Skænderiet om Grønlands status

Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er

Fredag d. 22. februar 2002
Sermitsiaq
Emnekreds: Grønlands historie, Kultur og samfund, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Nu skændes alle om Grønlands status. Danmark og danskere bliver igen skældt ud for at behandle Grønland som en koloni, der aldrig er blevet internationalt anerkendt som et folk. Det har resulteret i en optændt, følelsesladet debat især i KNR-radio om Grønlands status, og hvad fremtiden er. Det er en debat blandt de lærde om forfatningsret og folkeret, hvor den danske dr.jur. Frederik Harhoff og den islandske professor Gudmundur Alfredsson er uenige om Grønlands status. Det er en reel forfatningsretlig debat.

I ugens løb har den imidlertid fået nogle stærkt følelsesmæssige udladninger, der på den ene side viser, at det er noget som interesserer befolkningen, men som på den anden side let kan få den konsekvens, at der opstår et had til Danmark og danskere og altså en ny splittelse mellem de to befolkningsgrupper.

Selvfølgelig hilser vi debatten velkommen, men det er ikke godt, at en hel befolkning inklusiv alle de danskere, der er taget til Grønland for at udføre et stykke arbejde, de er blevet bedt om, bliver lagt for had.

Danmark har i følge Gudmundur Alfredsson begået en kæmpe brøler, da Grønland blev en del af Danmark i 1953. Baggrunden er at ophævelsen af Grønlands kolonistatus ikke blev indberettet korrekt til FN.

I følge den senere Hjemmestyrelov fra 1979 udgør Grønland et særligt folkesamfund inden for det danske rige. Men det mener Gudmundur Alfredsson ikke er nok i forhold til det internationale samfund.

Hvis det er rigtigt, bør fejlen hurtigst muligt rettes, så Grønland kan få den internationale anerkendelse som folk, som befolkning og politikere ønsker.

Det vil ikke være godt, hvis den første sag i Det nye permanente forum for oprindelige folk under FN bliver Grønlands folkeretlige stilling. Det vil ikke være godt for Danmarks ry som fortaler for menneskerettigheder og international folkeret.

Danmark og Grønland må sammen sikre, at befolkningen får kendskab til sine valgmuligheder i henhold til international ret, og at befolkningen får mulighed for at træffe et reelt valg.

Der er ingen tvivl om, at Danmark på de fleste områder i forholdet til Grønland, lever op til internationale krav. Men på et par områder svigter Danmark. Det er i forhold til ejendomsretten til jorden og undergrunden, og det er i forhold til sikkerheds- og udenrigspolitik.

På begge områder bør Danmark tage sin stilling op til revision.

Grønlands ejendomsret til jorden og undergrunden bør selvfølgelig anerkendes.

Og Grønland skal have indflydelse på sin egen sikkerheds- og udenrigspolitik.

Alt andet er urimeligt. Selv om Grønland får disse krav opfyldt, bør Danmark støtte Grønlands Hjemmestyre både med hensyn til geologiske undersøgelser og kortlægning og med den nødvendige ekspertise på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område.