Grønland i nordisk samarbejde

Landstinget skal i morgen den 22. oktober 2009 behandle ”Redegørelse for landsstyrets nordiske strategi”. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed i forbindelse med Nordisk Råds session, men for første gang er redegørelsen ikke en status af, hvad der er sket hidtil, men udtryk for den strategi på det nordiske område, som landsstyret vil føre i de kommende år.

Torsdag d. 22. oktober 2009
Landsstyret
Emnekreds: Norden.

Landstinget skal i morgen den 22. oktober 2009 behandle ”Redegørelse for landsstyrets nordiske strategi”. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed i forbindelse med Nordisk Råds session, men for første gang er redegørelsen ikke en status af, hvad der er sket hidtil, men udtryk for den strategi på det nordiske område, som landsstyret vil føre i de kommende år.

Landsstyret har i denne strategi valgt at tage udgangspunkt i følgende principper:

For det første skal landsstyrets politik markere sig i det regionalpolitiske samarbejde, som Nordisk Samarbejde i henhold til Helsingforsaftalen udgør.

For det andet vedkender landsstyret sig sin opgave som ansvarlig regering for vores land, når det gælder om at yde et konstruktivt bidrag til det regionalpolitiske samarbejde. Dette vil ske gennem aktiv deltagelse på politisk og fagligt niveau.

For det tredje vil landsstyret udnytte det nordiske samarbejde til at fremme Grønlands politiske interesser i andre internationale organisationer og institutioner.

For det fjerde vil landsstyret samarbejde aktivt med Grønlands parlamentariske repræsentanter i det nordiske og det vestnordiske samarbejde om at optimere Grønlandsk nytte af og indflydelse på de fælles nordiske beslutninger

Vores lands forbindelser med de nordiske lande er omfattende på to måder. For det første er der kontakt og samarbejdsrelationer på næsten alle de samfundsområder, som Selvstyret har ansvaret for. For det andet omfatter samarbejdet alle niveauer fra statslederne til faglige grupper og udvekslingsordninger for erhvervsaktive og studerende. Hertil kommer, at man ikke må glemme de nordiske konventioner på social- arbejdsmarkeds- og kulturområdet. Konventionerne skal sikre, at borgere i nordiske lande har grundlæggende rettigheder, når de tager ophold i et andet nordisk land, hvad enten det er for at studere eller arbejde.

Landsstyrets mål er via en aktiv udenrigspolitisk indsats at fremme en god dialog om arktiske spørgsmål i det nordiske samarbejde, men også via vores nordiske søsterlande få større indflydelse på arbejdet i andre internationale organisationer, som f.eks. EU.

Landsstyret håber, at debatten i Landstinget vil inspirere til en offensiv og effektiv udvikling af politikkerne på det nordiske område.

Næste session i Nordisk Råd foregår i Stockholm i dagene 27. – 29. oktober 2009. Sessionen starter dog den 26. oktober med en debat om temaet for COP15 - Klimatopmødet i København.

Faktaboks
Det nordiske samarbejde foregår i to fora:
  • Nordisk Råd blev dannet i 1952 og har 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland. Grønland er repræsenteret af Olga P. Berthelsen, IA, og Aleqa Hammond, Siumut.
  • Nordisk Ministerråd, som blev grundlagt i 1971, er ikke ét men flere ministerråd. De nordiske fagministre mødes i Ministerrådet et par gange om året. Der findes i øjeblikket 10 sammensætninger af fagministerråd samt samarbejdsministrenes ministerråd. Beslutninger de nordiske ministerråd skal være vedtaget enstemmigt.