Redegørelse om lærersituationen i folkeskolen

Den forholdsvis udbredte anvendelse af timelærere i stedet for uddannede lærere skyldes dels, at der ikke er tilstrækkeligt med uddannede grønlandske lærere, dels at mange grønlandske lærere er ansat udenfor folkeskolen og dels at det i de seneste år ikke har været muligt at rekruttere flere lærere fra Danmark.

Torsdag d. 16. april 1998
Landsstyret
Emnekreds: Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Redegørelsens indhold:
Del 1. Lærermanglens omfang, konsekvenser og mulige tiltag
Kap. 1. Indledende bemærkninger
Kap. 2. Status for lærersituationen inden nuværende konflikt
Kap. 3. Lærermanglens forventede omfang
Kap. 4. Konsekvenser af den forventede lærermangel
Kap. 5. Tiltag, der kan iværksættes til afbødning af konsekvenserne
Kap. 6. Afsluttende bemærkninger
Del 2. Baggrund og forløb i konflikten mellem Grønlands Landsstyre og Grønlands Lærerforening samt Danmarks Lærerforening


Redegørelsens indhold:
  • Del 1. Lærermanglens omfang, konsekvenser og mulige tiltag
    • Kap. 1. Indledende bemærkninger
    • Kap. 2. Status for lærersituationen inden nuværende konflikt
    • Kap. 3.Lærermanglens forventede omfang
    • Kap. 4. Konsekvenser af den forventede lærermangel
    • Kap. 5. Tiltag, der kan iværksættes til afbødning af konsekvenserne
      • a) Tiltag, der kan iværksættes fra KIIP’s side
      • b) Tiltag, der kan iværksættes i samarbejde med kommunerne
    • Kap. 6. Afsluttende bemærkninger
  • Del 2. Baggrund og forløb i konflikten mellem Grønlands Landsstyre og Grønlands Lærerforening samt Danmarks Lærerforening



Del 1. Lærermanglens omfang, konsekvenser og mulige tiltag


Kap. 1. Indledende bemærkninger
Redegørelsens del 1 vil indledningsvis beskrive omfanget af den lærermangel i folkeskolen, der kan forventes som følge af den af Danmarks Lærerforening iværksatte blokade for ansættelse af lærere fra Danmark, og som følge af Grønlands Lærerforenings medlemmers opsigelse af tilsagn om at læse overtimer. Det skal i den forbindelse præciseres, at redegørelsen ikke tager stilling til, hvor stort omfanget af lærermanglen vil blive, såfremt lærerorganisationerne måtte finde anledning til at iværksætte andre tiltag.

Efterfølgende vil der være en beskrivelse af konsekvenserne af lærermanglen, såfremt der ikke iværksættes tiltag til afbødning af konsekvenserne. Der vil her blive redegjort for såvel direkte som afledte konsekvenser. Der vil desuden blive redegjort for, i hvilket omfang lærermanglen får forskellige konsekvenser fra sted til sted.

Dernæst følger der en beskrivelse af, hvilke mulige tiltag, der kan iværksættes for at afbøde konsekvenserne af lærermanglen. Denne beskrivelse bliver delt op i to dele. Den første omhandler de tiltag, som vil kunne iværksættes fra landsstyrets side. Den næste del omhandler de tiltag, der vil kunne iværksættes i samarbejde med kommunerne. I forlængelse heraf vil landsstyret redegøre for, hvad landsstyret konkret agter at gøre, såfremt det ikke inden det nye skoleårs start lykkes at få normaliseret forholdene igen.

Afslutningsvis vil der i redegørelsens første del blive foretaget en sammenfatning.

I redegørelsens 2. del vil der blive redegjort for baggrund og forløb i konflikten mellem Grønlands Landsstyre og Grønlands Lærerforening samt Danmarks Lærerforening. Denne del af redegørelsen er udarbejdet af Personaledirektoratet, som på landsstyrets vegne forestår forhandlinger med de faglige organisationer vedr. løn- og arbejdsvilkår.

Kap. 2. Status for lærersituationen inden nuværende konflikt
I skoleåret 1997/98 er der ansat 96 uddannede forskolelærere samt 714 uddannede lærere. Normeringen er på 980 uddannede lærere, hvorfor der i skoleåret 1997/1998 er en manko på 170 lærere. Der henvises iøvrigt til vedlagte bilag 1, der beskriver lærerbehovsituationen.

Mankoen er dækket ind ved betydelig anvendelse af overarbejde, herunder ved indgåelse af aftaler om tilsagnstillæg, og ved ansættelse af timelærere svarende til 192 fuldtidsstillinger. Timelærerne udgør således i dag ca. 20 % af den samlede lærerstab.

Den forholdsvis udbredte anvendelse af timelærere i stedet for uddannede lærere skyldes dels, at der ikke er tilstrækkeligt med uddannede grønlandske lærere, dels at mange grønlandske lærere er ansat udenfor folkeskolen og dels at det i de seneste år ikke har været muligt at rekruttere flere lærere fra Danmark.

Situationen har været således igennem de seneste mange år. Dette har dels medført forringede arbejdsforhold for lærerne, navnlig i kraft af betydeligt overarbejde, dels en sænkning af det kvalitative niveau i folkeskolen til skade for børnene og deres videre uddannelsesmuligheder.

Når skolerne i de senere år overfladisk set har fungeret næsten normalt, skyldes dette først og fremmest en fortsat meget udstrakt anvendelse af ikke-pædagogisk uddannede timelærere. Endvidere at et stort timetal læses som overtimer, samt det forhold, at en stor gruppe elever nu har fået mulighed for et efterskoleophold efter 11. klasse. Det drejer sig om ca. 200 unge. Dette har således medvirket til at "lappe på" folkeskolens lærermangelproblem, men har samtidig medvirket til at sløre problemernes reelle omfang.

Kap. 3. Lærermanglens forventede omfang
I skoleåret 1998/1999 er der normeret 1007 stillinger. I forhold til de i dag ansatte (810) vil der således være en manko på 197 lærerstillinger.

GLF’s udmelding om, at deres medlemmer skal opsige deres tilsagnstillæg (tilsagn om at ville tage 3 ugentlige overtimer) er pr. 25. marts 1998 opgjort til at ville medføre en yderligere manko på 42 lærerstillinger. Det skal i den forbindelse oplyses, at tilsagnene om at ville påtage sig overtimer ikke indgår i normeringen.

Danmarks Lærerforenings blokade af deres medlemmers ansættelse som lærere i Grønland vil på baggrund af tidligere års erfaringer (årligt indtag af lærere fra Danmark) medføre yderligere en manko på 50-70 stillinger, svarende til det forventede antal af egnede ansøgninger. Det skal i den forbindelse oplyses, at der i 1996 blev rekrutteret 46 lærere fra Danmark og 52 lærere i 1997.

Den samlede manko vil således i næste skoleår alene som følge af disse tiltag være på i alt 289- 309 stillinger i forhold til normeringen.

Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt er 59 opsigelser og pensioneringer samt anmodninger om tjenestefrihed uden løn, og at der indtil 1. maj kan forventes yderligere opsigelser. Det forventes, at der modsvarende vil være ca. 21 genindtrædelser. En mere nøjagtig opgørelse kan først foreligge efter 1. maj, idet varigt ansatte lærere ifølge gældende bestemmelser skal opsige deres stilling med 3 måneders varsel.

Endelig kan det oplyses, at såfremt alle består deres eksamen, vil der blive 15 lærere færdigud dannede ved Ilinniarfissuaq til sommer. Hvorvidt alle disse vil søge job i folkeskolen vides ikke.

Udover de allerede iværksatte tiltag fra lærerorganisationernes side, kan det oplyses, at andre danske og nordiske beslægtede faglige organisationer har iværksat sympatiblokader. I den forbindelse kan nævnes, at blandt andet Efterskolernes og Friskolernes lærerorganisationer har iværksat blokade.

Kap. 4. Konsekvenser af den forventede lærermangel
Såfremt lærermanglen får et omfang som beskrevet ovenfor, vil det få meget alvorlige konsekvenser. Konsekvenserne kan deles op i direkte og afledte konsekvenser. De direkte konsekvenser er dem, der er en umiddelbar følge af lærermanglen. De afledte konsekvenser er de følger, som man med en vis sandsynlighed må forvente, at lærermangelsituationen også vil medføre.

Direkte konsekvenser
Såfremt der ikke iværksættes tiltag til at mindske konsekvenserne, vil en lærermangel af det anførte omfang medføre, at det vil blive umuligt at leve op til folkeskoleforordningens minimumskrav med hensyn til såvel omfanget som kvaliteten af den undervisning, der skal tilbydes børnene i folkeskolen. For børnene vil dette betyde, at de ikke vil kunne tilegne sig de forudsætninger, som har været forudsat nødvendige med forordningens fastsættelse af minimumskravene. På længere sigt vil dette blandt andet betyde, at børnene efter folkeskolen vil få meget svært ved at kunne honorere de optagelseskrav, der gælder for erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Afledte konsekvenser
Udover en mærkbar forringelse af den undervisning, der kan tilbydes børnene, vil lærermanglen også få meget alvorlige konsekvenser for de tilbageværende lærere i den grønlandske folkeskole. Deres arbejdsvilkår vil således blive forringet yderligere, hvilket igen må forventes at medføre yderligere opsigelser.

Man må desuden være opmærksom på, at såfremt folkeskolen bliver ramt af lærermangel i det anførte omfang, vil det medføre en generel betydelig svækkelse af den grønlandske folkeskoles renommé, hvilket må forventes at ville medføre, at en del potentielle ansøgere fra Danmark, der har skolesøgende børn, vil afholde sig fra at tage beskæftigelse i Grønland, netop fordi der ikke vil kunne tilbydes børnene en forsvarlig skolegang her. Tilsvarende må man forvente, at en del allerede ansatte tilkaldte vil sige deres job op af samme grund.

Hertil kommer, at intentionerne i den nye folkeskoleforordning om lokalt selvstyre og reel forældreindflydelse i folkeskolen reelt vil blive sat ud af kraft, såfremt konflikten med lærerorganisationerne ikke løses, idet alle mulige tiltag til afbødning af konsekvenserne af lærermanglen nødvendigvis må foretages administrativt såvel lokalt som centralt i KIIP.

Lærermanglens forskellige konsekvenser fra sted til sted
Som det vil kunne ses af de til redegørelsen som bilag vedlagte tabeller, vil lærermanglen få meget forskellige konsekvenser fra sted til sted.

Af bilag 1 ses således, at udgangspunktet inden lærerkonfliktens opståen var, at lærermanglen også varierede meget fra kommune til kommune. Det ses således, at i yderdistriktskommunerne (Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit) samt i de nordlige kommuner (Uummannaq og Upernavik) var der en betydelig større mangel på lærere end i de øvrige kommuner. Lærermang len var disse steder på 30-45 %. Heroverfor skal man notere sig, at Nuuk Kommune alene manglede 2 lærere ud af en normering på 200 svarende til en lærermangel på 1 %. Også i Narsaq -, Aasiaat - og Qeqertarsuaq Kommune var lærermanglen meget lille (under 6 %). I øvrige kommuner var lærermanglen på mellem 10 og 25 %.

Denne tendens må forventes at blive forstærket i det kommende skoleår, idet det må forventes, at netop de i forvejen hårdest ramte kommuner også vil blive dem, der bliver hårdest ramt af de af lærerorganisationerne iværksatte tiltag, herunder navnlig af blokaden for nyansættelser fra Danmark. Denne skævvridningsproblematik, som allerede eksisterer i dag, må således forventes at blive betydeligt mere markant i det kommende skoleår. Fra Hjemmestyrets side kan der meget vanskeligt gøres noget herved. Forflytning af lærere til de steder, hvor problemerne er størst, vil erfaringsmæssigt blot medføre opsigelser, hvorved lærermanglen blot bliver endnu større. Det samme gør sig gældende med hensyn til ønsker om omplacering fra de hårdest ramte kommuner. Erfaringen er, at afslag på sådanne ansøgninger imidlertid blot medfører, at de pågældende siger op, flytter for egen regning, og efterfølgende søger ind i skolevæsenet igen der, hvor de ønskede at blive omplaceret til.

Kap. 5. Tiltag, der kan iværksættes til afbødning af konsekvenserne


a) Tiltag, der kan iværksættes fra KIIP’s side
Indledende bemærkninger

Udvidelse af lærerdækning og fordeling af lærerne.

Situtationen taget i betragtning bør der sikres udnyttelse af de uddannede lærere fuldt ud samt ses på alternativ udvidelse af lærerdækningen.

Tiltag

1. Ansatte uddannede lærere.

Det vil formentlig kun i begrænset omfang være muligt at udvide lærertimedækningen ved allerede ansatte lærere. Tilsagn om overtimer er opsagt stort set af alle GLF-medlemmer. Det er dog direktoratets opfattelse, at lærere under alle omstændigheder skal kunne tåle overtid i et vist omfang, normalt 1 - 2 timer ugentlig, afhængig af fagfordelingen uanset opsigelsen af tilsagn om minimum 3 overtimer. Hertil kommer de lærere, der er bundet af tilsagnet også for det kommende skoleår.

Med hensyn til at få lærere andre steder fra end Grønland og Danmark kan det oplyses, at det tidligere forsøg med at hverve lærere, blandt andet fra Færøerne, vil blive fortsat.

Følgende tiltag vil være mulige:
Nedsat timetal for lærere inddrages (ca. 2 lærerstillinger)
Inddragelse af årskurser (ca. 25 lærerstillinger).
Andre efteruddannelsestilbud inddrages, bl.a. timereduktioner i forbindelse med fjernkursus fra Ilinniarfissuaq og Pilersuiffik og Inerisaavik (ca. 8 lærerstillinger)
Inddragelse af tjenestefrihed uden løn (kan ikke vurderes)
Ansøgning om fritagelse for tilsagn afvises (ca. 11 lærerstillinger)
Muligheder for ansættelse i kombinationsstillinger suspenderes (ca. 8-10 lærerstillinger)
Anbefaling til kommunerne af at holde igen ved bevilling af kortere tjenestefrihedsperio der , fx ved møder, lokale kurser, sportsarrangementer m.m. (ingen konsekvenser for lærerbehovet, alene effektivisering af lærernes undervisningstid)
En opstramning indadtil i form af en effektivisering af den sikrede undervisning, bl.a. ved en begrænsning af adgangen til at lade normalundervisningen udgå til fordel for lejerskoleophold, featureuger, sportsdage m.v. (ingen konsekvenser, alene effektivisering)
Generel opstramning af direktoratets bevilling om tjenstefrihed (ingen konsekvenser, alene effektivisering)
2. Forskolelærere.

Antallet af forskolelærere er reguleret gennem normeringsbekendtgørelsen, hvorefter 100 % af de normerede stillinger i 1. klasse og 20 % i 2.- og 3.klasse dækkes af forskolelærere. Hvorvidt dækningsgraden kan forøges yderligere, er tvivlsom. Og skulle det lykkes, må det antages at ske på bekostning af andre institutioner.

3. Fordeling af lærerne.

Denne opgave bliver særdeles vanskelig i den nuværende situation. Ifølge forordningen om folkeskolen (overgangsbestemmelserne) er det fortsat Hjemmestyret der ansætter og afskediger hjemmestyrets lærere ved de kommunale folkeskoler. Der foreligger aftale med KANUKOKA om at inddrage kommunerne i ansættelsen og fordelingen i et omfang, som om kompetencen allerede var udlagt. Denne aftale kan i den nuværende situation ikke holde, dels af forsinkelserne dvs af tidsmæssige årsager, dels for at sikre sig en rimelig fordeling af - først og fremmest grønlandsksprogede - lærere. I henhold til ansættelsesbestemmelserne kan lærere flyttes fra sted til sted, ligesom læreransøgere kan placeres, hvor direktoratet finder behov. I praksis er det imidlertid ikke så nemt, når der skal tages hensyn til fagdækning, familieforhold m.m. I det daglige arbejde omplaceres lærere efter eget ønske, og de skal i den forbindelse selv afholde 5% af flytteomkostningerne, i gennemsnit ca. 4. -5.000,- kr. Ved uansøgt forflyttelse er det omkostningsfrit for den ansatte, men det vil nok blive vanskeligt at komme igennem med sådanne tiltag.

b) Tiltag, der kan iværksættes i samarbejde med kommunerne
Bemærkninger vedrørende fag, timetal, klassestørrelser m.v.

Da folkeskolen således for det kommende skoleår må forudse en mangel på mindst ca. 300 uddannede lærere i forhold til normeringen, hvilket vil sige mindst ca. 30 %, bliver det nødvendigt at vurdere det samlede undervisningsbillede med henblik på at iværksætte lærertimebesparende foranstaltninger, der har et omfang, der svarer til den stipulerede mangel:

Forordningen om folkeskolen er udarbejdet med henblik på at give et vist råderum for kommuner og skoler til selv at lægge deres niveau. Forordningen er imidlertid ret fast omkring fag, timetal og klassestørrelser.

Inden for fagene skelner forordningen mellem foranstaltninger, som kommunens undervisnings tilbud skal omfatte, og på den anden side foranstaltninger, som kan tilbydes.

Inden for fagene skelnes desuden mellem obligatoriske fag og valgfag. Inden for valgfag skelnes igen mellem kan-tilbydes valgfag og skal-tilbydes valgfag, idet der også blandt skal-tilbydes valgfagene er enkelte fag på 10.-11. klassetrin, almen linie, der er nødvendige af hensyn til elevernes videre uddannelse. En ikke ubetydelig lærerressourcekrævende mekanisme inden for valgfagene kan være antal af elever for holdoprettelse.

Inden for timetal er fastsat minimale og maksimale årlige og ugentlige timetal, dvs. at de forskellige klassetrin mindst skal undervises et vist antal timer og højest et antal timer. Der er ca. 17 - 20 % forskel mellem det minimale og maksimale timetal afhængig af de enkelte klassetrin.

Angående klassestørrelser er der ifølge forordningen ikke mulighed for at lade klasser være så store, som man vil. Der må normalt højest være 24 elever i klassen. Kommuner kan dog sætte elevtallet op til maximalt 26 elever. Der er ikke fastsat en nedre grænse. Denne ret stramme binding betyder i praksis, at klassestørrelsen er mellem 18 og 24.

Endvidere er der i bekendtgørelsesform bestemmelser om to-lærerordninger og deletimer på bestemte klassetrin og fag, der tidligere har ligget ret fast, men med vedtagelsen af den nye forordning om folkeskolen må anses for alene at være vejledende for kommunerne.

Der er således vide rammer for kommunerne i deres udmøntning af forordningen, hvorfor der må påregnes forskelle i timeforbruget kommunerne imellem på iøvrigt sammenlignelige skolestørrel ser.

Som det fremgår af ovenstående, vil der således være muligheder for at sænke lærerforbruget i et vist omfang og alligevel holde sig inden for forordningens rammer, men henset til den stramme økonomiske situation, kommunerne i de senere år har været i, må det antages at skolerne allerede i dag i stor udstrækning kører på et minimumsniveau. Det kan derfor blive nødvendigt at gå under forordningens minimumsniveau, hvilket i så fald vil kræve en forordningsændring.

Forholdene vil som udgangspunkt være forskellige fra sted til sted. Da det er kommunerne, der udarbejder skolestrukturen og rammer for klassedannelser, elevernes timetal, specialundervisning m.v., begrænser direktoratets indflydelse sig til i første omgang at komme med udtalelser om, på hvilken måde der bør prioriteres i forbindelse med begrænsningen af lærertimeforbruget, idet man ved prioriteringen af nedskæringer samtidig må sondre mellem den undervisning, der skal etableres for elever i den undervisningspligtige alder (1. - 9. klasse) og undervisningen etableret for den frivillige del af skoleforløbet (10. - 12. klasse).

1. - 9. klasse skal således sikres undervisning i de obligatoriske hovedfag: grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Herefter 10. - 11. klasse i de samme hovedfag. Nedenstående mulige foranstaltninger skal have denne prioritering for øje.

KIIP vil i sine udmeldinger til kommunerne anmode om at få tilbagemeldinger om, hvorledes kommunerne agter at prioritere, hvorefter KIIP vil foretage en samlet vurdering såvel lokalt som på landsplan, hvorefter det vil blive vurderet, om der er behov for justeringer i de prioriteringer, som kommunerne agter at foretage.

Tiltag

A. Begrænsning af lærertimeforbruget inden for den gældende forordnings rammer:
Nedskæringer eller bortfald af deletimer og to-lærerordninger.
Anvendelse af det minimale timetal.
Sammenlægning af klasser.
Samlæsning på tværs af årgangene.
Nedskæring af specialundervisningen.
Indføring af faget dansk først på den årgang, hvor forordningen kræver det, dvs 4. klassetrin.
Alle kan-fag på 10. - 12. klassetrin udgår.
Forøgelse af holdstørrelsen ved skal-tilbydesfagene på 10.- 12. klassetrin
Nedlæggelse af alle ikke-grønlandsksprogede klasser på 10. - 12. klassetrin. Eleverne integreres i allerede formerede 10. - 12. grønlandsksprogede klasser, idet den pensastyrede prøveforberedende undervisning på det niveau er identisk for disse klassetrin.
Integrering af ikke-grønlandsksprogede 6. - 9. klasser i normalundervisningen i et langt højere omfang end det sker nu.
B. Begrænsninger af lærertimeforbruget uden for den gældende forordnings rammer:
En udlægning af visse fag (skal-tilbydes fagene) til folkeskolens fritidsundervisning i kombination med den øvrige fritidsvirksomhed.
Minimumstimetallet fraviges.
Der godkendes tilrettede timeplaner sat i forhold til klassestørrelsen, dvs. en højre grad af afledte timeplaner.
Der godkendes nedskæringer af timetallet og/eller bortfald af ikke-kompetencegivende fag, dvs. alle fag bortset fra de obligatoriske hovedfag: grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi.
En reduktion af den almindelige og vidtgående specialundervisning, som i dag lægger beslag på henholdsvis ca. 1550 timer og 3090 timer svarende til ca. 170 lærerstillinger. Når der igennem de sidste 10 år har vist sig et større og større behov for specialundervisning til trods for, at skolernes samlede elevtal var stærkt faldende i den første del af perioden, vil dette meget vel kunne ses som en følge af den sænkning af det samlede undervisningsniveau i denne periode. En anden konsekvens af denne udvikling vil være, at der vil opstå behov for forøgede tilbud om forlænget undervisning for opnåelse af de for undervisningen stillede mål.
12. klasser nedlægges. Eleverne integreres i allerede etablerede 11. klasser, hvor undervisnin gen i de prøveforberedende er identisk.
Nedlæggelse af 10. - 11. klasser med mulighed for efterskoleophold i Danmark. (Grønlandsk vil i så fald ikke kunne tilbydes).
C. Andre tiltag
Der åbnes op for muligheden for at sende yderligere et antal elever på efterskole i Danmark.
Kollegietilsyn overlades til ikke-lærere.
 
D. Timelærere.

Folkeskolen har gennem de sidste mange år anvendt timelærere i et omfang svarende til ca. 20- 25% af lærerdækningen.Det kunne være en nærliggende at søge denne andel forøget; men dels vil mange af de fag, der normalt dækkes af de uddannede - også som overtid, kræve specialviden, hvor timelærere ikke kan finde anvendelse, og dels er der formentlig ikke en større uudnyttet reserve af velkvalificerede mennesker, der kan gå ind i et lærerjob for et enkelt år eller 2. Lykkes det alligevel at få inddraget de rigtige mennesker i dette arbejde, må det antages at ske på bekostning af andre institutioner. Det er de enkelte kommuner, der ansætter timelærere, hvorfor der bør peges også på denne eventuelle mulighed.

Kap. 6. Afsluttende bemærkninger
Iværksættelse af foranstaltninger til imødegåelse af virkningerne af den forventede lærermangel i skoleåret 1998/99 vil som det gerne skulle fremgå af ovenstående være meget forskellig fra kommune til kommune og inden for kommunens skoler, og effekten af de iværksatte foranstaltninger ligeså. Dette medfører, at kvaliteten af undervisningen i folkeskolen vil variere meget fra sted til sted.

Direktoratet ser på nuværende tidspunkt ingen muligheder for at fremlægge en fast plan, men må ud fra forholdene udarbejde en køreplan i samarbejde med kommunerne, hvor der i forhold til behovene skal ske omplaceringer og placeringer efter tjenestefrihed og sikres, at ingen kommuner forfordeles.

De anførte tiltag vil under ingen omstændigheder kunne afbøde konsekvenserne i et sådant omfang, at de ikke får ganske alvorlige følger for undervisningens kvalitet. Hertil kommer, at tiden er så fremskredet i relation til skoleåret 1998/99, at der selv ved en løsning af konflikten med lærerforeningerne ikke længere kan påregnes normaliserede forhold i skoleåret 1998-1999.

Del 2. Baggrund og forløb i konflikten mellem Grønlands Landsstyre og Grønlands Lærerforening samt Danmarks Lærerforening
Personaledirektoratet er af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke blevet anmodet om en redegørelse vedrørende lærerkonfliktens baggrund, forløb og nuværende stade. Personaledirek toratet kan kun redegøre for sagens faktiske baggrund og forløb med udgangspunkt i de tilkendegivelser organisationerne har udtrykt eksplicit, samt hvad Landsstyret har gjort for at løse konflikten.

Den 17. december 1997 blev Grønlands Lærerforening (GLF) ekskluderet af Nunatsinni Atorfillit Kattuffissuat (NAK). Forinden eksklusionen bestod NAK af følgende tjenestemandsorganisatio ner: GLF (lærere), Ilinniartitsisut Kattuffiat (lærere), Atorfillit Kattuffiat ( særligt administrativt ansatte samt erhvervsuddannelsesområdet), Akademikernes sammenslutning i Grønland ( især administrative chefer m.v.) og Peqqissaasut Kattuffiat (sygeplejersker m.v.).

Som følge af eksklusionen tilskrev GLF Landsstyret med det formål at blive anerkendt som en selvstændig centralorganisation, der indgår hovedaftale med Landsstyret. Personaledirektoratet besvarede henvendelsen, hvor det med henvisning til Tjenestemandsloven og Hovedaftalen blev meddelt at en anerkendelse ikke kunne ske her og nu. NAK var således fortsat forhandlingsberet tiget for samtlige tjenestemænd, herunder lærerne. Samtidigt blev det dog meddelt, at der ikke herved var taget stilling til en eventuel fremtidig forhandlingsret.

Den 10. januar 1998 indgik Landsstyret en aftale med NAK i henhold til Tjenestemandsloven om løn og ansættelsesvilkår for perioden 1. april 1997 til 31. marts 2000. Aftalen gælder alle tjenestemænd uanset organisationstilknytning.

Danmarks Lærerforening (DLF) fremsatte den 19.december 1997 krav om overenskomstansættel se. I skrivelse af 15. januar 1998 afslår Jonathan Motzfeldt DLF´s fremsatte krav om overenskom stansættelse i den grønlandske folkeskole med DLF som part. Dette begrundedes bl.a. i, at en øget anvendelse af overenskomstansættelse fremfor tjenestemandsansættelse to gange har været drøftet i Landstinget, og at Landsstyret på denne baggrund er blevet bedt om at arbejde videre med problemstillingen- iøvrigt i samarbejde med de relevante faglige organisationer. I dag er lærerne ansat som tjenestemænd, hvor forhandlingsretten udøves gennem de centralorganisationer, der har hjemsted i Grønland. En eventuel fremtidig overenskomstansættelse vil ske ved forhandling med den eller de grønlandske organisationer, der er relevante.

Det har således siden nedlæggelsen af det offentlige Aftalenævn i 1991, været Landsstyrets erklærede og førte politik alene at indgå nye overenskomster med herboende organisationer. Kun i de tilfælde hvor danske organisationer på overdragelsestidspunktet i 1991 allerede havde en forhandlingsret har disse organisationer bibeholdt denne ret.

I denne anledning bør nævnes at netop DLF via Lærernes Centralorganisation og Centralorganisa tionernes Fællesudvalg i Danmark faktisk overdrog forhandlingsretten for blandt andre lærerne i den grønlandske folkeskole til NAK. Denne overdragelse fandt sted allerede i 1992.

Som reaktion på Landsstyrets afvisning af at tilkende DLF forhandlingsret, varslede Danmarks Lærerforening 19. januar 1998 blokade mod Grønlands Hjemmestyre. Dette indebærer, at foreningens medlemmer i Danmark ikke må tage ansættelse i Grønland. Blokadens formål er angiveligt, at fremkalde en overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og DLF, så ansættelser af lærere ved det grønlandske skolevæsen sker efter en sådan overenskomst med virkning fremover. Blokaden har virkning fra 5. februar 1998.

Via pressen ultimo januar 1998 meddelte GLF, at medlemmerne i foreningen ikke længere agter at påtage sig systematisk overarbejde. Formålet med dette skridt var angiveligt, at fremkalde en anerkendelse af GLF som en selvstændig centralorganisation, samtidigt med at foreningen vil støtte DLF´s blokade for at fremkalde overenskomster for fremtidigt ansatte.

Med henblik på at løse konflikten afholdt landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og landsstyre medlem Daniel Skifte på Landsstyrets initiativ et møde med DLF d. 27. januar 1998. Mødet bragte imidlertid ikke parterne nærmere.

Grønlands Landsstyre indbragte derfor sagen for Arbejdsretten med påstand om, at det af DLF afgivne varsel om blokade er ulovligt. Sagen indledtes ved første retsmøde den 5. februar 1998.

Den 23. februar 1998 indbød Personaledirektoratet NAK, Ilinniartitsisut Kattuffiat (IK) og GLF til møde med henblik på at normalisere forholdene i folkeskolen. I den skriftlige invitation anførtes det, at det er hensigten, at der skal drøftes ansættelsesformer samt forhandlingsret for både tjenestemænd og eventuelt fremtidigt overenskomstansatte i folkeskolen. GLF meddelte, at foreningen ikke ønskede at deltage i mødet, idet GLF først vil forhandle når der er indgået en hovedaftale. En hovedaftale Landsstyret ikke uden videre kan indgå uden derved at bryde Hovedaftalen med NAK. GLF anførte endvidere, at problemerne om fremtidig overenskomstan sættelse skal drøftes med DLF.

Primo marts 1998 havde Landsstyret en række drøftelser med henholdsvis GLF og NAK/IK. Som følge heraf tilkendegav Landsstyret 10. marts 1998 , at GLF som den lærerorganisation, der organiserer de fleste lærere her i landet bør have indflydelse på dens medlemmers løn- og ansættelsesvilkår. Landsstyrets holdning er, at spørgsmålet om GLF´s forhandlingsret nemmest og hurtigst findes via en dialog mellem NAK, GLF, IK og Landsstyret.

I skrivelse af 13. marts 1998 indbød Personaledirektoratet med udgangspunkt i ovenstående tilkendegivelse atter GLF, IK og NAK til møde.

Ved mødet erklærede NAK, at organisationen ikke vil stille sig hindrende i vejen for, at en ny centralorganisation omfattende de to lærerorganisationer IK og GLF tilsammen danner en ny forhandlingsberettiget centralorganisation. GLF og IK tilkendegav, at de vil indlede en dialog vedrørende mulighederne for at danne en ny centralorganisation. Personaledirektoratet tilkendegav, at når den nye centralorganisation er defineret mht. vedtægter, grænseaftaler osv. vil Landsstyret se positivt på at tildele denne centralorganisation forhandlingsretten efter en godkendelse i Lønningsrådet. GLF tilkendegav dog, at de ikke på nuværende tidspunkt tillige var interesseret i at drøfte forhandlingsret for evt. fremtidige overenskomstansatte lærere.

Personaledirektoratet afventer således i skrivende stund GLF´s og IK´s tilbagemelding på, om det kan lykkes parterne at etablere en centralorganisation. Såfremt dette lykkes vil en sådan centralorganisation under visse forudsætninger kunne opnå forhandlingsret ved siden af NAK. Denne forhandlingsret berører imidlertid ikke 10. januar 1998 resultatet. Det er tillige Landsstyrets hensigt, at en sådan nye centralorganisation skal være forhandlingsberettiget ved en eventuel fremtidig overenskomstindgåelse på folkeskoleområdet.

For så vidt angår DLF´s blokade mod Grønlands Hjemmestyre behandlede Arbejdsretten i Danmark kun delvist sagen den 1. april 1998. Arbejdsretten afviste at tage stilling til spørgsmålet om blokadens lovlighed, hvilket således ikke er afklaret. Dommens nærmere begrundelse vil foreligge d. 20. april 1998.

Den opståede konflikt er atypisk på følgende områder:
  • Da Landsstyret ikke har hovedaftale med DLF, er her intet fagretligt system i Grønland, der kan løse konflikten. DLF har jo netop overgivet forhandlingsretten til NAK, hvorfor gældende hovedaftale siden 1992 er den Landsstyret har indgået med NAK.
  • Da GLF ikke er en forhandlingsberettiget centralorganisation, kan Tjenestemandsretten ikke behandle sagen om opsigelse af tilsagnstillægene, uanset om her måtte være tale om et kollektivt kampskridt. Såfremt Landsstyret uden videre havde indgået en hovedaftale med GLF, efter dennes eksklusion af NAK, ville Landsstyret gøre sig skyldig i Hovedaftalebrud i forhold til NAK.
Dette betyder, at Landsstyret har meget begrænsede muligheder for at løse konflikterne. De tiltag Landsstyret har iværksat ligger således alle inden for rammerne af lovgivningen og indgåede aftaler.

Dertil kommer, at det er Landsstyrets holdning, at konflikter af den heromhandlede art klart bør løses via dialog mellem parterne. Dette særligt da såvel løsningsmetode som resultater af den aktuelle konflikt vil få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens forhandlingsstruktur på det offentlige arbejdsmarked.

Hvad angår konflikten med DLF har også denne været søgt løst via dialog. Dette lykkedes som bekendt ikke, hvorfor Landsstyret var nødsaget til at anlægge sagen for Arbejdsretten. Hertil kommer at det er Landsstyrets klare opfattelse, at konflikter i Grønland bør løses i samarbejde med relevante og kompetente organisationer, der er hjemmehørende her i landet.