Udenrigspolitisk Redegørelse - Del III

Landsstyrets Løbende Internationale Ressortsamarbejde

Lørdag d. 14. oktober 2000
Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
22. Fiskeri
22.1. NAFO- Northwest Atlantic Fisheries Organization
22.2. NEAFC ("North East Atlantic Fisheries Commission")
22.3. NASCO ("North Atlantic Salmon Conservation Organization")
22.4. NAFMC ("North Atlantic Fisheries Minister Conference")
22.5. NKO og NEF (Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål)
23. Fangst
23.1. Sælfangst mellem Canada og Grønland
23.2. Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler mellem Grønland og Canada (JCNB)
24. Erhverv
24.1. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)
24.2. Nordisk Embedsmandskomité for Regional Politik (NERP)
24.3. Vestnordenfonden
24.4. Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland om turismemæssige aspekter (SAMIK)
24.5. Nordisk Embedsmandskomité for Jord og Skovbrug (NEJS)
25. Arbejdsmarked
25.1. Udveksling af information og viden fra nordiske lande
25.2. ILO-konventioner
25.3. Nordjob Ordningen
26. Miljø og Natur
26.1. Nordisk Ministerråd for miljøspørgsmål
26.2. Arktisk Råd
26.3. Internationale konventioner og deklarationer
26.4. Internationale Organisationer


22. Fiskeri


22.1. NAFO- Northwest Atlantic Fisheries Organization
Strategi

Landsstyret virker fortsat på at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordvestatlantiske fiskeriorganisation "Northwest Atlantic Fisheries Organization" (NAFO). Organisationen består af følgende 17 medlemslande:

Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark (på vegne af Grønland og Færøerne), Estland, EU, Island

Japan, Korea, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Rusland, USA og Frankrig (på vegne af St. Pierre et Miquelon).

NAFO’s reguleringsområde og kompetence dækker farvandene udenfor 200 sømile - fiskerizonerne ved Canadas østkyst og USA’s nord-østkyst. Kompetencen omfatter alle fiskearter indenfor NAFO-området, undtagen arter som er reguleret ved andre konventioner.

På årsmødet i Lissabon i september 1998 blev det vedtaget at indføre pilotprojektet vedrørende kontrol og satellitovervågning som en permanent kontrolordning. Ordningen indebærer, at der skal være 100 pct. kontrollørdækning af alle fartøjer, der opererer i det NAFO-regulerede område (dvs. mindst én kontrollør skal være ombord under hele fangstrejsen). Senest med virkning fra den 1. januar 2001 skal fartøjerne tillige være udstyret med satellitbaseret overvågningssystem.

Dette krav gælder også for grønlandske fartøjer, som opererer i det regulerede område. De skærpede kontrolbestemmelser vil blive taget op til revision efter 2 år.

I det forløbne år har man fra Grønlands side aktivt deltaget i arbejdet af den fremtidige kvotefordeling og chartring af fartøjer.

Ressourceforbrug

Der afholdes et ordinært møde en gang om året, hvor der er tre deltagere fra Nuuk. Desuden afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa.

Tidsforbrug:

Tidsforbruget svarer til ca. ½ årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Deltagelse i NAFO åbner mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i NAFO- regulerede områder.

22.2. NEAFC ("North East Atlantic Fisheries Commission")
Strategi

Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, North East Atlantic Fisheries Commission, NEAFC har følgende 6 medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Polen og Rusland. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten uden for kyststaternes 200 sømilegrænse. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskerarter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFC-reguleringer er rødfisk, atlantoskandiske sild, makrel og blåhvilling.

NEAFC afholdt i november 1999 årsmøde i London. TAC´en for rødfisk blev ændret fra 153.000 tons til 120.000 tons. Fordelingen af rødfisk blev ændret i forhold til 1999 med 30.573 tons til Grønland.

På årsmødet i 1998 blev det endvidere vedtaget, at kontrolordningen for fiskeri i det NEAFC- regulerede område skulle træde i kraft med virkning fra den 1. juli 1999. Ordningen indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænse. Ordningen er baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmerne og NEAFC-sekretariatet. Grønland har således forpligtiget sig at indføre satellitovervågning af de fartøjer, som opererer i det NEAFC- regulerede område. Kravet om indførelse af satellitbaseret overvågningssystem træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2000. Grønland arbejder i øjeblikket på at indførelse af systemet.

Grønland har i det forløbne år deltaget i en række arbejdsgruppemøder om fordelingen af kvoten på blåhvilling. Grønland fisker ikke selv på den bestand, men allokerer 30.000 tons til EU i kraft af fiskeriprotokollen med EU. Arbejdsgruppemøderne fortsætter i efteråret 2000.

Ressourceforbrug

Der afholdes et ordinært møde en gang om året, hvor der er tre deltagere fra Nuuk. Desuden afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året. Årsmøder foregår i London og arbejdsgruppemøder foregår forskellige steder i Europa.

Tidsforbrug:

Tidsforbruget svarer til ca. ½ årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Deltagelse i NEAFC åbner mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i NEAFC- regulerede områder.

22.3. NASCO ("North Atlantic Salmon Conservation Organization")
Strategi

Forvaltningen i NASCO består af Rådet og herunder 3 regionale kommissioner: Den Nordøstatlantiske Kommission (EU, Danmark på vegne af Færøerne, Island, Norge og Rusland), den Nordamerikanske Kommission (Canada og USA) og den Vestgrønlandske Kommission, WGC, (Canada, EU, USA og Danmark på vegne af Grønland).

På årsmødet i 1999 gennemgik Grønland forløbet af laksefiskeriet i 1999. Såvel USA som Canada roste Grønland for forbedrede rapporteringsmetoder.

Med henblik på at belyse, hvordan byrderne er fordelt blandt WGC´s medlemmer i form af reducerede fangster, fremlagde Grønland et papir, som viser hvor meget de enkelte medlemmers fangster i antal af Multi-Sea Winter laks (laks der har haft mere end én vinter i havet) er faldet fra 1998 til 1999.

På årsmødet i 1999 blev der med henvisning til den biologiske rådgivning fra ACFM indgået en aftale om at fiskeriet ved Vestgrønland i 1999 og 2000 begrænses til internt forbrug, hvilket tidligere har været skønnet til at ligge omkring 20 tons. Kommerciel eksport af laks måtte ikke forekomme.

Grønland accepterede denne aftale, dels på grund af laksebestandens dårlige tilstand og dels med henvisning til, at der samtidig blev indgået en samarbejdsaftale mellem Canada og Grønland med henblik på at forbedre den videnskabelige prøveudtagning af laks i fiskeriet ved Grønland for 1999 og 2000. Aftalen dækker prøveudtagning i Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut og betyder, at Canada i to år vil stille to biologer til rådighed i en periode på 4 uger.

Der var enighed om at lade denne aftale fortsætte med henblik på fiskeriet i 2000. Idet man dog ikke på nuværende tidspunkt kunne nå til enighed om at aftalen skulle forlænges som gældende for 2001, besluttede man at afholde møder om dette spørgsmål, når den biologiske rådgivning foreligger forud for årsmødet i 2001, således at det kan blive afklaret inden årsmødet.

Der var enighed om ligeledes at videreføre den 2 årige samarbejdsaftale mellem Canada og Grønland om videnskabelige prøveudtagning af laks i fiskeriet ved Grønland, idet det blev bemærket, at USA også havde bidraget væsentligt til denne aftale, på trods af at USA ikke var part i aftalen. EU ville med henblik på årsmødet i 2001 undersøge mulighederne for deltagelse i denne aftale.

Med fortsættelse af den 2 årige aftale har Grønland fået en løsning, der giver mulighed for at fastsætte en kvote på 20 tons.

Ressourceforbrug

Der afholdes et ordinært møde en gang om året, hvor der er to deltagere fra Nuuk. Desuden afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa.

Tidsforbrug:

Tidsforbruget svarer til1/4 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Deltagelse i NASCO sikrer at Grønland kan være med til reguleringen af laksefiskeriet i Nordatlanten samt bevare historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønland har i de sidste to år sikret fiskeri til intern forbrug i Grønland.

22.4. NAFMC ("North Atlantic Fisheries Minister Conference")
Strategi

North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC) er en årligt tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagere er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada 1995, efterfølgende på Island, Færøerne og Norge.

Et formål med konferencerne - ud over diskussion af de udvalgte emner - er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten.

Traditionelt afsluttes konferencen med et communequé, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference.

Ressourceforbrug

Conferencen finder sted en gang om året, hvor der deltager to embedsmænd. Derudover afholdes der forberedelsesmøder i værtslandet.

Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk. Da Grønland var vært i 2000, blev der selvsagt brugt betydeligt flere ressourcer.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Landsstyremedlemmet for Erhverv var i år vært for det femte NAFMC i perioden 23.- 26. maj, 2000 i Ilulissat. Under denne konference drøftede fiskeriministrene følgende fire hovedemner: Forvaltning af fiskerikapaciteten, kontrol og håndhævelse, miljømæssige påvirkninger for havpattedyrene samt integration af bæredygtighedsprincippet i fiskeriforvaltningen.

I marginen af NAFMC drøftede fiskeriministrene USAs ønske om optagelse som medlem i NAFMC. Især Færøerne og Grønland argumenterede imod at USA skulle optages som medlem på grund af USA´s politik med hensyn til spørgsmål vedrørende havpattedyr samt at USA som økonomisk og politisk magtfaktor vil kunne tænkes at tilegne sig en rolle som styrende medlem i NAFMC. Konlusionen blev at der var enighed blandt medlemmerne om at USA ikke skal inviteres til næste konference, men at man ved en senere lejlighed vil kunne tage spørgsmålet op igen, således man eventuelt kan tilbyde USA observatør status i NAMFC.

Udover de officielle møder i Ilulissat var der sociale arrangementer med sejltur til Isbræen samt en helikoptertur til Eqi for gæsterne. Gæsterne var alle meget imponerede over Grønlands natur.

Den Europæiske Union meldte sig som værtsland for afholdelse af NAFMC 2001.

22.5. NKO og NEF (Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål)
Strategi

Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål blev etableret i 1962 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes fiskeriorganisationer og - forvaltning. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål drøfter konfliktområder samt løsningsmodeller i forholdet mellem fiskerierne i de nordiske lande og i forholdet mellem forvaltning og erhvervsudøvere indenfor de nordiske lande. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål udveksler gensidige informationer om fiskeriets udvikling i de nordiske lande og har hovedansvaret for planlægning og gennemføring af de Nordiske Fiskerikonferencer hvert 3. år. Formandskab og sekretariat for Kontaktorganet cirkulerer mellem landene og fra 1992 ligger det til arrangørlandet for det indeværende års møde.

Organisationer som har medlemsstatus i Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål (NKO) fra Grønland er følgende: Direktoratet for Erhverv, Grønlands Hjemmestyre, KNAPK,

Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland, APK, Den Grønlandske Havfiskeri

sammenslutning.

Ressourceforbrug

Der holdes omkring 4 samlinger om året forskellige steder i norden til konferencer og rådsmøder, hvor embedsmandskomiteerne i den forbindelse holder møde.

Tidsforbrug (overslag):

Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk.

23. Fangst


23.1. Sælfangst mellem Canada og Grønland
På et embedsmandsmøde mellem Canada og Grønland vedr. hellefiskefiskeri i december 1999 blev der på uformelt plan drøftet sælfangst. Forud for mødet havde Grønland rettet henvendelse til Canada for at indhente informationer om øget canadisk fangst af grønlandssæler og klapmydser i 1998 og 1999. Fangsten sker ud fra en ensidig canadisk kvotefastsættelse på fællesbestande af de nævnte arter på baggrund af anbefalinger fra ICES/NAFO.

På mødet blev der udvekslet informationer om landenes respektive fangst af grønlandssæler og klapmydser, fangstmetoder samt udnyttelse. Man gennemgik ligeledes de biologiske anbefalinger fra ICES/NAFOs arbejdsgruppe om grønlandssæl og klapmydser. Canadiernes fangst af grønlandssæler overstiger den af arbejdsgruppen anbefalede TAC.

De seneste tællinger og undersøgelser, som blev offentliggjort i foråret 2000 viste, at der findes omkring 5-6 millioner grønlandssæler og stigningen af bestanden er i balance nu. Denne er opnået ved, at der blev besluttet kvoter fra Canadisk side på mellem 250.000-275.000 grønlandssæler pr. år de sidste 3-4 år til kommerciel sælfangst, som var delvis subsidieret af de offentlige i Canada. Imidlertid har Canada besluttet i år at stoppe subsidierne og derved forventes der at fangsten vil blive væsentlig reduceret og grønlandssælbestanden vokse igen.

23.2. Fælleskommissionen om hvid- og narhvaler mellem Grønland og Canada (JCNB)
Fælleskommissionen mellem Grønland og Canada om hvid- og narhvaler har afholdt sit ordinære møde sidste gang i 1997, medens der i 2000 blev afholdt et organisationelt møde. Det organisationelle møde indeholdt et emne, nemlig at parterne afklarer spørgsmålet om NAMMCO’s rolle i anbefalingerne om de videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter i forhold til hvid- og narhvaler.

Canadierne er af den holdning, at NAMMCO slet ikke skal beskæftige sig med hvid- og narhvaler overhovedet, medens Grønland er af den holdning, at NAMMCO er fuld kompetent til at behandle hvid- og narhvaler generelt. Uenigheden er opstået med henvisning til, at der under NAMMCO’s årsmøde i 1999 blev behandlet videnskabeligt baserede anbefalinger om forskning, hvorunder forvaltningskomiteen noterede behovet for nødvendigheden med begrænsning af hvidhvalfangster med henvisning til, at fangsterne er årsag til bestandsnedgang. Denne anbefaling var alene rettet til Grønland og ikke til Canada, som ikke er medlem af NAMMCO.

På baggrund af forslag fra Grønland blev parterne i Fælleskommissionen enige om at høre i hver sit bagland om at der mellem JCNB og NAMMCO fortsættes med videnskabeligt baserede samarbejde på fællesbestande af hvid- og narhvaler. Det betyder, at NAMMCO eksempelvis stadig kan beskæftige sig med hvid- og narhvaler fra Østgrønland eller bestande i Vestgrønland, som man ikke er fælles om.

Det næste møde i Fælleskommissionen bliver afholdt i Canada i 2001.

24. Erhverv


24.1. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)
Strategi

Grønlands deltagelse i dette regionale projektsamarbejde i Nordatlanten begyndte i 1983, og har siden skabt mange virksomhedskontakter til Vestnorden og Norge. Landsstyret har sikret fuld deltagelse, idet samarbejdet er målrettet regionens (herunder Grønlands) primære erhvervsinteresser og yder støtte og netværkskontakt til netop den type virksomheder, der er fremherskende i regionen. Endvidere fordi netop denne type samarbejde over grænser bliver en stadig mere betydningsfuld faktor for erhvervsudvikling.

Samarbejdets 2. strategiprogram er under udarbejdelse for perioden 2000-2003.

Årets målsætning

Samarbejdet ledes af en bestyrelse, og i forbindelse med udpegningen af de nye bestyrelsesmedlemmer fra Grønland samt reorganisering af den administrative håndtering i Grønland har Landsstyret ønsket at forbedre tilknytningen til det erhvervspolitiske arbejde i Grønland og sammenhængen til det øvrige internationale samarbejde.

Ressourceforbrug

Alle omkostninger til deltagelse i rejser o.l. i forbindelse med samarbejdet dækkes af NORA, som således bidrager med DKK 70.000 til rejseomkostninger for en kontaktperson i Grønland.

Tidsforbrug

En kontaktperson i Hjemmestyrets centraladministration anvender ca. 20% af et årsværk i forbindelse med projektadministration, kontakt, rejser o.l. Herudover er det hensigten at etablere en kontaktgruppe af bl.a. repræsentanter fra flere direktorater, der skal træde sammen enkelte gange årligt.

En udflytning af sekretariatsbetjeningen til Vestnordenfondens sekretariat i Grønland er i øjeblikket under overvejelse.

Resultat af indsats

Grønlandske virksomheder, kommuner og institutioner deltager i konkrete udviklingsprojekter for over 10 mio. DKK, hvoraf knap halvdelen tildeles som støtte af NORA.

Kvalitativ effekt

Der er gennem deltagelse i samarbejdet skabt grundlag for en række konkrete udviklingssamarbejder for grønlandske virksomheder ligesom grønlandske kommuner, virksomheder og Grønlands Naturinstitut har fået gennemført større analyser o.l.

24.2. Nordisk Embedsmandskomité for Regional Politik (NERP)
Strategi

Igennem deltagelse i det nordiske regionalpolitiske samarbejde indgår Landsstyret i udvekslingen og udviklingen af den nyeste politik i de nordiske lande (og dermed også i EU), der er målrettet udviklingen af de enkelte regioner i landene gennem såvel generelle tiltag som specifikke regioners styrker. Endvidere styres gennem dette samarbejde det grænseregionale samarbejde, hvortil Nordisk Ministerråd tildeler i alt ca. 20 mio. DKK årligt, og endelig forhandles de politiske mål for Vestnordenfondens arbejde.

Den regionale politiske udvikling kan styrkes med tilknytningen til EU's grænseregionale samarbejde, der er EU's næststørste strukturpolitiske indsatsområde. Som deltager i det nordiske samarbejde har Landsstyret derfor direkte indflydelse på det nordiske grænseregionale samarbejde, Grønland er en del af samt skaber basis for deltagelse i EU's regionalpolitiske samarbejde (se Northern Periphery Programme).

Årets målsætning

Sikring af Grønlands interesser i den regionalpolitiske forskning på området, der danner grundlag for udvikling af nye regionssamarbejder i Norden og EU, samt kobling til NORA, særligt i forbindelse med deres udarbejdelse af en ny strategi. Endelig koordinering med nordisk indsats i flere andre sektorer, herunder erhverv, fiskeri, turisme, informationsteknologi.

Ressourceforbrug

Konkret omfatter deltagelsen 3-4 rejser årligt for én embedsmand til et af de nordiske lande. Endvidere deltagelse i et ministerrådsmøde med et landsstyremedlem samt en embedsmand.

Tidsforbrug

Ca. 3-5 uger årligt for én person.

Resultat af indsats

Gennem samarbejdet er der sikret en bevilling til samarbejde mellem Grønland, Færøerne, Island og Norge på knap 4,5 mio. DKK, hvilket er den største af de nordiske bevillinger til de grænseregionale områder. Bevillingen forvaltes gennem NORA.

Kvalitativ effekt

I forhold til det ordinære nordiske grænseregionale samarbejde har Landsstyret bidraget til sikring af arktiske og vestnordiske perspektiver i det nordiske regionalpolitiske samarbejde, der ellers trækkes i retning af et fokus på europæiske problemstillinger. Således er der fastholdt et fokus omkring spredt beboelse, global tilgængelighed, anvendelse af IT i små samfund samt turismeudvikling i småsamfund.

Endvidere har en mangeårig indsats i NERP for en adgang til EU's transnationale regionalprogram INTERREG medvirket til invitationen til direkte programdeltagelse i et kommende 6-7-årigt samarbejdsprogram på i alt ca. 350 mio. DKK (se Northern Periphery, del II, afsnit 13.5.).

Endelig er der på Grønlands initiativ skabt et samarbejde omkring turismeudvikling i småsamfund mellem regional- og erhvervssektorerne i Nordisk Ministerråd.

24.3. Vestnordenfonden
Strategi

Vestnordenfonden er en nordisk fond til fremme af erhvervsudviklingen i Vestnorden, og dens virkemidler er primært forskellige former for favorable lån til virksomheders etablering og udvikling og samarbejde med virksomheder i de øvrige vestnordiske lande. Grønland har deltaget i dette samarbejde siden starten i 1988, og adskillige virksomheder har modtaget betydelige lån. Landsstyret er repræsenteret gennem en repræsentant i bestyrelsen.

Landsstyret ser deltagelse i dette samarbejde som et supplement til projektsamarbejdet i NORA samt som adgang til attraktiv og langsigtet finansiering af udviklingen af de grønlandske virksomheder, der ellers i mange år har været vanskelig at skaffe.

Årets målsætning

Fondens arbejde forvaltes af en bestyrelse med en grønlandsk repræsentant, og fonden har herudover ansat en administrativ kontaktperson i Grønland. Det er Landsstyrets målsætning at sikre en øget synlighed af fondens muligheder i Grønland gennem etablering af et nærmere samarbejde med fondens lokale repræsentant om bl.a. det øvrige nordatlantiske samarbejde i NORA.

Ressourceforbrug

Grønlands deltagelse i bestyrelsesarbejdet finansieres af fonden.

Tidsforbrug

Deltagelse: to årlige bestyrelsesmøder.

Resultat af indsats

Der bevilges årligt flere lån til grønlandske virksomheder.

Kvalitativ effekt

Landsstyret har gennem de tidligere skabte rammer for hotelfinansiering skabt mulighed for turismen i Grønland for en bredere finansieringsadgang fra fonden. Endvidere har Landsstyret gennem arbejdet i NERP sikret en øget integration af fondens arbejde med det øvrige nordatlantiske samarbejde i NORA. I tillæg hertil har Landsstyret i samarbejde med fondens nytiltrådte direktør og Nordisk Atlantsamarbejde drøftet planer for konkret projekt- og finansieringskoordination i Grønland, der følges op af en tværfaglig, administrativ koordinering.

24.4. Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland om turismemæssige aspekter (SAMIK)
Strategi

En ny udbygget samarbejdsaftale gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002 blev underskrevet i november 1999.

Samarbejdsaftalen er styrket gennem en mere erhvervsmæssig orientering, for herved at sikre at udbyttet mellem landene ligestilles afhængigt af projekternes formål. Ydermere er samarbejdet udskilt på FFL2001 på en selvstændig post, hvilket tilkendegiver et øget fokus på samarbejde vedrørende turismemæssige aspekter.

Samarbejdsaftalen er udbygget med øget fokus og yderligere konkretisering i forhold til indsatsområderne uddannelse, kombinationsturisme, mellemfolkeligt samarbejde, markedsføring og analyse.

Årets målsætning

Målet med samarbejdet er udveksling og udvikling af de turismemæssige relationer samt at optimere udbytte og forvaltning af de tildelte midler.

Ressourceforbrug

Arbejdsgruppens omkostninger til rejser, ophold, diæter, dokumenterede administrative udgifter mv. afholdes af bevilligede midler fra de respektive lande. I 2000 er på finansloven afsat kr. 500.000 til samarbejdets projekter plus rejseomkostninger som en del af bevillingen til GT. På FFL2001 er afsat kr. 550.000 på en særskilt post.

Tidsforbrug

Direktoratet for Erhverv sidder som tilforordnet i arbejdsgruppen og der afholdes 2 årlige møder.

Resultat af indsatsen

Projektstøtte til en række konkrete aktiviteter og projekter inden for turismesektoren i Grønland.

Med indgåelse af den nye flerårige samarbejdsaftale bliver der i højere grad mulighed for såvel en mere langsigtet indsats som en mere handlingsorienteret indsats i relation til de behov, som vurderes af være tilstede.

24.5. Nordisk Embedsmandskomité for Jord og Skovbrug (NEJS)
Strategi

Det er Landsstyrets politik at effektivisere det grønlandske landbrug og gøre det mere konkurrencedygtigt. Landsstyret har ikke lagt sig endelig fast på en strategi for deltagelse i det internationale arbejde på landbrugsområdet.

Direktoratet for Erhverv har gennem et par år fulgt arbejdet i NEJS og deltager pt. i en arbejdsgruppe, der i forlængelse af Circumpolar Agricultural Conference på Island i 2001 arrangerer en konference, hvor arktisk landbrug står på dagsordenen.

Årets Målsætning

NEJS skal på sommermødet 2000 vedtage et nyt handlingsprogram gældende for 2001-2004, hvor bæredygtig jordbrug, bæredygtig skovbrug, genetiske ressourcer og biologisk mangfoldighed, fødevaresikkerhed og landsbyudvikling er hovedpunkter. Man har derudover vedtaget en miljøstrategi for jord- og skovbrug på baggrund af arbejdet med strategien for et holdbart Norden og dets nærområder.

Ressourceforbrug

Der afholdes 3-4 møder årligt i de forskellige nordiske lande, hvoraf Direktoratet for Erhverv deltager i 1-2 møder.

Tidsforbrug

Afhængigt af dagsorden og aktivitetsniveau i NEJS vil tidsforbruget være mellem 2-3 uger inklusiv rejser om året.

Resultat af indsatsen

Grønlands aktive deltagelse i NEJS vurderes at være stærkt medvirkende til, at nærområderne mod vest kom på dagsordenen i sektoren under Islands formandsskab.

Derudover er opnået adgang til viden om nordiske projekter inden for sektoren, informationer fra WTO, EU, FAO og andre internationale fora, herunder informationer om temaer, som er på dagsordenen internationalt - eksempelvis fødevaresikkerhed samt mange muligheder for netværksdannelse og uformelle drøftelser.

Effekten af indsatsen

Effekten af Grønlands deltagelse bør pt. ses i sammenhæng med Grønlands prioriteringer i forhold til forsøgene på en tættere integration mellem Jord & Skov, Fiskeri og Levnedsmiddelsektoren i NMR-regi under Danmarks formandsskab. Udviklingen betragtes som positiv, da det kan nedsætte omkostningerne i forbindelse med deltagelse samt give et større helhedssyn med koblingen mellem områderne.

Grønlandsk deltagelse i landbrugssamarbejdet bør nøje afpasses dagsordenen, idet politisk relevans vurderes at kunne variere stærkt med Formandsskabet.

25. Arbejdsmarked


25.1. Udveksling af information og viden fra nordiske lande
Der samarbejdes løbende med Danmark omkring rådgivning og udveksling af viden til udvikling af arbejdsmarkedsområdet.

Rammeaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og det danske arbejdsministeriet, underskrevet i Nuuk i maj 1999, har styrket samarbejdet på en lang række områder, såsom udveksling af personale mellem danske og grønlandske arbejdsmarkedsinstitutioner, etableringen af IT-arbejdsformidling i Grønland er ved at blive realiseret. Derudover er der taget skridt til styrkelse af samarbejdet på arbejdsmiljøområdet, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal foretage en vurdering af mulighederne for overdragelse af arbejdsmiljøområdet fra den danske stat til grønlands hjemmestyre.

Endelig underbygger rammeaftalen det internationale samarbejde. Der er således lagt vægt på Grønland og Danmarks samarbejde i forhold til programmer og projekter indenfor det nordiske område, samt i forhold til EU i forbindelse med revision af OLT aftalen.

For at gøre brug af udvalgte nordiske landes erfaringer er der i 1998/1999 foretaget studiebesøg til henholdsvis, Norge, Island og Danmark. Af særlig interesse for reformarbejdet i Grønland er den norske rammelov, og samspillet mellem arbejdsmarkeds- og den sociale lovgivning, samt Islands opbygning af et regionalt arbejdsformidlingssystem.

25.2. ILO-konventioner
I 1996 blev foretaget en kortlægning af hvilke konventioner, der er gældende i Grønland af Danmarks kontoret, som viste at 25 ILO konventioner med relevans for arbejdsmarkedsområdet var gældende for Grønland. Det har dog vist sig, at der eksisterer forskellige opfattelser af hvornår en konvention er gældende for Grønland. Fortolkningen af dette bliver undersøgt i et samarbejde mellem Arbejdsmininsteriet, Danmarkskontoret og ISP og der er ved at blive skabt større klarhed på området, også i relation til at vurdere, hvilke konventioner der kan have relevans for Grønland.

ISPs arbejdsmarkedsafdeling har ansvaret for årlige indrapportering til konventioner, der er relateret til arbejdsmarkedsområdet og i 1999 er der blevet foretaget indrapportering til ILO for følgende konventioner: Konvention nr.29 angående tvunget eller pligtmæssigt arbejde Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig Konvention nr. 122 om beskæftigelsespolitik Konventionen nr. 169 vedr. oprindelige folk Til 13. rapport til komiteen for eliminering af Race diskrimination Vedr. Danmarks periodiske rapporter til FN konventioner om menneskerettigheder Der foregår i forhold til den internationale folkeret en stadig harmonisering af regelsæt som kan virke blokerende for den frie udveksling af varer og arbejdskraft, herunder arbejdskraftens frie bevægelighed. Uanset om Grønland ikke er medlem af EU vil dette område få en stigende betydning for samarbejdet i forskellige internationale fora, samt have en direkte indflydelse på lovgivningsområdet. Derfor er det nødvendigt at overveje revision af ILO konventioner og nordiske aftaler på arbejdsmarkedsområdet, som på den ene side sikre principperne i den nationale lovgivning og på den anden side hænger sammen med udviklingen i den internationale folkeret.

Dette gør sig også gældende i forhold til en iværksat revision af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning, hvor der er lagt op til ændringer i forhold til de konventioner som Grønland på nuværende tidspunkt er tilsluttet.

25.3. Nordjob Ordningen
Nordjob ordningen er fra Landsstyrets Sekretariats udenrigskontor blevet overeført til Direktoratet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked i 1999. Med hensyn til antallet af Nordjobbere har Nordjob ordningen siden begyndelsen haft som målsætning, at få 8 Nordjobbere til landet, samt at sende 8 Nordjobbere til andre nordiske lande. Set i forhold til den ønskede øget udveksling mellem Nordiske lande er målet fremover at komme op på 20 unge Nordjobbere om året. For at komme op på det ønskede niveau, vil der igennem det nordiske samarbejde blive arbejdet for at de økonomiske rammer udvides, da der på nuværende tidspunkt ikke er ressourcer til at realisere det ønskede mål. Derudover begrænses mulighederne bl.a. af at kollegieindkvarteringsmulighederne har været begrænsede.

26. Miljø og Natur


26.1. Nordisk Ministerråd for miljøspørgsmål


26.1.1. Hav- og Luftgruppen
Strategi

I en lang periode har Grønlands aktive deltagelse i miljøarbejdsgrupperne under Nordisk Ministerråd været meget sporadisk, og arbejdet har således i perioder været begrænset til at holde sig løbende orienteret om, hvad der sker i de enkelte grupper gennem modtagelse af materiale fra disse. Den svingende indsats har udelukkende været begrundet i en periodevis mangel på personalemæssige ressourcer. I løbet af det sidste år er der dog sket en ændring i denne situation således, at det har været muligt i højere grad også at bruge kræfter på det nordiske arbejde.

Der har igennem de seneste år været en del international fokus på hav- og luftforureningen i Arktis, da undersøgelser har vist, at der specielt i disse egne sker en ophobning af en lang række skadelige stoffer i mennesker og dyr, som udelukkende må tilskrives den grænseoverskridende hav- og luftforurening, idet der ikke lokalt findes væsentlige forureningskilder, der bidrager til denne ophobning. På denne baggrund har man fra Grønlands side i 2000 valgt at gå aktivt ind i arbejdet i Hav- og Luftgruppen.

Årets målsætning

Gennem deltagelse i arbejdsgruppens møder på henholdsvis Færøerne og Island i maj og august 2000 forventes det, at Grønland på sigt kan få en større medindflydelse på hvilke projekter omkring hav- og luftforureningen, der støttes med nordiske projektmidler således, at der også medtages projekter med relevans for Grønland.

Ressourceforbrug

To rejser til Færøerne og én rejse til Island.

Tidsforbrug (overslag)

5 uger på årsbasis (incl. rejsetid, mødedeltagelse og -forberedelse)

I relation hertil bør det tilføjes, at der visse år vil blive brugt mere tid end ovenfor anført, idet de deltagende lande skiftes til at være vært for møderne.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

P.t. er der ikke tilført det grønlandske samfund konkrete ressourcer som resultat af deltagelse i arbejdsgruppen.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Ved en mere aktiv deltagelse i det nordiske miljøsamarbejde omkring hav- og luftforurening forventes det, at Grønland på sigt vil opnå større viden om og eventuelt større medindflydelse på det internationale arbejde med konventioner vedrørende hav- og luftforurening.

Desuden etableres der et netværk til de øvrige lande i Norden, som forventes at kunne være til gavn for Grønland, idet én af målsætninger for Hav- og Luftgruppen er, at der inden for gruppen udveksles information og erfaringer om nationale tiltag til begrænsningen af hav- og luftforureningen.

26.1.2. Natur- og friluftslivsgruppen
Strategi

Deltage i de projekter som har speciel relevans for grønland, og samtidig påvirke arbejdet i gruppen således, at arktiske forhold behandles med en vis vægt.

Årets målsætning

Deltage i projekterne: Natur i Nord - projekt Et projekt om naturfredning, som vil blive afrapporteret med en bog på 8 sprog, der skal vække bred interesse for naturen i Norden. Vådområder og Ramsarkonventionen Et projekt der beskriver den fællesnordiske indsats for vådområdebeskyttelse. Følges op med informationsmateriale, der også kan bruges i Grønland (se desuden under Ramsarkonventionen). Erosion og overgræsning. Et projekt der skal udarbejde informationsmateriale til brug for landbrugserhvervet om erosion og overgræsning. Ressourceforbrug

2 nordiske rejser og afholdelse af møde i Nuuk for Natur og Friluftslivsgruppen. Deltagelse i projekterne betales af nordiske midler..

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 6 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Projekterne vil bl.a udarbejde informationsmateriale, der kan bruges i Grønland.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Grønlands Naturbeskyttelse får et løft, idet den ses i sammenhæng med naturbeskytelsen i resten af Norden. Samtidig opbygges der kompetance i Direktoratet for Miljø og Natur. Endelig vil slutprodukterne fra projekterne profilere Grønland og grønlandsk naturbeskyttelse udadtil.

26.1.3. Handlingsplan for naturbeskyttelse i den arktiske del af Norden
Strategi

Handlingsplanen er et konkret resultat af Natur og Friluftsgruppens fokusering på Arktis. Handlingsplanen blev godkendt af de nordiske miljministre i august 1999, og skal følges op med de prioriterede projekter og indsatsområder over de næste 3-4 år.

Årets målsætning

Deltage i de projekter som har fundet finansiering i år 2000: Lokal Agenda 21 i Arktis. Udviklingsprojekt som sammenkobler forvaltninger og kommuner i Grønland, Island og Svalbard. Natur- og kulturmindeovervågning i Arktis. Udviklingsprojekt som sammenkobler forvaltninger i Grønland, Island og Svalbard. Miljø og turisme. Udviklingsprojekt som sammenkobler forvaltninger og turisterhvervet i Grønland, Island og Svalbard. Miljøundervisning i Arktis.Udviklingsprojekt som sammenkobler forvaltninger og undervisningsmiljøer i Grønland, Island og Svalbard. Udover ovennævnte projekter er der søgt penge til flere fælles forskningsprojekter, bl.a. om spættet sæl, effekten af trawling og skrabning o.a.

Ressourceforbrug

Deltagelse i styringen af projekterne og deltagelse i selve projekterne financieres af nordiske midler.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 10 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Grønland får del i udviklingsarbejder, der som minimum bliver financieret med 2,3 millioner kr. alene i år 2000 af Nordisk Ministerråd.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Alle projekter, der er sat igang, har været højt prioriteret af Direktoratet for Miljø og Natur, og der er store forventninger til, at de kan give et betydeligt løft til tværsektorielt natur- og miljøbeskytelsesarbejde i Grønland.

26.2. Arktisk Råd


26.2.1. ACAP,Arctic Council Action Plan
Strategi

Arctic Council Action Plan (ACAP) er et forslag som er fremsat af Norge som opfølgning på til Arktiske miljøministres møde i Kirkenes i 1997, hvor man vedtog en række ting der skulle gøres som en konsekvens af den første moniteringsrapport. ACAP skal således fastlægge procedurerne for hvorledes de arktiske lande skal samarbejde omkring: Forureningsbekæmpelsesprojekter (i.f.eks. Rusland) Fremme nye internationale konventioner der har til formål at stoppe for udledning af giftige stoffer til naturen At udforme nye protokoller til eksisterende konventioner, således at flere giftstoffer kan komme på listen over stoffer der er forbudt at udlede. Grønland har sammen med Danmark arbejdet for at der under Arktisk Råd blev oprettet en særlig gruppe af embedsmænd, der skulle være ansvarlige for de konkret projekter, samtidig med at de skulle komme med yderligere forslag til opfølgning at AMAP- rapporten.

Årets målsætning

Hvordan den formelle ramme omkring ACAP arbejde bliver formentlig først fastlagt på Arktisk Råds udenrigsministermøde i oktober 2000 i Alaska.

Ressourceforbrug

Ikke afdækket

Tidsforbrug (overslag)

Ikke afdækket

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Ikke afdækket

26.2.2. AMAP, Arctic Monitoring and Assessment Programme
Strategi

Indenfor det arktiske moniteringsprogram (AMAP) har man i 1999-2000 fået fastlagt rammerne for den miljøovervågning, der skal ske i de kommende 5 år. Programmet består dels af de elementer, der var i de første 5 års program dels af enkelte nye emner.

Årets målsætning

Fra grønlandsk side har man i det fortsatte program lagt vægt på at styrke det overvågningsprogram, som har direkte relation til den kost, der er den almindelige i Grønland d.v.s. havpattedyr. I Grønland deltager Grønlands Naturinstitut i den praktiske prøveindsamling, og ASIAQ er også søgt inddraget i luftmoniteringsdelen. Når det gælder programmet for prøvetagning fra mennesker, bl.a blodprøver, sker dette i samarbejde med det grønlandske sundhedsvæsen.

Ressourceforbrug

2 nordiske rejser.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 3 uger AC tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Gennemførelse af overvågningsprogrammet sker under ledelse af Miljøstyrelsen i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur. Moniteringen finansieres over den arktiske del af det danske DANCEA-program.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

I det internationale AMAP-program består de nye elementer i en forøget interesse for POP’er, ligesom der er øget fokus på forskning om ozonnedbrydning og klimaændringer og deres betydning for det arktiske område.

26.2.3. EPPR,Emergency Prevention, Preparedness and Response
Strategi

Direktoratet for Miljø og Natur samt en repræsentant for Råstofdirektoratet, ansat i Energistyrelsen, deltager i arbejdsgruppens årlige møder under Arktisk Råd. EPPR beskæftiger sig med forebyggelse og bekæmpelse af ulykker og katastrofer i arktiske områder, herunder især bekæmpelse af olieforureninger.

Arbejdsgruppens mål er at forberede handlinger, som kan minimere følgerne af uheld i det arktiske område, samt at forbedre beredskabsplaner på lokalt, nationalt, regionalt og internationalt niveau, samt at forbedre kvaliteten af beredskaber, så de svarer til eksisterende trusler.

Årets målsætning At udarbejde et ’Circumpolar Map of Resources at Risk’, der tager hensyn til dyrelivet i de områder, som er mest sårbare over for et olieudslip. Kortet dækker det arktiske område. At udarbejde en analyse af regionale og internationale aftaler for at identificere eventuelle mangler i det juridiske grundlag. At udarbejde en hjemmeside for at oplyse om arbejdsgruppens funktion og arbejde. Ressourceforbrug

1 nordisk rejse.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 2 uger AC tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Ikke afdækket

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Norge leder projektet ’Circumpolar Map of Resources at Risk’, som forventes afsluttet 1. september 2000. ’Akvaplan-Niva’, et norsk firma fra Tromsø, er leverandør på dette projekt. Danmark/Grønland støtter med 8.000 USD, som er betalt af Miljøstyrelsen. Danmark/Grønland som er i færd med at udarbejde et ’Sensitivity Mapping’-projekt, har meddelt arbejdsgruppen, at data for dette projekt først vil foreligge i sommeren 2000. EPPRs ’Circumpolar Map’ bruger kriterier som er baseret på risici, som har international konsekvenser. Arbejdsgruppens arbejde er forsinket pga. sen indlevering af information fra USA, Canada, Island og Rusland. Projektet forventes derfor først afsluttet i begyndelsen af 2001. Som følge heraf har Danmark/Grønland informeret arbejdsgruppen om, at data vedr. Grønland vil blive indsendt i overensstemmelse med denne frist.

Canada, som leder analysen af regionale og internationale aftaler, har arbejdet hårdt på at færdiggøre dette. Alle landene er enige om, at det nu er tid til at afslutte projektet. På det seneste møde blev en undergruppe etableret med det formål at hjælpe med at afslutte projektet. En to-siders rapport vil blive fremsendt til ’Senior Arctic Officials’ (SAO). Rapporten vil konkludere, at der ikke er fundet ’huller’ i de internationale aftaler.

EPPRs hjemmeside varetages af USA, som har formandskabet for det Arktiske Råd. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvem som varetager hjemmesiden, når Finland overtager formandskabet af Arktisk Råd. En mulighed er at lade FNs miljøorganisationsafdeling i Norge (UNEP-Arendal) forestå dette. UNEP-Arendal administrerer i forvejen hjemmesider for de andre arbejdsgrupper.

26.2.4 PAME, Protection of the Arctic Marine Environment
Strategi

Direktoratet for Miljø og Natur samt en repræsentant for Råstofdirektoratet, ansat i Energistyrelsen, deltager i arbejdsgruppens 2 årlige møder. PAME (Protection of the Arctic Marine Environment) beskæftiger sig med beskyttelse af det arktiske havmiljø.

PAME arbejdsgruppen arbejder med politik og aktiviteter i forbindelse med beskyttelse af det arktiske havmiljø fra aktiviteter på land og til havs. Forholdsreglerne består i at koordinere handlinger, programmer, og vejledninger som understøtter de eksisterende international aftaler.

Årets målsætning At søge en tidlig implementering i den første fase af ’Regional Program of Action’. At støtte udvikling og gennemførelse af det russiske ’National Programme of Action (NPA- Arctic)’. At rapportere om implementeringen af ’Arctic Offshore Oil and Gas Guidelines’ samt vurdere om disse retningslinier er fyldestgørende. At vurdere nuværende og potentielle shipping aktiviteter for at kunne bestemme, hvorvidt yderligere arbejde er påkrævet. At vurdere tilstrækkeligheden af de nuværende internationale aftaler vedrørende beskyttelse af det arktiske havmiljø. Ressourceforbrug

1 nordisk rejse.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 2 ugers AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Der er ikke tilført det grønlandske samfund konkrete ressourcer.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Fortsat promovering af gennemførelsen af det russiske ’NPA-Arctic’ ved at sikre fremdriften i GEF PDF-B projektet. Dette projekt omfatter 7 af de 38 aktiviteter i ’NPA-Arctic’.

Fortsat promovering af anvendelsen af ’Offshore Oil and Gas Guidelines’ og tage initiativ til at vurdere deres brug og deres effektivitet.

Støtte til en ’Circumpolar Marine Workshop (CMW)’ med Intetnational Union for Conservation of Nature and Natural Resources (IUCN) og Conservation of the Arctic Flora and fauna arbejdsgruppen (CAFF) for at undersøge det praktiske arbejde med at promovere bevarelse, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

At udarbejde en shipping analyse for at kunne klarlægge, hvorvidt en yderligere vejledning påkræves. En af aktiviteterne er arbejdet med Polarvejledning for shipping. Den udarbejdes sammen med ’International Maritime Organisation’ (IMO). Miljøstyrelsen har med bistand fra Royal Arctic Line A/S fremsendt oplysninger om shipping-aktiviteter til og fra Grønland. Norge leder projektet. Data fra nogle lande mangler stadig at blive inkorporeret. Arbejdet med projektet vil derfor fortsætte de kommende måneder.

26.2.5. CAFF, Conservation of Arctic Flora and Fauna
Strategi

Grønland har deltaget aktivt i arbejdsgruppen for beskyttelse af flora og fauna i Arktis (CAFF) siden arbejdsgruppens start. Dels for at gøre Grønlandske naturbeskyttelsesideer gældende i et arktisk forum, dels for at trække på den ekspertice der findes i andre arktiske lande. Samarbejdet er nødvendigt, dels da Arktis er en region der kræver en samlet stillingtagen til naturbeskyttelsesbehov, dels da Grønland deler grænseoverskridende levende ressourcer med andre arktiske lande.

Årets målsætning

Deltage i CAFF-management- og årsmøder for at gøre Grønlandske synspunkter gældende. Deltage i de forskellige projekter om havfugle, fredede områder, overvågning, effekten af klimaændringer o.a.

Ressourceforbrug

5 rejser til andre lande i Arktis.

Tidsforbrug (overslag)

10 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Der tilflyder ikke direkte det Grønlandske samfund ressourcer til opfyldelse af CAFF-arbejdet, men der bevilges ca. 4,5 millioner kr fra MIFRESTA i år 2000 til CAFF relevante projekter.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

CAFF arbejdet har i mange sammenhænge været løftestang for ekstern financiering af i Grønland relevante projekter. Derudover giver det fælles arbejde med de andre arktiske lande forvaltningen et kvalitetsløft i arbejdsindsats, men også i implementering af naturbeskyttelsen.

26.3. Internationale konventioner og deklarationer


26.3.1. FN’s klimakonvention
Strategi

Klimakonventionen, der regulerer udslip af drivhusgasser, blev i december 1993 ratificeret af Danmark efter forudgående høring af Hjemmestyret. Grønland blev automatisk omfattet af konventionens forpligtigelser.

Som opfølgning på Klimakonventionen blev der i 1997 indgået en aftale i Kyoto (Kyoto-protokollen) om - som et første skridt - at reducere industrilandenes udledning af drivhusgas i perioden 2008-2012 med mindst 5% i forhold til niveauet i 1990. Hjemmestyret havde en deltager med i den danske delegation, og Danmark påtog sig her en reduktionsforpligtigelse på 8%.

Landsstyret har nu modtaget en officiel anmodning fra Danmark om Hjemmestyrets udtalelse i forbindelse med, at Danmark ønsker at ratificere Kyoto-protokollen.

Årets målsætning

På Landstingets efterårssamling 2000 vil der blive taget politisk stilling til, hvorvidt Grønland skal omfattes af Kyoto-protokollen. Hvis det bliver et ja, skal protokollens krav implementeres i den grønlandske lovgivning.

Endvidere vil der være grønlandsk deltagelse i den danske delegation til det næste forhandlingsmøde i Haag i november 2000.

Ressourceforbrug

x rejser til Haag.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 3-4 måneder (AC-tid)

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Ikke afdækket

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Grønland arbejder på lige fod med øvrige lande om at bidrage til en CO2reduktion og yder formentlig hermed sit bidrag til at mindske virkningerne af en global opvarmning.

26.3.2. N/ECE-protokoller om tungmetaller og POP’er
Strategi

De to protokoller om henholdsvis tungmetaller og POP’er (persistente organiske forureningsstoffer), som har til hovedformål at begrænse luftforureningen stammende fra de tre tungmetaller bly, kviksølv og cadmium samt en række organiske stoffer, er udarbejdet i FN/ECE-regi under konventionen om langtrækkende grænseoverskridende forurening fra 1979, som er en rammekonvention, hvis formelle forpligtelser er af begrænset omfang. Yderligere forpligtelser med henblik på konkret opfølgning af målsætningerne indeholdes i protokoller.

Årsagen til, at landsstyret har fundet det væsentligt, at også Grønland omfattes af disse protokoller, er, at undersøgelser har vist, at der specielt i de arktiske egne er sket en ophobning af disse stoffer i mennesker og dyr til trods for, at der her ikke findes væsentlige forureningskilder. Stofferne kan være årsag til en række sygdomme og skader, herunder bl.a. nedsat reproduktionsevne samt forringelse af den psykisk og fysisk udviklingsevne. Derfor har man i forordet til POP-protokollen erkendt, at de arktiske egne og især disse egnes oprindelige befolkning er særligt udsatte.

Årets målsætning

På den 4. Paneuropæiske miljøministerkonference, der blev afholdt i Århus i 1998 underskrev Danmark de to protokoller. Forud for den danske ratifikation af protokollerne modtog landsstyret i efteråret 1999 en officiel anmodning fra Danmark om, at Grønlands Hjemmestyre tog stilling til om, der ved ratifikationen skulle tages forbehold for Grønland. Denne anmodning blev politisk behandlet under Landstingets forårssamling i 2000, hvor det blev besluttet, at der ikke skulle tages forbehold for Grønland.

Ressourceforbrug

Der er i 2000 ikke anvendt midler til rejser o.l. i relation til de to protokoller.

Tidsforbrug (overslag)

Skønsmæssigt er der for 2000 anvendt ca. 3 måneder (AC-tid)

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Generelt opfattes rigsfællesskabet som en samlet enhed i relation til både konventionen og de to protokoller, mens det er Danmark, der overordnet set varetager rigsfællesskabets interesser, men vurderingen af særlige grønlandske forhold vil blive foretaget i samråd med Grønlands Hjemmestyre, og med videst muligt hensyn til Grønlands ønsker.

Det er således Danmark, der har ansvaret for den internationale afrapportering, og emissioner fra forureningskilder i Grønland vil derfor indgå i rigsfællesskabets samlede regnskab. Dog skal Grønland bidrage med de nødvendige emissionsdata, samt tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Med sin ratificering af POP- og tungmetalprotokollerne har Grønland skabt sig en troværdig basis, hvorfra der internationalt kan arbejdes videre for at minimere den grænseoverskridende forurening.

26.3.3. Man and Biosphere
Strategi

Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland har siden 1977 været nomineret som "Man and Biospherereserve" (biosphærereservat) i medfør af en UNESCO konvention hvis formål det er, at beskytte og udvikle repræsentative dele af verdens natur i tæt samarbejde med lokalbefolkningen.

Årets målsætning

Arbejdet med biosphærereservatet i Nord- og Nordøstgrønland er indtil 1999 foretaget af danske myndigheder og personer. I år 2000 har Direktoratet for første gang deltaget i et UNESCO møde om biosphærereservater for at få førstehåndskendskab til relevansen for Grønland.

Ressourceforbrug

Én rejse til Danmark. Den danske UNESCO-komite har betalt de resterende udgifter.

Tidsforbrug (overslag)

3 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Ikke afdækket

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Grønland har p.t fået så god indsigt i Biosphærereservaternes betydning, og har udarbejdet en projektskitse, som skal skaffe ekstern financiering til yderligere arbejde bl.a. for at belyse eventuelle ressourcer, der kan hentes fra UNESCO til gavn for lokalbefolkningen.

26.3.4. Washingtonkonventionen - CITES
Strategi

Washingtonkonventionens formål er at kontrollere handel over grænserne med truede planter og dyr. For en række af de arter der udnyttes i grønland - f.eks. finhval, vågehval, isbjørn, hvalros, narhval og hvidhval - skal handel med produkter af disse dyr følge konventionens regler.

Årets målsætning

Da de nævnte arter kan udnyttes fuldt lovligt i Grønland, er produkterne fra dyrene også fuldt lovlige. Derfor har konventionens regler ingen effekt på ressourceudnyttelsens størrelse, og som en konsekvens af dette, må arbejdet med konventionens regler indrettes således, at køberne (turister) af produkter af disse dyr får så få problemer som muligt, når de krydser grænser. Hele administrationen af nødvendige eksporttilladelser er derfor ved at blive lagt om, således at turisterhvervet og turister kan blive bedre serviceret.

Ressourceforbrug

Tidsforbrug (overslag)

3 måneder AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Projektet med omlægning af CITES-administrationen er støttet af MIFRESTA med 0,7 millioner kr.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Turister vil fremover kunne få eksporttilladelser lokalt, der hvor de køber grønlandsk kunsthåndværk. Dermed kan de rejse hjem uden at få en god oplevelse i Grønland ødelagt af toldmyndigheder som passeres på hjemrejsen.

26.3.5. Ramsarkonventionen
Strategi.

Ramsarkonventionen skal sikre bevarelse og "wise use" af verdens vigtigste vådområder. I Grønland er der nomineret 11 områder, som er godkendt af Landstinget, men hvor beskyttelse ikke er implementeret i grønlandsk lovgivning endnu.

Årets målsætning

Ved nomineringen af områderne havde disse alle stor betydning. Dette kan have ændret sig i dag. Derfor er der brug for en ajourført viden, og der er brug for viden som kan lette implementeringen i nødvendig lovgivning, og som kan sikre "wise use". Dette sker bl.a. ved deltagelse i et nordisk projekt (se under Natur og Friluftslivsgruppen), og dels ved et projekt der indsamler al tilgængelig viden om områderne.

Ressourceforbrug

Tidsforbrug (overslag)

3 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Ramsar projekt som udføres af Danmarks Miljøundersøgelser er støttet af MIFRESTA med 0,12 millioner kr. Deltagelse i nordisk projekt er financieret af nordiske penge.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Der sker en opbygning af viden i direktoratet for Miljø og Natur, som skal sikre beskyttelse af de nominerede Ramsarområder.

26.3.6. Biodiversitetskonventionen
(dog ikke § 8 om oprindelige folk)

Strategi

Biodiversitetskonventionen skal sikre bevarelse af levesteder, arter og genetiske ressourcer. Derudover sikrer den lokalbefolkninger og oprindelige folk retten til at udnytte de levende ressourcer i deres område og retten til udnyttelse af genetiske ressourcer.

Årets målsætning

At opfylde den første af Biodiversitetskonventionens forpligtigelser, nemlig udarbejdelse af et oversigt over levesteder og arter i Grønland, samt analysere om naturbeskyttelsen kan sikre levesteders og arters fortsatte beståen. Dette er foretaget af Grønlands Naturinstitut, som både har udarbejdet et "assessment" af biodiversitet, og en "gap-analyse" af naturbeskyttelsen.

Ressourceforbrug

Tidsforbrug (overslag)

2 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Til genneførte projekter på Grønlands Naturinstitut er støttet med 1,2 millioner af MIFRESTA.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Efter at der er dannet et overblik over biodiversiteten i Grønland skal der udarbejdes en strategi som kan sikre bevarelsen. Dette vil være forarbejdet til en Grønlandsk naturbeskyttelseslov.

26.3.7. Agenda 21
Strategi

I medfør af Rio-deklarationen og Agenda 21, der blev underskrevet af en række lande i 1992, skal alle menneskets aktiviteter angående ressourceudnyttelse gøres så bæredygtige som muligt. Samtidigt skal diskusioner og beslutninger ske på det lavest relevante niveau, således at det er det lokale niveau, der sidder med både rettigheder og forpligtigelser.

Årets målsætning

At opstarte en diskussion angående Agenda 21 i Grønland. Dette vil bl.a. også være påkrævet, hvis Grønland skal leve op til Statsministerdeklarationen og det fællesnordiske arbejde vedrørende et bæredygtigt Norden. Direktoratet for Miljø og Natur har derfor været Sisimiut Kommune behjælpelig med opstart af et Agenda 21 projekt, ligesom Sisimiut Kommune og DMN deltager i et fællesnordisk arbejde angående lokal Agenda 21 (se Handlingsplan for Naturbeskytelse i den Arktiske del af Norden).

Ressourceforbrug

Tidsforbrug (overslag)

4 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Agenda 21 projekt i Sisimiut er støttet af MIFRESTA med 0,5 millioner kr. Deltagelse i det nordiske projekt er financieret af Nordiske midler.

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Erfaringer fra dette første projekt vil være værdifulde før der forhåbentlig laves andre lignende projekter i andre dele af Grønland.

26.4. Internationale Organisationer


26.4.1. IUCN
Strategi

Grønland og grønlandske deltagere har i en lang årrække deltaget i forskellige IUCN sammenhænge, dog uden at det har hvilet på en langsigtet sammenhængende politik udstukket af landsstyret. Indsatsen har udelukkende været rettet udadtil f.eks. omkring oprindelige folks rettigheder og retten til bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer.

På krav fra Hjemmestyrets administrerende direktør har Direktoratet for Miljø og Natur igangsat en analyse af Grønlands engagement med IUCN. Analysen skal redegøre for de fordele som Grønland kan opnå både udadtil og indadtil, og vurdere dette i forhold til, hvad der kan opnås igennem Biodiversitetskonventionen specielt § 8 J om oprindelige folk.

Årets målsætning

At gennemføre ovennævnte analyse. Dels ved studier af sagsmateriale, interviews med ressourcepersoner, ved deltagelse i Arktisk IUCN møde afholdt i Ilulissat i juni 2000 og ved deltagelse i verdenskongres i Jordan i oktober 2000. Ved mødet i Ilulissat er der samtidig lavet lobbyarbejde sammen med Ilulissat Kommune for at få nomineret Ilulissat Isfjord til World Heritage område, hvilket kun kan ske hvis det støttes af IUCN (se under World Heritage).

Ressourceforbrug

To interne rejser i Grønland og én rejse til verdenskongressen i Jordan.

Tidsforbrug (overslag)

Ca. 4 måneders AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Den udførte analyse viser helt klart, at Grønland i meget stor udstrækning har påvirket verdenssamfundet angående. holdningen til oprindelige folk og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. analysen viser dog også, at der ikke i Grønland er sket ret meget for at implementere IUCN standarder i den grønlandske ressourceudnyttelse og beskyttelse.