Stem for fremtiden, stem for styrkelsen af det to-sprogede samfund

Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at politikerne gentagne gange fortæller os, at det er tilstrækkeligt at være grønlandsksproget. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at en lille elite af modne politikere i grønlandiseringens hellige navn forhindrer den ene årgang efter den anden i at få en uddannelse

Fredag d. 30. marts 2001
Jesper Birk Berger
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Sermitsiaq og AG skriver det, forældrene ved det, arbejdsgiverne siger det til hinanden, og uddannelsessystemet indrømmer det også udenfor citat. Alle ved det, men ingen tør sige det højt nok.

Det er nødvendigt med gode danskkundskaber for at få en uddannelse. Der er danske lærere og dansk undervisningsmateriale på uddannelserne i Grønland og mange nødvendige uddannelser vil altid kun kunne tages i Danmark.

En meget stor del af befolkningen har ingen uddannelse, der er stort frafald på vore uddannelser, vi har en stor mangel på uddannet arbejdskraft, og derfor et fortsat stort behov for at tilkalde danskere.

Det er et kæmpeparadoks, som er svært at acceptere, nemlig at uafhængigheden af danske tilkaldte kun kan opnås ved, at flere bliver bedre til det danske sprog, og derfor bliver i stand til at gennemføre en uddannelse - her i Grønland eller i Danmark.

Færingerne har vist, hvordan det skal gøres. De har været opmærksomme på behovet for uddannelse, har udnyttet det danske uddannelsessystem og har stort set ikke behov for tilkaldte danskere.

Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at politikerne gentagne gange fortæller os, at det er tilstrækkeligt at være grønlandsksproget. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at en lille elite af modne politikere i grønlandiseringens hellige navn forhindrer den ene årgang efter den anden i at få en uddannelse. Vi vil ikke længere acceptere deres indbildte virkelighedsopfattelse.

Yderligere er der så sket det, at Landsstyret har sat projekt Atuarfitsialak i gang, og mens vi venter på, at dette drømmeprojekt skal realisere sig, er alle udviklingstiltag i folkeskolen gået i stå.

Når det så viser sig, at drømmeprojektets forudsætninger om engagerede forældre, kompetente skoleledelser, fleksible skolebygninger og ikke mindst et tilstrækkeligt antal kvalificerede og engagerede lærere ikke er til stede, så har vi tabt endnu fem års unge på gulvet og står tilbage med et endnu større underskud af uddannet arbejdskraft.

Her har kommunalpolitikerne et stort ansvar. Det starter hos os, fordi vi har ansvaret for folkeskolen. Vi skal ikke længere være passive og vente på den gode skole.

Kommunalbestyrelsen i Nuuk skal i den kommende periode forpligtes til at sikre, at alle elever får tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre et uddannelsesforløb.

Vi skal opsætte målbare mål og arbejde intensivt imod at opfylde disse, og forældrene skal løbende kunne følge med i processen - og kritisere den. Vi skal ikke mindst være klar til at kaste gammel vanetænkning fra os.

Måske skal vi ovenikøbet have genindført de danske klasser og alle forældres frie ret til selv at vælge, hvis dette kan styrke danskundervisningen for alle. Måske er det også en rigtig god idé at få andre spillere på banen og jeg vil derfor arbejde for, at den kommende kommunalbestyrelse forpligter sig til at sikre, at privatskolen kan realiseres ved skolestart 2002.

Driftsmidlerne skal følge børnene og kommunen må evt. i den første tid stille lokaler til rådighed for privatskolen. Vi har brug for at se, at der kan tænkes folkeskole på en ny måde, og kommunen skal derfor snarest muligt formalisere samarbejdet med privatskolen og gøre, hvad der er muligt for at sikre etableringen.

Nu har du chancen for at gøre noget ved det. Stem på en politiker, der vil arbejde for, at alle unge mennesker får muligheden for at tage en uddannelse. Stem for den to-sprogede fremtid, der er forudsætningen for en større uafhængighed af Danmark og derved en større selvstændighed for det grønlandske folk.

Stem på en politiker, der forholder sig til virkeligheden og gør noget ved det.