På vej mod øget selvstændighed
Økonomisk er der nok ingen tvivl om, at Danmark og dermed EU og USA af sikkerhedsmæssige grunde vil strække sig meget langt for at sikre en stabil økonomisk udvikling i Grønland. Ingen vil være interesseret i social uro her i landet
Fredag d. 30. november 2001
Sermitsiaq
Emnekreds:
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
Det lader til, at den nye danske regeringen støtter projektet, som betyder, at Grønland får større selvstændighed.
Umiddelbart lyder det jo meget godt, men vi kender ikke betingelserne endnu.
Det kan være, at den borgerlige regering spiller lige så hårdt ud over for Grønland, som den socialdemokratiske regering spillede ud over for Færøerne.
Det vil jo ikke være så godt, for det har vi slet ikke råd til. Vi skulle nødigt ende i samme situation som Færøerne, hvor det er enten eller, hvor der ikke er noget at handle om og hvor befolkningen er blevet splittet.
Spørgsmålet er, om vi kan bevare den fortsatte forholdsvis høje betaling for dansk sikkerhed, samtidig med, at vi får mere at skulle have sagt over vort eget land og undergrunden samt i udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Nu er ejendomsretten til undergrunden ikke ret meget værd, hvis vi alligevel ikke har råd til at udforske den og finde værdierne. Med mindre vi kan få andre til at udforske for os - gratis, for eksempel EU. Men så længe Danmark lægger forholdsvis mange penge i at lede efter værdierne, er det måske meget fornuftigt at lade Danmark fortsætte med det. Vi har stadig en glimrende råstofordning, hvor vi har vetoret. Vi skal nok få ejendomsretten til undergrunden, når tiden er til det. Det er der ingen som vil forhindre os i, når vi vil have det. Vi skal blot vælge det rigtige tidspunkt. Og det er ikke nu.
Det væsentlige er nu at spille på den goodwill som Grønland har i Danmark og andre steder og bruge den til at skabe en proces mod øget selvstændighed i et nyt rigsfællesskab. En proces som på sigt skal ende med et rigsfællesskab, der består af tre selvstændige lande, der støtter hinanden. Hvem ved, det kan være, at det på et tidspunkt er Færøerne og Grønland som betaler penge til Danmark.
Det vil være en proces, hvor Danmark kan vise andre tidligere kolonimagter, hvordan man afvikler et koloniherredømme på en ordentlig måde og sikrer en høj leve standard i de tidligere kolonier samtidig med at de bliver selvstændige. Det vil være ret enestående i verdenshistorien. Det vil samtidig være historien om at sikre den oprindelige befolknings kultur og sprog. Og den historie, som bliver skrevet, er ikke koloniherrens, men koloniens.
Der rejser sig stadig en lang række spørgsmål i den forbindelse, som ikke er besvaret endnu. Økonomisk er der nok ingen tvivl om, at Danmark og dermed EU og USA af sikkerhedsmæssige grunde vil strække sig meget langt for at sikre en stabil økonomisk udvikling i Grønland. Ingen vil være interesseret i social uro her i landet.
Tværtimod vil man være interesseret i at støtte med infrastruktur, forskning og uddannelse.
Landsstyreformanden arbejder ihærdigt for, at vi skal kunne udnytte EU’s programmer optimalt og på sigt kan det ligefrem være, at vi modtager flere penge fra EU end fra Danmark. Men USA bør være lige så interesseret i at sikre udviklingen i Grønland og stille uddannelsespladser til rådighed for grønlandske studerende samt være med til at sikre infrastrukturen til gengæld for basen.
Forsvarsmæssigt ser det værre ud. Som Finn Lynge tidligere har påpeget, er der ingen, som vil acceptere, at Grønland ligger hen uden at kunne forsvare sig selv. Det vil sige, at vi i forbindelse med arbejdet for øget selvstændighed skal sikre os, at vi får hjælp til at forsvare os, men at vi til gengæld tillader fremmede baser i Grønland. Det vil så betyde, at vi fortsætter den nuværende forsvarsaftale blot med den fornyelse, at vi selv er underskrivere, og at det er vores sikkerhedsmæssige interesser, som varetages. Det bliver iøvrigt så os der bestemmer, om basens beliggenhed også omfatter Danmarks sikkerhed, eller om Danmark fremover må nøjes med NATO-landenes musketer-ed.
Under alle omstændigheder må både Danmark og Grønland være interesseret i, at processen mod Grønlands selvstændighed og uafhængighed køres med gensidig tillid og støtte. Begge parter må se det som dette årtusinds opgave at skabe et selvstændigt Grønland i rigsfællesskabet. En nyordning som både Danmark og Grønland vil få glæde af på længere sigt.