Åbent brev til Kalaallit Atuakkiortut

Hvorfor begynder Kalaallit Atuakkiortuts medlemmer ikke at læse og anmelde hinandens værker? I må da være selvskrevne til dette. Forholder det sig mon sådan, at aviserne ikke vil optage Jeres anmeldelser?

Fredag d. 1. februar 2002
Inger Hauge
Emnekreds: Anmeldelser af bøger, film mv, Bøger.

//////Kære medlemmer af Kalaallit Atuakkiortut (*)
Hvor længe vil I blive ved med at finde Jer i, at der ikke skrives en sober og reel litteraturanmeldelse i dette land ?

I er med rette stolte af, at der i så "lille" et sprogområde som det grønlandske skrives og udgives ganske mange bøger.

Men I må da opleve en helt urimelig afmagt og frustration, når I gang på gang oplever, at Jeres bøger enten slet ikke bliver anmeldt i landets to aviser - eller endnu værre - bliver anmeldt ud fra en synsvinkel, som intet som helst har at gøre med den litterære værdi i den anmeldte bog.

Senest har Aqqaluk Petersen i Atuagagdliutit af 11. Januar anmeldt Rasmus Lyberths digtsamling "Elsk livet, for livet elsker dig - Inuuneq asaguk, inuunerup asammatit".

Aqqaluk Petersen starter med at skrive "Jeg vil gerne starte denne anmeldelse med en tilståelse. Rasmus Lyberth, den grønlandske popmusiker, der synes mere populær i Danmark end i sit hjemland, har aldrig været min livret. Hans attituder på en scene, hans "jodlen" har måske appelleret til svagere sjæle om en "grønlandsk" urkraft, som danskere måske kunne identificere med noget "typisk grønlandsk". Alene titlen på denne samling overvejende grønlandsksprogede prosadigte giver mig lyst til at gribe efter den nærmeste salonriffel"(citat slut).

Hvad vedkommer det AG’s læsere, hvad Aqqaluk Petersen mener og tænker vedrørende personen Rasmus Lyberth ?  

//////Fra Aqqaluk Petersens anmeldelse:
Banaliteter og almindeligheder fylder denne bog, lyt eller læs dette citat fra digtet
"Er det dig, jeg så":

men lad røde roser være til stede
så alle kan mærke, at vi har oplevet
vores følelsers tilstedeværelse


Eller denne strofe fra
"I menneskemængden":

lad mig fortælle, at jeg er til stede
for at du kan mærke min varme
så ensomheden kan mærke
at vi ikke kan nægte den varme
for den er en gave fra vores hjerte


Ja hjerte rimer på smerte, det kunne lige så godt være et lejlighedsdigt ved moster Olgas sølvbryllup. For de dansksprogede læsere kan jeg oplyse, at de grønlandsksprogede prosadigte ikke er meget bedre.
  Atagu: I samme nummer af AG finder man også denne anmeldelse fra Aqqaluk Petersens pen - også af en bog udgivet af Inger Hauges forlag Atuagkat.
Den anmeldelse fejler tilsyneladende ikke noget :-) En litteraturanmeldelse handler vel om det foreliggende værk og ikke om den person, som har forfattet det. Forholder Aqqaluk Petersen sig på noget tidspunkt i sin anmeldelse til Rasmus Lyberths digtes værdi, som det de er: Lyrik.

Ifølge Gad’s Litteraturleksikon (1999) "- er lyrikken kendetegnet ved at være kortfattet og at give et umiddelbart udtryk for følelser, stemninger, sansninger og tanker. - Lyrikken er i højere grad præget af subjektive tanker og følelser end af henvisninger til omverdenen, hvilket bliver udtrykt gennem forskellige stilistiske træk såsom brugen af symboler, metaforer og sammenligninger. Symbolsproget skærper læserens fantasi, indlevelse og mulighed for forståelse af digtet. Foruden symbolsproget bruges lydlige virkemidler såsom rim og rytme, versmål, melodi og tonefald". (citat slut)

Jeg ser ikke noget i Rasmus Lyberths digte, som forsynder sig mod dette. OK - hjerte rimer nu engang på smerte - banalt måske, men ikke desto mindre vejen til forståelse for mange af de læsere, der måske ikke er SÅ velbevandrede i at læse lyrik - præcis som Aqqaluk Petersen afslører, at HAN ikke er.

Hvorfor begynder Kalaallit Atuakkiortuts medlemmer ikke at læse og anmelde hinandens værker? I må da være selvskrevne til dette. Forholder det sig mon sådan, at aviserne ikke vil optage Jeres anmeldelser?

I så fald må I råbe højere!

Så vidt jeg kan se, er det kun Jørgen Fleischer, der laver litteraturanmeldelse, men han kan vel næppe nå at læse og anmelde alle relevante bøger.

Kom igang - kun på den vis kommer vi det nuværende dilettantiske anmelderi til livs.
(*) ATAGU: For folk der ikke taler flydende grønlandsk og heller ikke kender sproget på floskelniveau, kan det oplyses at "Kalallit Atuakkiortut" betyder "Grønlandske forfattere" = Grønlands Forfatterforening