Børnehjemsbørn er ikke forkælede

Unge der bor på institution og er mellem 16 og 18 år skal efter takstcirkulæret have 42 kroner i lommepenge og tøjpenge om dagen. Det svarer til 1.260 kroner i en måned med 30 dage ...Til sammenligning får en ung hjemmeboende studerende for eksempel på GU 2.000 kroner om måneden.

Fredag d. 21. juni 2002
Fie Hansen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Jeg undrer mig over, at nogle politikere og embedsmænd mener børnehjemsbørn er forkælede. Det er børn, som har oplevet det mest smertefulde, nemlig at miste deres familien enten konkret eller ved, at de er blevet anbragt. Uanset hvad årsagen til anbringelsen er, og lige meget hvor rigtig anbringelsen er, så er det traumatiserende at blive skilt fra sin familie. De børn skal der tages særligt vare på. Det siger også børnekonventionen, som også Grønland har underskrevet. Den anvarsfulde opgave påtager medarbejderne sig. Jeg vil med et meget simpelt eksempel forklare, hvorfor jeg undrer mig: Unge der bor på institution og er mellem 16 og 18 år skal efter takstcirkulæret have 42 kroner i lommepenge og tøjpenge om dagen. Det svarer til 1.260 kroner i en måned med 30 dage. Er de unge fyldt 18, skal de have 1.480 kroner. Til sammenligning får en ung hjemmeboende studerende for eksempel på GU 2.000 kroner om måneden. Altså samfundet mener, at nogen unge har brug for mere end andre. De børn og unge jeg tager mig af i det daglige har åbenbart anderledes behov end andre unge eller hvad? Jeg kan ikke se det. Tværtimod oplever jeg måske, at vores børns behov er større. Deres selvtillid er ikke så stor, så betyder det ydre endnu mere. Desuden er det sjældent, at de har den glæde at få en gave. Vi har børn, der kun får gaver fra institutionen på deres mærkedage. Dette var et enkelt men kontant eksempel på, at vores børn ikke forkæles. Så med mindre man mener, at behandling for de lidelser, man har gennemgået, er forkælelse, så er det ikke forkælelse, der er tale om. Husk barnet i centrum betyder, at vi skal tage børns behov alvorligt, og hvis det ikke sker eller er sket, så søge at kompensere for de svigt, de har oplevet.