Psykisk syge ofre i politisk valgkamp

Landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen anklager formand for landstingets sundhedsudvalg Anders Nilsson for at slå politisk plat på de grønlandske psykiatriske patienter i Vordingborg

Fredag d. 11. december 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Grønlændere i Danmark.

Indholdsfortegnelse:
Anders har korttidshukommelse
Hospital til 100 mio. kr.
Vi kan klare at få dem hjem nu
Det er umuligt


Der er stor uenighed mellem landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen (S) og formand for landstingets sundhedsudvalg, Anders Nilsson (A) om hvornår Grønland får sit eget "Vordingborg".

Skulle Anders Nilsson bestemme, kunne de grønlandske psykisk syge i Vordingborg komme hjem i morgen og fortsætte behandlingen i Aasiaat, i den tomme bygning, som tidligere blev brugt til adfærdsvanskelige børn.

Det vil Marianne Jensen ikke være med til. Hun vil vente til Grønland kan tilbyde patienterne ordentlige forhold og professionel behandling.

- Vi må erkende, at vi i dag ikke kan magte de tunge patienter. Det har vi ikke personale til endnu, ligesom vi endnu ikke har boliger og støttepersoner, som patienter har brug for når de bliver udskrevet, siger Marianne Jensen.

jeg arbejder hårdt for at få de grønlandske patienter hjem. Det er jo her de hører til, og at sende dem til Vordingborg er umenneskeligt. Jeg er helt klar over, hvordan de har det, selv om Anders Nilsson påstår jeg har en anden indstilling, understreger landsstyremedlemmet.

- Igen bliver patienterne brugt som valgspæk, og dermed gives patienterne falske forhåbninger om, at de kan komme hjem snart.

- Jeg forstår ikke Anders Nilsson. Han siger, at vi sagtens selv kan behandle vores psykisk syge patienter, fordi der er en bygning ledig i Aasiaat. Det er utroligt, at han kan ændre holdning så hurtigt.

Anders har korttidshukommelse
- På forårssamlingen, da redegørelsen om hjemtagning af den psykiatriske behandling i Grønland blev drøftet, roste Anders Nilsson redegørelsen.

Fra landstingets talerstol sagde han som ordfører for Atassut den 28. april: "Vi kan ikke forsvare overfor patienterne at gennemføre en hjemtagning, før der er sikkerhed for, at vi kan løse de massive personaleproblemer".

- Men fordi der pludselig er en bygning ledig i Aasiaat, så spiller det åbenbart ikke længere en rolle for ham, om patienter kan tilbydes ordentlige forhold og professionel behandling. Jeg er dybt bekymret for, at Anders Nilsson har korttidshukommelse, erklærer Marianne Jensen, der sætter spørgsmålstegn ved Anders Nilssons troværdig efter kovendingen.

Marianne Jensen er dog enig i, at den tomme bygning i Aasiaat er velegnet til behandling af psykisk syge. Men, siger hun: - Vi kan ikke tage patienter hjem til Aasiaat, bare fordi der er en ledig bygning.

- Hvad har Anders Nilsson da tænkt sig at gøre med færdigbehandlede patienter. Vi kan ikke bare lukke dem ud til hjemløshed. Vi er nødt til at have boliger til dem, ligesom patienterne skal have mulighed for lokalpsykiatrisk behandling. Endvidere skal tilsynet fra Kriminalforsorgen være på plads. Alle disse ting er ikke på plads endnu, og det skal de være, hvis ikke patienten skal blive syg igen. Det er Anders Nilsson fuldstændig klar over

- Han siger selv, at vi ikke kan hjemtage patienter til ingenting. Men det er jo det han vil, ved at foreslå Aasiaat som Grønlands nye psykiatriske behandlingssted, påpeger Marianne Jensen, og siger videre, at der ikke er tale om et behandlingssted kun for patienter fra Vordingborg.

Hospital til 100 mio. kr.
- Vi har i dag omkring 500 sindslidende i Grønland, som ikke får en tilfredsstillende behandling, fordi vi mangler professionel arbejdskraft. De sindslidende fra Grønland skal også indgå i det fremtidige psykiatriske hospital, som vi arbejder på at få bygget.

De nuværende planer er, at der skal bygges et lukket og åbent psykiatrisk hospital i Grønland til 100 millioner kroner. På det nye hospital skal der bruges 80 medarbejdere, som der også skal bygges personaleboliger til. Prisen er fastsat til 143 millioner kroner, oplyser Marianne Jensen.

Hvornår hospitalet skal bygges er endnu ikke besluttet. Landstinget har udsat sagen om hjemtagelse af patienter fra Vordingborg til om tre år.

- Men vi stopper ikke af den grund. De tre år skal vi bruge til at forberede os til at kunne modtage patienter fra Vordingborg. Blandt andet ved at uddanne personer i social- og sundhedssektoren, der arbejder med sindslidende. Derudover skal vi have råd- og vejledning i gang i samfundet.

Befolkningen har i dag intet kendskab til sindslidende og ved derfor ikke, hvordan de skal forholde sig over for de syge, siger Marianne Jensen.

Til formålet har landstinget bevilget 1,7 million kroner om året de næste tre år.

Vi kan klare at få dem hjem nu
- Nej, de psykisk syge i Vordingborg skal sendes hjem nu, hvor de kan viderebehandles i Aasiaat, siger Anders Nilsson, der ikke tror en pind på, at der kan bygges et hospital indenfor den nærmeste fremtid.

- Der vil gå mindst ti år, før vi kan bygge sådan et. Hjemmestyret har ikke råd. En ny 100 millioner kroner dyr operationsstue og laboratorium er første prioritet, understreger Anders Nilsson.

- Vi kan få et psykiatrisk behandlingssted i Aasiaat for kun ti millioner kroner. Pengene er til udbygning af en lukket afdeling med plads til 12. Den åbne del, der også har plads til 12, er klar til indflytning i dag, og patienter kan flytte allerede til sommer

I modsætning til forårets ordførertale mener Anders Nilsson nu, at man allerede i løbet af et halvt år kan få besat alle de stillinger, der skal til for at få de psykiske patienter hjem.

- Det er ikke et problem. Vi skal bruge 50 ansatte, hvoraf de ti er læger, sygeplejersker og psykiatere. De skaffes ved at lave en serviceaftale med de danske psykiatriske sygehuse.

Disse personer skal op og arbejde i Aasiaat tre til fem måneder ad gangen, siger Anders Nilsson. Resten på 40 skal være lokale, der bliver uddannet til at arbejde med sindslidende.

- Chancen skal tages nu. Om et halvt eller et helt år finder vi ud af, om det vi har gjort er fuldstændigt umuligt. Men vi vil bevise overfor de syge, at vi har gjort hvad vi kunne for at få dem hjem. Jeg tror selv på det er muligt. Vi kan i hvert fald ikke sidde og trille tommelfingre og slet ikke prøve det af. Patienterne i Vordingborg har det ikke godt, siger Anders Nilsson.

Har vi kapacitet til at sende patienterne ud i samfundet efter en behandling?

Det vigtigste i dag er, at patienterne behandles i Grønland, hvor personalet er grønlandsksproget, fremfor i Vordingborg, hvor de ikke kan kommunikere med det dansksprogede personale.

Psykisk syge har behov for trygge rammer. Kan de få det med de mange udskiftninger i personalet?

- Det kan vi ikke komme ud over. Der vil altid ske udskiftning, uanset om man er i Vordingborg eller Aasiaat, påpeger Anders Nilsson, og understreger, at hans forslag ikke har noget at gøre med valgkamp.

- Jeg fik for tre uger siden kendskab til den tomme bygning i Aasiaat, som vi sagtens kan bruge til de psykisk syge fra Vordingborg. Det er en chance vi må udnytte og undersøge. Vi kan jo også overføre de 23 millioner kroner vi betaler for at have patienterne i Vordingborg.

Det er umuligt
Maliinannguaq M. Mølgaard (IA), der også er medlem af landstingets sundhedsudvalg, deler ikke sin formands begejstring.

Hun kritiserer formanden for at tage tingene i egen hånd, uden at udvalget har fået indsigt i sagen.

Hun tror heller ikke på, at hans forslag kan løses indenfor bare et halvt år.

- Der er alt for mange aspekter, der skal på plads, før vi kan hjemtage patienterne fra Vordingborg. Det kan ikke klares på et halvt år, siger Maliinannguaq M. Mølgaard.