Økonomisk uafhængighed

Når IA’erne vil have afstemning om selvstændighed i 2005, bør de forinden gøre sig klart, om Danmark fortsat vil betale tre milliarder, efter at vi er blevet selvstændige. Ellers er det ikke andet end populisme og løgn over for vælgerne

Fredag d. 20. september 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Vi kan ikke undvære bloktilskuddet mange år endnu.

Vi står over for kolossale udgifter til uddannelser, til socialområde, til sundhedsvæsen og til boliger.

På alle områder stiger de mest grundlæggende behov for, at samfundet kan fungere. Jo mere disse behov stiger, jo mere afhængig er vi af tilskud udefra. Vi kan ikke betale de ophobede udgifter selv.

De politikere, som nu påstår, at vi kan undvære bloktilskuddet, bør redegøre krone for krone for, hvor tilsvarende indtægter skal hentes, eller hvor der skal spares.

Hvis bloktilskuddet skal væk over 15 år, skal der findes omkring 200 millioner om året enten gennem nye indtægter eller tilsvarende besparelser - og det skal altså være fra nu af.

Som vi kan se på finanslovforslaget for 2003, vil det være umulig at finde disse penge. Når IA’erne vil have afstemning om selvstændighed i 2005, bør de forinden gøre sig klart, om Danmark fortsat vil betale tre milliarder, efter at vi er blevet selvstændige. Ellers er det ikke andet end populisme og løgn over for vælgerne.

I stedet for fortsat at fylde vælgerne med lette populistiske løfter, som ikke har noget indhold, bør de samme politikere hellere løse de alvorlige problemer, som landet står i.

Desuden skal de planlægge. Nye projekter skal vurderes i forhold til, om de er med til at nedbringe afhængigheden af bloktilskuddet.

De enkelte projekter eller opgaver bør prioriteres efter, hvilke der bidrager mest til at nedbringe afhængigheden af bloktilskuddet.

Se det ville have været en mere realistisk udmelding fra IA’s landsmøde. Men ville nok ikke give så mange stemmer.

Det projekt, som nok hurtigst vil øge uafhængigheden, er en seriøs udvikling af det private erhvervsliv. Men der gøres ikke nok.

Et andet er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.

Alligevel afsættes der ikke nok midler til dette område.

Indtil nu har alle projekter øget afhængigheden af bloktilskuddet. De fleste projekter har alle partierne været med til at beslutte.

Per Rosings forslag om egen valuta vil også øge afhængigheden af det bloktilskud, som han ellers vil af med, fordi det vil være dyrt og det skal betales.

Prøv at gennemgå finanslovforslaget og se på, hvor mange af udgifterne er med til at nedbringe afhængigheden af tilskud udefra.

Det er der faktisk ikke nogen, der er.

Prøv at se på de mange forslag til denne landstingssamling og vurdér, hvor mange af dem, der vil være med til at øge den økonomiske uafhængighed.

Det er der faktisk ikke nogen der gør.

Tværtimod er de med til at øge udgifterne og afhængigheden af bloktilskuddet.

Den vil betyde større udgifter og altså større afhængighed af bloktilskuddet.

Vejen mod selvstændighed og økonomisk uafhængighed er den tunge vej, nemlig at løse de grundlæggende problemer på socialområdet, uddannelsesområdet, boligområdet og sundhedsområdet.

Problemerne har været stigende med de 25 år, der har været hjemmestyre. Og de vil stige yderligere, hvis man nu vil fjerne bloktilskuddet.

Boligerne forfalder i stedet for at blive vedligeholdt. Skolerne forfalder. Driften af sundhedsvæsenet stiger - ikke til behandlingen, men fordi alle mulige andre udgifter stige til transport, boliger, manglende arbejdskraft med videre - mens politikerne bare lader stå til.

De sociale udgifter stiger, fordi et stort mindretal får det værre.

Disse problemer, der berører befolkningens dagligdag, skal løses, og det er her ressourcerne skal bruges.

Desværre kommer valgkampen nok til at handle mere om øget selvstændighed end om at forbedre dagligdagen for befolkningen. For det er så let at diskutere uforpligtende drømme, der er populære, i stedet for at løse de konkrete opgaver, der hober sig op, og som politikerne skubber foran sig.

Vi vil anbefale, at man stemmer på politikere, som vil løse de grundlæggende problemer i samfundet og skabe økonomisk uafhængighed, for det er den eneste realistiske vej mod selvstændighed.