Vi vil kæmpe til det sidste

Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold

Fredag d. 14. juni 2002
Maliinannguaq M. Mølgaard
Emnekreds: Grønlands historie, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Indledningsvis vil vi takke Ulrik Rosing for
hans udtalelser, så vi derved får mulighed for at komme med vores kommentarer.

Hvorfor vil vi ændre forsvarsaftalen af 1951?
For det første: Aftalen er blevet lavet under kolonitiden, forholdene er helt anderledes i dag, vi har hjemmestyre og arbejder mod selvstyre.

For det andet: Aftalen berører i allerhøjeste grad vort land, idet amerikanerne uden at spørge os først kan udnytte vort land i hvert henseende. Og følgerne må vi så leve med.

For det tredje: Aftalen er så forældet, at det i år fylder 51 år. Efter aftalen blev lavet, er der sket meget i verden, vi har fået vores hjemmestyreordning, og det er på tide, at vi foretager yderligere tiltag. Mange internationale aftaler og traktater, som bl.a. vedrører forsvar, og som er lavet længe efter 1951, er blevet forældede og skrottet. Eksempelvis våbennedrustningsaftalen - den såkaldte ABM-traktat.

For det fjerde: Vi har fundet det vigtigt, at stadfæste ønsket om en ændring af 1951-aftalen i Landstinget, idet vort formål er at realisere Landstingets ønske om ændring af aftalen. Ønsket om ændring bør blive en realitet og ikke kun en tillægsaftale.

For det femte: Vi er ikke enige i indholdet af aftalen, som bl.a. er:a) ordlyden i Artikel II 3 b indeholder bl.a.:"Uden indskrænkning i Kongeriget Danmarks suverænitet over et sådant forsvarsområde eller i de kompetente danske myndigheders selvskrevne ret til frit at færdes overalt i Grønland skal regeringen i Amerikas Forenede Stater uden godtgørelse til Kongeriget Danmarks regering være berettiget inden for et sådant område samt luftrummet derover og de tilstødende farvande: (i) at forbedre og i almindelighed indrette området til militært brug;

(ii) at opføre, installere, vedligeholde og drive anlæggene og materiellet, herunder anlæg og materiel til vejr- og forbindelsestjeneste, og at oplagre forsyninger;..."b) dette uddybes yderligere Artikel V 3:at de har "ret til fri adgang til og færden mellem forsvarsområderne overalt i Grønland, ...Denne ret skal omfatte fritagelse for lodstvang og for fyr- eller havneafgifter..."c) det fremgår i Artikel VI:"..., at undgå, at der mellem amerikansk personel og den stedlige befolkning finder nogensomhelst forbindelse sted, som de danske myndigheder ikke anser for ønskelig..."d) det fremgår i Artikel VII:at "...militært og civilt personels personlige effekter og husgeråd, skal kunne indføres i Grønland under fritagelse for undersøgelse, told- og forbrugsafgifter eller andre afgifter, ..". ...at, "...militære og civile personel og medlemmer af deres familier fritages for enhver form for skatter, afgifter og eller offentlige byrder iøvrigt..."e) det fremgår i Artikel XI:at, "...ingen områder eller anlæg, ..., behøver at efterlades i den stand, hvori de forefandtes på det tidspunkt, da de således blev stillet til rådighed for nævnte regering".Hvilken person med respekt for sig selv, og som vil have ansvar over sig selv, kan i dag anno 2002 respektere disse aftalepunkter, som tilsidesætter og ikke respekterer det grønlandske folks rettigheder og myndighed?

Ulrik Rosing opfatter vort krav som et forsøg på at skabe uvilje mod Danmark og USA, samt at påstandene er til stor skade for Grønlands anseelse. Endvidere udtrykker han, at hvis aftalen absolut skal fornyes, vil den eneste forskel fra den gamle aftale være et par nye underskrifter, skrevet af grønlandske repræsentanter.

Ved at betragte aftalen, som overhovedet ikke giver nogen rettigheder til vort land, vil den opmærksomme læser indse, at det overhovedet ikke er formålet at skabe uvilje mod Danmark og USA, men at det er et krav om at blive accepteret som et eget folk i eget land med eget ansvar.

Der er mange punkter i aftalen, som bør ændres, idet en ny aftale udtrykkeligt bør indebære vore rettigheder og ansvar til at kunne spørges. I den form som aftalen har i dag, ved vi overhovedet ikke, hvorledes USA uden nogen form for kontrol udnytter vort land, men vi ved, at det er os, der skal bære de efterfølgende byrder.

Inuit Ataqatigiit anser det som givet i dag i år 2002, hvor resterne af kolonitiden er ved at ebbe ud, at vi i vort land skal være vågne overfor ændringer af bl.a. disse forhold.

Ved vore møder med amerikanerne i de senere år, fremførte Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg for første gang i Pentagon i Washington ønsket om at ændre forsvarsaftalen af 1951, og det var første gang, at amerikanerne erfarede dette. Selvom dette var blevet fremført overfor den danske regering allerede i 1990-erne.

Fra USA er det blevet udtrykt, at de er åbne overfor dette, såfremt dette ønskes fra dansk og grønlandsk side. Dette blev ligeledes udtrykt i samme ordlyd, da vi havde besøg af den amerikanske viceudenrigsminister under dennes besøg i 2000. I denne forbindelse er det et spørgsmål om den danske regerings vilje.

Vi må ikke opgive vor vilje til en ændring pga den danske regerings afslag. Det er den grønlandske befolkning ønske at ændre denne aftale, og dette ønske bør opfyldes. Det er kun på sin plads, at vi med vort ønske om større medbestemmelse får et ansvar over egne forhold.

Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit arbejde for ændring af aftalen til det sidste.