Lad os få et valg

Siumut har sat det politiske og parlamentariske system skakmat, selvom der er masser af påtrængende lovgivningsopgaver at tage fat på. I stedet kan vi se frem til en tam efterårssamling uden de store og kontroversielle samfundsproblemer på dagsordenen

Tirsdag d. 10. september 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

BALLADEN I SIUMUT og det ustandselige opgør i ledelsen er ikke kun et problem for partiet, men for hele samfundet. Der bruges masser af ressourcer på interne diskussioner om magtbalancen og strategier om samme. I stedet for at arbejde konkret med sine opgaver, går landsstyret på listepoter. Siumut-medlemmerne er rædselsslagne for at dumme sig og skruer aktiviteterne ned til et ufarligt minimum. Vederlagsforslaget er en undtagelse, men det kommer som bekendt fra landstingsformanden og ikke fra landsstyret.

Det virker, som om Siumut-fraktionerne sidder på lur efter hinanden, og når den ene blotter sig, smider den anden med mudder.

Den politiske smeltedigel er blevet en mudderdam.

Siumut har sat det politiske og parlamentariske system skakmat, selvom der er masser af påtrængende lovgivningsopgaver at tage fat på. I stedet kan vi se frem til en tam efterårssamling uden de store og kontroversielle samfundsproblemer på dagsordenen.

DER ER TO væsentlige grunde til den politiske lammelse. Begge har med valg at gøre - det ene er et Siumutvalg, det andet et landstingsvalg.

Vi er nødt til at få gjort rent bord for at komme videre. Siumut - og de øvrige partier - skal have bragt orden i deres magtstruktur. Der skal sættes personer på, som vi også kan regne med i fremtiden. Profilerne skal vælges blandt folk, der kan og vil holde dampen oppe i en rimelig fremtid.

Desuden må Siumut indse, at landsstyreformand og partiformand skal være samme person. At sprede magten på to personer er en tikkende bombe under den "grønlandske verdensfred". Ingen ved, hvem der reelt tegner landet, og det skaber utryghed og politisk ustabilitet.

DET VAR VEDERLAGSLOVEN fra sidste efterår, som sidst satte ønsket om et landstingsvalg på dagsordenen, og protesterne tvang Landstinget til at trække loven tilbage.

Siden da har der været røre i flere partier. For eksempel Atassuts interne problemer, og før da havde Inuit Ataqatigiit svært ved at balancere mellem realpolitik (i samarbejde med Siumut) og ideologi.

ET LANDSTINGSVALG tegner skarpere linier. De politiske mål og visioner bliver tydeligere og holdes i hævd nogen tid.

Lige nu er det politiske arbejde urent, og den politiske stabilitet er vaklende.
Et valg giver klar luft at ånde i.