Det grønlandske sundhedsvæsen

Ret beset udføres derfor langt de fleste sundhedsydelser bedst og billigst i distrikterne, forudsat at personalet er der, og at det er sammensat passende bredt med en passende bred vifte af sundhedsfaglig kompetence

Fredag d. 11. maj 2001
Lars Mosgaard
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet.

Det glæder mig såre, at direktør Jørgen Dreyer, Direktoratet for Sundhed, har åbnet for en debat om det grønlandske sundhedsvæsen. Det kan nu lade sig gøre for en i sundhedsvæsenet ansat person at ytre sig i pressen på denne måde.

Han ønsker sig en debat om prioritering i sundhedsvæsenet. Den er pinedød nødvendig.

Ingen ved dog, hvad vi har at gøre med og derfor heller ikke, hvad vi skal vælge og fravælge.

Tiden er ikke helt inde og forudsætningerne ikke helt på plads til på en værdig måde at gå i gang med at prioritere.

Personligt tilhører jeg den meget lille kreds af personer - jeg kender kun én anden - der i flere år har forsøgt at få de centrale sundhedsmyndigheder til at rejse denne folkelige debat. Jeg har foreslået en sundhedsvæsensreformkommission, der i lighed med socialreformkommissionen og retsvæsensreformkommissionen skulle gennemarbejde sundhedsområdet i samarbejde med befolkningen. Opgaven skulle være at opstille de nødvendige præmisser for en prioritering i sundhedsvæsenet.

Nu tvinger de økonomiske forhold os til at forsøge at prioritere på et mangelfuldt grundlag.

Den manglende gennemgang af og dermed ukendskabet til sundhedsvæsenets forhold medfører, at vi skal forsøge at hoppe over, hvor gærdet er lavest og prioritere - vælge og fravælge - ydelser, som vi ikke kender noget til.

Lad os alligevel prøve at tænke fremad
  • Hvad er det, vi vil have?
  • Hvorfor?
  • Hvordan?
  • For hvem?
  • Hvor henne?
Det er nogle af de spørgsmål, vi må have besvaret, førend det er muligt at prioritere.

I min forestilling er det væsentligt, at man gør sig tanker om holdning.

Det er et emne, som jeg personligt sammen med mit personale har en del kendskab til, fordi det er en proces, som vi har været igennem i forbindelse med etableringen af Qasigiannguit Peqqissaaviat.

Resultatet er langt hen ad vejen almengyldigt for et sundhedsvæsen, og derfor også for det grønland ske sundhedsvæsen.

Jeg kan prøve at tegne nogle af de linier, som jeg anser for væsentlige:

Portalen - indgangsdøren - til sundhedsvæsenets ydelser findes i sundhedsdistrikterne. Det er her, patienterne altid skal henvende sig første gang med deres problem, det er herfra det hele udgår.

Sundhedsvæsenet skal bygges op nedefra, og portalen skal være bred nok til, at alle slags patienter og andre med ærinde hos os kan passere den.
  • Skal der være et lokalt sundhedsvæsen i kommunerne?
  • Skal dette sundhedsvæsen have anden funktion end at være skadestue?
  • Ja, hvad skal det lokale sundhedsvæsen i det hele taget lave?
  • Hvis vi skal have døgnvagt, så skal der være personale døgnet rundt!
  • Hvis vi skal have en sundhedspleje, så skal der personale til!
  • Hvis vi skal have fødselshjælp, så skal der personale til!
  • Hvis vi skal have indlagte patienter, så skal der personale til!
  • Er det nødvendigt med læge, sygeplejerske, laborant, jordemoder, sundhedspleje, hjemmesygepleje, ældrepleje, portørtjeneste, køkken, vaskeri, sekretær etc.
Et velfungerende sundhedsdistrikt med et passende personale, som er i stand til at udføre de opgaver, som skal udføres i distriktet, er det bedste værn mod en overophedning længere oppe i systemet, hvor der er flaskehalse, og hvor alt bliver dyrere og dyrere.

Hver enkelt opgave skal udføres på det lavest mulige niveau, hvor den kan udføres fornuftigt i den ønskede kvalitet. Det er det bedste, og det er det billigste.

Ret beset udføres derfor langt de fleste sundhedsydelser bedst og billigst i distrikterne, forudsat at personalet er der, og at det er sammensat passende bredt med en passende bred vifte af sundhedsfaglig kompetence.

De fleste sundhedsydelser skal udføres der, hvor menneskene fødes, lever, bor, arbejder, leger, elsker og dør.

Det er her - blandt folk - der er brug for sundhedsvæsenets service.

Det er os i det lokale sundhedsvæsen, som giver denne service. Det vil vi gerne blive ved med at kunne gøre på en god og ordentlig måde.

Det hele starter med holdning

Bagefter må vi så se på, hvor langt økonomien rækker.

Det er her, prioriteringsdebatten kommer ind.

En række ydelser, det kan være undersøgelser, udredninger og behandlinger, kan ikke og vil aldrig kunne udføres andre steder end på større hospitaler eller ved rejsende specialister. Det kan være Sana, Rigshospitalet eller andre steder.

Det er tillige på disse specialistydelser, den store udvikling og dermed omkostningsstigningerne sker.

År for år kommer der nye undersøgelser og behandlinger til, den ene mere omkostningskrævende end den anden.

Desværre vil udviklingen meget let komme til at gå ud over sundhedsdistrikterne, når pengekassen er tom eller lukket for flere bevillinger.

Så kigger man sig omkring for at finde mulige midler andre steder.

Tro mig - distrikterne er den svage part i den diskussion.

Uden en holdning vil sundhedsdistrikternes bevillinger blive nedskåret og den lokale service dermed reduceret.

Er det dét vi - I - vil?

Hvis I fortsat vil have et godt, velfunderet og velfungerende lokalt sundhedsvæsen, så er det nu, I skal kræve det og fastholde kravet om det.

Når skaden først er sket og det hele beskåret til under lavmålet, kan det ikke laves om igen.

Kære borgere rundt om i landet, meld jeg på banen i diskussionen.

Støt jeres lokale sundhedsvæsen!

Det er jer, der skal sørge for, at jeres lokale sygehus og sundhedscenter også om fem eller ti år kan fungere på et højt plan som en stærk part i det grønlandske sundhedssystem.

I dette indlæg om det grønlandske sundhedsvæsen, har jeg først og fremmest beskæftiget mig med sundhedsdistrikterne - det primære sundhedssystem.

Meget mere skal siges i debatten.

Nogle tror, at prioritering er om vi skal tilbyde hjertetransplantationer eller ej.

Det er det naturligvis også.

Men for de fleste mennesker er det en debat om de nære forhold.

Det er om sundhedsvæsenet i din egen kommune.

Lad os ikke glemme det.

Lad os huske det, når hele specialeområdet (Sana, Rigshospitalet, de rejsende specialister m.m.) - det sekundære sundhedssystem - naturligvis bliver medinddraget i tegningen af det samlede billede af det grønlandske sundhedsvæsen.

Lad andre være advokater for den side af sagen.