Naturdirektoratet på rette spor

Landsstyret har faktisk allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Og en kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimum 200 meter til elve og søer.

Fredag d. 8. marts 2002
Bjarne Petersen
Hans J. Høyer
Emnekreds: Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Sermitsiaqs faktaboks
Ikke en kopi af den danske naturbeskyttelseslov
Forberedelsen af loven
Økonomiske konsekvenser
Hvad så med konsekvenserne for kommunerne?
Beskyttelse af søer, elve og fjorde
Frilandsplaner for Nuuk Kommune
Elementer af loven
Udsættelse af loven


Sermitsiak havde den 22. februar 2002 en stort opsat artikel med titlen Naturdirektoratet farer vild, med det gennemgående tema, at Direktoratet for Miljø og Natur har udarbejdet et forslag til ny naturbeskyttelseslov uden at der har været en ordentlig forberedelse og debat om lovens konsekvenser. Artiklens budskab er ligeledes, at forslaget er en kopi af den danske naturbeskyttelseslov og at loven ikke indeholder de nødvendige instrumenter til at beskytte den grønlandske natur.

Sermitsiaqs artikel blev udarbejdet uden at give Direktoratet for Miljø og Natur en mulighed for at kommentere de mange udsagn, hvilket givet kunne have givet artiklen et mere nuanceret præg. Direktoratet for Miljø og Natur vil derfor i denne artikel komme med en række kommentarer til artiklen.   Sermitsiaqs Faktaboks:Der er ikke mange i Grønland, der har hørt om den kommende nye Naturbeskyttelseslov.Der har slet ikke været den samme debat og diskussion i medierne som i forbindelse med Fuglebekendtgørelsen.Den nye Naturbeskyttelseslov vil derimod rumme langt større ændringer - bl.a.: mulighed for adgangsbegrænsninger i naturen mulighed for lokale jagtfredninger mulighed for fredning af dyr og planter overdragelse af beskyttelse af havpattedyr til Direktoratet for Miljø og Natur forbud mod anlæg af veje, hytter eller andre bygninger nærmere end 150 m fra søer, elve og fjorde i hele landet øgede tilsynsforpligtelser for kommunerne mulighed for at organisationer kan rejse fredningssager oprettelse af et Naturbeskyttelsesråd, der skal rådgive Landsstyret i naturspørgsmål    

Sermitsiaqs faktaboks
Sermitsiaq havde i tilknytning til artiklen en såkaldt faktaboks med en række fakta om, hvad den nye naturbeskyttelseslov vil rumme af større ændringer, underforstået ændringer i forhold til den gældende lovgivning. Problemet er bare, at Sermitsiaqs såkaldte faktaboks indeholder seks forkerte påstande ud af otte.

Sermitsiaq skriver således, at forslaget til naturbeskyttelseslov som noget nyt vil rumme:

- mulighed for adgangsbegrænsninger i naturen, mulighed for lokale jagtfredninger, samt mulighed for fredning af dyr og planter. Alle disse påstande er forkerte.

Allerede i dag har Landsstyret bemyndigelse til at lave adgangsbegrænsninger i naturen. Et aktuelt eksempel på, at denne bemyndigelse er brugt er Fuglebekendtgørelsen. Her er der udpeget 12 områder, hvor enhver ilandstigning og færdsel i øvrigt ikke er tilladt i en periode samt 500 meter fra disse. Og efter fangst- og jagtloven samt naturfredningsloven af 1980 har Landsstyret allerede i dag bemyndigelse til at lave lokale jagtfredninger og til at frede dyr og planter.

- øgede tilsynsforpligtelser for kommunerne. Dette er en forkert påstand! Som det senere vil fremgå af artiklen er denne påstand langt fra korrekt.

- mulighed for at organisationer kan rejse fredningssager. Dette er ligeledes en forkert påstand!

Forslaget til naturbeskyttelseslov indeholder en bestemmelse om, at en fredningssag blandt andet kan rejses af en forening eller lignende, der er anerkendt hertil af Landsstyret. Iøvrigt er der ingen ændring i forhold til den gældende lovgivning, idet naturfredningsloven af 1980 har en tilsvarende bestemmelse.

Det er således foreninger og lignende og ikke organisationer der kan rejse en fredningssag. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at foreningen kun kan opnå anerkendelsen til at rejse en fredningssag, såfremt foreningen har naturbeskyttelse som et af sine væsentlige formål.

- oprettelse af et Naturbeskyttelsesråd, der skal rådgive Landsstyret i naturspørgsmål. Dette er også en forkert påstand.

Efter forslaget skal der ikke oprettes et Naturbeskyttelsesråd, men der kan oprettes et sådant, hvis det på et tidspunkt anses for hensigtsmæssigt.

Sermitsiaq har derimod undladt at nævne en række forhold i forslaget til naturbeskyttelsesloven, som rent faktisk indeholder større ændringer i forhold til tilstanden i dag. Herom senere.

Ikke en kopi af den danske naturbeskyttelseslov
Af Sermitsiaqs artikel fremgår det flere steder, at direktoratets forslag til naturbeskyttelseslov skulle være en kopi af den danske naturbeskyttelseslov. Et sted står der således: En kilde i Hjemmestyret, der ønsker at være anomym, oplyser til Sermitsiaq, at landsstyrets forslag til en Naturbeskyttelseslov er en meget tro kopi af den danske Naturfredningslov fra 1992.

Hvis man sammenligner den danske naturbeskyttelseslov med forslaget til naturbeskyttelseslov for Grønland vil man se, at der i forslaget er en række afsnit og emner, som overhovedet ikke er indeholdt i den danske lov.

Dette gælder for det første forslagets meget centrale bestemmelser om beskyttelse af pattedyr og fugle. Den danske naturbeskyttelseslov regulerer således ikke beskyttelse af pattedyr og fugle. Det gør andre bestemmelser i den danske lovgivning. Disse bestemmelser har Direktoratet for Miljø og Natur heller ikke kopieret. Direktoratet har tværtimod bestræbt sig på at udarbejde regler med udgangspunkt i de grønlandske forhold.

Forslaget til naturbeskyttelseslov indeholder ligeledes bestemmelser om genetiske ressourcer og genetisk modificerede organismer, som heller ikke er reguleret i den danske naturbeskyttelseslov. Forslaget indeholder også regler om,

at der skal foretages en naturkonsekvensvurdering, før eksempelvis større anlægsarbejder kan påbegyndes. Sådanne regler fremgår heller ikke af den danske naturbeskyttelseslov.

Hvad så med de emner og områder, der er reguleret både i den grønlandske og danske lov? Lad os tage et stort afsnit som fredning af landarealer samt ferske- og salte vande, som i direktoratets forslag omfatter ni paragraffer. Hvis man gennemgår reglerne i den danske naturbeskyttelseslov om fredning af landarealer og direktoratets forslag er der overhovedet ikke tale om nogen kopiering af de danske regler! Tværtimod er der flere væsentlige forskelle på de to regelsæt, f.eks. hvorledes en fredningssag rejses, de opstillede krav til et fredningsforslag, samt hvorledes en fredningssag behandles.

I vigtige afsnit om udsætning, hold, indførsel og udførsel af vilde dyre- og planterarter samt færdsel og ophold i naturen, administration af loven, samt tilsyn af overholdelsen af loven er der ligeledes væsentlige forskelle på indholdet i den danske naturbeskyttelseslov og forslaget til en kommende grønlandsk naturbeskyttelseslov.

Men naturligvis er der også lighedspunkter med den danske naturbeskyttelseslov - og for den sags skyld andre landes naturbeskyttelseslove - al den stund, at disse love er overordnede rammelove, og fordi landene er omfattet af nogle af de samme internationale konventioner m.v. med de forpligtigelser det giver for lovgivningen.

Forberedelsen af loven
Direktoratet har hele tiden fundet det af afgørende betydning, at den kommende naturbeskyttelseslov er bredt forankret i det grønlandske samfund. Direktoratet afholdt derfor et tre dages seminar om naturbeskyttelsesloven fra den 31. oktober - 2. november 2001. Her deltog repræsentanter fra KNAPK, TPAK, Timmiaq, Greenland Tourism, KANUKOKA, Grønlands Naturinstitut, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Landsstyrets Sekretariats Erhvervsafdeling, Konsulenttjenesten for Landbrug, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur samt sammenslutningen af jagtbetjente.

I Sermitsiaqs artikel fremgår det som om, det kun drejede sig om et enkelt møde den 31. oktober, men det var altså et seminar på tre hele dage.

Af artiklen fremgår følgende om forløbet af det såkaldte møde: Deltagere på mødet oplyser til Sermitsiaq, at mødet nærmest havde karakter af en korrekturlæsning. Der var stort set ingen kvalificeret debat om naturbeskyttelse i Grønland.

Direktoratet genkender ærligt talt ikke det beskrevne forløb, men vist var der givet nogle deltagere, der ikke var fuldstændig tilfredse med forløbet, men kan de tale på vegne af flertallet af deltagerne i seminaret?

Kendsgeringen er, at deltagerne på seminaret havde rig lejlighed til at diskutere naturbeskyttelse i Grønland og der kom da også en række forslag til hvad naturbeskyttelsesloven skal indeholde. Stort set alle disse forslag er medtaget i det forslag direktoratet sendte i høring den 28. december 2001.

Det er rigtigt som anført af Sermitsiaq, at Direktoratet ikke har udarbejdet den naturredegørelse som tidligere er blevet lovet på et møde, der blev afholdt mellem DMN og Timmiaq. Direktoratet valgte at prioritere andre indsatsfelter for at anvende direktoratets begrænsede ressourcer mest hensigtsmæssigt, f.eks. udarbejdelsen af fuglebekendtgørelsen, afholdelsen af ovennævnte seminar samt udarbejdelse af forslag til naturbeskyttelseslov.

Økonomiske konsekvenser
Sermitsiaq skriver følgende i sin artikel: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder skriver direkte, at der vil være ekstra byrder til kommunerne med loven og senere fremgår det, at selvsamme direktorat mener at Lovudkastet vil have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser både i Hjemmestyret og kommunerne. Der må laves en økonomisk beregning på, hvor meget opsyn og naturovervågning kommer til at koste ekstra. Endvidere påpeger direktoratet, at der bliver flere opgaver til jagt- og fiskeribetjentene, og man beder om medfinansering.

Når vi taler om eventuelle økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret er Direktoratet for Miljø og Natur helt enig med Økonomidirektoratet, der i sit høringssvar har tilkendegivet, at forslaget i sig selv ikke vil have nogle konsekvenser. Netop fordi det er en overordnet rammelov, der alene giver landsstyret nogle rammer for naturbeskyttelsesarbejdet. Udfyldelsen af disse rammer skal efterfølgende ske ved udarbejdelse af en række bekendtgørelser, hvor relevante myndigheder, organisationer og foreninger m.v. inddrages. Det er i forbindelse med disse bekendtgørelser - og først da - at der eventuelt kan være nogle administrative og økonomiske konsekvenser for Hjemmestyret.

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder er åbenbart bekymret for, at naturbeskyttelsesloven vil resultere i et øget tilsyn og give mere arbejde til jagt-og fiskeribetjentene. Men dette kan ikke udledes af forslaget, og har da heller ikke været hensigten med loven.

Forslaget til naturbeskyttelseslov indeholder således ikke nye beskyttelsesregler eller indgreb for de levende ressourcer (pattedyr og fugle mv), som alene af den grund skulle resultere i et øget behov for tilsyn.

Faktum er at forslaget alene samler al beskyttelse af dyr og planter i naturbeskyttelsesloven, mens den i dag er spredt mellem flere love. DMN har således alene foretaget en samling af eksisterende regler i fangst- og jagtloven og naturfredningsloven af 1980 og samlet dem i forslaget til naturbeskyttelseslov.

Hvad så med konsekvenserne for kommunerne?
Direktoratet for Miljø og Natur udarbejdede til brug for KANUKOKA’s vurdering af forslaget et fire siders notat om de administrative og økonomiske konsekvenser for kommunerne. Af notatet fremgår blandt andet:

Forslaget til naturbeskyttelseslov har som udgangspunkt, at det er landsstyret som kan/skal foretage en række foranstaltninger efter denne lov. Som udgangspunkt får kommunerne ingen ekstra opgaver i forhold til den nuværende tilstand på naturbeskyttelsesområdet. Lovforslaget giver dog landsstyret bemyndigelse til at bemyndige/pålægge kommunerne diverse opgaver efter loven, f.eks. gennemførsel af plejeforanstaltninger eller varetagelse af tilsynet med overholdelse af loven.

I sådanne tilfælde vil udgangspunktet helt klart være, at kommunerne kun vil blive pålagt sådanne opgaver, såfremt de er indforstået hermed.

Det er rigtigt at reglerne om beskyttelseslinier ved søer, elve og fjorde vil kunne give kommunerne en begrænset mængde merarbejde. Man skal dog ikke glemme, at kommunerne allerede i dag skal behandle alle ansøgninger om anlæggelse af hytter i det åbne land og komme med en indstilling herom til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, som er arealgivende myndighed. Og det vil stadig være den arealgivende myndighed, altså landsstyret, som skal påse, at loven bliver overholdt, også hvad angår reglerne om beskyttelseslinier ved søer, elve og fjorde.

Beskyttelse af søer, elve og fjorde
Sermitsiaqs artikel fokuserer meget på forslagets bestemmelser om beskyttelse af søer, elve og fjorde, hvoraf det fremgår, at det er forbudt at anlægge veje, hytter mv. nærmere end 150 meter fra søer, elve og fjorde, dog med mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Direktoratet vil gerne slå fast, at det ikke er hensigten at forslaget skal omfatte by- og bygdezoner, men alene omfatte det åbne land. Desuden er det vigtigt at pointere, at disse restriktioner alene er tiltænkt at omfatte fremtidige anlæg og byggeri, og derfor ikke har nogen konsekvenser for nuværende hytteejere.

Af Sermitsiaqs artikel fremgår det om forslaget: Flere kommunale embedsmænd var ved at gå bagover, da de læste dette.

Landsstyret har faktisk allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Og en kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimum 200 meter til elve og søer, hvilket landsstyret efterkommer og indarbejder i vilkårene til arealtildelinger i den respektive kommune.

Så det med afstandskrav er ikke noget nyt.

Frilandsplaner for Nuuk Kommune
Sermitsiaq roser forslaget til Frilandsplan om hytter for Nuuk Kommune med følgende ord: I Nuuk kommune har man med stor succes udarbejdet et forslag til en Frilandsplan, hvor der tages hensyn til hyttefolket, til fangere, til jægere, bærsamlere og ikke mindst naturen, ved at hytterne koncentreres til bestemte dele af fjorden.

Sermitsiaqs budskab er åbenbart, at mens forslaget til naturbeskyttelseslov ikke vil gavne den grønlandske natur, er udarbejdelsen af frilandsplaner den rette vej at gå.

Direktoratet for Miljø og Natur er helt enig i, at det et fremskridt at udarbejde frilandsplaner rundt om i landet. Direktoratet vil for god ordens skyld gøre opmærksom på, at Direktoratet for Miljø og Natur sammen med Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Grønlands Naturinstitut, Nationalmuseet og Timmiaq i stort omfang har rådgivet og understøttet Nuup Kommunea i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til frilandsplanen.

Elementer af loven
Sermitsiaq har undladt at nævne mange af de nye positive elementer som forslaget indeholder, og som der fra mange sider - bl.a. på førnævnte seminar om naturbeskyttelsesloven - har været bred tilslutning til. Her er der eksemplar på sådanne nye elementer: For det første samles al beskyttelse af dyr og planter i en lov. I dag findes beskyttelsen spredt ud på flere love. For det andet foretages der en konsekvent adskillelse mellem beskyttelse og udnyttelse af de levende ressourcer. Forslaget indeholder således en bredt anvendelig og fleksibel vifte af beskyttelsesanstaltninger, blandt andet muligheden for at indgå lokale forvaltningsaftaler, mens udnyttelsen af naturen er reguleret i anden lovgivning. For det tredje giver forslaget bedre mulighed for at implementere internationale konventioner med videre. indenfor naturbeskyttelsesområdet. For det fjerde indeholder forslaget bestemmelser om genetiske ressourcer og genmodificerede organismer, blandt andet til sikring af, at naturen og menneskets sundhed beskyttes i forbindelse med brugen af sådanne organismer, og for at sikre, at det grønlandske samfund får en rimelig andel af det eventuelle økonomiske udbytte ved erhvervsmæssig udnyttelse af de genetiske ressourcer. For det femte indeholder forslaget bestemmelser om udarbejdelse af naturkonsekvensvurderinger i forbindelse med f.eks. større anlægsarbejder i det åbne land. Hensigten hermed er at give landsstyret en kvalificeret mulighed for at vurdere, hvilke betydning et sådant projekt vil have på landskabet og på fauna og flora. Som det sidste eksempel skal der peges på, at forslaget indeholder et helt nyt klageprincip, således at afgørelser der træffes efter loven, kan påklages til et uvildigt klageudvalg.

Det er direktoratets klare vurdering, at loven er væsentlig mere tidssvarende og bredt anvendelig end den gældende naturfredningslov. Dette vil være til gavn for naturen og befolkningen, således at også kommende generationer vil få gavn af en mangfoldig og righoldig natur. Naturdirektoratet er derfor på rette spor!

Udsættelse af loven
Landsstyremedlem Edward Geisler besluttede allerede den 15. februar 2002 - altså en uge før Sermitsiaq stort opsatte artikel - at udsætte lovforslaget, således at forslaget først forelægges Landstinget på efterårssamlingen 2002. Dette skete i erkendelse af, at høringssvarene i forbindelse med høringen i januar synliggjorde, at der er brug for nærmere drøftelser med en række af høringsparterne i de kommende måneder.

Direktoratet ser frem til en god debat i de kommende måneder!