Handicappede svigtes

Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som »Barnet i Centrum«, når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned

Torsdag d. 30. august 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.


"At sætte barnet i centrum, når der udformes ny lovgivning om hjælp til børn og unge, er at foretage et holdningsskift. Tilgangen til forståelsen og afhjælpningen af problemerne for de børn og unge, som har behov for det, er anderledes, end den er i gældende lovgivning.

Målet med indsatsen på børn og unge området er at øge alle børns mulighed for et godt liv. Det skal den kommende lovgivning være med til at sikre".
Ovenstående er et lille udpluk fra den redegørelse landsstyremedlem for sociale anliggender, Jørgen Wæver Johansen, fremlægger for Landstinget i den kommende samling.

Men hvem tror efterhånden længere på smukke ord og flotte overskrifter som "Barnet i Centrum", når man i dagens avis på side 5 kan læse, at selvsamme landsstyremedlem foreslår, at landets nyeste stamme på døgninstitutionsområdet, Majoriaq, som er for autister, skal lukkes ned.

Forklaringen er mangel på pædagoger.

Med den holdning bør vi lukke stort set samtlige skoler, døgninstitutioner og daginstitutioner i alt fald i Nuuk. Det vil selvfølgelig også være nemmere. Så behøver vi ikke længere at bruge krudt på at forsøge at løse de problemer, der opstår under vejs i vores stræben efter at opnå selvstyre.

Landsstyremedlemmet forklarer derudover meget smukt, i øvrigt godt gemt ad vejen i finanslovsforslaget, at målet er, at børnene skal forsøges holdt hjemme så længe som muligt. Floskler, som må klinge hult i forældrenes ører. De, om nogen, ved, hvor afhængige deres børn er af rette pædagogiske behandling, hvis ikke de skal udvikle følelsesmæssige forstyrrelser.

DET ER JO IKKE sådan, at problemet er opstået fra den ene dag til den anden. Fungerende leder af Majoriaq fortæller i dagens avis, at der igennem de seneste fem år har været ansat 200 pædagoger på døgninstitutionen. Sidste år var selvsamme fungerende leder, fuldt bakket op af samtlige sine alt for få medarbejdere, i AG for at fortælle om deres frustrationer i forsøgt på at holde institutionen kørende på bedste beskub.

Jamen, har det ikke fået alarmklokkerne til at ringe et eller andet sted i systemet? Og nu kommer vi igen, igen, igen tilbage til problemernes kerne. Løn, bolig og alt for stort arbejdspres.

Hjemmestyrets manglende forståelse af, at det rent faktisk kan betale sig at give en ordentlig løn, sørge for, at der er bolig til alle, og at arbejdsmiljøet er til at holde ud, blokerer for landets udvikling.

Det stive hjemmestyresystem, hvor man ikke kan gå ind og differentiere i lønninger på de forskellige arbejdspladser blokerer for løsninger af problemer, som de, der har været og er på døgninstitutionen Majoriaq. Politikernes angst for, hvilken afsmittende virkning det kan have på resten af arbejdsmarkedet, hvis en bestemt gruppe forholdsvis får mere igennem ved lønforhandlingerne end andre, blokerer for udvikling af bestemte områder. Ja, i dette tilfælde bombes vi tilbage til de "gode gamle dage", hvor vi sendte de svageste af vore svage ud af landet. For det er rent faktisk den plan, der i øjeblikket arbejdes på for nogle af autisterne på Majoriaq. Direktoratet er ved at undersøge umuligheden for at anbringe nogle af børnene i Vestsjællands Amt.

Det er da om noget at kapitulere. Vi opgiver.

Det er pinligt, uanstændigt og ud over al kritik.