Unge politikere på spring

Vi tror, at de unge vil arbejde målrettet på at forbedre den grønlandske folkeskole på et realistisk grundlag, som forudsætter omprioriteringer i samfundet. Vi er sikre på, at de unge med deres friske øjne og tanker har indset, at vi ikke kan indføre moderne velstand overalt i et samfund, hvor så mange samfundsopgaver er forsømt.

Tirsdag d. 17. september 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

TO MENNESKER sidder i disse dage og afviser unge, der gerne vil på seminar for at lære noget om aktiv politik (læs side 7). Men det er ikke så slemt, som det lyder. De to er selv unge, og de er udpeget af den arbejdsgruppe, som politisk unge aktive har nedsat på tværs af partierne. Fra morgen til aften bliver de på Sorlaks kontor kimet ned af unge, der håber at komme blandt de 48 deltagere på seminaret. Men det er for længst fuldt tegnet, og de mange skuffede unge, vordende politikere må søge at dygtiggøre sig på anden vis. Den yngste deltager på seminaret er 15 år og den ældste 35. Gennemsnitsalderen er 25 år.

I 1997 blev der holdt et lignende seminar, men interessen denne gang er langt større. Det skyldes ifølge de unge i arbejdsgruppen, at ungdommen har opdaget, at den kan gøre en politisk forskel. Det var unge, der førte an i modstanden mod vederlagsforhøjelserne for et år siden, og nu har de fået blod på tanden.

DEN STIGENDE politiske interesse blandt ungdommen er den bedste nyhed i meget lang tid. Den vil uundgåeligt føre til, at flere unge bliver valgt ind i de politiske forsamlinger, ikke mindst i Landstinget.

Seminaret skal lære de unge at formulere sig og gebærde sig i forhold til forsamlinger, til medier og i forholdet til andre politikere. Seminaret skal give dem nogle værktøjer, som kan hjælpe dem over problemerne med usikkerhed og manglende politisk rutine.

HER PÅ REDAKTIONEN hilser vi de unges øgede politiske engagement velkomment. Vi har tillid til, at de - hvis de får lov - vil tage sig af påtrængende samfundsproblemer, som "de gamle" politikere ignorerer. Vi tror, at de unge vil arbejde målrettet på at forbedre den grønlandske folkeskole på et realistisk grundlag, som forudsætter omprioriteringer i samfundet. Vi er sikre på, at de unge med deres friske øjne og tanker har indset, at vi ikke kan indføre moderne velstand overalt i et samfund, hvor så mange samfundsopgaver er forsømt. Og vi føler os overbevist om, at ungdommen - om nogen - er i stand til at løse opgaverne i takt med deres betydning i stedet for at prøve at gøre alle vælgere glade på én gang.

DER ER BRUG for fornyelse i grønlandsk politik, men det skal være en fornyelse, der vil noget. Der skal unge entusiaster til, som er i stand til at gennemføre den politiske "kulturrevolution", der skal til for at afskaffe den dårligdom, der er akkumuleret siden Siumuts stiftere i begyndelsen af 1970’erne med ny politisk organisation og tankegang væltede det gamle system.