Ikke mærkeligt, når de ikke selv har hyrevogne

I dag har vi en afsidesliggende landingsbane i Sisimiut, men når vi kommer derud bliver vi for det meste udkonkurreret af virksomhedernes biler, som bruges til at hente familiemedlemmer med. Til tider bliver de fleste passagerer hentet med de offentliges biler

Torsdag d. 1. marts 2001
Saaleeraq Johansen
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Pr. 1. januar 2001 koster alt penge, hvis man erhverver sig en hyrevogn, både for vognmand og chauffør Hvor er landstingets tiltag for at lempe vilkårene for taxavognmændene dog meningsløst! Det gør blot vilkårene vanskeligere, idet vognmændene nu skal til at betale afgiftsnedsættelsen på andre måder. I Sisimiut har vore chauffører vagtskifte klokken 16, hvor de to chauffører i fællesskab overbringer omsætningen til vognmanden. Ved vagtskiftet må de køre 3-4-5 kilometer, for de må også rengøre vognen, og efter taksterne i Sisimiut kommer det normalt til at koste mellem 45 og 75 kroner. Det må vognmanden betale, for han har krævet af sine ansatte at gøre det. Tidligere hørte dette ikke med til udgifterne, men nu kommer det til at koste ekstra også med hensyn til papirarbejdet, således at man nu på årsbasis må betale mellem 15.750 og 27.375 kroner, der skal beskattes med 40 procent, bare til vagtskiftet om året. Det betyder, at man må svare mellem 6.300 og 10.950 kroner i skat, og dér kan man se, at den berostillede afgift, der vil bortfalde efter 5 års kontinuerlig kørsel, ikke længere vil have betydning, ligesom papirarbejdet vil blive øget med flere udgifter til følge. På den måde kan man se, at lovgiverne har arbejdet med bind for øjnene og uden at have tilstrækkeligt grundlag, og dét skønt man vil lempe vilkårene for vognmændene. Som en parallel hertil vil jeg nævne følgende forhold: Som bekendt betaler offentligt ansatte ikke for at bruge arbejdspladsens biler under arbejdstiden, for de må udføre daglig kørsel uden betaling. Det forholder sig jo nemlig anderledes med ansatte, som skal varetage tjenestebiler, for de skal betale skat heraf. I dag har vi en afsidesliggende landingsbane i Sisimiut, men når vi kommer derud bliver vi for det meste udkonkurreret af virksomhedernes biler, som bruges til at hente familiemedlemmer med. Til tider bliver de fleste passagerer hentet med de offentliges biler. Hvorfor skal vore ansatte til at betale for sådan noget? Hvad med jeres ansatte? Hvorfor bliver vores ansatte, der i dagtimerne har kørt 100-200 kilometer, ikke tildelt blot 0-10 kilometer, det samme med den ansatte, der kører aftenvagt? I Sisimiut kører en taxa 300-400 kilometer per døgn, for i Grønland må hyrevognene ud at køre for at finde passagerer. Hvor er kommunalbestyrelsesmedlemmerne dog uopmærksomme på disse ting, skønt de bidrager til beskæftigelsen i byerne. De grønlandske kommunalbestyrelsesmedlemmer arbejder ikke for de mennesker, som gør nytte for kommunerne. I dag findes der alt for mange passive kommunalbestyrelsesmedlemmer. Således er man begyndt at styre det hele fra centralt hold, fordi man kun ser passivt til det hele.