Venstredrejning i Atassut?

Og vi må huske på, at politisk arbejde er meget hårdt og krævende. Der skal megen opofrelse til for at kunne bestride jobbet som politiker. Det kan vi gamle journalister, som i årevis og på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, bekræfte

Fredag d. 2. november 2001
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik.

Der er røre i den politiske andedam. Denne gang i Atassuts rækker, og årsagen er som bekendt de foreslåede vederlagsforhøjelser til landstingets medlemmer.

Partiets bagland slutter sig nu til de venstreorienterede partiers modstand imod denne "selvbestaltede" vederlagsforhøjelse, som skal afgøres i landstinget på tirsdag den 6. november.

Atassutafdelinger, der er utilfredse med lønforhøjelser, understreger, at landstingsmedlemmerne er valgt ind, fordi de argumenterer for at udføre det hårde politiske arbejde, som de i forvejen får rimelige lønninger for.

Disse partiafdelinger er bange for, at Atassut ved at gå med til vederlagsforhøjelser mister troværdigheden over for vælgerne. Og man gør det klart, at der må holdes et ekstraordinært landsmøde, hvis Atassut ikke tilbagetrækker sin støtte til politikernes lønstigninger.

Nytænkning
Det er en ganske interessant argumentation, som viser en nytænkning og venstredrejning i Atassut- afdelingerne. Som højreorienteret parti har Atassut ellers støttet de borgerlige vælgeres interesser.

Men nu har Atassuts bagland tilsyneladende fået venstre drejning og mener, at de såkaldte velbjærgede skal være solidariske med samfundets svage grupper. Og til de velbjærgede hører altså landstingsmedlemmerne.

Imidlertid er der næppe grund til at tro, at Atassut foretager en kovending bare på grund af landstingsmedlemmers lønninger. Og der er heller ingen fare for, at den interne uenighed skal udarte til splid inden for partiet.

Hårdt og krævende
Vælgernes reaktion på politikernes "selvbestaltede" lønstigninger er til at forstå. Vælgerne er i deres gode ret til at spørge: hvorfor skal vore folkevalgte have så meget i forhold til os?

Men på den anden side skal man heller ikke glemme, at landspolitikernes lønninger har ligget fast i flere år. Der er ikke noget at sige til, at politikerne vil være med i lønudviklingen, hvor lønningerne stiger i takt med den vedvarende forringelse af pengenes værdi.

Og vi må huske på, at politisk arbejde er meget hårdt og krævende. Der skal megen opofrelse til for at kunne bestride jobbet som politiker. Det kan vi gamle journalister, som i årevis og på nært hold har fulgt med i politikernes arbejde, bekræfte.

En politiker er simpelthen nødt til at arbejde i døgndrift.

Det er derfor på sin plads, at en landspolitiker får en løn, der står i forhold til de strenge betingelser. Alle partier må kunne indse dette. Og så længe vi har bloktilskuddet, har Grønland råd til at gøre landstingsmedlemmerne til levebrødspolitikere.

Men så skal man også forlange, at det skal være et heltidsjob og ikke dobbeltjob som nu, hvor flere landstingsmedlemmer også er borgmestre.