Århundredets katastrofe

For 43 år siden indtraf den værste katastrofe i grønlandsfartens historie, da Handelens nye flagskib, opkaldt efter afdøde statsminister Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse, hin stormfulde og mørke dag, fredag den 30. januar 1959, hvor 95 mennesker omkom

Fredag d. 28. juni 2002
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger, Grønlands historie.

For 43 år siden indtraf den værste katastrofe i grønlandsfartens historie, da Handelens nye flagskib, opkaldt efter afdøde statsminister Hans Hedtoft forliste på sin jomfrurejse, hin stormfulde og mørke dag, fredag den 30. januar 1959, hvor 95 mennesker omkom.

Nu foreligger der en bog om tragedien og om den dengang meget livlige debat om vintersejlads med passagerer over Atlanten.

Hedtoft-katastrofen blev den direkte anledning til, at man gik over til flytrafik mellem Grønland og Danmark.

Vintersejladsen
Bogen er meget oplysende. Det gælder især afsnittet om den forudgående debat vedrørende vintersejladsen. En af ofrene ved katastrofen, det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge tordnede dengang fra Folketingets talerstol imod vintersejlads med passagerer.

Ligeledes skildrer bogen daværende grønlandsminister Johannes Kjærbøls hårdnakkede forsvar af vintersejlads, og de implicerede eksperters argumentation for og imod vintersejlads med passagerer.

Afsnittet om bygningen af "Hans Hedtoft" er også interessant. Skibsrederen med ishavsskibene, Knud Lauritzen frarådede forgæves nitning. Han foreslog svejsning, der giver større elasticitet og styrke under issejlads.

Man lægger også mærke til udtalelserne af telegrafbestyrer i Qaqortoq Villy Nielsen og radioforhandler Ole Winstedt i Nuuk. Uafhængig af hinanden konstaterede de radarfejl. Der var en hvid plet i midten. Man kunne ikke se de nærmeste omgivelser.

Dramaet i stormen
Mindre heldigt er skildringen af selve dramaet. Som journalist fulgte jeg dengang radiotrafikken ved forliset. Jeg er skuffet over, at forfatteren undlader at nævne den grønlandske indsats i redningsaktionen og eftersøgningen, der var koordineret af Grønlands Kommando.

I afsnittet "Scenario", hvor selve dramaet skildres, koncentrerer forfatteren sig om radiokontakten mellem "Hans Hedtoft" og den tyske trawler "Johannes Kreuss".

Da dramaet udspilledes, sad vi daværende journalister ved radioavis og AG i redaktionslokalet i det nye radiohus i Nuuk omkring en stor og kraftig radiomodtager, mage til dem man brugte på samtidens radiostationer, og fulgte med i aktiviteten i æteren.

Minut for minut noterede vi meddelelserne. Dramaet startede lidt før kl. 14, da skibet kolliderede med et isfjeld på position 59,9 nord, 43,00 vest.

Kl. 16,23 meddelte et canadisk fly, at det havde fået kontakt med "Hans Hedtoft" og kredsede over skibet for at pejle redningsskibene frem til stedet.

Den sidste øjenkontakt med det forliste skib undlader forfatteren at nævne. Han fortæller heller ikke om den intense eftersøgning, der fandt sted i dagene mellem 31. januar og den 5. februar.

Han slutter sin skildring af dramaet med en meddelelse om, at Ole Baadsgaard Petersen i Prins Christianssund den 30. januar kl. 18,06 hørte nogle svage signaler.

Men disse mærkelige morseprikker uden mening opfangedes ikke fredag den 30. januar men søndag den 1. februar 1959 kl. 17,05.

Det kan man læse om i AGs ekstraudgave, der udkom den 7. februar 1959.
Thomas Rockwell:
I de bedste hænder
Aschehoug
253 sider
kr. 299,-