Taget det bedste af to uddannelser

Regionalisering af GU-uddannelsen koster muligvis oprettelse af tilvalgshold, men giver samtidig flere elever muligheden for at tage en studieforberedende/ almendannende uddannelse nær deres hjemby, med de muligheder det giver for bl.a. selvfinansieret hjemrejse til jul.

Fredag d. 10. maj 2002
Lise Lennert
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

To grønlandske studerende ved Odense universitet, Parnuna Egede og Ivalu Meincke Fencker, har i et åbent brev stillet mig en række spørgsmål angående GU’s struktur og niveau.

"Det er et faktum, at den grønlandske Gymnasiale Uddannelse (GU) svarer til en mellemting mellem det danske HF og gymnasium."

Det er rigtigt: I GU-strukturen har man forsøgt at tage det bedste fra de to uddannelser i Danmark, der begge kvalificerer til optagelse på universitet og andre højere læreanstalter. På GU kan man vælge sine tilvalgsfag frit, således at det er muligt at vælge en "matematisk linje", "en sproglig linje", "en samfundsfaglig linje", "en musisk linje" - eller helt på tværs. Man kan vælge højniveau (A-niveau), valgfagsniveau (B-niveau) eller fællesfagsniveau (C-niveau) alt efter evne og interesse. Det er rigtigt, at man på GU ikke kan vælge to højniveaufag. Det skyldes, at der simpelthen er for mange timer i det daglige skema til de mange ekstra timer. Får man ved ansøgning til videreuddannelse brug for at have to højniveaufag, går Grønlands Hjemmestyre ind og betaler for et Gymnasialt Suppleringskursus enten her i Grønland eller i Danmark. Det er dog ikke ret mange videreuddannelser, der kræver to højniveaufag.

I foreslår, at man omstrukturerer GU, så det svarer til et dansk gymnasium. Man skal huske på, at man på et dansk gymnasium kun kan optages, såfremt man kommer direkte fra folkeskolen. I 2001 blev der her i Grønland på GU optaget 297 elever, hvoraf kun de 129 kom direkte fra folkeskolen. Hvad forestiller I jer som kritiske røster vi burde gøre med over halvdelen af ansøgerne? I Danmark har man HF og studenterkurser til at opsluge de elever, der har været væk fra uddannelsessektoren et år eller mere. Har vi ressourcer til flere systemer her? Er det ikke netop godt at have et system, der kan dække vores forskellige behov?

I spørger, om der virkelig er brug for 3 gymnasier. GU har ligesom gymnasiet i Danmark to formål: det almendannende og det studieforberedende. Man skal således være varsom med kun at fokusere på, hvor mange der går videre og færdiggør en universitetsuddannelse. GU er også med til at højne det almindelige vidensniveau i Grønland. Hvis vi kigger på tallene for gennemførte studentereksamener fra før GU blev regionaliseret, altså fra dengang der blev udbudt én HF-uddannelse i Grønland, placeret i Nuuk, var tallet 70- 80 studenter pr. år (iflg. statistisk årbog). Sidste år blev 113 studenter dimitteret, årene før var tallet 121. Regionalisering af GU-uddannelsen koster muligvis oprettelse af tilvalgshold, men giver samtidig flere elever muligheden for at tage en studieforberedende/ almendannende uddannelse nær deres hjemby, med de muligheder det giver for bl.a. selvfinansieret hjemrejse til jul.

I spørger, hvorfor niveauet i de grønlandske gymnasier er sat lavere end i de danske. Niveauet i de enkelte fag er ikke sat lavere. For at sikre at niveauet ikke er lavere her end i det øvrige kongerige, har vi censorer fra Danmark hver sommer, og vores lærere på GU-skolerne kommer efter ansøgning på skift til Danmark som censorer. Dette skulle sikre, at den samme præstation giver den samme karakter - om man går til eksamen i Ribe eller i Aasiaat.

Jeres bekymring går på det store frafald fra uddannelserne. Dette er Direktoratet meget opmærksom på, og det er muligt, at I har ret i at "det er tid til forandring". Der bliver i denne tid sat flere ressourcer ind på at få udbygget og forbedret vejledningen, som I også peger på som et svagt led. Netop forbedring af vejledningen er magtpåliggende for landsstyret. Derfor er det en glæde for landsstyret, at landstinget har givet grønt lys for en forbedring af vejledningen startende fra folkeskolens niveau.

Jeg vil gerne afslutte mit svar med en dimension, som I ikke har berørt. Prikken over i-et for en god studentereksamen vil oftest bero på om den unge får en støtte og opbakning fra hjemmet og i særdeleshed fra forældrene. Det er en dimension og en ressource, der er guld værd i en modningsproces, der har mangesidede facetter.