Visionerne mangler

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt sagde på sin fødselsdag, at han er skuffet over de mange danskere, der var ansat i Hjemmestyret, da han overtog landsstyreformandsposten sidste år.

Fredag d. 9. oktober 1998
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt sagde på sin fødselsdag, at han er skuffet over de mange danskere, der var ansat i Hjemmestyret, da han overtog landsstyreformandsposten sidste år.

Det er skuffende, at hjemmestyret i 20 år ikke har formået at føre en uddannelsespolitik, som sikrer, at flere grønlændere er blevet uddannet til at besætte de stillinger, som man stadig bruger tilkaldt arbejdskraft til. Den forfejlede politik er årsag til, at vi fortsat er afhængige af løn- og arbejdsvilkår i andre lande. Det er altødelæggende for en selvstændig økonomi.

Det er skuffende, at lokalbefolkningen fortsat i vid udstrækning er tilskuere til deres egen udvikling, samtidig med at man tilkalder arbejdskraft udefra.

Men hvor er de politiske visioner, der kan løse problemerne. Alle taler om det, men ingen gør noget reelt ved det.

Kendsgerningen er, at det kun er Grønlands Hjemmestyre, som har råd til at ansætte dyre danskere, selv om der er grønlændere til at klare jobbene. Det er kun hjemmestyret, som har råd til dyre vikarer fra Danmark. Ingen privat virksomhed har råd til det. Tværtimod er alle private virksomheder interesserede i, at der uddannes så mange som overhovedet muligt.

Hvis Grønland skal have en vækstøkonomi er det alfa og omega, at befolkningen får en ordentlig uddannelse.

Det er på tide, at landets politikere trækker i arbejdstøjet og koncentrerer sig om at løse de opgaver, som er nødvendige for at samfundet kan klare sig. Al flødeskum skal skæres bort, rejser til ligegyldige møder og konferencer rundt om i verden skal væk, indtil de grundlæggende opgaver er løst.

Det et uddannelse, sundhed og de ældre. Vi kan ikke have et samfund, hvor man svigter folkeskolen og de uddannelsessøgende, vi kan ikke have samfund, som ikke kan behandle sine syge, og vi kan ikke have et samfund, der svigter sine ældre.

Hvad nytter det at bygge flotte landingsbaner, når man ikke uddanner samfundet til at løse opgaverne, men må tilkalde arbejdskraft udefra. På lang sigt er det selvfølgelig nødvendigt med en ordentlig infrastruktur, men det vigtigste er, at befolkningen bliver uddannet til at løse opgaverne her i samfundet.

Vi efterlyser politikere, som er parate til at prioritere opgaverne, så vi kan få uddannet den arbejdskraft, der er brug for.

De enkelte landsstyremedlemmer må samarbejde om det fælles mål at sikre uddannelserne. Og et koordinationsudvalg skal sikre, at de forskellige direktorater samarbejder i stedet for at modarbejde hinanden.
Kandidatforbundets Anthon Frederiksen er inde på den rigtige tankegang, når han finder det vigtigt at arbejde ud fra realiteterne, og at man ikke planlægger ud fra forhåbninger til fremtiden. Det er nødvendigt først at tage fat på de menneskelige problemer i samfundet og de mange store efterslæb på samfundsopgaverne, mener han.

I familier med kloge overhoveder, og hvor pengene er små, køber man ikke attråværdige og dyre varer først, mens familiemedlemmerne slås med helbredsproblemer og utilstrækkeligt tøj, har elendige huse og er bagud med udgifterne. Hvis sådanne forhold hersker i familierne kan enhver regne ud, at der er noget galt, sagde Anthon Frederiksen mandag i landstinget.

Alle taler om problemerne men ingen i landsstyret gør noget reelt ved dem, fordi visionerne mangler, og fordi man ikke kan samarbejde om det fælles mål, at Grønland skal kunne klare sig på egne betingelser