Kamp om byggeriet

Det seneste strejkeflop taler sit eget tydelige sprog. De grønlandske håndværkere kunne ikke forstå, hvorfor de skulle strejke for en mindsteløn, de slet ikke er i nærheden af

Fredag d. 12. maj 2000
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv.

Byggeriet går ikke godt nok. Planlægningen halter langt bagefter, og byggeriet gennemføres i alt for høj grad på tilkaldtes præmisser og af tilkaldt arbejdskraft, der rejser herfra igen med propfulde lønningsposer efter det - ret beset - umenneskelige ræs på akkord.

Parterne i byggeriet var i radioen torsdag morgen. De kunne i enighed fortælle, at alt går godt.

Men den enighed, der blev lagt for dagen, afspejler ikke virkeligheden på byggepladserne.

Det er en kendsgerning, at hjemmestyret vil have store danske eller udenlandske byggefirmaer til at bygge på Malenelandet, fordi de - hævdes det - kan bygge billigere end lokale firmaer.

Det er en kendsgerning, at grønlandske medarbejdere ikke kan klare det byggetempo, bygherren kræver. Det er også en kendsgerning, at grønlandske lærlinge har svært ved at klare kulturen og presset på en dansk domineret byggearbejdsplads, for tonen kan være temmelig barsk.

I den forbindelse er det tillige en kendsgerning, at SIK ikke evner at varetage de grønlandske håndværkeres interesser på byggearbejdspladserne. Det seneste strejkeflop taler sit eget tydelige sprog. De grønlandske håndværkere kunne ikke forstå, hvorfor de skulle strejke for en mindsteløn, de slet ikke er i nærheden af. De tjener meget mere.

Det er også en kendsgerning, at byggeriet er for dyrt, og at private arbejdsgivere udnytter deres monopollignende positioner i mange byer.

Men det er samtidig de arbejdsgivere, som beskæftiger mest lokal arbejdskraft.

De lokale rådgivere kritiseres for at være alt for dyre. Blandt andet derfor vil bygherrerne udbyde i totalentreprise, så projekterne kommer med i licitationen og i konkurrencen.

Nogle bygherrer vælger ligefrem danske rådgivere, fordi de ikke vil betale de høje priser her i landet.

Modsætningerne mellem bygherrer, rådgivere, håndværkere og lønmodtagere er enorme - hver for sig kæmper de forskellige grupper for egne interesser.

Problemerne har altid eksisteret, og man kan undre sig over, at de ikke er løst 21 år efter hjemmestyrets indførelse.

Set ud fra et samfundssynspunkt er det væsentligt, at byggeriet bliver billigere, at det gennemføres hurtigere. At der bliver uddannet lokal arbejdskraft og brugt så meget lokal arbejdskraft som muligt, og at man sikrer, at know how inden for byggeriet bliver her i landet.

Hvis man går ud fra disse helt grundliggende forudsætninger, må det være muligt at gennemføre regler inden for byggeriet, der lever op til disse forudsætninger. Det må være muligt, at vi opstiller vore egne regler i stedet for at hente regler fra Danmark, der passer bedst til den danske virkelighed.