Grønlands folkeretlige status

Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen

Onsdag d. 22. maj 2002
Per Rosing Petersen
Emnekreds: Grønlands historie, Love og konventioner, Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

I henhold til de Forenede Nationers (FN’s) resolutioner, som Danmark bl.a. har ratificeret, er det blevet dokumenteret, at Danmark har overtrådt sin egen ratificering ved ikraftsættelsen af Det danske Riges Grundlov i 1953 (bl.a. den af FN’s generalforsamling vedtagne resolution 1541 (XV) ). Dette fremgår af professor Gudmundur Alfredssons doktordisputats "Greenland and the Law of political decolonization". Da Den danske Stat selv var klar over overtrædelsen, har den selv henvendt sig skriftligt til FN med påstand om, at da der ikke længere findes en oprindelig befolkning i Grønland, og som følge af, at befolkningen er blevet en blanding med danskere, og derfor bør betragtes som danskere, ikke længere er nødvendig at foretage en folkeafstemning i Grønland i henhold til FN’s resolution, som Danmark har ratificeret. Disse oplysninger samt mange andre dokumenterede forhold fremgår af professor Gudmundur Alfredssons doktordisputats fra Harvard University’s juridiske fakultet i 1982 (som er vedlagt dette forslag affattet på engelsk, men vil blive omdelt efter oversættelse til grønlandsk). Disse dokumenter, der blev udarbejdet uafhængigt fra alle instanser, ryster os grønlændere i vores opfattelse af det almindelige rigsfællesskab, som vi ikke kan lade som ingenting over for, idet der som bekendt skal behandles en betænkning fra Selvstyrekommissionen til Landstingets efterårssamling; den her omfattede dokumentation, der er ny for os, er af så vital betydning for vores kommende beslutning, at vi bør danne os en holdning om, men ikke mindst hos samfundet, inden fremlæggelsen af betænkningen i Landstinget. I henhold til FN’s resolution er vi blevet stillet over for en mangelfuld mulighed allerede i 50'erne, hvorfor denne mulighed, der allerede på daværende tidspunkt blev stillet, bør vi blive stillet over for, nemlig, at der gives mulighed for at vi ikke længere har kolonistatus, men gøres fuldstændig fri af Danmark. Imidlertid er det ønskeligt at få at vide, inden dette kan ske, hvorfor nogle af Landstingets medlemmer og skiftende Landsstyrekoalitioner ikke har videreformidlet denne viden til almenheden, da denne viden har stor betydning for vores opfattelse af identitet og menneskeværd som folk. Disse oplysninger ændrer radikalt på den skrevne historiebeskrivelse hidtil, idet min faste overbevisning siger mig, at enhver der sidder inde med denne viden også er forpligtet til at videreformidle denne viden til samfundet. Ud fra ovennævnte oplysninger er det at betragte som yderst kritisabelt, at dette ikke er sket, og at der bør gives redegørelse om. Jeg skal undlade at citere doktor-disputatsen yderligere, idet dette allerede er med som bilag til forslaget, som man kan komme ind på under debatten og argumentationen, men det er yderst nødvendigt med en holdningsdannelse fra samfundet og ikke mindst fra Landstinget, inden vi tager stilling til Selvstyrekommissionens betænkning. Endvidere er det nødvendigt at få undersøgt og dokumenteret oplysningerne/dokumentationen i forhold til FN’s resolution, hvilket Landstinget kraftigt bør opfordre Landsstyret til at gøre, bl.a. ved at kræve at der rettes henvendelse over for FN. Herefter må man påregne at skulle vurdere, hvorvidt der skal rejses en sag overfor Menneskerettighedsdomstolen. Jeg håber at debatten vil være frugtbar og have en positiv konsekvens for samfundet.