Indsigt: Ilimmarfik - anlægs- og driftsøkonomiske beregninger

Ilimmarfik - anlægs- og driftsøkonomiske beregninger

Universitetet har oplyst, at der på opgørelsestidspunktet var ca. 120 studerende tilmeldt et studie, men at ca. 30 heraf ikke er aktive forstået således, at de ikke går til eksamen og ikke eller stort set ikke følger timer

Onsdag d. 9. maj 2001
Landsstyret
Emnekreds: Politik, Uddannelse, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Indhold:
1. Indledning
2. Resumé
2.1 Basisscenariet - Ilimmarfik
2.2 Alternativscenariet
2.3 Afledte virkninger
2.4 Oversigt
4.2 Ilimmarfik - arealer
4.3 Alternative anvendelser af nuværende arealer og ejendomme
4.4 Alternativer til Ilimmarfik - ejendomme og arealbehov
5. Anlægsøkonomi for Ilimmarfik
5.1 Anlægsbudget for Ilimmarfik
5.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
6. Anlægsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
6.1 Anlægsbudget for det alternative scenarie
6.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
6.3 Samlet anlægsbudget og periodisering for alternativ scenarie
7. Driftsøkonomi for Ilimmarfik
7.1 Institutionernes nuværende driftsøkonomi
7.2 Driftsøkonomi for Ilimmarfik
7.3 Særlige driftsomkostninger ved etablering af Ilimmarfik
7.4 Samlet driftsbudget og periodisering for Ilimmarfik
8. Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
8.1 Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
8.2 Samlet driftsbudget og periodisering for alternativ
9. Afledte virkninger
9.1 Konsekvenser af etableringen af Ilimmarfik
9.2 Konsekvenser af det højere aktivitetsniveau i Ilimmarfik
9.3 Konsekvenserne af at flere studerende gennemfører studier i Grønland.

Indhold:
  • 1. Indledning
  • 2. Resumé
    • 2.1 Basisscenariet - Ilimmarfik
      • 2.1.1 Studerende og medarbejdere
      • 2.1.2 Arealer og ejendomme
      • 2.1.3 Anlægs- og driftsbudget
    • 2.2 Alternativscenariet
    • 2.3 Afledte virkninger
    • 2.4 Oversigt
      • 3.1.2 Medarbejdere
      • 3.2.2 Medarbejdere i Ilimmarfik år 2010
      • 3.3.2 Medarbejdere i det alternative scenarie år 2010
    • 4.2 Ilimmarfik - arealer
    • 4.3 Alternative anvendelser af nuværende arealer og ejendomme
    • 4.4 Alternativer til Ilimmarfik - ejendomme og arealbehov
      • 4.4.1 Grønlands Universitet
      • 4.4.2 Socialrådgiveruddannelsen
      • 4.4.3 Journalistskolen
      • 4.4.4 Sprogsekretariatet
      • 4.4.5 Grønlands Statistik
      • 4.4.6 Groenlandica
      • 4.4.7 Landsarkivet
      • 4.4.8 Samlet nybygningsbehov og arealbehov i det alternative scenarie
  • 5. Anlægsøkonomi for Ilimmarfik
    • 5.1 Anlægsbudget for Ilimmarfik
      • 5.1.1 Budget for andet inventar og udstyr
    • 5.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
  • 6. Anlægsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
    • 6.1 Anlægsbudget for det alternative scenarie
    • 6.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
    • 6.3 Samlet anlægsbudget og periodisering for alternativ scenarie
  • 7. Driftsøkonomi for Ilimmarfik
    • 7.1 Institutionernes nuværende driftsøkonomi
      • Groenlandica:
      • Landsarkivet:
      • 7.1.1 Artskonto 11 - Lønninger
      • 7.1.2 Artskonto 12 - Tjenesteydelser
      • 7.1.3 Artskonto 13 - Varer
      • 7.1.4 Artskonto 14 - Leje
      • 7.1.5 Artskonto 15 - Anskaffelser
      • 7.1.6 Artskonto 16 - Driftsmidler, rep., vedligeholdelse mv.
      • 7.1.7 Artskonto 21 - Salg af producerede ydelser
      • 7.1.8 Artskonto 29 - Andre indtægter
    • 7.2 Driftsøkonomi for Ilimmarfik
      • 7.2.1 Artskonto 11 - Lønninger
      • 7.2.2 Artskonto 12 - Tjenesteydelser
      • 7.2.3 Artskonto 13 - Varer
      • 7.2.4 Artskonto 14 - Leje
      • 7.2.5 Artskonto 15 - Anskaffelser
      • 7.2.6 Artskonto 16 - Driftsmidler, rep., vedligeholdelse mv.
        • Konto 1610 - Drift af bygninger, lokaler m.v.
        • Konto 1610-01 - Opvarmning:
        • Konto 1610-02 - Elforbrug:
        • Konto 1610-03 - Vandforbrug:
        • Konto 1610-04 - Rengøring:
        • Konto 1610-05 - Reparation og vedligeholdelse - bygninger:
        • Konto 1610-06 - Vagt, alarm m.v.:
        • Konto 1620 - Drift af edb
        • Konto 1630 - Drift af inventar, materiel
      • 7.2.7 Artskonto 21 - Salg af producerede ydelser
      • 7.2.8 Artskonto 29 - Andre indtægter
    • 7.3 Særlige driftsomkostninger ved etablering af Ilimmarfik
    • 7.4 Samlet driftsbudget og periodisering for Ilimmarfik
  • 8. Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
    • 8.1 Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
    • 8.2 Samlet driftsbudget og periodisering for alternativ
  • 9. Afledte virkninger
    • 9.1 Konsekvenser af etableringen af Ilimmarfik
    • 9.2 Konsekvenser af det højere aktivitetsniveau i Ilimmarfik
    • 9.3 Konsekvenserne af at flere studerende gennemfører studier i Grønland.


1. Indledning
Analysen indeholder beregninger af anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser for 7 institutioner i 2 scenarier. De 7 institutioner er:
  1. Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet
  2. Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen
  3. Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen
  4. Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet
  5. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik
  6. Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia
  7. Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Det bemærkes, at Inerisaavik - Pædagogisk forskning og kursusvirksomhed (efteruddannelsen) yderligere er indarbejdet i Ilimmarfiks organisation som et pædagogisk institut, men da institutionen ikke fysisk flyttes til Ilimmarfik, har dette jf. den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget kun konsekvenser for Ilimmarfiks organisation, og de begrænsede økonomiske konsekvenser heraf er indregnet i driftsudgifterne.

Basisscenariet er samlingen af de 7 institutioner i Ilimmarfik - den planlagte universitetspark i Nuuk.

Alternativscenariet giver en vurdering af konsekvenserne ved ikke at realisere Ilimmarfik og i stedet vurdere institutionerne individuelt med henblik på at løse basale lokaleproblemer, idet det forudsætter den samme udvikling af antallet af studerende som for basisscenariet.

Begge scenarier tager udgangspunkt i institutionernes situation pr. år 2000, der anvendes som udgangspunkt for opgørelser og for relevante fremskrivninger eksempelvis af driftsomkostninger.

Den fremtidige situation er baseret på den planlagte maksimale udnyttelse af Ilimmarfik i år 2010, svarende til en horisont på 10 år i forhold til planlægningstidspunktet.

Som primær reference henvises til den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget. Analysen fastlægger organisatoriske og indholdsmæssige rammer for Ilimmarfik og er derfor anvendt ved fastlæggelse af en række væsentlige forudsætninger for de anlægs- og driftsøkonomiske beregninger, ligesom forudsætningerne på væsentlige punkter er fastholdt i det alternative scenarie.

Analysen er udarbejdet af Greenland Resources A/S i samarbejde med institutionerne og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

2. Resumé
Beslutningsgrundlaget tager udgangspunkt i en analyse af de 7 institutioners nuværende situation, konkret baseret på institutionernes lokaleforhold, medarbejdere og studerende i efteråret 2000, mens de driftsøkonomiske vurderinger baseres på hovedregnskaberne efter regnskabsafslutningen for år 2000.

2.1 Basisscenariet - Ilimmarfik
Basisscenariet - etableringen af Ilimmarfik - er vurderet anlægs- og driftsøkonomisk med udgangspunkt i det udarbejdede projektforslag og med reference til den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget.

2.1.1 Studerende og medarbejdere
Efterfølgende Figur 1 giver en oversigt over studerende og medarbejdere i de 7 nuværende institutioner og planlagt i Ilimmarfik.

//////Figur 1: Studerende og medarbejdere nu og i Ilimmarfik
  De 7 institutioner År 2000 Ilimmarfik År 2004
Medarbejdere, antal fuldtidsstillinger 69 86
Studerende, antal aktive 144 195
Medarbejderantallet omfatter alle stillingskategorier, herunder AC’ere, SIK m.v., samt timelønsansatte/gæsteundervisere m.v.

Det øgede medarbejderantal er begrundet dels i den øgede uddannelseskapacitet i uddannelsesinstitutionerne, og dels i at personaleressourcerne i Sprogsekretariatet, Landsarkivet og Groenlandica øges, for at institutionerne kan leve op til de vedtagne aktivitetsmål. Dette sidste er således ikke en konsekvens af etableringen af Ilimmarfik.

2.1.2 Arealer og ejendomme
De 7 institutioners nuværende lokalesituation er meget trængt og præget af en uhensigtsmæssig fordeling på ikke mindre end 12 forskellige adresser. En ændring er påtrængende, hvilket bedst illustreres af, at Grønlands Statistik har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet om at nedsætte personbelastningen i kontorerne.

//////Figur 2: Arealer og ejendomme nu og i Ilimmarfik
  De 7 institutioner År 2000 Ilimmarfik År 2004
Arealer (m²) 3586 7980
Ejendomme (antal) 12 2
Etableringen af Ilimmarfik vil give institutionerne de nødvendige og tidssvarende bygningsmæssige rammer. Ilimmarfik giver dermed både mulighed for, at institutionen kan leve op til vedtagne aktivitetsmål, og giver muligheder for en yderligere effektivisering gennem udnyttelsen af de fælles lokaler og faciliteter.

Ikke mindst Landsarkivets og Groenlandicas lovfastlagte arkivaktiviteter medfører et stor arealbehov, hvilket er indarbejdet i Ilimmarfik incl. en indbygget udvidelsesmulighed for de særlige temperatur- og fugtstyrede arkivlokaler.

2.1.3 Anlægs- og driftsbudget
Anlægsbudgettet for Ilimmarfik er beregnet på grundlag af projektforslaget for Ilimmarfik og indeholder budget for alle udgifter til bygninger, installationer, inventar og udstyr i det omfang, dette ikke medtages af institutionerne eller er indeholdt i institutionernes sædvanlige driftsbevillinger.

Driftsbudgettet for Ilimmarfik er beregnet på basis af de forudsatte stillingsnormeringer og med en vurdering af andre omkostninger med udgangspunkt i institutionernes driftsregnskaber for år 2000. Bygningsmæssige driftsomkostninger er vurderet i forhold til det byggede areal på baggrund af erfaringstal.

//////Figur 3: Anlægs- og driftsomkostninger, prisniveau 2001
  De 7 institutioner År 2000 Ilimmarfik År 2004
Driftsbudget, mio. kr. 32,0 39,5
Anlægsbudget, mio. kr.   159
Værdi af frigjorte ejendomme, mio. kr.   26
Netto anlægsinvestering, mio. kr.   133
Som det fremgår af oversigten, medfører etableringen af Ilimmarfik en netto anlægsinvestering på ca. kr. 133 mio. og driftsomkostninger på kr. 39,5 mio. svarende til en stigning i driftsomkostningerne på kr. 7,5 mio.

Ud over ovennævnte driftsomkostninger, er beregnet særlige driftsomkostninger ved etableringen af Ilimmarfik på ca. kr. 1,2 mio. Omkostningerne omfatter blandt andet flytteudgifter og visse lønninger i en overgangsperiode.

2.2 Alternativscenariet
For alternativscenariet er gennemført tilsvarende vurderinger, og forudsætningerne kan kort resumeres som følger:

Antallet af studerende forudsættes i alternativscenariet at være som i Ilimmarfik i overensstemmelse med de uddannelsesmæssige mål. Antallet af medarbejdere er tilsvarende forudsat som for Ilimmarfik vel vidende, at det er en usikker forudsætning. Spredningen af institutionerne i alternativscenariet vil tendere til at øge behovet for medarbejdere, idet mulighederne for en effektiv fælles udnyttelse begrænses væsentligt. Omvendt vil en række aktiviteter ikke kunne gennemføres i det alternative scenarie.

Lokalebehovet i det alternative scenariet er opgjort for på anden vis at løse institutionernes påtrængende lokaleproblemer og ud fra en forudsætning om dels at give mulighed for at huse det forudsatte antal studerende og medarbejdere og løse de opgaver, institutionerne hver især har. Det har medført, at institutionernes basale arealbehov i det alternative scenarie kan opgøres til ca. 5.303 m².

Det understreges, at der med alternativscenariet ikke er taget stilling til institutionernes organisation i den situation. Scenariet er alene opstillet for at kunne foretage de nødvendige og realistiske økonomiske beregninger.

Det mindre areal i alternativscenariet i forhold til Ilimmarfik skyldes i hovedsagen, at en række fælles faciliteter såsom auditorier, universitetsbibliotek og fælleskantine ikke indgår i alternativscenariet, hvilket i sagens natur tilsvarende begrænser det fælles liv, som netop de lokaler ville kunne give.

Anlægs- og driftsbudgetter er beregnet på samme måde som for Ilimmarfik, og nøgletallene for alternativscenariet er anført efterfølgende.

//////Figur 4: Nøgletal for alternativscenariet
  Alternativscenariet År 2004
Medarbejdere, antal fuldtidsstillinger 86
Studerende, antal aktive 195
Arealer (m²) 5303
Ejendomme (antal) ca. 5
Driftsbudget, mio. kr. (2001) 38,4
Anlægsbudget, mio. kr. (2001) 83
Allerede disponerede omkostninger, mio. kr. (2001) 11
Værdi af frigjorte ejendomme, mio. kr. (2001) 22
Netto anlægsinvestering, mio. kr. (2001) 72
De allerede disponerede omkostninger omfatter planlægningen og projekteringen af Ilimmarfik og vedrører således ikke direkte det alternative scenarie, men indgår dog de samlede omkostninger i forbindelse med udbygning af institutionerne.

Det er samtidig vurderingen, at alternativet umiddelbart indebærer en forskydning i ibrugtagningen af byggeriet på 1 år hvilket skyldes, at planlægningen på mange punkter må starte forfra og en ny beslutningsproces for det alternative scenarie gennemføres.

2.3 Afledte virkninger
De afledte virkninger og visse samfundsøkonomiske konsekvenser ved etableringen af Ilimmarfik er vurderet i beslutningsgrundlagets afsnit 9, hvortil der henvises.

Væsentligt fremhæves, at forventningerne om en fondsfinansiering af byggeriet af Ilimmarfik kombineret med værdien af de nuværende ejendomme, under forudsætning af at de erstatter andet nybyggeri, vil kunne modregnes i anlægsinvesteringen. Det indebærer, at nettoinvesteringen ved etableringen af Ilimmarfik reduceres i forhold til bruttoinvesteringen på ca. 159 mio. kr.

En betydelig positiv effekt har det forhold, at et øget antal studerende kan uddannes i Grønland, hvilket erfaringsmæssigt vil reducere virkningen af, at mange studerende i Danmark og i udlandet vælger ikke at vende hjem. Den positive virkning heraf skønnes at være betydelig, både økonomisk og for det grønlandske samfund, der dermed kan beholde flere af sine dygtige og veluddannede unge.

2.4 Oversigt
Efterfølgende Figur 5 giver et samlet overblik over institutionernes nuværende situation, og af konsekvenserne af etableringen af Ilimmarfik eller af det beskrevne alternativ hertil.

Alle beløb er anført i prisniveau 2001.

Udgifterne til etablering af familieboliger og kollegieboliger er vurderet ud fra en pris på kr. 1,25 mio. pr. familiebolig og ca. kr. 1,0 mio. pr. kollegiebolig, idet kollegieboligerne påtænkes etableret dels som familieboliger og dels som kollegieværelser.

//////Figur 5: Nøgletal for de 7 institutioner, for Ilimmarfik og for det alternative scenarie. (prisniveau 2001).
  7 institutioner Status 2000/2001 Ilimmarfik 2004/2005 Alternativ scenarie 2004/2005
Studerende (aktive):
Medarbejdere (fuldtidsstillinger:
Bygningsarealer (m²):		 144
69
3586		 195
86
7980		 195
86
5303
Driftsudgifter (mio. kr./år):
Driftsudgifter pr. studerende (kr./år):		 32,0
222.000		 39,5
203.000		 38,4
197.000
Anlægsbudget (mio. kr.):
Værdi af frigjorte ejendomme (mio. kr.):
Nettoinvestering (mio. kr.):
Afledte omkostninger (mio. kr.):
Etablering af 60 kollegieboliger i Finansloven (FFL2001):
Etablering af kollegieboliger til Ilimmarfik og alternativ, 50 % af 51:
Etablering af 17 boliger til medarbejdere:
Særlige etableringsomkostninger:
Investering i alt: 		-
-
-


61 **)

0

0
0
-		 159
26
133


61 **)

25

21
1
180		 94 *)
22
72


61 **)

25

21
1
119
*) Note: De allerede disponerede omkostninger til planlægning og projektering af Ilimmarfik er indeholdt.
**) Note: Omkostningerne ved etablering af de 60 kollegieboliger, indeholdt i Finansloven (FFL2001), er angivet i skemaet, men er ikke indregnet i sammenlægningen.

Anlægsinvesteringerne er generelt afrundet til hele mio. kr.

De anførte nøgletal skal anvendes med de forbehold og forudsætninger, der fremgår af beregningerne og indebærer således en usikkerhed.

Overordnet indikerer beregningerne, at Hjemmestyret, for en skønnet netto merinvestering på ca. 61 mio. kr. i forhold til det beskrevne alternative scenarie, kan realisere visionerne om Ilimmarfik uden, at dette medfører forøgede driftsomkostninger, idet disse skønnes at være af samme størrelsesorden.
  1. Forudsætninger vedr. studerende og medarbejdere
  2. Studerende og medarbejdere i de 7 institutioner ultimo 2000
  3. Studerende år 2000
For de 3 uddannelsesinstitutioner er antallet af studerende anført i Figur 6 baseret på opgørelse fra institutionerne pr. 01.12.2000.

//////Figur 6: Studerende ved Grønlands Universitet, Socialrådgiveruddannelsen og Journalistskolen år 2000
  Aktive studerende
Uddannelsen i grønlandsk 15
Uddannelsen i kultur- og samfundshistorie 30
Uddannelsen i administration 40
Teologi 5
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet i alt: 90
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen. 47
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 7
Uddannelserne i alt 144
Det bemærkes, at oversigten alene indeholder egentlig aktive studerende, hvilket har særlig betydning for Grønlands Universitet. Universitetet har oplyst, at der på opgørelsestidspunktet var ca. 120 studerende tilmeldt et studie, men at ca. 30 heraf ikke er aktive forstået således, at de ikke går til eksamen og ikke eller stort set ikke følger timer. Universitetet vurderer således, at ca. 90 studerende er aktive, og dermed bruger undervisningssystemet og lokalerne.

For Socialrådgiveruddannelsen og Journalistuddannelsen er der ikke tilsvarende tvivl.

Opgørelsen af, hvor mange studerende der er aktive og faktisk belaster uddannelsessystemet og bruger lokalerne, er væsentlig, idet den danner grundlag for fremskrivninger og vurderingen både af undervisningskapaciteten og af lokalebehovet i Ilimmarfik.

En sammenligning med tilsvarende oplysninger primo 1999 viser variationer på - 53% til + 57% for de enkelte uddannelser og illustrerer sårbarheden i den nuværende uddannelsesstruktur og det hensigtsmæssige i at give mulighed for en fælles udnyttelse af lokaler og undervisere.

For socialrådgiveruddannelsen bemærkes særligt, at uddannelsen afsluttede et hold ved årets udgang og efter årsskiftet har 32 studerende. Efter sommerferien forventes et nyoptag af ca. 20 studerende, så der i alt forventes ca. 50 studerende i efteråret 2001.

Journalistuddannelsens sårbarhed illustreres ved, at uddannelsen ikke underviste studerende på skolen i 1. halvår 2000, idet de 12 elever på tidspunktet enten var i praktik eller skrev speciale. På opgørelsestidspunktet i efteråret 2000 deltog 4 elever i undervisning på skolen, mens 3 var i praktik.

3.1.2 Medarbejdere
Opgørelsen af medarbejderantallet i de 7 institutioner fremgår af Figur 7 og er baseret på institutionernes opgørelser ultimo år 2000.

//////Figur 7: Medarbejdere ved de 7 institutioner ultimo år 2000
  Medarbejdere år 2000
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet 20
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen 10
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 4
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 3
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 22
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 5
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 5
Samlet medarbejderantal 69
Medarbejderantallet omfatter alle personalekategorier, herunder administrativt personale.

Universitetet havde i år 2000 19 faste medarbejdere, samt 1 - 1,5 stilling i timelønsansatte medarbejdere, herunder undervisningsassistenter, løs medhjælp o.a. Samlet er anført 20 medarbejdere. Normeringen er højere, ca. 24-25 medarbejdere.

Journalistskolen har i år 2000 været præget af det svingende og lave antal studerende. Det lave aktivitetsniveau har generelt medført relativt lavere lønudgifter end normeringen og gennemsnittet for andre år.

Journalistskolen anvender gæstelærere i forholdsvis stor udstrækning, på årsbasis svarende til ca. 1 fuldtidsstilling indeholdt i ovennævnte opgørelse.

Sprogsekretariatet blev oprettet i 1999 som en nyoprettet funktion, og medarbejderantallet er øget fra 1 medarbejder i efteråret 1999 til nu 3 medarbejdere samt 1 distancemedarbejder. I de kommende planlægningsår er forudsat en fortsat aktivitetsudvidelse, og således planlægges ansat yderligere 1 medarbejder i løbet af 2001.

Grønlands Statistik havde på opgørelsestidspunktet 13 fastansatte fuldtidsmedarbejdere, samt 9 studentermedhjælpere, i alt 22 medarbejdere. Andelen af fastansatte fuldtidsmedarbejdere er dog senere øget forholdsvist. I FL2001 er ikke forudset udvidelser af staben.

For Groenlandica gælder, at aktiviteterne budgetmæssigt indgår i Landsbibliotekets samlede bevilling. Det anførte medarbejderantal er således Groenlandicas skønnede andel heraf og omfatter ud over 2 bibliotekarer og 1 assistent yderligere medarbejdere, som deles med Landsbiblioteket herunder bogopsætter, pedel, skrankepersonale og administrativt personale. Omregnet til fuldtidsstillinger yderligere ca. 2 medarbejdere. I FL2001 er ikke forudset udvidelser af staben.

For Landsarkivet gælder tilsvarende, at aktiviteterne under Grønlands Landsarkiv er en del af Grønlands Nationalmuseum og Arkivs samlede budget, og Landsarkivets andel heraf er således skønnet. Landsarkivet har aktuelt 3 medarbejdere og herudover medarbejdere, der deles med museet, herunder pedel, rengøringsassistent og administrativt personale. Omregnet til fuldtidsstillinger yderligere ca. 2 medarbejdere. I FL2001 er ikke forudset udvidelser af staben.
  1. Forudsætninger vedr. studerende og medarbejdere i Ilimmarfik år 2010
  2. Studerende i Ilimmarfik år 2010
Ved planlægningen af Ilimmarfik blev forudsat et øget antal studerende over en 10-års periode, således at antallet af studerende år 2010 skønnes at udgøre 195 svarende til en 50% forøgelse i forhold til planlægningstidspunktet (46 % i forhold til nuværende studentertal). Det er KIIP’s vurdering, at denne kapacitet skal fastholdes som grundlag for dimensionering af Ilimmarfik og vurdering af den nødvendige medarbejderstab, undervisningslokaler m.v. Dette synspunkt bekræftes af uddannelserne, idet Grønlands Universitet dog oplyser, at antallet af studerende år 2010 kan være for lavt vurderet. Fordelingen mellem uddannelserne fremgår af Figur 8 nedenfor:

//////Figur 8: Studerende ved Ilimmarfik år 2010
  Aktive studerende år 2010
Uddannelsen i grønlandsk 25
Uddannelsen i kultur- og samfundshistorie 40
Uddannelsen i administration 55
Teologi 10
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet i alt: 130
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen. 45
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 20
Uddannelserne i alt 195
Det er væsentligt at bemærke, at fordelingen mellem de enkelte uddannelser i Ilimmarfik ikke er afgørende, netop fordi de fælles organisatoriske og fysiske rammer gør det muligt at tilpasse kapaciteten for de enkelte uddannelser til at opfylde et ændret behov i samfundet.

Således kan der kompenseres for et eventuelt mindre antal studerende ved én uddannelse, ved at lokalekapaciteten anvendes til at øge antallet af studerende ved en af de andre uddannelser.

3.2.2 Medarbejdere i Ilimmarfik år 2010
Antallet af medarbejdere er tilsvarende baseret på en 10-års horisont fra planlægningstidspunktet, dvs. frem til 2010. Der er i foreliggende ikke taget stilling til, i hvilken takt medarbejderantallet - og dermed kapaciteten skal udbygges.

Medarbejderantallet i Ilimmarfik udvides for at imødekomme det planlagte øgede aktivitetsniveau. En række administrative og tekniske opgaver er samlet med henblik på at opnå en mere rationel og på visse punkter mere fagligt kvalificeret drift, hvilket der er nærmere redegjort for i den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget..

Særligt for uddannelserne har det stor betydning, idet det frigør underviserne til primært at varetage undervisning og forskning, og dermed øger undervisningskapaciteten. Det er således en rimelig forudsætning, at antallet af medarbejdere direkte tilknyttet uddannelserne ikke øges væsentligt uanset den øgede studentertilgang.

For Sprogsekretariatet er forudsat et samlet medarbejderantal på 7, hvilket afspejler den fortsatte og planlagte udvidelse af Sprogsekretariatets aktiviteter, et behov der blev synliggjort i forbindelse med sprogkonferencen, der blev gennemført i januar 2001.

For Grønlands Statistik er forudsat et stort set uændret aktivitetsniveau og medarbejderantal svarende til i alt 22 fuldtidsstillinger. Det er forudsat, at Grønlands Statistik ikke bliver pålagt nye ressourcekrævende opgaver inden for planlægningshorisonten på 10 år, og antallet af medarbejdere er således fastlagt som nu.

For Groenlandica og Landsarkivet under et er forudset en vis aktivitetsudvidelse forårsaget af, at de bedre pladsforhold og nye faciliteter giver mulighed for at løse opgaver, der nu må nedprioriteres blandt andet af pladsmæssige årsager.

Groenlandica skal i Ilimmarfik etablere og drive et universitetsbibliotek, og der er i den forbindelse afsat ressourcer til denne service.

En samlet oversigt over antallet af medarbejdere i Ilimmarfik fremgår af Figur 9 nedenfor:

//////Figur 9: Medarbejdere ved Ilimmarfik år 2010
Medarbejdere ved Ilimmarfik Ilimmarfik
Administration og fælles funktioner 13
Universitet, herunder
- Institutter for grønlandsk, kultur- og samfundshistorie, administration og teologi
- Institut for socialrådgiveruddannelsen
- Institut for journalistuddannelsen
20
9
4
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 7
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 22
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 7
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 4
Samlet medarbejderantal 86
Der er i hovedsagen tale om fuldtidsstillinger, idet uddannelserne dog har forudsat, at flere stillinger besættes som deltidsansættelser eller gæstelærere.

Personalesammensætningen i administration og fælles funktioner fremgår af den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget.

Medarbejderantallet indeholder ikke rengøringspersonale og kantinepersonale, idet disse funktioner er forudsat udliciteret.
  1. Studerende og medarbejdere - alternativer til Ilimmarfik
  2. Studerende i det alternative scenarie år 2010
Såfremt Ilimmarfik ikke realiseres, forudsættes at forventningerne til uddannelseskapaciteten er uændrede svarende til Figur 8.

Forudsætningen danner basis for efterfølgende vurderinger af konsekvenserne af det alternative scenarie.

3.3.2 Medarbejdere i det alternative scenarie år 2010
Medarbejderantallet i det alternative scenarie er fastsat uændret svarende til Figur 9. Det er en usikker forudsætning, der dækker over modsatrettede tendenser. Såfremt institutionerne fortsat fysisk er opdelt, forventes de på flere punkter at fungere mindre effektivt, hvilket således alt andet lige vil give behov for flere medarbejdere, for at institutionerne hver især kan løse de forudsatte opgaver.

Omvendt må det forventes, at fortsat opdelte institutioner generelt vil fastholde et lavere serviceniveau, og eksempelvis forudsættes det i det alternative scenarie ikke realistisk at etablere et egentligt universitetsbibliotek som planlagt i Ilimmarfik, ligesom der ikke etableres en fælles kantine som samlingssted for institutionernes medarbejdere og studerende.

Nærmere vurderinger kan forfine beregningen, hvilket dog ikke skønnes relevant, da de mere præcise rammer for det eventuelle alternative scenarie i øvrigt er uafklarede.
  1. Forudsætninger vedr. arealer og ejendomme
  2. Institutionernes nuværende ejendomme og lejemål
De 7 institutioner råder aktuelt over en række ejendomme og lejemål fordelt på i alt 12 adresser. Det fremgår således, at institutionerne råder over ca. 3.600 m².

//////Figur 10: Institutionernes arealrådighed år 2000
  Bruttoareal m²
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet 866
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen 690
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 500
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 100
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 330
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 350
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 750
Sum, m² bruttoareal 3586
Ejendommene og lejemålene er beskrevet mere præcist i efterfølgende afsnit 4.3, men de mange adresser og de meget begrænsede arealer illustrerer institutionernes nuværende vanskelige lokaleforhold.

4.2 Ilimmarfik - arealer
Det samlede bruttoetageareal i Ilimmarfik er ca. 7.800 m² jf. projektforslaget.

Det bemærkes, at arealerne for de enkelte institutioner og funktioner er opgjort som nettoarealer, ligesom fælles arealer og -funktioner ikke indgår. De enkelte delarealer for institutionerne er således ikke direkte sammenlignelige med opgørelserne af institutionernes nuværende arealanvendelse.

Ud over ovennævnte ønsker Landsarkivet at beholde et af de nuværende arkivlokaler og har således ønsket at beholde byarkivet. beslutningsgrundlaget forudsætter dog, at arkivet i Entreprenørdalen på 180 m² bevares, hvilket bringer det samlede arealforbrug for Ilimmarfik op på 7.980 m².

4.3 Alternative anvendelser af nuværende arealer og ejendomme
Kommentarer til alternative anvendelsesmuligheder for institutionernes nuværende ejendomme.

De 7 institutioner råder nu over en række bygninger og lejemål, og det fremgår af Figur 11, dels hvilke bygninger der er tale om, og dels hvilke mulige anvendelser der har været på tale.

De anførte arealer er bruttoarealer - i visse tilfælde overslagsmæssigt beregnede arealer.

//////Figur 11: Alternativ anvendelse af nuværende arealer og ejendomme
Institution: Bygninger og lejemål: Brutto-areal m² Fremtidig anvendelse:
Grønlands Universitet Hernhut, Sdr. Hernhutvej 515 Repræsentative formål for Hjemmestyret eller Nuup Kommunea.
  Røde Hus, Sdr. Hernhutvej 125 Tidligere villa. Kan anvendes som bolig.
  Det Gule Hus, Sdr. Hernhutvej 41 Privat arkivlejemål, der opsiges.
  Tjalfesvej 28 185 Tidligere villa. Kan anvendes som bolig.
Socialrådgiveruddannelsen Det gamle hospital, kolonihavnen 690 Både Seminariet og GU har store lokaleproblemer, og bygningen bør overdrages en af disse uddannelser.
Bygningen rummer ud over Socialrådgiveruddannelsen tillige kollegieværelser i tagetagen.
Journalistskolen Kontor og undervisning, tidl. Skipperskolen 500 Journalistskolen råder over ca. halvdelen af en samlet bygning på ca. 1.068 m². Den resterende del anvendes af sundhedsuddannelsen, der har påtrængende behov for udvidelse og ønsker at overtage hele bygningen.
Sprogsekretariatet Kontorlejemål, Spindlers Bakke 3A 100 Privat lejemål, der opsiges.
Grønlands Statistik Kontorlejemål 330 Kontorlejemål, der opsiges.
Groenlandica Kontor og arkiver i tilknytning til Landsbiblioteket 350 Arealerne ønskes overtaget af Landsbiblioteket, der herved får løst sit lokaleproblem.
Landsarkivet Stenpakhuset 350 Stenpakhuset er tilknyttet museet og forventes udnyttet af museet til udstillingsformål og som museumsmagasin. Landsmuseets samlinger vokser konstant, blandt andet som følge af tilbageførslerne fra Danmark. Ved at anvende Stenpakhuset reduceres museets udvidelsesbehov tilsvarende.
  Bymagasin 220 Magasinet ejes af museet, og overdrages til andet formål.
  Fjernmagasin, Entreprenørdalen 180 Lejemål, der kan opsiges.
Samlet areal, m² bruttoareal   3586  


4.4 Alternativer til Ilimmarfik - ejendomme og arealbehov
Såfremt Ilimmarfik ikke realiseres, vil institutionernes arealbehov skulle løses på anden vis. Det er da nødvendigt at se på de enkelte institutioners behov med henblik på at anvise relevante alternativer.

Arealbehovet for de enkelte institutioner er gennemgået i det følgende, og det samlede arealbehov er opgjort i Figur 12 på side 18 sidst i afsnittet.

Det understreges, at der med alternativscenariet ikke er taget stilling til institutionernes organisation i den situation. Scenariet er alene opstillet for at kunne foretage de nødvendige og realistiske økonomiske beregninger.

Det bemærkes, at arealerne forudsættes etableret inden for samme tidshorisont som Ilimmarfik, dvs. til ibrugtagning i foråret 2004.

4.4.1 Grønlands Universitet
Grønlands Universitet råder aktuelt over 866 m² fordelt på 4 adresser. Universitetets lokalebehov omfatter herudover følgende:
  • Kantine: 60 m²
  • 2 undervisningslokaler og PC arbejdsrum for studerende: 120 m²
  • Foredragssal: 60 m²
  • Bibliotek: 60 m²
  • Studierum til opgaveskrivende og specialeskrivende: 60 m²
  • Gæstelærerkontorer 40 m²
  • Kontorer for lærere og Ph.D studerende 40-60 m²
  • Toiletrum, reprorum m.v. 40-60 m²
Samlet netto arealbehov ca. 500 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, skillevægge og ydervægge:ca. 200 m²
Samlet bruttoarealbehov, ca.:ca. 700 m²

Et byggeri, der opfylder arealbehovet, kan ikke realiseres i nærheden af universitetets nuværende lokaler og vil - hvis det realiseres et andet sted i byen - medføre, at universitet spredes over 5 adresser. En sådan løsning er særdeles uhensigtsmæssig og fører frem til den logiske konklusion, at universitetet bør flytte fra de nuværende lokaler til et nyt samlet universitetsbyggeri et andet sted i Nuuk.

Det samlede arealbehov for et selvstændigt byggeri for Grønlands Universitet skønnes at være ca. 1.600 m².

4.4.2 Socialrådgiveruddannelsen
For Socialrådgiveruddannelsen vurderes et arealbehov svarende til det i Ilimmarfik opgjorte, med tillæg for yderligere kontorer og undervisningslokaler og for nødvendige fælleslokaler såsom frokoststue/kantine m.v.

Socialrådgiveruddannelsens samlede arealbehov i det alternative scenarie skønnes således som følger:
  • 1 kontor med mødefaciliteter og forkontor for institutledelse 28 m²
  • 1 kontor med mødefaciliteter for ledelse/underviser 17 m²
  • 7 enkeltkontorer for undervisere og administrativt personale 77 m²
  • mødelokale for 14 personer 24 m²
  • 3 undervisningslokaler for 20 personer 135 m²
  • 3 grupperum 51 m²
  • rygerum 11 m²
  • tekøkken/frokoststue 40 m²
  • print/kopirum/depot 25 m²
Samlet nettoarealbehov: ca. 408 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, toiletrum, skillevægge og ydervægge:ca. 163 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 571 m²

Arealet forudsættes realiseret som et nybyggeri og er i beregningen forudsat placeret sammen med det tilsvarende nybyggeri for Grønlands Universitet.

4.4.3 Journalistskolen
Journalistskolen råder aktuelt over ca. 500 m² og har hverken på kort eller langt sigt et udvidelsesbehov. Tværtimod kunne skolens arealbehov reduceres ved at udnytte undervisningslokalerne bedre sammen med andre uddannelser. Det illustreres af lokaleprogrammet for journalistskolen i Ilimmarfik, hvor nettoarealbehovet er opgjort til et nettoarealbehov på 195 m², der med tillæg for fællesarealer og omregnet til bruttoarealer udgør mellem 300 og 400 m². Journalistskolens nuværende arealer kunne således udnyttes mere effektivt. I det alternative scenarie er dog forudsat, at journalistskolen bliver på den nuværende adresse.

4.4.4 Sprogsekretariatet
For Sprogsekretariatet vurderes et arealbehov svarende til det i Ilimmarfik opgjorte, med tillæg for nødvendige fælleslokaler, såsom mødelokale, frokoststue/kantine m.v.

Sprogsekretariatets samlede arealbehov i det alternative scenarie skønnes således som følger:
  • 1 kontor med mødefaciliteter for sekretariatsledelse 17 m²
  • 1 større kontor for 3-4 medarbejdere for ekspedition 34 m²
  • 1 dobbeltkontor for kortmedarbejder 17 m²
  • 2 enkeltkontorer for forskere 22 m²
  • kortarkiv 23 m²
  • mødelokale 20 m²
  • tekøkken/frokoststue 17 m²
  • print/kopirum/depot 11 m²
Samlet nettoarealbehov:ca. 161 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, toiletrum, skillevægge og ydervægge:ca. 64 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 225 m²

Sprogsekretariatets nuværende lejemål kan ikke umiddelbart udvides og forudsættes i det alternative scenarie opsagt og erstattet af et nybyggeri, der i beregningen er forudsat placeret i tilknytning til det tilsvarende nybyggeri for Grønlands Universitet og Socialrådgiveruddannelsen.

4.4.5 Grønlands Statistik
For Grønlands Statistik vurderes et arealbehov svarende til det i Ilimmarfik opgjorte, med tillæg for nødvendige fælleslokaler, såsom mødelokale, frokoststue/kantine m.v.

Grønlands Statistiks samlede arealbehov i det alternative scenarie skønnes således som følger:
  • 1 kontor med mødefaciliteter og forkontor for statistikchef 34 m²
  • 1 kontor med mødefaciliteter som gæstekontor/stillekontor 16 m²
  • 3 enkeltkontorer for statistikmedarbejdere 33 m²
  • 3 dobbeltkontorer for statistikmedarbejdere 51 m²
  • 3 3-personers kontorer for statistikmedarbejdere 79 m²
  • mødelokale og bibliotek 33 m²
  • statistikarkiv 43 m²
  • tekøkken/frokoststue 40 m²
  • rygerum 11 m²
  • print/kopirum/depot 11 m²
Samlet nettoarealbehov:ca. 351 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, toiletrum, skillevægge og ydervægge:ca. 140 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 491 m²

Til sammenligning råder Grønlands Statistik nu over ca. 330 m², men påregner at etablere et satellitkontor for 3 - 4 medarbejdere, blandt andet som følge af et påbud dateret 17.01.2001 fra Arbejdstilsynet, der påbyder Grønlands Statistik at nedsætte personbelastningen i de nuværende kontorer senest den 01.06.2001.

4.4.6 Groenlandica
For det alternative scenarie vurderes Groenlandica på samme måde som Landsarkivet, idet begge institutioner har behov for udvidelse med større og mere sikre arkivlokaler med mulighed for at opbevare arkivalierne under korrekte temperatur- og fugtforhold. Lokalebehovet tages for begge institutioner fra arealopgørelserne for Ilimmarfik, idet det egentlige universitetsbibliotek dog er undladt. I lighed med de øvrige institutioner skal dog tillægges for fællesfaciliteter, der er planlagt i Ilimmarfik, men som institutionen selv skal etablere i det alternative scenarie.

Groenlandicas samlede arealbehov i det alternative scenarie skønnes således som følger:
  • 1 kontor med mødefaciliteter for afdelingsleder/bibliotekar 17 m²
  • 2 dobbeltkontorer for bibliotekarer og teknisk/administrativt personale 52 m²
  • 1 mødelokale for 8-10 personer 24 m²
  • 1 arbejdsrum for indbinding 13 m²
  • hovedarkiv for Groenlandica 160 m²
  • samling med publikumadgang 47 m²
  • studielæsesal og studieceller 70 m²
  • ikke kompletteret arkivudvidelse for Groenlandica 89 m²
  • tekøkken/frokoststue 17 m²
  • rygerum 11 m²
  • print/kopirum/depot 11 m²
Samlet nettoarealbehov:ca. 511 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, skillevægge og ydervægge:ca. 102 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 613 m²

Til ovennævnte tillægges et arkivareal på 30 m², som Groenlandica ønsker at bevare i Landsbibliotekets hovedarkiv med henblik på at kunne opbevare 1 eksemplar af pligtafleveringer på en anden adresse af sikkerhedsmæssige hensyn.

Set i forhold til institutionens nuværende areal på ca. 350 m² vurderes ovennævnte behov at være rimeligt, idet rumfordelingen dog skal revurderes, såfremt alternativet realiseres.

Groenlandica kan hensigtsmæssigt placeres sammen med uddannelserne og/eller sammen med Landsarkivet.

4.4.7 Landsarkivet
For Landsarkivet er gjort tilsvarende overvejelser som for Groenlandica. Det forudsættes defor, at arealer og funktioner, der er planlagt i Ilimmarfik, skal realiseres i et nyt byggeri.

Landsarkivets samlede arealbehov i det alternative scenarie vurderes således som følger:
  • 4 enkeltkontorer for arkivarer 62 m²
  • 2 enkeltkontorer for gæsteforskere / forskningsprojekter 25 m²
  • 2-3 sammenhængende rum for fotoafdeling 19 m²
  • hovedarkiv for Landsarkivet 365 m²
  • 3 selvstændige rum for specialarkiver 74 m²
  • u-ordnet arkiv 36 m²
  • modtagerum 23 m²
  • sorteringsrum 20 m²
  • arkivteknikrum 9 m²
  • bibliotek for Landsarkivet 12 m²
  • kontor for registrator 10 m²
  • kontor for arkivbetjent 10 m²
  • ikke kompletteret arkivudvidelse for Landsarkivet 207 m²
  • tekøkken/frokoststue 17 m²
  • rygerum 11 m²
  • print/kopirum/depot 11 m²
Samlet nettoarealbehov:ca. 911 m²
  • Tillæg for gangarealer, teknik, toiletrum, skillevægge og ydervægge:ca. 182 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 1093 m²

Hertil kommer, at Landsarkivet ønsker at beholde en del af de nuværende arkivarealer, fortrinsvist byarkivet. De økonomiske overslag forudsætter dog, at det er det lejede arkivlokale på 180 m² i Entreprenørdalen, der bevares.

Set i forhold til Landsarkivets nuværende areal på 570 m² excl. arkivet i Entreprenørdalen vurderes arealet at være rimeligt.

Landsarkivet kan i det alternative scenarie enten fortsat placeres sammen med Nationalmuseet, hvor det organisatorisk hører til, eller sammen med Groenlandica med henblik på en mere effektiv udnyttelse af arkivfaciliteter og installationer.

4.4.8 Samlet nybygningsbehov og arealbehov i det alternative scenarie


//////Figur 12 : Disponering af nuværende arealer og ejendomme i det alternative scenarie
  Nuværende areal m² Lejet areal, der opsiges m² Ejet areal, der sælges m² Areal, der beholdes m²
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet 866 41 825 0
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen 690 0 690 0
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 500 0 0 500
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 100 100 0 0
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 330 330 0 0
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 350 0 320 30
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 750 0 570 180
Sum, m² bruttoareal 3586 471 2405 710
Ovennævnte medfører som konsekvens et behov for nybyggeri og et samlet arealbehov i det alternative scenarie, som illustreret i Figur 13 nedenfor.

//////Figur 13: Samlet nybygningsbehov og arealbehov i det alternative scenarie
  Areal, der beholdes m² Nye arealer m² Samlet arealbehov m²
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet 0 1600 1600
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen 0 571 571
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 500 0 500
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 0 225 225
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 0 491 491
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 30 613 643
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 180 1093 1273
Sum, m² bruttoareal 710 4593 5303
Institutionernes supplerende arealbehov/erstatningsarealer forudsættes hovedsageligt etableret ved nybyggeri. Det skyldes som før nævnt, at institutionerne har brug for specialindrettede lokaler, der ikke ellers findes i Nuuk by, hvilket kombineret med de store arealbehov medfører, at et nybyggeri tilpasset formålet vurderes at være den eneste realistiske løsning, uanset om Ilimmarfik ikke realiseres som en helhed.

For Grønlands Statistik forudsættes arealbehovet dog dækket ved at indgå et lejemål, hvilket skønnes realistisk, da der er tale om sædvanlige kontorlokaler uden særlige indretningskrav.

Samlet forudsættes derfor følgende løsning:
  • Nuværende arealer, der beholdes:710 m²
  • Nyt kontorlejemål 491 m²
  • Nybyggeri 4.102 m²
Samlet bruttoarealbehov:ca. 5.303 m²

5. Anlægsøkonomi for Ilimmarfik


5.1 Anlægsbudget for Ilimmarfik
Anlægsbudgettet for Ilimmarfik omfatter følgende hovedposter:
Konkurrenceomkostninger 0
Projektstyring og byggeledelse 8.000.000
Projektrådgivning 21.300.000
Håndværkerudgifter/udførelse 115.310.000
Tilslutningsafgifter m.v 2.000.000
Andet inventar og udstyr 3.300.000
Kunstnerisk udsmykning 0
Diverse bygherreudgifter 500.000
Reserver 1.900.000
Samlet anlægsbudget, prisbasis juli 1999 (indeks 114) 152.310.000
Samlet anlægsbudget, prisbasis juli 2001 (indeks 119) 159.000.000
Det anvendte prisindeks er indeks for byggeri i Grønland, etagebyggeri.

Konkurrenceomkostninger ved den afholdte arkitektkonkurrence og den indledende planlægning er afholdt af Aage V. Jensens Fond, og er ikke indeholdt i budgettet.

Projektstyring og byggeledelse varetages af Greenland Resources.

Budget for projektrådgivning indeholder budget for projektrådgivning og fagtilsyn, forundersøgelser, reproduktion og andre udlæg samt for rådgiverforsikring.

Håndværkerudgifter/udførelse indeholder budget for samtlige udførelsesomkostninger, herunder byggeplads- og vejrligsforanstaltninger.

Tilslutningsafgifter m.v. indeholder budget for vand- og eltilslutning og kloakbidrag.

Andet inventar og udstyr omfatter budget for inventar og udstyr, der ikke er indeholdt i det fremlagte projektforslag, men som er nødvendigt for den komplette indretning af Ilimmarfik. Budgettet er specificeret nedenfor i afsnit 5.1.1.

Kunstnerisk udsmykning er ikke indeholdt i anlægsbudgettet.

Budget for diverse bygherreudgifter indeholder udgifter til entrepriseforsikring, rejsegilde, indvielse m.v.

Reserver er afsatte generelle reserver, idet det bemærkes, at hver af de ovennævnte del- budgetsummer indeholder reserver for de pågældende poster.

5.1.1 Budget for andet inventar og udstyr
I det samlede anlægsbudget er afsat et budget til at dække andet fælles inventar og udstyr, der ikke relaterer sig til den enkelte institution, og som ikke er indholdt hverken i totalrådgiverens projektforslag eller i budget for håndværkerudgifter/udførelse.

Andet inventar og udstyr omfatter:
  • Telefoncentral (PABC) og telefoner
  • Central edb-server incl. back-up, UPS anlæg mv.
  • Centrale kopimaskiner / reproduktionsudstyr.
  • Evt. sodavandsautomat og andre automater i kantine
  • Kasseapparater og dankortterminal i kantine
  • Antennetilslutning/parabol
  • Tolkeudstyr og kabling herfor.
Herudover er afsat et rådighedsbeløb til at dække alt kontorinventar og udstyr til brug for de fælles funktioner i administration, teknisk drift, betjentfunktion o.a., samt yderligere en reserve til at supplere visse institutioners eget inventar som følge af aktivitetsudvidelsen.

Kontorinventaret omfatter flg. til i alt ca. 20 arbejdspladser:
  • Skriveborde og stole
  • Computere og computerborde
  • Printere
  • Løse reoler.
Endelig er afsat et generelt rådighedsbeløb på kr. 100.000 til at dække yderligere kontorinventar eller særligt inventar.

Inventar og udstyr herudover er ikke budgetteret og forudsættes dækket af institutionernes/Ilimmarfiks generelle driftsbevilling.

5.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
For lejede private ejendomme/lokaler vil lejemålet blive opsagt i forbindelse med flytning til Ilimmarfik, og ejendommene er således ikke værdisat. Det forudsættes, at lejeaftalerne faktisk kan opsiges og bliver opsagt til det planlagte flyttetidspunkt i år 2004.

Værdien af de hjemmestyreejede ejendomme/lokaler, der fraflyttes, vurderes svarende til en skønnet gennemsnitlig salgsværdi pr. m², idet værdien af de enkelte ejendomme således vil variere i forhold til dette gennemsnit. Værdien beregnes, uanset om ejendommen faktisk sælges, eller om den blot overgår til anden hjemmestyrevirksomhed. Begrundelsen for det sidste er, at ejendommene alt andet lige forudsættes at erstatte et andet investeringsbehov. Den samlede værdifastsættelse fremgår af Figur 14 nedenfor.

Ved værdifastsættelsen er taget hensyn til ejendommenes alder og tilstand og til, at købere i givet fald skal ombygge ejendommene til andet formål. Det vil alt andet lige reducere værdien i forhold til værdien af nyopførte og nyindrettede ejendomme.

//////Figur 14: Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme ved udflytning til Ilimmarfik
Institution: Bygninger og lejemål: Areal m² Salgsværdi kr./m² Samlet salgsværdi kr.
Grønlands Universitet Hernhut, Sdr. Hernhutvej 515 9.000 4.635.000
  Røde Hus, Sdr. Hernhutvej 125 9.000 1.125.000
  Det Gule Hus, Sdr. Hernhutvej (lejet) 41 0 0
  Tjalfesvej 28 185 9.000 1.665.000
Socialrådgiver- Uddannelsen Det gamle hospital, kolonihavnen 690 9.000 6.210.000
Journalistskolen Kontor og undervisning, tidl. Skipperskolen 500 9.000 4.500.000
Sprogsekretariatet Kontorlejemål (lejet) 100 0 0
Grønlands Statistik Kontorlejemål (lejet) 330 0 0
Groenlandica Kontor og arkiver i tilknytning til Landsbiblioteket 320 9.000 2.880.000
Landsarkivet Stenpakhuset 350 9.000 3.150.000
  Bymagasin 220 9.000 1.980.000
  Fjernmagasin, Entreprenørdalen (opsiges ikke) 180 0 0
  Samlet areal, m² bruttoareal: 3556 Samlet værdi kr.: 26.145.000
Den samlede værdi af de frigjorte ejendomme skønnes således til ca. 26 mio. kr.

5.3 Samlet anlægsbudget og periodisering for Ilimmarfik

Det samlede anlægsbudget er periodiseret som følger, idet værdien af de frigjorte ejendomme ikke er indregnet.

//////Figur 15: Samlet anlægsbudget og periodisering for Ilimmarfik. Mio. kr. i prisniveau juli 2001
  Forbrug t incl. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Sum
Anlægsbudget for Ilimmarfik 4,7 12,3 50 45 44 3 159


6. Anlægsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik


6.1 Anlægsbudget for det alternative scenarie
I det alternative scenarie fremgår de 7 institutioners behov for lokaler og for nybyggeri af Figur 13, og anlægsinvesteringerne i forbindelse hermed er anført nedenfor.

//////Figur 16: Anlægsinvestering i det alternative scenarie
  Areal, der beholdes m² Nye arealer m² Investering enhedspris kr./m² Investering i alt kr.
Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet 0 1600 20.000 32.000.000
Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiveruddannelsen 0 571 20.000 11.420.000
Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen 500 0 0 0
Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet 0 225 20.000 4.500.000
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik - Grønlands Statistik 0 491 2.000 982.000
Groenlandica under Nunatta Atuagaateqarfia 30
 		  
613		 0
20.000		 0
12.260.000
Landsarkivet under Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu 180
 		  
1093		 0
20.000		 0
21.860.000
Sum, m² bruttoareal: 710 4544 Investering: 83.022.000
Forudsætningerne er grundlæggende, at et nyt byggeri af den pågældende karakter, specialindrettet til formålet koster ca. 20.000 kr./m².

I forbindelse med indretning af lejede lokaler er forudsat en indretningsudgift på 2.000 kr./m².

Bestående lokaler, der beholdes i det alternative scenarie, forudsættes ikke nyindrettet eller istandsat.

6.2 Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme
I det alternative scenarie fraflyttes tilsvarende en række ejendomme, der kan realiseres. Værdifastsættelse af ejendommene er vist i nedenstående Figur 17, og er foretaget efter samme principper som Figur 14 side 21.

//////Figur 17: Værdifastsættelse af frigjorte ejendomme - alternative scenarie
Institution: Bygninger og lejemål: Areal m² Salgsværdi kr./m² Samlet salgsværdi kr.
Grønlands Universitet Hernhut, Sdr. Hernhutvej 515 9.000 4.635.000
  Røde Hus, Sdr. Hernhutvej 125 9.000 1.125.000
  Det Gule Hus, Sdr. Hernhutvej (lejet) 41 0 0
  Tjalfesvej 28 185 9.000 1.665.000
Socialrådgiver- Uddannelsen Det gamle hospital, kolonihavnen 690 9.000 6.210.000
Journalistskolen Kontor og undervisning, tidl. Skipperskolen (opsiges ikke) 500 0 0
Sprogsekretariatet Kontorlejemål (lejet) 100 0 0
Grønlands Statistik Kontorlejemål (lejet) 330 0 0
Groenlandica Kontor og arkiver i tilknytning til Landsbiblioteket 320 9.000 2.880.000
Landsarkivet Stenpakhuset 350 9.000 3.150.000
  Bymagasin 220 9.000 1.980.000
  Fjernmagasin, Entreprenørdalen (opsiges ikke) 180 0 0
Samlet areal, m² bruttoareal: 3556 Salgsværdi: 21.645.000
Værdien af de frigjorte ejendomme i det alternative scenarie er således vurderet til ca. 22 mio. kr.

6.3 Samlet anlægsbudget og periodisering for alternativ scenarie
For det alternative scenarie kan anlægsbudgettet skønsmæssigt periodiseres som følger:

//////Figur 18: Samlet anlægsbudget og periodisering for alternativt scenarie. Mio. kr. i prisniveau juli 2001
Tal i mio. kr. Forbrug t incl. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Sum
Anlægsbudget for alternativ scenarie - 2 8 27 27 17 2 83
Allerede disponerede omkostninger 5 6           11
Samlet anlægsbudget (investering) 5 8 8 27 27 17 2 94
Alle beløb er afrundet til hele mio. kr.

De allerede disponerede omkostninger omfatter planlægningen og projekteringen af Ilimmarfik og vedrører således ikke direkte det alternative scenarie, men dog de samlede omkostninger i forbindelse med udbygning af institutionerne.

Det fremgår af periodiseringen, at alternativet umiddelbart indebærer en forskydning i ibrugtagningen på 1 år hvilket skyldes, at planlægningen på mange punkter må starte forfra og en ny beslutningsproces gennemføres.

7. Driftsøkonomi for Ilimmarfik
Både budgettet for de nuværende og for de fremtidige driftsudgifter er underopdelt i følgende underkonti (artskonti) jf. konteringsvejledningen:
  • Udgifter:
    • 11 Lønninger
    • 12 Tjenesteydelser
    • 13 Varer
    • 14 Leje
    • 15 Anskaffelser
    • 16 Driftsmidler, reparation, vedligeholdelse m.v.
  • Indtægter:
    • 21 Salg af producerede ydelser
    • 29 Andre indtægter


7.1 Institutionernes nuværende driftsøkonomi
Institutionernes nuværende driftsudgifter er baseret på udskrift af hovedregnskaberne pr. 02.02.2000 henholdsvis 25.01.2001 visende institutionernes regnskabsafslutning for regnskabsåret 2000. Dvs. at regnskabet indeholder realiserede regnskabstal for de enkelte delkonti. Samlet udviser budgettet en negativ afvigelse i forhold til bevillingen jf. FL2000, og det bemærkes i den forbindelse, at budgetafvigelserne således ikke er behandlet eller godkendt af direktoraterne eller Landstinget på nuværende tidspunkt. Alle beløb er i sagens natur anført i prisniveau for år 2000.

Årsagen til budgetafvigelserne er ikke dokumenteret endeligt, men skyldes blandt andet et øget aktivitetsniveau og øgede udgifter til vakantindkvartering.

Der er tale om både under- og merforbrug, og det er skønnet mest hensigtsmæssigt at anvende regnskabsafslutningens foreløbige tal for de enkelte artskonti, for at give et aktuelt og retvisende billede af institutionernes økonomi - også som det bedst mulige grundlag for en fremskrivning.

Regnskaberne fremgår af Figur 19 efterfølgende

Figur 19: Regnskab for de 7 institutioner for regnskabsåret 2000
    Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet Isumaginninnermik Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) - Socialrådgiver- uddannelsen Tusagassiornermik Ilinniarfik - Journalistskolen Oqaasileriffik - Sprogsekretariatet
11 Lønninger 6.801.177 2.873.383 1.247.425 901.160
12 Tjenesteydelser 1.293.408 1.016.320 217.958 456.135
13 Varer 918.287 458.438 204.209 235.740
14 Leje 300.863 3.000 945 40.520
15 Anskaffelser 701.628 188.887 325.420 261.955
16 Driftsmidler, reparation, vedligeholdelse m.v. 678.566 470.648 411.859 96.286
  Udgifter i alt, kr.: 10.693.92 8 5.010.675 2.407.815 1.991.795
21 Salg af producerede ydelser -2.763 -336.429 -175 -47.705
29 Andre indtægter -335.585 -98.406 -164.386 0
  Indtægter i alt, kr.: -338.348 -434.835 -164.561 -47.705
  Nettoudgift
i alt, kr.:		 10.355.581 4.575.840 2.243.253 1.944.090
Det bemærkes, at de enkelte deltal i ovennævnte er afrundet til hele kr. Til regnskabet knyttes følgende overordnede kommentarer til de enkelte institutioner.

/////Groenlandica:
Den samlede driftsudgift til Landsbiblioteket for år 2000 er korrigeret således, at kun udgifter, der vedrører Groenlandica, er medtaget. Fordelingen er baseret på oplysninger fra Landsbiblioteket herunder jf. notater, senest notat dateret 11. januar 2000. Lønbudgettet er korrigeret således, at udgiften svarer til den oplyste bemanding på ca. 5 medarbejdere omregnet til fuldtidsstillinger.

/////Landsarkivet:
Den samlede driftsudgift til Nationalmuseet for år 2000 er korrigeret således, at kun udgifter, der vedrører Landsarkivet, er medtaget. Fordelingen er baseret på oplysninger fra Nationalmuseet herunder notat jf. dateret 24. januar 2001.

Opgørelsen af driftsbudgettet for de enkelte artskonti er angivet nedenfor.

For beskrivelsen af udgifter relateret til de enkelte artskonti henvises til konteringsvejledningen.

7.1.1 Artskonto 11 - Lønninger
De samlede lønudgifter er på kr. 20.058.085. Den samlede medarbejderstab er på 73 medarbejdere, omregnet til fuldtidsstillinger.

7.1.2 Artskonto 12 - Tjenesteydelser
Tjenesteydelser omfatter blandt andet tjenesterejser, repræsentation, kurser, fremmede tjenesteydelser, billetudgifter til fremmede konsulenter, udgifter ved til- og fratrædelser, feriefrirejser m.v.

Tjenesteydelser omfatter ligeledes indkvartering/vakantboliger for tilrejsende lærere/gæstelærere, der sammen med andre udgifter ved tilrejsende udgør betydeligt over 1 mio. kr. årligt.

De samlede udgifter til tjenesteydelser var i år 2000 kr. 5.780.508.

7.1.3 Artskonto 13 - Varer
Varer omfatter blandt andet udgifter til køb af mad og drikke, kontorhold, porto og forsendelse, telefon, abonnementer m.v.

De samlede udgifter var i år 2000 kr. 2.717.044.

7.1.4 Artskonto 14 - Leje
Leje omfatter alene leje af bygninger.

Grønlands Universitet, Grønlands Statistik, Sprogsekretariatet og Landsarkivet har lejede bygninger og lejeudgifter på i alt kr. 594.878 jf. regnskabsoversigterne. Lejeudgiften for Grønlands Statistiks kontorer er ikke posteret på Grønlands Statistiks driftsbudget og har ikke kunnet oplyses. Udgiften omfatter leje, forbrug, rengøring og vedligehold og skønnes til ca. kr. 500.000 årligt. De samlede lejeudgifter bliver dermed kr. 1.094.878.

7.1.5 Artskonto 15 - Anskaffelser
Anskaffelser omfatter indkøb af inventar, edb, materiel, bøger m.v.

De samlede udgifter var i år 2000 kr. 2.012.067.

7.1.6 Artskonto 16 - Driftsmidler, rep., vedligeholdelse mv.
Driftsmidler omfatter bygningsdrift, drift af edb, drift/vedligeholdelse af inventar og materiel, forsyningsudgifter (el, varme, vand, telefon, fax m.v.), rengøring, services (vagt, postservice serviceabonnementer m.v.).

De samlede udgifter er på kr. 1.872.315.

7.1.7 Artskonto 21 - Salg af producerede ydelser
Omfatter blandt andet salg af publikationer, statistisk materiale m.v. For Grønlands Statistik indgår yderligere indtægter fra rekvirerede opgaver som en væsentlig post.

Kantinen forventes udliciteret, så der indgår ikke indtægter fra salg fra kantine.

De samlede indtægter ved salg af producerede ydelser er på kr. 1.474.013.

7.1.8 Artskonto 29 - Andre indtægter
Andre indtægter omfatter blandt andet lejeindtægter m.v.

De samlede indtægter er på kr. 598.378.

7.2 Driftsøkonomi for Ilimmarfik
Driftsbudgettet for Ilimmarfik er angivet i prisniveau 2000 svarende til ovenstående, og det samlede budget fremgår af nedenstående budgetoversigt.

//////Figur 20: Driftsbudget for Ilimmarfik
  Budget for Ilimmarfik kr. - prisniveau år 2000
Artskonto  
11 - Lønninger 23.340.000
12 - Tjenesteydelser 8.200.000
13 - Varer 3.600.000
14 - Leje 150.000
15 - Anskaffelser 2.500.000
16 - Driftsmidler, reparation, vedlige- holdelse m.v. 3.270.000
Udgifter i alt 41.060.000
21 - Salg af producerede ydelser - 1.800.000
29 - Andre indtægter - 400.000
Indtægter i alt - 2.200.000
Nettoudgift i alt 38.860.000
Det er yderligere væsentligt at bemærke, at budgettet for Ilimmarfik er opstillet under den forudsætning, at der sker en faktisk aktivitetsudvidelse fra og med universitetsparkens etablering. Aktivitetsudvidelsen fremgår blandt andet af konkurrenceprogrammet for arkitektkonkurrencen og kan resummeres som følger:
  • Antallet af studerende øges med 50 % i forhold til det daværende studentertal. Udvidelsen medfører et øget aktivitetsniveau og påvirker således en række udgiftsposter.
  • Bygningsarealet på ca. 7.600 m² for Ilimmarfik svarer til en udvidelse af bygningsarealet med ca. 100 % i forhold til de bygninger, institutionerne nu råder over. Udvidelsen påvirker naturligt en række udgiftsposter, idet der samtidig er taget hensyn til de synergieffekter og fordele, der er ved at bo i et samlet bygningskompleks - og i nye bygninger.
  • Antallet af medarbejdere er baseret på angivelserne i konkurrenceprogrammet og af den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget. De ændrede medarbejderantal påvirker naturligvis direkte de respektive lønningsbudgetter.
Som det fremgår af opgørelserne i Figur 7 og Figur 9 er medarbejderantallet udvidet fra 69 i de nuværende 7 institutioner til i alt 86 medarbejdere i Ilimmarfik. Det svarer til en stigning på 25%, og vurderes samtidig at medføre en tilsvarende stigning i en række udgiftsarter, der vurderes stort set at være proportionalt med antallet af medarbejdere.

Som anført må det i praksis forudses, at medarbejderantallet og antallet af studerende vil blive udvidet trinvist over en årrække, og de samlede udgifter i Ilimmarfiks første leveår år forventes derfor at blive lavere end budgetteret. Omvendt kan omkostningerne f.eks. til gæstelærere være relativt højere i den samme opbygningsperiode.

I senere afsnit 7.4 er foretaget beregninger, der vurderer udgifterne i Ilimmarfiks første budgetår, baseret på en vurderet udbygningstakt for de nyansættelser og den aktivitetsudvidelse, som universitetsparken muliggør.

Beregningen af budgettet for de enkelte artskonti er angivet nedenfor.

For beskrivelsen af udgifter relateret til de enkelte artskonti henvises til konteringsvejledningen.

For beregningen af visse poster er henvist til publikationen "DFM nøgletal 99", der indeholder en række nøgletal for bygningers driftsudgifter. Arealer opgøres i publikationen som "BDA", som er en forkortelse af "bygningsdriftsareal", og der henvises til publikationen for en nærmere definition heraf.

7.2.1 Artskonto 11 - Lønninger
Lønudgifterne i universitetsparken er beregnet til i alt. kr. 23.340.000.

Beregningen er foretaget på grundlag af personalenormeringerne i konkurrenceprogrammet og den indholdsmæssige del af beslutningsgrundlaget. Lønniveauet for de enkelte stillingskategorier er fastsat ud fra nuværende/relevante lønninger.

Kantine og rengøring forventes udliciteret og indgår derfor ikke i lønbudgettet.

7.2.2 Artskonto 12 - Tjenesteydelser
Tjenesteydelser omfatter blandt andet tjenesterejser, repræsentation, kurser, fremmede tjenesteydelser, billetudgifter til fremmede konsulenter, udgifter ved til- og fratrædelser, feriefrirejser m.v.

Det er forudsat, at budgettet for tjenesteydelser er direkte proportionalt med antallet af medarbejdere. Det er muligt, at der herudover vil kunne opnås besparelse som følge af den bedre udnyttelse af ressourcerne og en reduktion af udgifterne til indkvartering/vakantindkvartering, men en sådan besparelse er ikke indregnet.

Budgettet for de nu kendte tjenesteydelser er således beregnet som kr. 5.780.508 + 25% = ca. 7.200.000 kr.

Kantinefunktionen forudsættes som anført udliciteret således, at de samlede nettoomkostninger i den forbindelse betales som en tjenesteydelse. Kantinefunktionen er i hovedsagen en ny aktivitet og vil derfor medføre relativt betydelige meromkostninger primært til personalelønninger, i alt vurderet til ca. kr. 1.000.000.

Beløbet skal tillægges ovenstående, og det samlede budget for tjenesteydelser i Ilimmarfik beregnes derfor til i alt kr. 8.200.000.

7.2.3 Artskonto 13 - Varer
Varer omfatter blandt andet udgifter til køb af mad og drikke, kontorhold, porto og forsendelse, telefon, abonnementer m.v.

Det er forudsat, at budgettet for varekøb er direkte proportionalt med antallet af medarbejdere.

Den nye kantinefunktion forventes dog at give et øget antal gæstebesøg og særlige arrangementer betalt af Ilimmarfik/institutionerne, og budget herfor er derfor tillagt som følger:
Varer jf. regnskab for år 2000 2.717.044
Tillæg 25 % for proportionalisering 679.261
Køb af mad til gæster (skøn) 200.000
Varekøb i Ilimmarfik, i alt kr. 3.596.305
I budgetoversigten afrundes til kr. 3.600.000.

7.2.4 Artskonto 14 - Leje
Leje omfatter alene leje af bygninger.

For Ilimmarfik indregnes ikke lejeudgifter, bortset fra leje af ekstra arkiv i Entreprenørdalen for Landsarkivet svarende til en årlig leje på kr. 150.000.

7.2.5 Artskonto 15 - Anskaffelser
Anskaffelser omfatter indkøb af inventar, edb, materiel, bøger m.v.

Det er forudsat, at budgettet for anskaffelser er direkte proportionalt med antallet af medarbejdere.

Universitetsbiblioteket er en ny aktivitet, og der må forventes større bogindkøb og andre øgede anskaffelser. Det generelle aktivitetsniveau i Groenlandica forventes derimod ikke øget, og det nuværende relativt store budget for anskaffelser til Groenlandica øges derfor ikke, hvilket giver mulighed for at anvende en del af budget til indkøb til universitetsbiblioteket.

Det samlede budget er således beregnet som kr. 2.012.067 + 25% = ca. 2.500.000 kr.

7.2.6 Artskonto 16 - Driftsmidler, rep., vedligeholdelse mv.
Driftsmidler omfatter bygningsdrift, drift af edb, drift/vedligeholdelse af inventar og materiel, forsyningsudgifter (el, varme, vand, telefon, fax m.v.), rengøring, services (vagt, postservice serviceabonnementer m.v.).

For driftsmidler anvendes en række underkonti med følgende hovedposter:
Konto 1610 - drift af bygninger, lokaler m.v. 2.700.000
Konto 1620 - drift af edb 500.000
Konto 1630 - drift af inventar, materiel 70.000
Artskonto 16 i alt kr.: 3.270.000
I det efterfølgende er detaljeret redegjort for beregningen.

/////Konto 1610 - Drift af bygninger, lokaler m.v.
De samlede udgifter budgetteres som følger, idet de enkelte poster er specificeret nedenfor:
1610-01 - Opvarmning 700.000
1610-02 - Elforbrug 500.000
1610-03 - Vandforbrug 20.000
1610-04 - Rengøring 880.000
1610-05 - Rep. og vedligeholdelse - bygninger 400.000
1610-06 - Vagt, alarm m.v. 200.000
Drift af bygninger, lokaler m.v. i alt. kr. 2.700.000
Det bemærkes, at driftsudgifterne ikke indeholder de lønudgifter der er medregnet under artskonto 11.

/////Konto 1610-01 - Opvarmning:
Bygningen er el-opvarmet, og det samlede energiforbrug vurderes til i alt 2.000-2.500 MWh/år, svarende til en varmeudgift på ca. 700.000 kr/år.

/////Konto 1610-02 - Elforbrug:
Forbruget af el til belysning, kraftinstallationer m.v. vurderes til i alt 200-250 MWh/år, svarende til en el-udgift på ca. 500.000 kr./år.

/////Konto 1610-03 - Vandforbrug:
Vandforbruget vurderes til ca. 1.000 m²/år, svarende afrundet til ca. 20.000 kr/år.

/////Konto 1610-04 - Rengøring:
Rengøring forventes udliciteret, og de samlede rengøringsudgifter er budgetteret til:
Lønninger ca. 850.000
Rengøringsmidler/vareforbrug ca. 30.000
Rengøring i alt ca. kr. 880.000
Omkostningen svarer til 115-120 kr./m² BDA.

DFM-nøgletal 99 viser til sammenligning en rengøringsudgift for "uddannelsesbygninger" på 87 kr./m² BDA. Omkostningerne til rengøring er således budgetteret højere end for danske uddannelsesinstitutioner.

/////Konto 1610-05 - Reparation og vedligeholdelse - bygninger:
Posten omfatter følgende punkter:
  1. Belægninger terræn m.v.
  2. Udvendig bygningsvedligehold
  3. Indvendig bygningsvedligehold
  4. Bygningsinstallationer
I DFM-nøgletal 99 angives en middelværdi for "uddannelsesbygninger" på i alt kr. 79 kr./m² BDA. Der tages udgangspunkt i dette sidste tal for posten "Vedligehold". Tallene er dog reduceret ud fra den betragtning, at det bygningsmæssige vedligehold i bygningernes første leveår er mindre end gennemsnittet. Udgifterne skønnes derfor til ca. 65 kr./m² BDA.

Udgiften indeholder lønninger til teknisk driftspersonale, der allerede er budgetteret under artskonto 11, og derfor skal fratrækkes. Udgifterne til reparation og vedligeholdelse af bygninger opgøres som følger:
Reparation og vedligeholdelse jf. nøgletal ca. 500.000
Fradrag for indeholdte lønninger, skønnet ca. - 100.000
Reparation og vedligeholdelse i alt. ca. kr. 400.000


/////Konto 1610-06 - Vagt, alarm m.v.:
Udgifterne er baseret på DFM-nøgletal 99 sammenholdt med regnskabsmateriale fra institutionerne.
Vægterordning, alarm m.v.: ca 60.000
Tillæg for alarmordninger for arkiverne ca. 70.000
Eksterne konsulenter, serviceabonnementer: ca. 70.000
Vagt, alarm m.v. i alt: ca. kr. 200.000


/////Konto 1620 - Drift af edb
Udgifterne til drift af edb i Ilimmarfik omfatter en række delposter. Lønudgifter til de 2 faste edb medarbejdere er indeholdt i driftsbudgettets artskonto 11 - lønninger. Anskaffelser i forbindelse med etableringen af Ilimmarfik er indeholdt i anlægsbudgettet, mens de almindelige løbende anskaffelser og fornyelser er medtaget i driftsbudgettets artskonto 15 - anskaffelser. Tilbage er udgifter til blandt andet serviceaftaler og andre løbende driftsudgifter, der vurderes til i alt ca. kr. 500.000 svarende til 5.000 - 6.000 kr. pr. medarbejder.

/////Konto 1630 - Drift af inventar, materiel
Jf. DFM-nøgletal 99 budgetteres drift af inventar m.v. til i alt kr. 70.000. Det bemærkes, at der ikke er afsat beløb til drift af eventuelle biler.

7.2.7 Artskonto 21 - Salg af producerede ydelser
Omfatter blandt andet salg af publikationer, statistisk materiale, tjenesteydelser m.v.

Salg af producerede ydelser i Ilimmarfik beregnes på samme måde som visse andre poster ved en simpel proportionalisering, idet det dog bemærkes, at indtægterne primært kommer fra Grønlands Statistiks salg af publikationer og tjenesteydelser og sekundært fra Socialrådgiveruddannelsen.

Kantinen er en ny funktion, der i meget begrænset omfang indgår i institutionernes nuværende udgifts- og indtægtsbudgetter. Da kantinen er forudsat udliciteret, er indtægterne ved kantinesalg ikke indeholdt i indtægtsbudgettet.

Det samlede budget for salg af producerede ydelser er således beregnet som kr. 1.474.013 + 25% = ca. 1.800.000 kr.

7.2.8 Artskonto 29 - Andre indtægter
Andre indtægter omfatter blandt andet lejeindtægter og dermed indtægter, der ikke vil optræde ved udflytning til Ilimmarfik. Ud fra regnskaberne vurderes indtægterne derfor at blive lavere end nu og skønnes i størrelsesordenen kr. 400.000.

7.3 Særlige driftsomkostninger ved etablering af Ilimmarfik
Ud over omkostninger indeholdt i det samlede anlægsbudget forudses enkelte særlige omkostninger affødt af flytningen. De særlige driftsomkostninger forudsættes alle afholdt via institutionernes egne budgetter, idet omkostningerne dog alt andet lige kræver begrænsede tillægsbevillinger. Omkostningerne er alle knyttet til år 2004, hvor institutionerne flytter.
Lønomkostninger for administrative og tekniske medarbejdere 600.000
Flytteomkostninger for alle institutioner, herunder Landsarkivet og Groenlandica: 300.000
Trykning af brochurer, brevpapir o.a. 300.000
Særlige driftsomkostninger i alt: kr. 1.200.000
Omkostningerne er anført i prisniveau 2001.

Budget for lønomkostninger i forbindelse med administrative og tekniske medarbejdere omfatter budget for nye medarbejdere, der ansættes inden Ilimmarfik ibrugtages for at sikre, at byggeriet, edb-net, administration m.v. er driftsklart, når institutionerne flytter. Således forudsættes eksempelvis administrationschefen ansat min. 6 måneder før Ilimmarfiks ibrugtagning. Samlet afsættes i alt ca. 20 månedslønninger til at dække disse omkostninger.

Budgettet for trykning af brochurer og brevpapir dækker alene det umiddelbare generelle behov, og indeholder ikke særligt informationsmateriale, hvilket forudsættes dækket af Ilimmarfiks løbende budgetter.

Institutionernes medarbejdere vil bruge tid i forbindelse med flytningen. Omkostningen er en del af det generelle lønbudget og er ikke vurderet særskilt.

7.4 Samlet driftsbudget og periodisering for Ilimmarfik
Ovennævnte er samlet i Figur 21 i en skematisk oversigt med en periodisering over årene frem til 2005, idet alle beløb er reguleret til prisniveau 2001.

Driftsbudgetterne for årene 2001, 2002 og 2003 forudsættes at svare til år 2000.

År 2004 vil være overgangsår, hvor årets først 4 måneder baseres på det nuværende driftsbudget (4/12-dele af årsbudgettet) med tillæg af engangsomkostninger i forbindelse med etableringen, og hvor resten af år 2004 baseres på budgettet for Ilimmarfik (8/12-dele af årsbudgettet).

År 2005 forudsættes at være normalår baseret på det beregnede budget for Ilimmarfik og baseret på en fuld udnyttelse af kapaciteten.

//////Figur 21: Samlet driftsbudget og periodisering for Ilimmarfik. Mio. kr. i prisniveau 2001
Prisniveau 2001 2001 2002 2003 2004 2005
Institutionernes driftsbudget inden flytningen jf. Figur 19 32,0 32,0 32,0 10,7 0
Særlige driftsomkostninger ved etablering af Ilimmarfik jf. afsnit 7.3       1,2 0
Driftsbudget for Ilimmarfik jf. Figur 20       26,3 39,5
Samlet driftsbudget, mio. kr. 32,0 32,0 32,0 38,2 39,5


8. Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik


8.1 Driftsøkonomi for alternativ til Ilimmarfik
Driftsøkonomien for alternativet til Ilimmarfik er beregnet overslagsmæssigt. Udgangspunktet er, at aktivitetsniveauet i det alternative scenarie vil være som beskrevet i afsnit 3.3, og at der etableres nye lokaler som beskrevet i afsnit 4.4.8.

Stigningen i driftsudgifterne for det alternative scenarie er primært forårsaget af øgede lønudgifter og sekundært i øgede driftsudgifter til lokaler og de flere studerende. Stigningen vurderes %-vis at være lidt mindre end for Ilimmarfik, idet driftsudgifter til fælles kantine o.a. ikke optræder i alternativet. På den baggrund skønnes, at driftsudgifterne i det alternative scenarie stiger med ca. 20% i forhold til de 7 institutioners nuværende budgetter, svarende til årlige driftsudgifter på i alt ca. 37,8 mio. kr. i prisniveau år 2000.

Ud over de løbende udgifter vil der være særlige driftsomkostninger for de institutioner, der flytter. Disse udgifter skønnes til kr. 500.000, sammenholdt med det tilsvarende budget for Ilimmarfik i afsnit 7.3

8.2 Samlet driftsbudget og periodisering for alternativ
Ovennævnte er samlet i Figur 22 i en skematisk oversigt med en periodisering over årene frem til 2005, idet alle beløb er reguleret til prisniveau 2001.

Driftsbudgetterne for årene 2001, 2002 og 2003 forudsættes at svare til år 2000.

År 2004 vil være overgangsår, hvor årets først 4 måneder baseres på det nuværende driftsbudget (4/12-dele af årsbudgettet) med tillæg af engangsomkostninger i forbindelse med flytningen til nye lokaler, og hvor resten af år 2004 baseres på budgettet for det alternative scenarie (8/12-dele af årsbudgettet).

År 2005 forudsættes at være normalår baseret på det beregnede budget for det alternative scenarie og baseret på en fuld udnyttelse af kapaciteten.

//////Figur 22: Samlet driftsbudget og periodisering for det alternative scenarie. Mio. kr. i prisniveau 2001
Prisniveau 2001 2001 2002 2003 2004 2005
Institutionernes driftsbudget inden flytningen jf. Figur 19 32,0 32,0 32,0 10,7 0
Særlige driftsomkostninger ved etablering af Ilimmarfik jf. afsnit 8.1       0,5 0
Driftsbudget for alternativ jf. afsnit 8.1       25,6 38,4
Samlet driftsbudget, mio. kr. 32,0 32,0 32,0 36,8 38,4


9. Afledte virkninger
De afledte virkninger og samfundsøkonomiske konsekvenser af at realisere Ilimmarfik kan opgøres på forskellige måder, men kan overordnet omfatte vurderinger af:
  • Konsekvenser af etableringen af Ilimmarfik
  • Konsekvenser af det højere aktivitetsniveau i Ilimmarfik.
  • Konsekvenser af at flere studerende gennemfører studier i Grønland.
I det følgende er en række væsentlige virkninger behandlet.

9.1 Konsekvenser af etableringen af Ilimmarfik
Etableringen af Ilimmarfik medfører umiddelbart anlægsinvesteringer i bygninger og udstyr jf. Figur 15 på kr. 159 mio. som allerede beskrevet i foregående afsnit.

Anlægsinvesteringen fratrækkes værdien af de frigjorte ejendomme, som jf. Figur 14 er på kr. 26 mio. idet det forudsættes, at disse frigjorte arealer erstatter andet nybyggeri.

Den resulterende nettoinvestering er således på kr. 133 mio.

Etableringen forudsættes delvist finansieret af fonde, hvilket dog ikke er indregnet.

9.2 Konsekvenser af det højere aktivitetsniveau i Ilimmarfik
Aktiviteterne i Ilimmarfik medfører forøgede direkte driftsudgifter for det offentlige, der jf. Figur 21 kan opgøres til ca. kr. 7,5 mio. årligt.

Driftsudgifterne forudsættes ikke fondsfinansieret og forudsættes ikke at medføre øgede overførsler fra den danske stat.

De rammer Ilimmarfik giver, vil medføre mulighed for en række internationale arrangementer, der kan tiltrække forskere fra andre lande. Arrangementerne medfører indirekte et kvalitetsløft og en kvalificering af både forskere og studerende, begge dele er dog vanskelige at kvantificere.

Arrangementer af den nævnte karakter medfører direkte turismeindtægter for samfundet. Turismeindtægterne vil direkte tilfalde eksempelvis Greenlandair, hoteller og restauranter.

En anden virkning af det højere aktivitetsniveau er, at de flere ansatte medarbejdere skal have boliger. Konkret drejer det sig om 17 nye medarbejdere, hvilket alt andet lige vil medføre behov for yderligere 17 boliger i Nuuk. Boligsituationen lige nu er særdeles vanskelig, men det må dog formodes, at de initiativer som både Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Nuup Kommunea har iværksat, vil afhjælpe boligmanglen inden for en årrække og medføre, at boligbyggeriet i højere grad eller helt finansieres af brugerne.

I oversigten i Figur 5 er indregnet omkostningerne ved etablering af 17 boliger, baseret på en udgift på kr. 1,25 mio. pr. bolig.

9.3 Konsekvenserne af at flere studerende gennemfører studier i Grønland.
Et af målene med Ilimmarfik er, at uddanne flere og bedre kvalificerede studerende i Grønland. Konkret indebærer Ilimmarfik, at yderligere ca. 50 studerende kan uddannes, svarende til ca. 15 flere uddannede studerende årligt.

Alternativet er, at de 15 studerende uddannes eksempelvis i Danmark. Erfaringerne viser, at hver gang 2 studerende rejser til Danmark kommer kun den ene tilbage. Det betyder, at det grønlandske samfund mister mange af de bedste og veluddannede - og i mange tilfælde er nødsaget til at erstatte disse med tilrejsende danske arbejdskraft.

En anden virkning af det øgede antal studerende er behovet for flere boliger og kollegieværelser til at huse de ca. 50 flere studerende.

En mindre del af de studerende vil bo hjemme i studietiden og vil således ikke belaste boligsituationen. Andre studerende har stiftet familie, og har derfor brug for en familiebolig. Den resterende del vil foretrække kollegieværelser.

Til at dække behovet for kollegieboliger er aktuelt planlagt at bygge 60 kollegieboliger i perioden frem til 2003-2005, afsat som anlægsbevilling i FFL2001 og overslagsårene. Boligerne påtænkes etableret dels som familieboliger og dels som kollegieværelser. Det bemærkes, at der ikke foreligger nogen samlet opgørelse af behovet for kollegieboliger.

I oversigten i Figur 5 er indregnet omkostningerne ved etablering af kollegieboliger til 50% af de ekstra studerende, som et supplement til de planlagte 60 boliger.