Vedrørende Sagligheden ...

Når jeg "dernede" fra ytrer mig, har jeg selvfølgelig mine bevæggrunde. Jeg ser fortsat social nød i vores samfund, jeg ser stadigvæk opdeling af samfundet i A og B hold

Fredag d. 19. juli 2002
Ole Lennert Poulsen
Emnekreds: Danskere i Grønland, Kultur og samfund, Rigsfællesskab og selvstyre.

Kære Allan Olsen, det er tydeligt, at du allerede har fundet dit ståsted og det er kun godt. Bag hver skribent, findes mennesket, der vil noget godt for sine omgivelser og alt efter hvor meget man syner, spredes det gode ude til folket i større eller mindre doser. Jeg vil bare lige sige, at Jeg befinder mig aldeles godt "dernede" og har efterhånden indgroet uvilje mod "frelser typer", og uvilje mod dem, der stadigvæk ser grønlændere som børn af i dag og i morgen. Jeg forstår, at du efterlyser niveau af respekt i vores samfundsdebat og ikke mindst saglighed, og i tilgift tolerance. Du mener dermed at have fundet "den gyldne middelvej" som et moderne samfund kræver, at al debat skal have sin udspring i politisk korrekthed, at al fornuft skal læses mellem linierne og ting ikke må kaldes ved deres rette navn osv .... Når jeg "dernede" fra ytrer mig, har jeg selvfølgelig mine bevæggrunde. Jeg ser fortsat social nød i vores samfund, jeg ser stadigvæk opdeling af samfundet i A og B hold, og du mener, at sådanne nødvendigvis må pakkes ind i vat, så det ikke gøe så ondt. Når Jeg således ytrer mig "dernede" fra, er det dels fordi, Jeg igennem 17 års arbejde som politimand netop har oplivet de meget store sociale kontraster, forfordeling af goderne om du vil, der får folk til at tie sig som det nu engang gør og det er sgu’ ikke småtterier vi hér taler om. Jeg vil ikke let og elegant skøjte uden om, at meget stor del af vores omgivende samfund i Grønland på en eller anden måde føler at, de er blevet hæftet af (gu’ er følelser vi inddrager i debatten, og følelser, der virkelig gøre ondt); - At der trods alt findes troen på, at noget smukt og godt, kendetegner det troende menneske, hvilket vi uden blu vil kunne påklistre dette emblem bag ryggen på hver et menneske, der må live med følelsen af uretfærdighed, fordi Grønland engang har været under kolonialistisk styre, hvor mennesket fra sidelinien har måttet iagttage tilblivelsen af den moderne grønlandske samfund. Tilblivelsen er stadigvæk i gang og hvem står for dette. Hvis ikke der bliver råbt højt og hvis meningerne altid pakkes ind i vat og hvis det hele skal læses mellem linierne og at hvis det stadigvæk er tabu at betakke sig tilkaldte, så er vi jo lige vidt. Stadigvæk må omhandlede ikke misforstås således, at det er et racistisk udfald, men skal forstås således, at Jeg altid vil arbejde for, at næste generation får de bedste betingelser for at uddanne sig, ikke være bange for at blande sig i samfundsdebatten, således indpode dem den følelse af, at disse er til og har ansvar i deres omgivende samfund og at ansvar og pligter ikke kan adskilles. Med venlig hilsen