Vi kan ikke blive ved med at lave underskud

Derfor må de servicebetingede aktiviteter, hjemmemarked og bygdedrift placeres udenfor den kommercielle del af Royal Greenland.

Tirsdag d. 7. april 1998
Jens Brønden
Emnekreds: Erhverv.

(JB) - Det er rigtigt, at Royal Greenland ikke kan blive ved med at oparbejde det ene underskud efter det andet, siger vicekoncernchef Lars Emil Johansen til AG. - Og det agter vi naturligvis heller ikke at gøre. Vi har ikke problemer med at forklare, hvorfor resultaterne gennem de senere år har været så dårlige - heller ikke i 1997, der er det værste år, Royal Greenland har oplevet. - Vi har simpelthen været forfulgt at virkningerne af en udvikling på mange områder, som vi ikke har haft indflydelse på, og som vi ikke fra den ene dag til den anden kan ruste os imod. Men vi er samtidig på det rene med, at vi ikke kan blive ved med at undskylde os med, at Verden har været ond imod os. For sådan er virkeligheden altså, og vi må lære at indrette os på den. Vi må tilpasse koncernen til de svingende markeds- og valutaforhold og indrette den på at klare sig, selv når det går helt galt. Derfor er målet, at vi i de ekstremt dårlige år i fremtiden skal kunne holde skindet på næsen og i det mindste klare et lille overskud. Og i de gode og fede år skal vi have et overskud på flere hundrede millioner kroner. Kommandovejen fjernes - Hvad vil I gøre for at tilpasse virksomheden? - Vi har taget en række initiativer. For eksempel må vi decentralisere og skære den besværlige kommandovej mellem fabrik og hovedkontoret væk. Vi indfører et nyt IT-system, der sparer arbejdskraft i administrationen, og vi skal effektivisere økonomistyringen og salgsleddet. - Hvordan? - Decentraliseringen skal gennemføres ved at lægge flere beslutninger ud til dem, de vedrører, og ved at afskaffe den næsten bureaukratiske kommandovej fra fabrikscheferne til ledelsen. Hidtil har konstruktionen været sådan, at fabrikschefen henvendte sig til regionschefen, der henvendte sig til produktionsdriftchefen, som måtte videre til ledelsen, inden der kunne træffes en beslutning. Det er ikke bare langsommeligt, men betyder også, at fabrikschefens ideer undertiden er ukendelige, når de når frem til den endelige afgørelse. Det er både sinkende og ødelæggende. I fremtiden skal fabrikschefen træffe sine beslutninger selv eller henvende sig direkte til ledelsen. - Der bliver altså færre chefer i fremtiden. For mange chefer lammer beslutningsprocessen og sinker arbejdet og fremskridtet. Vi venter ikke på SAP - Det nye IT-system SAP er under forberedelse og går i luften 2. november. Systemet kommer til at binde Royal Greenlands 10-12 selskaber sammen til et system. Heri ligger store administrative besparelser, som får mærkbar indflydelse på resultaterne de kommende år. - Vi sidder dog ikke med hænderne i skødet og venter på virkninger af SAP. Allerede nu er vi i fuld gang med at føre nogle af de ideer og principper, som ligger i systemet, ud i livet og holder for eksempel månedlige møder med samtlige distriktschefer for allerede nu at begynde at høste nogle af fordelene. Styring og salg Også styringen af virksomheden ændres. Direktionen er skåret ned til to, nemlig koncernchef Ole Ramlau-Hansen og vicekoncernchef Lars Emil Johansen, mens økonomidirektør Knud Østergaard og salgsdirektør Kjeld Holmstrup er trådt ud for at koncentrere sig om at optimere deres respektive områder. Enhver vil kunne forstå, at både økonomistyring og salg er meget væsentlige områder for en virksomhed som Royal Greenland, siger Lars Emil Johansen. Ikke mindst salget er af overordentlig stor betydning. Foruden produktionen er det jo i virkeligheden det, det handler om. Og derfor er det vigtigt, at der sættes kraftigt ind på området. Salget skal effektiviseres, og det er ikke ensbetydende med, at der bare skal sælges så meget som muligt til højre og venstre. Vi må for eksempel gå kundelisten efter i sømmene og se, om det nu også er alle aftagere, det kan betale sig at handle med. Det er jo ikke volumen alene, der giver resultatet. Det er effekten, det handler om, resultatet. Og derfor kan det godt være, at vi må droppe nogle aftagere, hvis det for eksempel viser sig, at vi reelt ikke får noget ud af at handle med dem. Vi skal muligvis også føre en mere aggressiv salgsstrategi for at få fat på markeder, som vi måske tidligere er veget tilbage for på grund af deres umiddelbare utilgængelighed. Begrænsningens kunst Royal Greenland skal i langt mindre grad fokusere på volumen, og i højere grad på resultaterne. Det er indtjeningen, det handler om. I alle led skal der være en holdning, der bygger på forholdet mellem indtægter og udgifter. Det betyder, at vi også skal lære os begrænsningens kunst. Vi må have et mål med alt, hvad vi foretager os. En sælfanger ved, at det ikke nytter at skyde ind i en flok sæler. Man må udse sig den, man vil have, og sigte på den. Så bliver udbyttet bedst. På samme måde skal vi i Royal Greenland have et sigte med alt, hvad vi foretager os. Vi skal have udbytte eller bytte, om man vil - og det skal give sul på bordet. Derfor skal vi koncentrere os om de kommercielle arter, og det er i øjeblikket rejer, hellefisk og vel også krabber. Det er, hvad vi for tiden kan bygge vores forretning på, og så må vi begrænse os til det. Det betyder på den anden side ikke, at produkter som fugle, ørred, laks og andre arter skal være uudnyttede, men det ligger uden for dekommercielle muligheder, Royal Greenland kan udnytte. Serviceselskabet Derfor må de servicebetingede aktiviteter, hjemmemarked og bygdedrift placeres udenfor den kommercielle del af Royal Greenland. Det indleder vi forhandlinger med hjemmestyret om kort efter påske, siger Lars Emil Johansen. Vi er snart færdige med et oplæg om stiftelsen af et serviceselskab, hvis arbejdstitel er Nuka A/S.. Her skal vi placere de ikke-kommercielle aktiviteter, som på den anden side godt ad åre kan blive forretningsmæssigt forsvarlige. - Med et sådant selskab bliver det lettere at skaffe sig overblik over aktiviteterne, udvikle de enkelte aktiviteter indenfor en bredere grønlandsk fødevareproduktion. Det kan være tørret uuvaq, søkonger og kød af sæl og hval. Men det er ikke alle bygdeproduktioner, der skal placeres i serviceselskabet. Bygderne nord for Uummannaq indgår i den kommercielle produktion. - Hvordan stiller politikerne sig til forslaget? - Det kan jeg naturligvis ikke sige noget om i øjeblikket, men med mit kendskab til politik, så vil jeg tro, at de tager imod det med kyshånd, blandt andet fordi det betyder, at for eksempel bygdeproduktionen ikke mere bliver et venstrehåndsarbejde under Royal Greenland, som naturligvis altid har fundet de indbringende aktiviteter mest interessante. - I serviceselskabet kan man sætte fokus på bygderne og på de mulige produktioner og optimere dem på en helt anden måde, end der har været mulighed for i Royal Greenland regi. Det skal være sjovt Det er ikke morsomt at arbejde i et selskab, der giver underskud, og som har tårnhøje problemer at slås med, forklarer Lars Emil Johansen. - Det påvirker arbejdsglæden og får naturligvis indflydelse på medarbejdernes holdning. Men når resultaterne nu bliver bedre, og vi kommer ud af indeværende regnskabsår uden underskud og med udsigt til pæne overskud i fremtiden, så bliver det igen sjovt at arbejde i Royal Greenland. Og det skal det også være, for det giver endnu bedre resultater, hvis ens virksomhed er inspirerende, og den enkelte medarbejder føler, at hans/hendes indsats betaler sig.