Fakta om uddannelsessituationen i Grønland

Ser man totalt set over hele den analyserede periode fra første til sidste skoleår, er antallet af personer, der har fuldført en uddannelse faktisk steget. Men ser man 10 år tilbage er antallet derimod faldet. Ser man 5 år tilbage er antallet meget stabilt, og ser man i forhold til sidste skoleår, er der en lille stigning

Fredag d. 3. maj 2002
Jesper F.G. Skovgaard
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Uddannelser versus personer
Mediernes fokus på uddannelsessituationen
Forklaringer på frafaldet
En sammenligning med andre lande


Grønlands Statistik har netop udgivet en ny uddannelsespublikation - "Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 - 2000/01". Dette har givet anledning til en fornyet mediedebat. Grønlands Statistik har i denne anledning afholdt et pressemøde blandt andet om den grønlandske uddannelsessituation med det for øje at forklare statistikken. Indrømmet, statistik kan være relativt kompliceret, hvorfor Grønlands Statistik endvidere har valgt at bringe denne kronik. Kronikken kan forhåbentligt råde bod på eventuelle misforståelser.

Publikationen omhandler grønlandske studerende på alle de kompetencegivende uddannelser (de faglige grunduddannelser, mellemuddannelserne og de videregående uddannelser) i Grønland, Danmark og det øvrige udland. Det vil sige, at folkeskoleelever, GU-elever samt kursusdeltagere ikke er inkluderet i denne statistik. Studerende der ikke har modtaget eller modtager studiestøtte er desuden ikke inkluderet. Den analyserede periode betyder endvidere, at personer der har påbegyndt en uddannelse før skoleåret 1980/81 ikke er medregnet, samt at studerende der enten har afbrudt eller fuldført en uddannelse efter den 1. november 2001 ikke tæller med.

Uddannelser versus personer
Publikationen belyser den overordnede udvikling i antallet af påbegyndte, afbrudte, fuldførte og aktive uddannelser. Ser man eksempelvis på antallet af påbegyndte uddannelser i perioden, kan man se, at der er registreret i alt 23.716. Derimod omfatter den tabel, som er opgjort på personer i alt 12.416. Forklaringen er, at hver person kan påbegynde mere end en uddannelse. Hver person påbegynder således i gennemsnittet 2 uddannelser. En studerende kan eksempelvis påbegynde en uddannelse på jern og metal, senere en uddannelse på journalistskolen og dernæst to humanistiske uddannelser. Denne person vil tælle med i tabellen over påbegyndte uddannelser i alt 4 gange. Derimod vil samme person blot tælle med én gang i tabellen over antal personer, da der jo er tale om den samme person. Derfor vil antallet af uddannelser altid være naturligt højere end antallet af personer. Det er meget vigtigt, at man skelner mellem de to størrelser og ikke blander dem sammen, som det er sket i to artikler i AG ("Færre og færre uddannes" og "Grønlands ægte guld").

Mediernes fokus på uddannelsessituationen
Der har længe været en debat om den grønlandske uddannelsessituation herunder blandt andet afbrydelser. Denne problematik er ikke speciel grønlandsk. En parallel debat har f.eks. længe kørt i Danmark, hvor eksempelvis hver tredje seminar studerende afbryder uddannelsen. Problematikken omkring folkeskolens og GU’s niveau samt de mange afbrydelser indenfor de kompetencegivende uddannelser er således ikke et isoleret grønlandsk tilfælde.

Antallet af afbrudte uddannelser i Grønland i hele publikationens analyserede periode har været stigende. Ikke desto mindre, giver det ikke et fuldkomment billede af uddannelsessituationen, hvis ikke man sætter afbrydelserne i forhold til antallet af påbegyndte uddannelser, som i samme periode ligeledes er steget. Der er altså her tale om to udviklinger, påbegyndte og afbrudte uddannelser, har udviklet sig parallelt, jf. grafen, dog med større fluktuationer inden for de påbegyndte. Hvis man ser tilbage på en 10-årig periode, ligger antallet af afbrudte uddannelser på et meget stabilt niveau på ca. 40 pct. i forhold til antallet af påbegyndte uddannelser. Det vil sige, at ca. 40 pct. af alle påbegyndte uddannelser afbrydes. Om dette er et højt niveau eller ej skal der ikke her kommenteres på. Det afhænger af flere faktorer: blandt andet politikernes prioriteringer og tilførte ressourcer. Det skal her blot bemærkes, at den negative udvikling i et stigende antal afbrydelser er stoppet. Det er endvidere vigtigt at holde for øje, at når en studerende afbryder sin uddannelse, er det ikke ensbetydende med, at denne ikke tager en uddannelse. I mange tilfælde påbegynder den studerende enten den samme uddannelse igen eller en ny og fuldfører denne senere. Man kan således sætte fokus på flere forhold alt afhængig af ens vinkling.

Det er derfor vigtigt at bemærke, at der oftest er to sider af en statistisk beregning:

Hvor antallet af afbrudte uddannelser på den ene side kan bruges til at fortælle noget om et eventuelt tab af økonomiske og menneskelige ressourcer, der går tabt, hver gang en studerende afbryder sin uddannelse, kan antallet af personer der fuldfører en uddannelse på den anden side fortælle noget om de ressourcer, der bliver tilført samfundet.

Overskriften "Færre og færre uddannes" i en artikel i AG den 5. april 2002 er en sandhed med modifikationer. Ser man totalt set over hele den analyserede periode fra første til sidste skoleår, er antallet af personer, der har fuldført en uddannelse faktisk steget. Men ser man 10 år tilbage er antallet derimod faldet. Ser man 5 år tilbage er antallet meget stabilt, og ser man i forhold til sidste skoleår, er der en lille stigning. Sammenholdt med antal påbegyndte studerende er antallet af afbrydelser dog, såvel absolut som relativt set, steget til et højt niveau hele perioden sammenlagt. Mellem skoleårene 1994/95 og 1995/96 er der sket et stort fald i antallet af fuldførte uddannelser. Hovedparten af dette fald skyldes dog afskaffelsen af branchearbejderbegrebet midt i halvfemserne.

Konteksten (sammenhængen red.) for de statistiske beregninger er derfor utrolig vigtig, når tal benyttes til at understøtte et argument.

Oversigten nedenfor viser udviklingen i antal påbegyndte og afbrudte uddannelser (forløb) i perioden samt afbrydelsesprocenten i forhold til antal påbegyndte.
Erhvervsuddannelse Grønlandskfødte
(1997)
Land/fødested
Danmark (1996)
Befolkningen u.f Grl.
i Grønland
Nunavut
(1991)
Ingen erhvervsuddannelse 52,2 44,8 15,1 72,5
Faglig erhvervsuddannelse 41,2 41,2 41,2 -
Ml. lang boglig uddannelse 5,7 9,2 20,6 -
Lang boglig uddannelse 1,0 4,8 23,1 6,0
I alt pct. 100 100 100 -
Antal adspurgte 1.042 2.979.620 199 12.875


Forklaringer på frafaldet
Det skal bemærkes, at publikationen ikke er en kvalitativ analyse, der mere dybdegående har undersøgt, hvorfor der er så mange studerende, der afbryder deres uddannelse. Publikationen er en deskriptiv (dvs. beskrivende) og kvantitativ analyse, som ikke afdækker årsager til udviklingen. Det skal alligevel bemærkes, at der kan være mange faktorer, som har indflydelse på afbrydelserne. En del af forklaringen kan findes i skoletræthed og mangel på motivation i folkeskolens ældste klasser, hvilket får uheldige konsekvenser senere hen specielt inden for flere toårige faglige grunduddannelser. Dertil kommer manglen på en tilstrækkelig uddannelsesvejledning til at forebygge et senere afbrud, lave adgangskrav sammenholdt med det relativt højere krav på selve ge dansk- og engelskkundskaber, som gør, at de studerende ikke kan følge med undervisningen. Endvidere spiller økonomien, manglende praktikpladser og et generelt ønske om at starte på en anden uddannelse en rolle, når en studerende vælger at afbryde. Disse forklaringer (dokumenteret i den Uddannelsespolitiske Redegørelse af maj 1995 fra Grønlands Hjemmestyre; Undersøgelse af grønlandske studerendes boligforhold og økonomiske vilkår fra Grønlands Statistik af 24. nov. 1998; samt Hvem får en uddannelse? af juni 2001 gennemført på foranledning af KIIIP), dækker ikke nødvendigvis hele spektret af årsagsforklaringer.

En sammenligning med andre lande
Grønlands Statistik udgav i 1998 publikationen "Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling" for Det Grønlandske Erhvervsudviklingsselskab Sulisa. Publikationen analyserede blandt andet den grønlandske uddannelsessituation og sammenlignede den med en række andre lande, jf. tabellen forneden.

Analysen viser, at niveauet for en faglig erhvervsuddannelse i den grønlandske be

folkning nogenlunde svarer til det danske niveau. Derimod er andelen af grønlandskfødte personer med en mellemuddannelse eller videregående uddannelse stadig lavt. Dette forklares blandt andet med, at den generelle udvikling inden for uddannelsesområdet er påbegyndt relativt sent sammenlignet med f.eks. Danmark. Analysen konkluderer, at der på baggrund af de gennemførte undersøgelser ikke er basis for at betegne den grønlandske arbejdsstyrke som ikke-uddannet. Tilkaldt arbejdskraft, primært med videregående uddannelser, vil i en række år endnu dog stadig være nødvendig.

Publikationen "Kompetencegivende uddannelser i Grønland og i Danmark 1980/81 - 2000/01" er gratis og kan hentes enten hos Grønlands Statistik eller læses på vor hjemmeside, statgreen. gl. under publikationer og uddannelse. For analysen gælder det endvidere, at den kan læses på hjemmesiden under publikationer/rekvirerede opgaver.