Indsigt: Hvem er grønlænder i dag?
Hvem er grønlænder i dag?
Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier
Torsdag d. 30. august 2001
Moses Olsen
Emnekreds:
Grønlands historie
,
Kultur og samfund
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
.
På det tidspunkt var der ikke mere spiseligt.
Folk begyndte at lægge mærke til nogen af de andre.
Når man kom i seng, stod de op og rørte ved de døde.
En aften blev det afsløret:
Skulle de overleve, måtte de spise af de døde!
"Fra før skolen fandtes".
Pilersuiffik 1980
Et folk er i almindelighed en større eller mindre mængde af personer, der er født i et bestemt land, opvokset i landet, taler samme sprog, har egen særegen kultur og opbygger samfundet med udgangspunkt i landets menneskelige og naturgivne ressourcer. Set i dette lys er vi grønlændere et eget folkefærd. Vi er stolte af at være grønlændere, og vi er stolte af, at vi har været i stand til at eksistere i flere tusinde år i dette barske land på den yderste grænse af menneskelig eksistens, hvilket hovedsagelig skyldes, at vi ikke lever på trods af naturen, men i harmoni med naturens og ressourcernes omskiftelser gennem årtier.
I dag lever vi i nye årtier, hvor vi påny er nødt til at tilpasse os diverse internationale omskiftelser økonomisk, erhvervsmæssigt, sprogligt m.v.
I denne forbindelse må vi også definere, hvem der egentlig er grønlænder i dag. Skal vi definere en grønlænder alene ud fra rent etniske begreber - populært sagt relativt små sorthårede personer med stridt hår og hjulbenede. Det er en velkendt generalisering fra gammel tid. Men vi lever som sagt i nye årtier og må derfor omformulere hvem grønlænderen er i dag.
Vi må konstatere som en realitet, at vi i vort land består af både etniske grønlændere, efterkommere af blandingsægteskaber og danskere, som har valgt at blive boende i vort land. Det er derfor jeg finder det nødvendigt at definere, hvem der er grønlænder i dag.
Efter min mening må definitionen være, at alle, der har valgt at blive medborgere i vort land må være ligeværdige grønlændere, når de accepterer landets særegenheder, love m.v., uanset fødested i et andet land, eget barnesprog, egen kulturbaggrund m.v.
Vi indfødte grønlændere skal nok blive boende her i landet hele vort liv. Men vi bør hilse mennesker med anden oprindelse velkommen, når de er indstillet på at leve under de grønlandske realiteter.
Vi er så få her i landet. Vi har brug for alle, hvis hjerter banker for Grønlands vel.