Splittelsen i Landstinget

Det farlige er, at dæmagogerne er ved at komme til magten. Populister, som fortæller hvad folk gerne vil høre, i stedet for at fortælle sandheden. De, der lever af at give folk brød og skuespil i stedet for virkelighedens barske krav

Fredag d. 28. september 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Bosætning, Landstinget.

Grønland er splittet mellem de store byer og de små byer og bygder. Mellem de, der vil forsøge at gennemføre en udvikling mod øget økonomisk selvstændighed ved hjælp af markedskræfternes frie spil, og de, der fortsat vil have en planøkonomi og styring. Mellem de, der mener, at folk skal stå på egne ben og selv tage et ansvar, og de, der ønsker et forsørgersamfund. Mellem de, der vil åbne samfundet og lade dem komme til, som kan uanset nationalitet, og de, der vil bruge nationalismen til at komme til magten. Mellem de, der vil lade Grønland være en del af den moderne, internationale verden, og de, der vil gøre Grønland til et levende frilandsmuseum. Mellem de, der mener, at Grønland skal styres i åbenhed og frihed, og dæmagoger og ideologer, som nok skal fortælle, hvad der er rigtig og forkert.

Splittelsen så vi på Siumuts landsmøde, splittelsen har vi set i SIK, splittelsen er i IA. Splittelsen viste sig den første arbejdsdag i Landstinget, da der blev diskuteret landingsbane i Paamiut.

Det farlige er, at dæmagogerne er ved at komme til magten. Populister, som fortæller hvad folk gerne vil høre, i stedet for at fortælle sandheden. De, der lever af at give folk brød og skuespil i stedet for virkelighedens barske krav. De, der gør sig populære på at love vælgerne de små steder, hvad de gerne vil have, uanset om vi har råd til det eller ej.

Over for de mindre byer vil Nuuk være kraftcenter.

Nuuk kommune har ikke tid til at vente på Landstinget og det øvrige land. Nuuk fortsætter sin udbygning med nye boligområder og er parat til betale for udvidelsen af sin egen lufthavn.

Landsstyret var onsdag modig nok til at indstille, at der ikke her og nu er råd til en landingsbane i Paamiut til over 100 millioner. Under debatten viste det sig, at landsstyret er i mindretal. Selv landsstyrepartierne er imod landsstyret og kræver en landingsbane i Paamiut, og at byggeriet skal starte allerede til næste år, det vil sige på den finanslov, som skal vedtages på denne samling.

Det nye landsstyremedlem for boliger og infrastruktur Jørgen Wæver Johansen sagde ærligt, at en landingsbane i Paamiut vil betyde, at vi skal spare andre steder, og at det kan gå ud over de hårdt tiltrængte renoveringer af folkeskolen rundt om i landet.

Med de interne magtkampe i de splittede landsstyrepartier kan landsstyret risikere at komme i mindretal flere gange på denne landstingssamling. Det bliver sværere at få gennemført Den strukturpolitiske Handlingsplan mod en mere selvbærende økonomi.

Der er fortsat nogle tunge sager, som skal igennem, herunder privatiseringen af Pisiffik, afskaffelsen af ensfragtafgiften, ændringen af næringsloven, som vil åbne for at udefra kommende kan etablere virksomhed i Grønland. Dertil kommer boligreformen og skolereformen, hvor der allerede spares. Og så den lovede oprydning i fiskeriet, der dels betyder, at Royal Greenland og Nuka skal have tilført penge, dels betyder øgede udgifter til det kystnære fiskeri.

Det er sandsynligt, at der findes et kompromis på landingsbanen i Paamiut, så man bygger en billigere model, men det kommer næppe igang før i 2003.

Men hvis landsstyret skal overleve må landsstyrepartierne og landsstyret samarbejde. Landsstyret må sikre sig sine partigrupper og blive enige om en prioritering af den uendelige række af ønsker, som blev fremsat i åbningsdebatten. Partierne stod i kø for at fortælle om alle deres krav til landsstyret. Det var nærmest som om valgkampen allerede er skudt i gang. Ingen var realistiske nok til at foretage en prioritering eller fortælle, hvor der skal spares for at få alle deres ønsker og krav igennem.

Det er vigtigt, at landsstyret lytter til protesterne nedefra og retter op på åbenlyse skævheder, som er årsag til den utilfredshed, der giver populisterne vind i sejlene. Men det er også vigtigt, at landsstyret fastholder sin politik, der skal skabe rammerne for øget økonomisk vækst, og det er vigtigt, at landsstyret får skabt en tættere kontakt til befolkningen og får befolkningens opbakning til sin politik, ellers er det ikke sikkert landsstyret overlever hele perioden.