Grønlands fremtid

Vi efterlyser en uddannelsespolitik med klare mål, og vi efterlyser en prioritering af anlægsudgifterne, hvor skolerne får en langt højere prioritet, end de har i dag

Fredag d. 9. august 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Så starter et nyt folkeskoleår for omkring 11.500 elever. I disse dage fejres omkring 1.000 elever i første klasserne i hele landet. Grønlands fremtid vil det hedde i mange taler rundt om på skolerne, der forbereder sig på Atuarfitsialak.

Alle er enige om, at skole og uddannelse er den bedste investering, og at det vil give et sikkert afkast. Jo bedre uddannet befolkning, jo bedre klarer samfundet sig på alle områder. Samfundet bliver rigere både åndeligt og materielt, der bliver færre sociale tabere og dermed færre sociale udgifter, der bliver brug for færre tilkaldte, og sproget vil få lov til at blomstre.

Men der er langt fra ord til handling.

Der investeres ikke nok på uddannelsesområdet og slet ikke nok i folkeskolen, der er grundlaget for al videre uddannelse.

Skolerne er for små, der er pladsmangel og de fysiske krav til Atuarfitsialak er langt fra opfyldt.

Der mangler uddannede lærere til at virkeliggøre den gode skole, som alle ønsker, og som de fleste skoler forbereder sig på.

Skolerne humper afsted uden mål og midler og med dyre nødløsninger. Forældre klager over for mange vikartimer. Forældre efterlyser undervisningsplaner og evalueringer, fordi de ønsker, at deres børn skal klare sig godt i fremtidens samfund.

Medarbejderne i folkeskolen arbejder ihærdigt på at realisere Atuarfitsialak, men de svigtes af politikerne, som ikke sikrer, at der er nok midler til rammerne og undervisningsmidlerne.

Folkeskolens fornemste mål er at forberede eleverne på de uddannelser, de skal fortsætte i. Det kræver sprogligt og fagligt, at de kan opfylde uddannelseskravene. Folkeskolen står ikke alene. Det er ikke et mål i sig selv at tage en 10. klasse, det er kun forberedelsen til en fortsat uddannelse. Og her må politikerne ikke svigte ungdommen, men tværtimod give dem de bedste muligheder.

Landsstyret og embedsmændene har lagt sidste hånd på finanslovforslaget for 2003, så det er begrænset hvor mange ændringer, der kan komme igennem inden loven vedtages.

Men vi vil opfordre politikerne til at finde besparelser på de områder, hvor der alligevel ikke er nogen fremtid, og investere i skoler og uddannelser, der er fremtiden.

Vi efterlyser en uddannelsespolitik med klare mål, og vi efterlyser en prioritering af anlægsudgifterne, hvor skolerne får en langt højere prioritet, end de har i dag.

Hvad gavner det at satse på en erhvervspolitik, hvis der ikke er en uddannet ungdom til at realisere denne politik.

På de forskellige områder bør man i det hele taget sikre et tæt samarbejde mellem de politiske visioner og uddannelserne, så der uddannes de unge, som skal realisere visionerne.

Men det væsentlige er, at politikerne skal virkeliggøre de smukke ord om at børnene er Grønlands fremtid og gøre ord til handling.