Glædelig jul og godt nytår

Hvis nu man indregnede alle de fundamentale opgaver, samfundet bør løse, ville Finansloven udvise et kæmpe underskud. I stedet lukker politikerne øjnene og skændes videre, mens landet forfalder

Fredag d. 21. december 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Nu her så tæt på jul må vi ønske hinanden en rigtig glædelig og fredfyldt jul og et godt nytår og glemme alle fortrædelighederne. Men vi lever desværre ikke i et fredfyldt land. Der er alt for megen uro og ballade. Alt for mange ressourcer i dette land, der kunne være så fredeligt, bruges på skænderi og uvenskab i stedet for samarbejde om at løse problemerne . Vi kunne have det så godt, og Grønland kunne være en oase midt i verdens dårskab, hvor folk bekriger hinanden. Selv i de politiske partier kan der ikke opnås enighed. Hvad enten det er i Siumut, Atassut eller IA er der ballade. Ja selv i Demokraterne, er de to eneste medlemmer gået fra hinanden. I Kandidatforbundet kan der af gode grunde ikke være uenighed, da det netop er utilfredsheden, der binder de uafhængige medlemmer sammen. Hvis bare der i de enkelte partier kunne arbejdes sammen, var mange problemer løst, og vi var ikke endt i den politiske surdej, hvor IA’erne nok bærer den største skyld. IA’erne har ikke fået noget ud af at bryde landsstyresamarbejdet. Bortset fra at være sat uden for al indflydelse. Og Atassut har kun opnået at føre IA’s politik videre. Mens Siumut nu får lov til at køre videre, og hvis det lykkes at skabe enighed i partiet mellem hovedbestyrelse og landstingsgruppe, klarer partiet nok også skærene ved næste valg. Men hvor er der dog brugt mange kræfter på ligegyldig splid. Også mellem de store hjemmestyreejede virksomheder bruges der ressourcer på splid og uenighed. Balladen mellem postvæsenet og Grønlandsfly rammer kunderne. Uenighed i fiskeriet koster store summer. Der er en tendens til, at de store virksomheder er stater i staten og kører deres egen linie stik imod de politiske udmeldinger. Spliden og uenigheden rammer borgerne, for politikerne er mere optaget af skænderiet end at fastlægge en politik og sikre at de politiske mål gennemføres. Skolerne og uddannelserne producerer flere tabere end vindere. I det sociale system oplever vi flere børn, som må på børnehjem eller ud i plejefamilie, selv om årgangene bliver mindre. Et voksende antal familier har det dårligere og har ingen fremtidsudsigter. Flere kommer på venteliste til en behandling i sundhedsvæsenet. Vi har en evne til at skubbe problemerne og dermed udgifterne foran os. Spørgsmålet er, hvor korrekt et billede Finansloven er af samfundets økonomiske situation. Hvis nu man indregnede alle de fundamentale opgaver, samfundet bør løse, ville Finansloven udvise et kæmpe underskud. I stedet lukker politikerne øjnene og skændes videre, mens landet forfalder. Skolerne skal renoveres og have bedre undervisningsfaciliteter. Med alle de vikartimer og fritimer, eleverne har, burde der ansættes mange flere lærere. Eleverne får ikke den undervisning, som folkeskoleloven siger, de skal have, fordi lærerne er for meget væk, hvad enten det er kurser, møder, lejrskoler eller sygdom, som holder dem væk fra klasseværelserne. Faren for at vi producerer analfabeter er nærliggende. Der burde stilles krav om, at hver skole skulle opgøre, hvor mange timer, hver klasse er bagefter og offentliggøre tallene. Patienterne lider, mens de står på venteliste, og kan ikke udføre deres arbejde. Og de sociale tilfælde kan af gode grunde ikke arbejde. I stedet tilkalder vi arbejdskraft udefra. Polariseringen i samfundet har aldrig været større. Forskellen på rig og fattig her i landet er større end mange andre steder i verden. Alt for mange har intet at se frem til. Derfor er vores juleønske, at politikerne vil koncentrere sig om de helt fundamentale jordnære problemer i samfundet og løse dem i stedet for at bruge ufattelige summer på ligegyldige projekter og rejser. Og politikernes nytårsforsæt bør være at blive enige om at fastsætte enkelte opnåelige mål og gennemføre dem.