Et økonomisk bæredygtigt Selvstyre?

Der er kun én vej frem: At arbejde for en selvbærende økonomi. Det er mit og Demokraternes mål - et økonomisk ansvarlig politik. En politik, som har den klare ambition, at gøre Grønland uafhængig af bloktilskuddet fra Danmark. En selvbærende grønlandsk økonomi skal være vores gave til de kommende generationer af grønlænder - det er Demokraternes målsætning!

Mandag d. 4. maj 2009
Niels Thomsen, Formand for Demokraterne
Emnekreds: Landstingvalg juni 2009, Selvstyre, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Grønlands økonomi - et afhængighedscirkus
Hvordan opnår vi en selvbærende økonomi?
Selvstyre for hele Grønland


Den 21. juni indfører vi selvstyre. Med Selvstyre kan vi tage et skidt i retning af et selvstændigt Grønland. Men vi kan også fortsætte med afhængighedscirkusset og nyde bloktilskuddet, som ethvert barn nyder et stort holdkæft bolsje! Om vi vil den ene eller den anden vej - ansvarligt selvstyre eller barnlig afhængig - det skal vi til at stemme om den 2. juni. Den 2. juni er nemlig dagen, hvor vi som vælgere beslutter, hvordan Grønland skal styres.

Siumut med Hans Enoksen i spidsen hylder selvstyre - det gør jeg også. Men jeg mener Selvstyret skal være mere end blot tomme ord og festtaler. Jeg mener, at selvstyret skal være en overgangsperiode, hvor vi her i Grønland tager ansvar for vores eget og vores landsmænds liv. Og hvordan gør vi det?

Grønlands økonomi - et afhængighedscirkus
I dag er vores disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI ) på cirka 14 mia. kr. Værdien af vores egenproduktion (BNP ) udgør knap 11 mia. kr. Gabet mellem vores egenproduktion og vores disponible BNI skyldes primært den danske stats årlige bloktilskud på ca. 3 mia. kr. Kort sagt: I Grønland bruger vi 3 mia. mere end vi tjener. Det er ikke, hvad man betegner som en bæredygtig økonomi - det er et afhængighedscirkus!

Dette betyder i korthed, at vi i Grønland er nødt til at tjene penge i milliardklassen for at få en selvbærende økonomi. Et ansvarligt landsting bør derfor arbejde på at nedbringe afhængigheden af bloktilskuddet. Det kan kun ske på en måde: Grønland skal forøge sin egenproduktion (BNP ).

Og her ligger det politiske problems kerne. Spørgsmålet er nemlig om samfundets værdier, skal fordeles med henblik på at bevare et meget dyrt bosætningsmønster, eller om værdierne skal anvendes til at udvikle Grønland til et økonomisk selvbærende land?

For at få en selvbærende økonomi skal vi erstatte vores nuværende tilskudssamfund med et samfund, hvor betingelserne for at skabe økonomisk vækst er til stede. Dette er ikke tilfældet i dag.

De seneste mange års landsstyrekoalitioner med Siumut i spidsen har ikke vist fremadrettede visioner for ændringer af tilskudssamfundet til et vækstsamfund. Grunden til dette er, at partiet Siumut med landstyreformand Hans Enoksen i spidsen ikke har mandsmod nok til åbenlyst at erkende, at der skal omfattende samfundsreformer til, hvis vi vil opnå en selvbærende økonomi og dermed politisk selvstændighed.

Hvordan opnår vi en selvbærende økonomi?
For at skabe en selvbærende økonomi skal vi skabe et moderne samfund, hvor vi er i stand til at skabe et overskud i den globale økonomi. Dette kræver, at vi blandt andet er parate til at foretage ændringer i vores omkostningstunge bosætningsmønster. Alt for mange bygder belaster økonomien.

For at tjene flere penge end vi gør i dag, skal vi skabe reelle forudsætninger for at kunne øge værdien af vores eksport. En effektiv deltagelse i den globale handel forudsætter et effektivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi skaber de bedste betingelser for erhvervslivet?

De bedste betingelser for erhvervslivet skabes ved at øge investeringerne i uddannelse, forskning og innovation - vel og mærke ordentlige uddannelser på et internationalt niveau. Høj produktivitet, bedre produktionsudstyr samt højtuddannet arbejdskraft vil i stigende omfang have betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed eksporten og beskæftigelsen i Grønland. Dette er den eneste vej til økonomisk selvbårenhed og dermed en reel mulighed for et selvstændigt Grønland.

Selvstyre for hele Grønland
Visionen om at se på hensigtsmæssigheden af bosætningsmønsteret, skal ikke opfattes som en politisk vision om at centrere endnu mere aktivitet omkring Nuuk. Det er nemlig ikke min vision - tværtimod. Rundt omkring i Grønland er der store vækstmuligheder, men udnyttelsen af disse forudsætter etableringsinvesteringer.

Forskellige analyser af lufthavnsinvesteringer i bl.a. Ilulissat og bygning af vej fra Sisimiut til Kangerlussuaq påpeger, at det i begrænset omfang vil være rentabelt at skabe reel mulighed for at kunne eksportere fersk fisk til de store markeder. Disse analyser præges af, at persontransport frem for godstransport anses som den faktor, som udgør grundlaget for samfundets rigdomsskabelse. Det er en forkert antagelse. Eksportmuligheder er helt centralt for vækst.

De embedsmænd, som har lavet analyserne siger, at Grønland blot skal sikre, at embedsmænd kan rejse billigt til eksotiske destinationer rundt om i verden - vel og mærke fra Nuuk. De seneste års landsstyrekoalitioner med Hans Enoksen i spidsen har accepteret embedsmændenes konklusioner - hvorfor? Hans Enoksens og resten af landsstyrekoalitionens manglende dømmekræft og politiske visioner for hele Grønland.

Problemet ved at have politiske ledere som ikke evner at tænke selvstændigt og visionært er, at vi ikke skaber betingelserne for at opnå politisk selvstændighed gennem økonomisk selvbårenhed. For at skabe reel mulighed for en selvbærende økonomi kræver det, at vælgere stemmer på kandidater, som evner at tænke selvstændigt og visionært til gavn for hele den grønlands befolkning. Derfor skal der fra undertegnede lyde en opfordring til ved landstingsvalget den 2. juni, at stemme på kandidater, som er parate til at tage de nødvendige skridt for at Grønland bliver i stand til at drage fordel af globaliseringens muligheder for økonomisk rigdomsskabelse. Dermed kan vi alle være med til at gøre Selvstyret til den proces, som gør Grønlands økonomi selvbærende.