Om at være politisk korrekt

Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.

Fredag d. 8. oktober 1999
Sermitsiaq
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Pas dit arbejde, lyder det i et åbent brev fra de to store arbejdsgiverorganisationer. Svulstigt betegnes appellen som et opråb til befolkningen i Grønland.

Pas jeres arbejde! - ellers går udviklingen frem mod større økonomisk og menneskelig selvstændighed i stå, formaner de, der repræsenterer det lille mindretal, som tjener og ejer mest i dette land.

"Forudsætningen for selvstændighed er evnen og viljen til til at yde en indsats for sig selv, sine medmennesker og for samfundet," lyder det heroisk, og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt tages til indtægt for synspunkter af samme skuffe.

"Han (landsstyreformanden, red.) taler utvetydigt om vores individuelle og fælles ansvar for trivsel, velfærd og udvikling," hedder det i appellen til hele befolkningen i Grønland - altså: PAS DIT ARBEJDE!

Virksomhederne kan ikke producere tilstrækkeligt effektivt og med den tilstrækkelige kvalitet, hvis arbejdet ikke bliver passet - og så gælder appellen forøvrigt også arbejdsgiverne selv, bedyres det smart: "Der har udviklet sig den opfattelse blandt alt for mange, uanset om man er arbejdsgiver eller lønmodtager, offentlig eller privat, at arbejde er noget, man alene foretager sig for sin egen skyld, og kun når det passer en selv. "

Det skal være slut med at lukke virksomheder omkring lønningsdag, fordi medarbejderne pjækker. Skoleeleverne skal have garanti for at lærerne kommer på arbejde, når der har været fest. Og tonsvis af fisk skal ikke længere smides på dumpen, fordi slendrian har gjort fisken ubrugelig som menneskeføde.

Der må ske noget, og det skal være nu, mener arbejdsgiverne.

De stiller krav om, at Landstinget og landsstyret øjeblikkeligt tager de nødvendige initiativer og det politiske ansvar for at ændre holdningen blandt borgerne fra lige gyldighed til respekt for arbejdet. Og hvis ikke det er nok, så medvirker arbejdsgiverne da gerne i en kampagne.

Det er nemt at være kritisk. Men spørgsmålet er, om arbejdsgiverne rører ved noget ømt. Det tror vi, de gør.

Samtidig kaster de to arbejdsgiverorganisationer sig frygtløs ud i en debat om et følelsesladet problem. Et spørgsmål, som alt for ofte forties i den politiske korrektheds hellige navn.

Det er en kendsgerning, at GFI i Nuuk i flere år har måttet holde lukket en dag hver anden uge i forbindelse med lønningsdagen, fordi folk i drukkenskab blev væk fra arbejdet, når lønnen var udbetalt.

Det er en kendsgerning, at Royal Greenland denne sommer ikke kunne besætte 40 ledige stillinger i Ilulissat, selvom der var masser af arbejdsløse i byen.

Det er en kendsgerning, at fisk, tonsvis af fisk, jævnligt må smides på dumpen, fordi ingen tager ansvar.

Det er en kendsgerning, at skolebørnene i Ittoqqortoormiit måtte losse skibet med de livsnødvendige vinter forsyninger, fordi ingen voksne ville påtage sig arbejdet.

Eksempler som disse belyser et uhyre vanskeligt problem. Men et problem, som ikke må overses eller bortforklares.

Vi skal ikke afgøre, om arbejdsgiverne har valgt den rigtige metode til at få problemet frem i lyset. Men vi opfordrer til, at fagbevægelsen og de store arbejdspladser blander sig i debatten. Tag den op i virksomhederne og hvor det ellers er muligt.

Vi gør opfordringen til politikerne til vores egen: Gå i krig med problemet! Bring en fornuftig holdningsbearbejdning ud på skolerne, ud i hver en afkrog i samfundet.

Men lad for himlens skyld være med at gøre debatten til et spørgsmål om nationalitet og kultur og "de særlige grønlandske forhold", så løsningen af dette problem bliver forplumret som så meget andet.

Gør noget ved det - også når det gør ondt. Pas jeres arbejde.