Samfundskritiker efterlyses

Der var mange, der havde forventninger til dig, da du stillede op til landstingsvalget, for endelig var der vist ved at ske noget nyt, indenfor Grønlandsk politik, men tværtimod, næsten alle kan jo købes af Siumut

Fredag d. 15. februar 2002
Arkalo Fencker
Emnekreds: Politik.

Som læser af Sermitsiaq savner jeg indslag, som kritiserer vores samfund. For et par år siden havde vi sådan en person som kaldte sig samfundskritiker.

Samfundskritikeren havde også selv ambitioner om at drive et selvstændigt flyselskab, hvor er det selskab blevet af?

I mellemtiden er vores såkaldte samfundskritiker gået ind i politik, først som løsgænger og så derefter i Siumut. Han har fået nogle poster, som muligvis også har virket som mundkurv, for han har ikke ladet høre fra sig længere.

Så tiden er inde til at spørge, hvor er du henne Per Rosing Petersen?

Der var mange, der havde forventninger til dig, da du stillede op til landstingsvalget, for endelig var der vist ved at ske noget nyt, indenfor Grønlandsk politik, men tværtimod, næsten alle kan jo købes af Siumut.