Vi må stå sammen for ikke at ende i et færøsk dilemma

Det er utænkeligt, at Danmark uden videre vil give slip på Grønland, ligesom at vi ikke skal regne med at få ligestilling mellem landene som gave

Fredag d. 9. november 2001
Kuupik Kleist, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvstændighed kan kun opnås, hvis en samlet befolkning står bag kravet.

Det er lykkedes den danske regering ved trusler og modvilje at splitte den færøske befolkning i to lejre, som enten er for eller imod færøsk selvstændighed.

På den måde er det færøske landsstyre blevet stækket og står som en svag modpart i forhold til den danske regering.

Hvis ikke vi vil havne i samme situation, er det helt nødvendigt, at vi står sammen og stå stærkt. Vi ved, hvor stærke vi kan være, når vi sammen har sat os et mål.

Det er utænkeligt, at Danmark uden videre vil give slip på Grønland, ligesom at vi ikke skal regne med at få ligestilling mellem landene som gave.

Frihed er noget som man kæmper stædigt for, selv.

Inuit Ataqatigiit vil som det første arbejde for at overbevise de danske folketingsmedlemmer om, at de arbejde for grønlandsk selvstændighed.

Danskerne må medvirke aktivt til en selvstændiggørelse.

Som det næste vil vi fremsætte et forslag om at ejendomsretten til Grønland - jorden og undergrunden - overføres helt og fuldstændigt til grønlænderne.

Det vil blive et af de væsentlige forudsætninger for et økonomisk selvstændigt Grønland.