvalgets betænkning Indhold

Landstingets Revisionsudvalg
Tirsdag d. 15. oktober 2002

Betænkning vedrørende Beslutningsforslag om godkendelse af Landskassens regnskaber 2001 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2002

Politikernes manglende indsats overfor omsorgssvigtede børn og familier der ikke fungerer »optimalt«

Anni Dahl
Fredag d. 11. oktober 2002

Politiker, kig dig til højre og venstre og betragt dine nærmeste så vil du måske bemærke, at dine medmennesker lider, på grund af en yderst kritisabel barndom som, du og jeg er vidne til, og som vi ikke gør noget ved

Flytrafik til Sydgrønland

Lars Lund
Fredag d. 11. oktober 2002

Forhåbentlig fremgår det af det, jeg har skrevet, at jeg har stor sympati for et indlæg af Carl-Aage Skovaa, forstander for Grønlands Handelsskole i Qaqortoq, i AG den 1. oktober, idet jeg ikke hæfter mig så meget ved den retoriske stil, men derimod ved det oplagte blik for selve udviklingsproblematikken

Ole Dorph - hører du efter?

Ledergruppen ved Prinsesse Margrethes Børnehjem
Fredag d. 11. oktober 2002

Der er i de forløbne fire uger allerede sagt og gentaget, hvad der kan siges om Ole Dorphs vision »Tassa«. Den er vendt og drejet fra de fleste indfaldsvinkler, og i langt de fleste tilfælde vejet og fundet utilstrækkelig og misforstået. Det er ikke de visioner, der bringer os videre i kampen for børn og unge og imod omsorgssvigt og misbrug

Fyringer i landsstyret

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 11. oktober 2002

Men dermed er den hellige grav ikke vel forvaret. Tilbage er stadig spørgsmålet om retsforfølgelse. Loven er nemlig overtrådt, og sagerne kan overdrages til politimesterens undersøgelse, hvis Landstinget bestemmer det

Uden selvstændighed opnår vi ikke de redskaber, der skal til for at skabe en bedre økonomi

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 11. oktober 2002

Høgni Hoydal, Kuupik Kleist

Per Berthelsen og revolverpolitik

Agnethe Davidsen
Fredag d. 11. oktober 2002

Kendsgerningerne er, at en kommunalbestyrelse er valgt til at træffe valg på demokratisk vis, og det er også sket i denne sammenhæng. Per Berthelsen må se i øjnene, at flertallet ville noget andet end han ville - og respektere det

Kontakten mellem erhvervslivet og de studerende skal styrkes

Kristine Rasmussen
Fredag d. 11. oktober 2002

I de sidste to udgaver af Sermitsiaq har nogle uddannelsessøgende kritiserer erhvervslivet for at gøre for lidt for at rekruttere de studerende. Og jeg kan kun bekræfte at der er nogle uddannelsessøgende der desværre har en ringe kontakt til erhvervslivet. Men med dette indlæg har jeg forsøgt at fremhæve, at der i dag eksisterer små tiltag der desværre glemmes i kritikkens øjeblik

Wævers knockout

Sermitsiaq
Fredag d. 11. oktober 2002

Mikael Petersens stemme imod Jørgen Wæver Johansen og Lise Lennert er nok til et flertal for IAs mistillidsdagsorden. Denne stemme betyder samtidig, at Siumuts formand, Hans Enoksen, undgår at stemme imod sit eget parti. Enoksen får så at sige Mikael Petersen til at være skarpretter

Fra klient til bruger

Per Kunuk Lynge
Fredag d. 11. oktober 2002

Kan det mon være derfor, at vi som befolkning endnu ikke har sluppet vores koloniagtige slavementalitet?

Politisk ansvarsflugt

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 8. oktober 2002

Landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres »snavsede fingre af på embedsværket«

Cirkus Grønland

Erik H. K. Heilmann
Fredag d. 4. oktober 2002

Der mangler åbenbart ideer og handling fra den Grønlandske befolkning. Grønland er ikke tjent med, at man fra politisk side bare venter på, at Grønlands problemerne forsvinder ved eventuelt masse lukninger indenfor efterhånden alle liberale erhverv

Værdien af en politiker...

Lars Mosgaard
Fredag d. 4. oktober 2002

For 100.000 eller 200.000 kroner om året - hvad kan vi få for det? ... Jeg tror slet ikke, vi vil have det, vi kan få for den pris

Ungdom alene er ikke en kvalifikation

Nikolaj Heinrich
Fredag d. 4. oktober 2002

Jeg ikke kan være tilfreds med hvad vi har opnået ved hjemmestyrets indførelse, hvilket jo er sandt. I løbet af disse år er erhvervslivet gået stærkt tilbage, arbejdsløsheden er steget drastisk, boligmanglen er blevet større, og man er begyndt at løfte sløret lidt for Grønlands skrantende økonomi, skønt det har været holdt hemmeligt politisk. Alt dette skyldes noget, som andre folkeslag bestræber sig meget på at undgå, nemlig det at have uerfarne politikere

Grønland har ansvaret

Edward Geisler
Fredag d. 4. oktober 2002

Som en del af Grønlands aftale om indførelse af hjemmestyre overtog Grønland ansvaret for sundhedsområdet per 1. januar 1992. Dette gælder såvel det sundhedsfaglige ansvar som det økonomiske ansvar

Forbrydelse og straf i Grønland

Aqqaluk Petersen
Fredag d. 4. oktober 2002

Den egentlige handling og drive i dokumentarfilmen bliver ikke det grønlandske retsvæsen eller sagerne, men en nyfigenhed i de involverede mennesker, der flere gange overskrider grænsen til en ubehagelig snagen. Det underbygges med nærgående kameraoptagelser af de involverede og hvor der dvæles et-to sekunder for længe ved hovedpersonerne, når de foran et rullende kamera bryder sammen i gråd

Ud med landsstyret ...

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 4. oktober 2002

Det er kun et par uger siden, at landsstyremedlem Ole Dorph kastede håndklædet i ringen ved at udsende en politisk handlingsplan, der reducerer antallet af døgninstitutionspladser og omadresserer ansvaret fra ham selv til befolkningen. Vi skrev naturligvis, at han bør skiftes ud med en kvalificeret politiker ... Nu er han sammen med landsstyremedlemmerne Lise Lennert og Jørgen Wæver Johansen afsløret som enten umulige, talentløse forvaltere eller forsætlige regelbrydere eller lovovertrædere

Har Landsstyret mistet overblikket?

Agathe Fontain, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Karna Jokumsen
Fredag d. 4. oktober 2002

I henhold til Lov om Ligestillingsråd skal Rådet rådgive borgere og politikere såvel centralt som kommunalt ... Mener Landstinget politikere, at denne rådgivning ikke længere er nødvendig og hermed indskrænker den demokratiske proces i samfundet?

Kommunen har prioriteret opførelse af ny skole

Lise Lennert
Fredag d. 4. oktober 2002

Ved samarbejdet med Nuup Kommunea og hjemmestyret er det konstateret, at en af årsagerne til nedslidningen og forfaldet af skolen skyldes en årelang manglende vedligeholdelse

Den telepatiske forstander på handelsskolen i Qaqortoq

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 4. oktober 2002

Med Buch & Partners rapport forelå der allerede forrige år en grundig analyse, der pegede på, at det er mest omkostningseffektivt, at bevare Narsarsuaq kombineret med enten minimalistiske lufthavne eller med en fortsat helikopterflyvning baseret på nye Super Puma helikoptere

Manipulation eller velovervejet landspolitik?

Ejnar Østergaard Madsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Er den såkaldte strukturtilpasning« indenfor hovederhvervet, fiskeri, et udtryk for fornuftig erhvervsplanlægning eller et udtryk for, at der kun skal være erhvervsmuligheder i »de fire store byer«. Det vides ikke, - er aldrig sagt, men det er jo et faktum, at der ikke lukkes fabrikker i de store byer, selvom der der er mangel på arbejdskraft, og selvom fiskerne derved pålægges større udgifter til transport af deres fangster

Ret ubelejligt tidspunkt for vederlagsforhøjelser

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 4. oktober 2002

Jobbet som politiker er noget af det hårdeste, der findes. Det kan jeg som en mangeårig journalist, der på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, skrive under på

Prioritering af ressourcer

Helga M. Nielsen
Fredag d. 4. oktober 2002

Arnat Partiiat (arbejder) ud fra den grundholdning, at mænd og kvinder tænker forskelligt, og at vi får bredere debat og bedre løsningsforslag, hvis mænd og kvinder tænker sammen

Om bjørnen - og de små folk i Nord

Ellen Kristensen
Fredag d. 4. oktober 2002

Når nogle grønlændere beretter om deres møde med den vestlige verden, kender vi mange eksempler, som får os til at knibe en tåre, men når vi læser Aitas beretning må vi vel nærmest tudbrøle

Vejen mod afgrunden

Sermitsiaq
Fredag d. 4. oktober 2002

I stedet for debatter om den økonomiske politik, der virkelig går i dybden, er befolkningen vidne til endnu en landstingssamling, hvor enkeltsager fylder dagsordenen. Hvor er opfølgningen på den politisk-økonomiske redegørelse for eksempel? Hvem kærer sig om rådene fra - Det rådgivende udvalg?

Vi kunne overveje om ikke vi kunne få ulandsbistand

Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002

Hvis jeg skulle spise så mange kyllinger eller pølser, så tror jeg at min næse ville forsvinde, og jeg ville få et næb i stedet, og der ville sikkert vokser en grise hale ud et vist sted

Frie grundskoler og undervisning i hjemmet

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Onsdag d. 2. oktober 2002

Det kan ikke være rigtigt, at vi som lovmagere for samfundet, bevidst skal sætte hindringer op for at kunne skabe en udvikling i en positiv retning

Min ret som borger i et demokratisk samfund

Rune Broberg
Onsdag d. 2. oktober 2002

Det er selvfølgeligt skuffende at de politikere som jeg selv med så stor entusiasme har kritiseret ikke selv har haft nogen indvendinger, eller har forsvaret deres politik og holdninger

Gode arbejdsforhold....

Lars Mosgaard
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Det er befriende at høre i Radioavisen, at der i hjemmestyret er lydhørhed for gode arbejdsforhold

Drømme er fremtidens byggeklodser

Jens Brønden
Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

For vore virksomheders konkurrenceevne og produktivitet? ... For den samlede samfundsøkonomi? ... For den enkelte borgers selvrespekt og selvværdsfølelse? ... For vores drøm om øget menneskelig, kulturel og økonomisk selvstyre? ... For vores omdømme i udlandet?

»Tassa??«

Merete Aasborg
Naja Lyberth
Tirsdag d. 1. oktober 2002

»Vi vil ikke finde os i, at relativt få mennesker påfører kommuner og hjemmestyre urimelige økonomiske byrder.« »Det er så dyrt at behandle disse børn, at samfundet ikke har råd til det.«

Der er så hårdt brug for hver og èn af jer og flere til

Ole Dorph
Tirsdag d. 1. oktober 2002

Har I overvejet hvorvidt der i dag befinder sig børn og unge på vore døgninstitutioner, som måske ikke længere har behov for denne anbringelsesform, men under ordnede og veltilrettelagte forhold vil kunne hjemsendes til lokalmiljøet og dermed give plads til de børn og unge der har brug for et tilbud her og nu?