Lønforhøjelser og andre urimeligheder

Desuden ønsker jeg at kommentere, at det ikke er sjovt at høre på, at IA til stadighed påstår, at de har ret i alting, idet de som Landsstyrekoalition er medansvarlige for landets dårlige økonomi, ikke mindst på grund af lønningerne og det påtænkte kæmpe universitetscenter i Nuuk

Torsdag d. 29. november 2001
Lars Erik Gabrielsen
Emnekreds: Politik.

Jeg ønsker at tilslutte mig den tydelige modvilje fra befolkningens side mod politikernes lønforhøjelser og desuden fremsætte nogle kommentarer om andre ting. Jeg vil opfordre til, at man sætter en stopper for anlægspriserne i Nuuk, der uforudset belaster Landskassen og som i forvejen ikke er indregnet i regnskaberne. Man prøver nemlig at fuldføre alt anlægsarbejdet, uanset at kvadratmeterprisen i forhold til andre byer kan være titusinde kroner dyrere, og dette uforudset belaster Grønlands økonomi. Sætningen "Hvis du betaler for een får du to" bliver her til "hvis du får een betaler du for to". Enhver er bekendt med det enorme byggeri i Nuuk, og derved er det tydeligt for alle, hvor meget Landskassen må betale ekstra. Det skulle være muligt at sætte loft på priserne, da et tilbud, der er for dyrt kan afslås. Anlægsarbejderne skal jo nok udføres på et tidspunkt, man er nemlig bare blevet vant til misbrug af midlerne, og dette problem kan man komme over. Andre besparelsesområder er følgende: Hvis Landsstyret holder op med at tage ikke-folkevalgte ind til nogle af posterne, kan man årligt spare 1,2-1,6 millioner kroner. Hvordan kan det også være muligt, når befolkningen har valgt, hvem der skal betjene samfundet. Dette forekommer ikke i kommunerne, og det viser blot, hvor uegnede de folkevalgte er, desuden oprettes der heller ikke udelukkende stærke hold. Desuden ønsker jeg at kommentere, at det ikke er sjovt at høre på, at IA til stadighed påstår, at de har ret i alting, idet de som Landsstyrekoalition er medansvarlige for landets dårlige økonomi, ikke mindst på grund af lønningerne og det påtænkte kæmpe universitetscenter i Nuuk. Vi husker det sidste om sagen om KNI, som de var med til at vedtage, og som befolkningen var meget imod. Befolkningen blev i denne sag endnu engang taget ved næsen, måske for at gøre salget nemmere, idet det er blevet sagt, at medarbejderne kan købe 17% af aktiekapitalen. Prøv og spørg medarbejderne, hvor mange af dem, der har fået tilbud om at købe aktier. Da forslaget om vederlagsforhøjelserne blev fremsat første gang, var IA ikke imod, hvor kun Kattusseqatigiit var imod. Men da befolkningens modstand blev tydelig, begyndte de at snakke om at oprette en fond. Jeg vil minde IA om en sætning, der flittigt blev brugt af Kuupik Kleist: "Vi har ikke andre muligheder, men må sige nej". Derfor må I acceptere et nej for pålydende, da I ikke har andre muligheder, når I stemmer. I må ikke sige, at de lod som om, de stemte nej og bagefter modtog pengene! Det var mine kommentarer.