En udenrigspolitik, der gavner Grønland

At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan

Torsdag d. 25. oktober 2001
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: Fiskeri, Jagt, Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Bæredygtighed
Muligheder og udfordringer
Vi er en del af verdenssamfundet


Vi er i Grønland nødt til at forholde os til begrebet bæredygtighed. Det gælder indenfor områderne økonomi, sociale forhold og miljø. Det er nødvendigt, for at vi kan opnå gode resultater i det internationale samarbejdet.

Landsstyrets udenrigspolitiske arbejde kan aflæses i helt konkrete resultater. Når otte grønlandske studerende kan læse på universiteter i Europa og Nordamerika, er det et konkret resultat af vort arbejde. Da jeg sidste år underskrev en ny aftale med EU på 319 mio. kr., var det også et resultat af vores indsats. Vi oplever, at vor deltagelse i det internationale samarbejde giver os fremskridt og udvikling.

Vort samfund får et konkret udbytte af at samarbejde med udlandet. Gennem dette arbejde kan vi kan opnå viden, rettigheder og økonomiske fordele på en række områder. Det kræver imidlertid at vi engagerer os i arbejdet i de internationale organisationer over længere tid. Vi skal være aktive. Ellers får de andre lande ikke kendskab til Grønland, og så kan vi ikke påvirke beslutningerne i de internationale organisationer for samarbejde.

Samtidig er det nødvendigt, at Grønland har en høj troværdighed. Hvis vi ikke overholder de aftaler, vi indgår - hvem vil så indgå aftaler med os i fremtiden? Og vi kan ikke bare nøjes med at indgå de aftaler, der giver os fordele. Hvis vi ikke indgår i de forpligtelser, som verdenssamfundet anser for rimelige, så vil der ikke blive taget hensyn til vore interesser.

Bæredygtighed
Vi hører oftere og oftere begrebet "bæredygtighed" under møderne i de internationale organisationer. Når vi i dag taler om bæredygtighed, så taler vi både om økonomien, de sociale forhold og miljøet. Alle samfund skal hver især kunne udvikle sig til at klare sig selv gennem økonomisk vækst. Både de stærke og de svage grupper i verden skal kunne udvikle sig. Og endelig den mere traditionelle vinkel: At udviklingen skal ske på grundlag af en bæredygtig udnyttelse af de naturlige ressourcer. At arbejde med bæredygtighed på alle niveauer er en sund tankegang. Det er netop denne tankegang, der ligger til grund for Landsstyrets Strukturpolitiske Handlingsplan.

Muligheder og udfordringer
Verdens fokus på bæredygtighed giver os her i Grønland en række muligheder og udfordringer. Vi kan anvende begrebet for at opnå støtte for at standse forureningen af Arktis med tungmetaller. Landsstyret bruger bæredygtighedsbegrebet som argument for, at få fjernet forbuddet mod eksport af produkter af havpattedyr. Men det kræver naturligvis - og det kan være en udfordring - at vi kan dokumentere, at vores udnyttelse af naturens rigdomme er bæredygtig.

Grønlands image er helt afhængigt af, at omverdenen ser vores udvikling som bæredygtig. Hvis det bliver en almindelig opfattelse, at vi driver rovdrift på vore levende ressourcer, vil velviljen overfor vores rettigheder til hvalfangst med mere svinde ind. De rettigheder, vi kræver og ønsker som et særligt folk med særlige traditioner og livsvilkår, skal harmonere med vores egen adfærd.

I de konkrete forhandlinger kan vi risikere at blive mødt med modkrav om bæredygtighed. For eksempel kan man forestille sig, at EU en dag gør sine udviklingsmidler afhængige af, at de bruges bæredygtigt - eller måske endda afhængig af, at vi i andre forhold opfører os bæredygtigt.

Vi er en del af verdenssamfundet
Grønland er en del af verdenssamfundet. Det er vi, fordi verden kommer til os, selvom vi måtte vælge at vende den ryggen. Men hvad der er endnu vigtigere: Hvis Grønland vender ryggen til verden, går vi glip af en masse muligheder. Muligheder, der er nødvendige, hvis vi vil udvikle vores Hjemmestyre mod et Selvstyre.