Engang mere om de mange lig, der er i lasten efter Lars Emil og alle de andre

Det er bestyrelsen, der skal ansætte direktionen, så hvis der er foregået noget, som bestyrelsen ikke er blevet orienteret om eller vidende om - bl.a. en " gylden fratrædelsesgodtgørelse" til en vicekoncernchef, så er det en ugyldig aftale, (og) ... bestyrelsen (må) kræve ulovlige udbetalinger tilbagebetalt

Fredag d. 1. marts 2002
Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Royal Greenland i krise.

Da det er af vital betydning for samfundet i helhed, for åbenheden, ærligheden og ikke mindst for landets troværdighed, er det uhyre vigtig at holde en debat om et emne i gang, så den ikke ties ihjel sådan som man gang på gang har oplevet det praktiseret fra den politiske top, der bruger sine marionet dukker i diverse bestyrelser til at køre lukkede løb over for den almene befolkning, således det "beskyttede cirkus" kan trives uden dennes indblanding. Jeg skal derfor - uantastet faren for at trætte omgivelserne - endnu engang fokusere på nogle af de skandaler, der er og har været i fokus i samfundet i den seneste tid. For set med mine øjne, vil det være en stor fejl bare at skulle affinde sig med nogle af de påståede "kendsgerninger", der er i kølvandet på f. eks.: Puisi-sagen, hvor fristen for at kunne fremkomme med en anklage mod visse hovedpersoner i sagen for mandatsvig blev "elegant" ledt ud på et sidespor ved at kuratorrapporten først blev offentliggjort lige nøjagtig den dato, hvor en mulighed for en direkte anmeldelse ville være for sen. Er der ikke grund til at skulle studse ved denne kendsgerning og kan og skal man virkelig leve med denne fordækte redningsaktion for de skyldige i sagen, som bl.a. kostede lokale erhvervsfolk 1 mio. kr.? Skal der virkelig så lidt til at skulle kunne lukke munden på klager og kritiske røster. Nej, det mener jeg ikke. Hjemmestyret skal naturligvis på alle måder hjælpe til med at få klarhed over sagen - via uvildig assistance naturligvis, og hjemmestyret bør som en ganske naturlig ting sikre, at de små næringsdrivende holdes skadesløse i sagen og som det mindste får deres hårdtjente kroner refunderet. Alt andet vil være en hån mod den gruppe af befolkningen. Om nødvendigt bør man løse de enkelte bestyrelsesmedlemmer fra deres tavshedspligt, så sandheden kan komme frem for dagens lys, selvom denne nok højst sandsynligt vil have det svært ved at skulle tåle dette. Og / Eller ... Royal Greenland - sagen, hvor samfundet må kræve, at tingene bliver undersøgt til bunds og ikke lade sig spise af med at der fra en gået formand udtales: "Vi måtte følge, hvad der var indgået for en aftale er en aftale". Hr. Uffe Ellemann, det kan du virkelig ikke mene. Det er bestyrelsen, der skal ansætte direktionen, så hvis der er foregået noget, som bestyrelsen ikke er blevet orienteret om eller vidende om bl.a. en " gylden fratrædelsesgodtgørelse" til en vicekoncernchef, så er det en UGYLDIG aftale, der er blevet indgået og hvis dette er tilfældet, så skal denne annulleres og hvis dette ikke kan lade sig gøre i tide, så må bestyrelsen afkræve ulovlige betalinger tilbagebetalt og hvis dette ikke sker direkte fra den person, hos hvilken afkrævningen sker, så må man afkræve dækning og erstatning fra toppen af kransekagen - i dette tilfælde koncernchefen og dette er så en pligt som bestyrelsen - den gamle såvel som den nye, må føre ud til livs med eller uden hjælp af lovens forlængede arm - politiet. For glem ikke, at det vi har med at gøre i denne sag er et 100% offentligt ejet aktieselskab, der henter sine midler fra den eneste kasse, som det offentlige kan hente penge fra, nemlig Landskassen, som ejes af samfundet. Så igen burde Hjemmestyret via Landsstyret af al magt kræve sagen afklaret og opklaret og først derefter lukket. Så se at komme i gang med at udrede nævnte sager og hvis dette ikke kan løses med egen indsats, så hent Rigsrevisionen til hjælp. Det ville da bare mangle selvom der givet er så mange lig i lasten, at der fra visse grupper gøres alt for at lukke sagerne, MEN det skal samfundet ikke finde sig i. Samfundet må kræve et minimum af anstændighed i de ting, der foregår under offentligt regi.