Åbningstalen ved Landstingets efterårssamling 1999

Men der er også nogen, der er udelukket fra at gøre deres pligt, og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse. Eller gå ind i foreningslivet ...

Fredag d. 24. september 1999
Jonathan Motzfeldt
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
Skole og kultur
Sundhed
Den økonomiske politik
Boligområde og Huslejereform
Overenskomster, priser og pensionsordninger
Arbejdsmarkedet
Det sociale område
Natur og Miljø
Fiskeri og Erhverv
Råstoffer
Infrastruktur
Udenrigspolitik
Videregående uddannelser og forskning:
Slutning


  • Skole og kultur
    • Folkeskolen
    • Erhvervsuddannelsesområdet
    • Kultur
  • Sundhed
  • Den økonomiske politik
    • Finanspolitik
    • Budgetlov
    • Renovering
  • Boligområde og Huslejereform
    • Boligmangel
  • Overenskomster, priser og pensionsordninger
  • Arbejdsmarkedet
  • Det sociale område
  • Natur og Miljø
  • Fiskeri og Erhverv
  • Råstoffer
  • Infrastruktur
    • Trafik
    • Energiområdet
    • IT og telekommunikation
  • Udenrigspolitik
    • Handel
    • Udenrigspolitisk kompetence
  • Videregående uddannelser og forskning:
  • Slutning



//////Ærede landstingsformand, ærede medlemmer af landstinget, kære medborgere
På landsstyrets vegne byder jeg velkommen til alle landstingsmedlemmer med oprigtigt håb om et godt møde.

Vi er på vej mod et nyt årtusinde. Fremtiden rummer store udfordringer for os grønlandske politikere, men med en befolkning, der tager deres ansvar og pligt særdeles alvorligt, stoler vi på, at vi også kan klare kursen ind i det nye årtusinde.

For der er naturligvis ting, der kan gøres meget bedre end vi hidtil har gjort, og det er det, denne åbningstale gerne skulle medvirke til at sætte igang.

For der vil fortsat være behov for at fastholde hjemmestyrets skindanorak, kapitak, i hjemmestyrekajakken. Ellers kan vi ikke holde kursen mod den rigtige udvikling. Men samtidig er vi i den gode situation, at vi idag har rigelige erfaringer til at kunne fortsætte en demokratisk udvikling under vore egne betingelser og vort eget ansvar.

I 20 år har vi opbygget et grønlandsk hjemmestyret samfund. Det er ikke mange år i vort samfunds lange historie.

Hjemmestyret er en begyndelse til en større selvstændighed, siger vi - hver dag. Og denne større selvstændighed skal ikke bare være ord ved højtidelige lejligheder. Der skal også handling til for at realisere vore gode hensigter.

Vi har handlet i de 2o år, der er gået, og vi må erkende, at det har krævet sin pris i økonomi og i menneskelige og kulturelle omkostninger.

Men først og fremmest har vi fået skabt de nødvendige demokratiske mekanismer og redskaber til at kunne skabe en sund og en god udvikling i vort samfund, i vort forhold til Rigsfællesskabet og i vore relationer til verden omkring os.

For at komme videre gælder det nu om at bruge vor fornuft, vor vision, vor samarbejdsevne og samtidig udvise tolerance, sund kritisk sans sammen med de øvrige gode egenskaber der skal til, for at fastholde en selvskabt økonomi og udvikle denne i fortsat samarbejde med andre.

Disse store begreber kender vi fra barndommen af. Men vi skal være sikre på, at disse også vil følge os med klarere og stærkere toner. For vi er et lille samfund, hvor alle kender alle, og hvor det at hjælpe hinanden skal stå positivt foran os - i stedet for den meningsløse vold og kiv, som desværre i dag er alt for fremherskende iblandt os.

Nu er vi blevet herre i vores eget hjem og nu må vi lade vores bedste positive traditioner råde.

Vi ved, at for alle børn i denne verden er hjemmet en helligdom. Det kender vi alle sammen. Når det går godt i et hjem, går det som regel også godt for barnet.

Det drejer sig omsorg, vejledning, råd og ikke mindst kærlighed til barnet.

Grønlands børn er Grønlands vigtigste råstof - de er vores fremtid, og deres opvækst, uddannelse og sundhed er selve nøglen til om vores visioner for fremtiden kan lykkes.

Skole og kultur


Folkeskolen
Derfor er det så vigtigt for et barn også at få en god start i folkeskolen. Den er vores ældste uddannelsesinstitution. "Vi holder af folkeskolen, og den er en del af vort liv og vor kultur. Men det man ønsker at bevare , må man også til stadighed udvikle og dermed ændre". Sådan sagde professor emeritus Robert Petersen under Kangerlussuaq - konferencen for nylig.

Konferencen, som havde mere end 150 deltagere, lagde en række retningslinjer for den kommende indholdsreform for folkeskolen - projektet "Atuarfitsialak".

Jeg vil her trække nogle få ting frem af de mange væsentlige meldinger vi har fået fra arbejdet på konferencen:
  • vi skal have en folkeskole med udgangspunkt i grønlandsk sprog og kultur og barnet i centrum og udvikle relevante arbejdsmetoder
  • både børn og lærere skal være nysgerrige, fleksible, ansvarsfulde og visionære
  • samfundet skal gøres tre-sproget hurtigst muligt
  • samarbejdet mellem lærerne og samarbejdet med forældrene, børneinstitutionerne, erhvervslivet og det øvrige uddannelsessystem skal styrkes
  • læreruddannelsen samt efteruddannelse og videreuddannelse af lærere og ledere skal styrkes
  • Vi skal sikre overgange mellem børneinstitutionerne og folkeskolen og mellem folkeskolen og uddannelserne.
Jeg er glad for at konstatere, at konferencens pejlemærker er meget fremadrettede og visionære - og nu begynder så det hårde arbejde med at realisere målet, som alle er enige om - en god skole med stræbsomme elever, visionære lærere og ledere, engagerede forældre, visionære politikere og tidssvarende materialer og bygninger.

Erhvervsuddannelsesområdet
På Erhvervsuddannelsesområdet er der iværksat et større udviklingsarbejde. Dette er sket på baggrund af Landstingets tidligere behandlinger af flere redegørelser.

Der er nedsat 2 arbejdsgrupper, der arbejder på,
  • at skabe en bedre sammenhæng mellem folkeskole og erhvervsuddannelse, gennem en mere intensiv og målrettet vejledning.
  • at skabe et mere smidigt indhold og en smidigere struktur i erhvervsuddannelsessystemet
  • at skabe en bedre udnyttelse af uddannelseskapaciteten og sikre en rationel drift.
Det skal nævnes, at landsstyret agter at igangsætte en HTX-uddannelse med opstart pr. 1. august 2000 på Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut, og at forberedelserne hertil er i fuld gang.

Landsstyret har iværksat uddannelsesforløb for bygningsarbejdere. Disse uddannelsestiltag finansieres for hjemmestyrets vedkommende af midler fra renoveringspuljen, og projektet skal ses som led i vores krav om, at grønlandske virksomheder og arbejdskraft skal anvendes i de kommende store renoveringsopgaver og i byggeriet i størst mulig omfang.

Det skal endvidere nævnes, at der i samarbejde mellem Sanaartornermik Ilinniarfik og Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) er planer om at etablere et Center for Artisk Teknologi. Der er vide perspektiver i projektet via en større tilgang af teknikere på højere niveauer og via opsamling af viden om artiske teknologiløsninger.

Kultur
Mens vores uddannelser bliver mere og mere internationale - og skal blive det - må vi samtidig sikre, at vores identitet som folk stadig har sin rod i vores egen kultur.

Vi må - især i økonomiske stramme tider som nu - arbejde for at styrke og til stadighed videreudvikle vort særlige kulturelle udtryk. Vi skal støtte det aktive foreningsarbejde rundt om i landet, og styrke og forny vort kunstneriske udtryk for at gøre os selv stærkere indadtil - og kunne markere os udadtil.

Landsstyret finder det for eksempel vigtigt, at der igangsættes musikskoleaktiviteter og har med glæde konstateret, at man i mange kommuner allerede er godt igang hermed.

Vort sprog er en væsentlig del af vor kulturelle identitet. Det er derfor vigtigt, at vi stedse gør en stor indsats for at sikre og udvikle sproget. Oprettelsen af Oqaatsit Pillugit Allaffeqarfik pr. 1. januar i år er et meget vigtigt udgangspunkt for dette arbejde, men sprogets trivsel opnås kun gennem en vedvarende og målrettet indsats på mange andre områder også. Landsstyret finder det blandt andet i dette lys absolut nødvendigt, at der skabes de bedste rammer for såvel grønlandsk litteraturproduktion, teatervirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed, hvor sproget er et afgørende redskab.

Også indenfor medieområdet har sproget stor betydning.

I landsstyrets mediepolitiske redegørelse lægges der derfor også op til styrkelse af det grønlandske sprog i vores public service virksomheder og de lokale radio- og TV-stationer.

Sundhed
Indenfor sundhedsområdet har Landsstyret, på grund af de stadig stigende udgifter, inviteret til åben debat omkring prioritering. Hvorfor stiger sundhedsudgifterne? Vi ved, at det overvejende skyldes tre faktorer: befolkningens generelle leveforhold, livsstilen i Grønland, befolkningens alderssammensætning og strukturelle forhold i sundhedsvæsenet.

Befolkningens måde at leve på, og de forhold, som bydes befolkningen, har direkte indflydelse på sundhedsvæsenets udgiftsniveau. Manglende opfyldelse af de grundlæggende forudsætninger for sundhed giver et indirekte udslag i sundhedsvæsenets udgifter. Merbevillingsbehovet, som er fremsat på efterårets tillægsbevillingslov, viser tydeligt, at der er forhold som bør prioriteres - her tænker jeg særligt på udgifter til evakueringer og nedsendelser til Dronning Ingrids Hospital og Rigshospitalet. En løsning til reduktion af de høje udgifter til sygeplejersker og læger fra vikarbureauer skal også overvejes i denne sammenhæng.

I 1999 udgør landets udgifter til sundhedsvæsenet ca. 700 mio. Vi har nået den økonomiske smertegrænse for vores sundhedsudgifter.

En meget stor del af henvendelserne til sundhedsvæsenet hidrører fra misbrug af alkohol og tobak. Alkoholforbruget er igen stigende, og tobaksforbruget fortsat uacceptabelt højt. Det er områder, som kan påvirkes ved en ændret holdning til eget liv og helbred. En bedre livskvalitet opnåes kun, hvis den enkelte påtager sig ansvaret for sin egen og sin families sundhed.

Landsstyret erkender, at ansvaret for en begrænsning af de stigende sundhedsudgifter er et fællesanliggende, og kræver en forstærket koordineret indsats. Ansvaret for en større egenomsorg ligger hos Landsstyre og Landsting, men også hos kommunerne, og sidst, men ikke mindst, hos den enkelte borger.

Regionaliseringen skal nævnes som ét af de konkrete initiativer, som landsstyret vil arbejde videre med i det kommende år.

Regionaliseringen er blevet yderligere aktualiseret i takt med, at problemerne med rekruttering af personale til sundhedsvæsenet er vokset. Indenfor kort tid skal der træffes en nødvendig beslutning om placering af regionssygehuset i Diskobugten. Endvidere vil der for alvor blive taget hul på regionaliseringen af sundhedsvæsenet i Sydgrønland på baggrund af de principper for regionalisering, som blev vedtaget på FM98.

Fremtidens sundhedsvæsen kan gennem uddannelse af det lokale personale og gennem samarbejde mellem de lokale sundhedscentre og sygehusene - i kraft af ny teknik som telemedicin - sikre en bedre diagnosticering og dermed et bedre og billigere behandlingsforløb.

Den økonomiske politik


Finanspolitik
Landsstyrets Finanslovsforslag bærer i år præg af, at vi står overfor en økonomisk situation, der nødvendiggør en opbremsning i landskassens driftsudgifter. Vi skal derfor foretage en stram prioritering af hvilke nye initiativer, vi kan igangsætte.

Finanslovsforslaget indeholder balance mellem indtægter og udgifter, og er således udtryk for en fastholdelse af det tidligere landsstyres overordnede finanspolitiske målsætninger. Men finanslovsforslaget er samtidig første skridt på vejen mod en række reformer, der vil præge den politiske dagsorden i den kommende valgperiode.

Landsstyret arbejder for, at landskassens udgifter til erhvervstilskud generelt skal reduceres. Hjemmestyret har i de seneste år gennemført en proces, hvor mange af de hjemmestyreejede selskaber er blevet omdannet til aktieselskaber. Formålet med denne omdannesesproces har været at skabe betingelserne for et erhvervsliv, der kan fungere på kommercielle vilkår.

På erhvervsområder, hvor der ikke er basis for en kommerciel drift, arbejder landsstyret for, at der alene skal ydes betaling for konkrete aktiviteter, som er aftalt med hjemmestyret i servicekontrakter. Servicekontakterne skal så vidt det er muligt udbydes i licitation til flere selskaber.

Det er Landsstyrets mål, at vi på alle områder skal bevæge os mod kostægte priser. Kostægte priser betyder ikke, at der skal ske store omfordelinger i det grønlandske samfund. Vi kan som politikere stadig vælge at yde tilskud på udvalgte områder. Det er imidlertid vigtigt for landsstyret, at der sker en tydeliggørelse af alle former for tilskud, og at tilskudene synliggøres, således at de ydes direkte og ikke gennem en uigennemskuelig og uhensigtsmæssig prisstruktur. Overvejelserne om privatisering er gået i gang, bl.a. KNI-selskaberne, og landsstyret vil gå i dialog med selskaberne om, hvordan privatiseringer konkret kan gennemføres.

Budgetlov
Landskassens samlede driftsudgifter er gennem de seneste år steget for kraftigt. En stor del af disse udgiftsstigninger er sket i forbindelse med vedtagelsen af de halvårlige tillægsbevillingslove. Det er landsstyrets målsætning at stoppe den kraftige stigning i driftsudgifterne. Dette vil vi bl.a. gøre ved en opstramning af bevillingsproceduren gennem den budgetlov, som Landsstyret fremlægger på denne samling.

I forlængelse af budgetloven foreslås Finansudvalgets beslutningskompetence udstrakt til at gælde hele finansåret. Finansudvalget skal således løbende tage stilling til alle ændringer i budgetforudsætningerne. Tillægsbevillingslovene som vi kender dem i dag falder til gengæld bort og erstattes af en efterbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb, og som primært formaliserer Landstingets og Landstingets Finansudvalgs tidligere beslutninger.

Renovering
I dette års finanslovsforslag har Landsstyret valgt at opprioritere renoveringsindsatsen. Dette sker bl.a. på baggrund af den rapport som renoveringsudvalget vedrørende bygningrenovering i Grønland har udarbejdet. Rapporten vurderer, at der er behov for at afsætte op til 4 mia. kr. til renovering i løbet af de næste 15 år.

Landsstyret og den danske regering har på baggrund af rapporten indgået en aftale som sikrer Landskassen et bidrag fra den danske stat til renoveringer af bygningsmassen i Grønland. Aftalen betyder, at Grønland i hvert af de næste 4 år modtager en ekstra bevilling på 50 mio. kr.

Det er en forudsætning for statens medfinansiering, at hjemmestyret udarbejder et sektorprogram, der bl.a. skal dokumentere at renoveringsplanerne lever op til visse miljømæssige krav.

Landsstyret finder det vigtigt, at den store renoveringsindsats hovedsaglig foretages af hjemmehørende arbejdskraft. Landsstyret vil derfor stille forslag om, at der fra renoveringmidler udmøntes midler til voksenuddannelse og specialarbejderkurser for at uddanne den hjemmehørende arbejdskraft til renoveringsopgaverne.

Boligområde og Huslejereform
Som politiker er det et nødvendigt udgangspunkt for at tage de rigtige beslutninger på det boligpolitiske område, det erhvervspolitiske område og mange andre områder, at vi kender de reelle priser.

De nuværende huslejeydelser afspejler kun i et begrænset omfang de reelle omkostninger forbundet med at opføre og drive boligerne. Landsstyret planlægger derfor at fremlægge en huslejereform til forårssamlingen 2000. Huslejereformen vil bl.a. indeholde forslag om at regulere huslejen i det offentlige udlejningsbyggeri. Huslejereguleringen skal dels øge incitamentet til privat boligbyggeri, dels skabe flere midler til nødvendigt nybyggeri og renovering.

Det er forudsætningen for huslejereformen, at den ikke stiller de svageste i samfundet ringere.

Også på boligområdet skal den enkelte til at tage et større ansvar og betale de omkostninger der er. Boligbyggeriet og boligdriften er i dag i alt for høj grad et anliggende for det offentlige. Vi har vænnet os til, at det især er det offentlige som bygger de nye boliger, renoverer boligerne og varetager den løbende drift.

En arbejdsgruppe har udarbejdet en orientering om boligområdet, som omdeles senere på denne landstingssamling.

Den endelige rapport om arbejdsgruppens arbejde vil blive forelagt på Landstingets kommende forårssamling i år 2000.

Boligmangel
Boligmanglen er en hæmsko for udviklingen af vort samfund. For det første begrænser vi velfærden og produktiviteten for de familier, som mangler bolig. For det andet begrænser ventelisterne til boliger mobiliteten på arbejdsmarkedet, fordi de lange ventelister forhindrer folk i at flytte til de egne af landet, hvor der er ledige jobs.

Landsstyret vil derfor på forårssamlingen i år 2000 fremlægge forslag til en boligfinansieringsreform.

Der er et særligt hovedstadsproblem i Nuuk, som Landsstyret er indstillet på at medvirke til at løse sammen med Nuup Kommunea.

Der er taget initiativ til etablering af flere nye andelsboligforeninger - bl.a. gennem forslag til øgede bevillinger til finansiering af denne boligform. Der er igangsat et arbejde med belysning af mulighederne for omdannelse af eksisterende udlejningsboliger til andelsboliger og ejerboliger.

Overenskomster, priser og pensionsordninger
I de seneste år har vi i Grønland haft lave prisstigninger og lave lønstigninger. Det har bidraget til at forbedre vores konkurrenceevne. Og her vil jeg have lov til at rette en tak til SIK og andre lønmodtagerorganisationer for deres positive medvirken hertil.

Grønland er på en række områder i konkurrence med Danmark og andre lande om arbejdskraften. For at kunne tiltrække og fastholde nødvendig arbejdskraft har der i 1998 og 1999 været større lønstigninger end i de foregående år. Men lønstigningerne i Grønland er fortsat lavere end de tilsvarende stigninger i f.eks Danmark. Landsstyret har til hensigt også i de kommende år at holde lønstigningerne på et moderat niveau, så vi fortsat kan forbedre konkurrenceevnen og styrke eksportmulighederne.

Også prisstigningerne har i de seneste år været meget små, nemlig omkring 1 pct. om året. Dermed har lønmodtagerne fået en forbedring af reallønnen, selv om lønstigningerne har været begrænsede. Landsstyret vil fortsat arbejde for at holde prisstigningerne i ave, men samtidig bliver det nødvendigt at foretage justeringer i prisstrukturen. Især skal der ske en justering af el- og vandpriserne og en tilpasning af huslejerne. På begge områder har priserne været holdt kunstigt nede, og nu er tiden inde til at arbejde med mere kostægte priser.

Landsstyret vil også fortsætte arbejdet med at udbygge pensionsordningerne på arbejdsmarkedet. Ved de igangværende og de kommende års overenskomstfornyelser bliver der arbejdet for højere pensionsbidrag for de grupper af lønmodtagere, som har forholdsvis begrænsede pensionsordninger.

Landsstyret regner med, at SIK’s pensionskasse, SISA; bliver godkendt af Finanstilsynet her i 1999, og i år 2000 forventer vi, at der bliver etableret et pensionsforsikringsselskab med hjemsted i Grønland for en række andre lønmodtagergrupper. Dermed bliver der taget væsentlige og nødvendige skridt i retning af tidssvarende pensionsordninger, som er baseret på både lønmodtagernes og arbejdsgivernes aktive medvirken.

Arbejdsmarkedet
I forbindelse med igangsætningen af arbejdsmarkedsreformen har Landsstyret fundet det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter deltager i udviklingen, og har derfor nedsat et Landsarbejdsråd, bl. a. hvor KANUKOKA, SIK, AK og GA er repræsenteret.

Det første skridt til iværksættelse af arbejdsindsatsen er udbygning af forsøgsordninger og projekter i år 2000. Forsøgsprojekterne gennemføres i et tæt samarbejde med KANUKOKA og kommunerne. Forsøgsprojekterne er igangsat og vil blive videreudviklet indenfor ungdomsindsatsen, opbygning af vejledningsuddannelser og indførelse af elektronisk jobbank, således arbejdsgivere og arbejdstagere vil blive serviceret bedre end hidtil. Sideløbende vil der blive udviklet forsøgsordninger inden for opkvalificering af arbejdsstyrken med vægt på tiltag for sæsonledige, arbejdskraften indenfor bygge/anlægsområdet m.v..

Initiativerne specielt overfor de unge skal være bredere og mere målrettet gennem udarbejdelse af individuelle handlingsplaner. Ledige samt specielt de unge, skal ikke tilvænnes til offentlig forsørgelse, men gennem indviduelt baserede initiativer gives mulighed for fortsat udvikling. Aktive Unge projektet i Nanortalik har fulgt disse principper og Landsstyret er glad for, at projektet allerede har udvist positive resultater. De fleste unge, som har deltaget siden projektets start i januar 1999, er allerede i gang med en uddannelse eller et arbejde.

Landsstyret ønsker at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvilke muligheder vi har for at oprette en landsdækkende ungdomstjeneste.

Det sociale område
På det sociale område er hovedopgaven det videre arbejde med socialreformen. Målsætningerne er at lovgivningen bliver gennemskuelig og let at administrere, at udforme en ensartet ydelsespolitik, at sikre et minimumniveau for målgrupperne for de sociale sikringsydelser samt at omlægge ydelserne til hele befolkningen henholdsvis de mest trængende. De sociale sikringsydelser omfatter såvel bolig- og børneydelserne som de offentlige forsørgerydelser, dvs. hjælp fra det offentlige, takstmæssig hjælp mv.

Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe om omlægning af de sociale sikringsydelser. Arbejdsgruppen fremkommer med en rapport til foråret 2000 med modeller for de fremtidige sociale sikringsydelser.

Landsstyret prioriterer børn og unge området højt, og der vil i år 2000 blive afholdt et børn og unge seminar i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn.

Landsstyret er enig i den kraftige reaktion fra store dele af befolkningen mod misbrug af børn. Vi må sætte alle disponible menneskelige og andre midler ind for at undgå sådanne hændelser. Vi må og skal selv løse problemet. Derfor er lokale initiativer til at forebygge og forhindre misbrug meget støtteværdige og rigtige.

1999 er FNs ældreår, og også i Grønland er igangsat en række aktiviteter. Blandt andet afholdes her i efteråret i Nuuk et ældreidrætstræf i samarbejde med Nuuk Kommune, KIIP, Grønlands Idrætsforbund og Ældreforeningen i Nuuk. Endvidere afholder Den landsdækkende ældreorganisation Utoqqaat Nipaat en række aktiviteter til fremme af ældres livskvalitet.

Natur og Miljø
Landsstyrekoalitionen har lagt vægt på en bred og dækkende beskyttelse af Grønlands miljø. Det gælder vores egen indsats for at beskytte vores miljø mod forurening. Det gælder også vort eget ansvar for at sikre en bæredygtig udnyttelse af vore levende ressourcer.

Landsstyret vil udbygge og forbedre en miljørigtig affaldshåndtering, hvor det nyeste tiltag vil være etablering af en modtagestation for farligt affald i Qaqortoq, som skal stå færdig næste år. Ligeledes udbygger og forbedrer vi indsatsen for beskyttelse af vores natur. Dels med strammere regler for færdsel i naturen. Dels med en øget inddragelse af brugerviden og lokal viden, når der laves rådgivning og regler om udnyttelsen af naturens levende ressourcer.

Fællesnævneren for disse nødvendige tiltag er bæredygtighed og befolkningens eget engagement.

Derfor vil landsstyret arbejde for, at vi sammen med kommuner og interesseorganisationer får miljørigtig adfærd og varsom omgang med naturen ind i alle borgeres hverdag som en naturlig del af vores livsmønster.

Af større projekter, som har en stor miljømæssig betydning er udskiftningen af de oliebaserede el- og kraftvarmeværker med vandkraftværker. Landsstyret støtter derfor de initiativer, der er taget af Nukissiorfiit om etablering af vandkraftværker i Tasiilaq og Qorlortorsuaq.

Fiskeri og Erhverv
For nylig har Landsstyret godkendt en driftsaftale med NUKA A/S. Gennem etableringen af NUKA A/S og selskabets overtagelse af drift og ejendomsretten til bygdeanlæggene fra Royal Greenland A/S er der nu tilvejebragt økonomisk gennemskuelighed på området.

Dermed er der skabt rammer, som gør det muligt at foretage realistiske vurderinger af, hvor stort et udviklingspotentiale der er i driften af bygdeanlæggene.

Samtidig noterer Landsstyret sig, at der i denne tid etableres et stadig bedre og mere udbygget samarbejde mellem Royal Greenland A/S og de private aktører på fiskeindustriområdet. Denne tendens bør støttes og udbygges i det kommende år.

Inden for det kystnære rejefiskeri har landsstyret udfoldet betydelige anstrengelser for at sikre, at den kystnære rejefiskerflåde inden for fiskerilovens rammer gives mulighed for at opfiske kvoten på 31.000 tons. Det er landsstyrets håb, at de kystnære rejefiskere lever op til landsstyrets forventninger og i videst muligt omfang udnytter den kvote, der er afsat.

Landsstyret vil sikre, at der foretages grundige analyser af alle væsentlige konsekvenser af en eventuel omlægning af rejefiskeriet, inden der træffes beslutninger herom.

I det hele taget ønsker Landsstyret, at alle initiativer på det erhvervspolitiske område baseres på såvel grundige analyser som på samarbejde med de relevante partnere i samfundet, inden der investeres i nye tiltag eller større projekter.

Landsstyret lægger således på alle områder vægt på at forbedre rammebetingelserne i erhvervsudviklingen således at lokale initiativer får mulighed for at udvikle sig og planlægge mere langsigtet end hidtil.

Derfor foreslår landsstyret også nu, at den del af erhvervsstøttemidlerne, som går til Sulisa A/S og Greenland Tourism A/S fremover udmøntes i form af flerårige servicekontrakter. For Greenland Tourism’s vedkommende skal dette samtidig afspejle det fortsatte krav om, at selskabet nu primært varetager rollen som Grønlands Turistråd - altså fungerer som et rådgivende organ for landets øvrige aktører indenfor turismeudviklingen.

landsstyrets fremtidige erhvervspolitik er ikke et spørgsmål om omfanget af subsidier. Men det er vigtigt, at der er konsekvens og en bedre afstemning af retningslinierne for tildeling inden for de forskellige områder, så bevillingerne i stadig højere grad trækker i samme retning.

Etableringen af Puisi A/S er et resultat af et godt samarbejde mellem de berørte områder og Sulisa A/S.

Samtidig må vi se i øjnene, at omdannelsen af værfterne går langsommere, end vi havde regnet med. Det må konstateres, at der er meget lidt interesse i at drive værfterne på privat basis. Situationen er, at værfterne i Uummannaq, Tasiilaq og Paamiut er omdannet. Værftet i Qaqortoq bliver privatiseret pr. 1.oktober 1999. Der er endvidere realistiske planer om privatisering af værftet i Nuuk. Der arbejdes fortsat med omdannelsen af værfterne i Maniitsoq, Sisimiut og Aasiaat.

Råstoffer
Udviklingen på råstofområdet har været præget af de meget lave priser på både metaller og olie. Det er imidlertid glædeligt, at oliepriserne hen over sommeren har rettet sig. Landsstyret forventer, at denne prisstigning vil sætte sig spor i form af en øget aktivitet på olieområdet i de kommende år.

Der er nu udarbejdet en ny strategi for olieefterforskning i landet, som blev meget vel modtaget af industrien, idet der blev udtrykt tilfredshed med, at der nu var lagt rammer for den videre udvikling på dette område. Efterforskningsniveauet i de kommende år på olie- og gasområdet vil imidlertid afhænge meget af resultaterne fra næste sommers boring i Fylla-området.

Efterforskningen forsætter alt i alt på et fornuftigt niveau. Aktiviteterne følger et normalt efterforskningsforløb og til trods for krisen, finder industrien råstofpotentialet i Grønland tilstrækkeligt interessant til at fortsætte, især for så vidt angår diamantefterforskning.

Guldefterforskningen er som bekendt koncentreret om Nalunaq i Napasorsuaq (Kirkespirdalen), hvor NunaMinerals i samarbejde med de norske selskab Mindex igen har haft aktiviteter i sommer. Sommerens arbejde har påvist, at geologien er mere kompleks end forventet, men til gengæld er guldindholdet vurderet større end tidligere antaget. Vi må stadig vurdere projektet positivt og allerede nu sikrer at vi får størst mulig langsigtet udbytte for landet af en kommende mineaktivitet.

Ingen ved i dag med sikkerhed, hvilke forandringer og udfordringer et eventuelt olie- eller mineraleventyr vil påføre vort samfund.

Landsstyret satte derfor allerede for ét år siden TV-projektetet "Native Experience" i gang for at formidle erfaringerne fra Alaska. Programserien, som er ved at blive færdiggjort, vil være en del af Landsstyrets bestræbelser for at skabe en bred folkelig debat om, hvordan vi skal håndtere en sådan udvikling her i Grønland.

Infrastruktur


Trafik
Indenfor trafikområdet åbner vi i den kommende uge nye landingsbaner. I morgen lufthavnen i Qaarsut, og næste lørdag lufthavnen i Maniitsoq.

I løbet af oktober måned omlægges passagertrafikken til bygderne i Upernavik fra skib til helikopter. Royal Arctic Bygdeservice A/S har effektiviseret godstrafikken denne sommer, så godset nu når op til en uge hurtigere frem til bygderne i Upernavik distrikt.

I det kommende år åbnes Upernavik lufthavn, og trafikken kan derefter ske med fastvingede fly.

To af Arctic Umiaq Line A/S’ kystpassagerskibe forlænges, så der kan medtages flere passagerer, og de rejsende får bedre forhold ombord.

I sejlsæsonen 2000 vil det tredje kystpassagerskib stadig være i drift. Det gør det muligt at forøge antallet af skibsforbindelser til Paamiut, og øge kapaciteten i både Diskobugten og Sydgrønland, hvor vi regner med mange turister i 1000-året for Leif Den Lykkelige.

Med alle disse initiativer skaber vi ikke alene gode og mere tidsvarende transport- og kommunikationsmuligheder for borgerne i dette store land, men det er også en stor udfordring og hjælp for turismen i andre dele af landet.

Hjemmestyret vil i stigende grad benytte sig af udlicitering og indgå servicekontrakter for at opnå bedre forhold mellem service, brugerbetaling og Landskassens betalinger.

Energiområdet
På energiområdet skal de økonomiske rammer udvides, så Nukissiorfiit fremover selv kan finansiere renovering og nyinvestering i anlægsmassen. Den høje forsyningssikkerhed skal fastholdes.

På denne samling lægges der op til en bred drøftelse om at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. En omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab kan medvirke til en øget selvfinansiering. Det kan være formålstjentligt at styrke virksomhedens målsætning og skabe klare rammer for forretningsområderne.

IT og telekommunikation
IT-Rådet er kommet godt igang. På IT-Rådets seneste møde i september blev rammerne for en national IT-Strategi fastsat. Efterår og forår skal så bruges til udarbejdelse af en egentlig handlingsplan, som kan fremsættes for Landstinget i foråret 2000.

Landsstyret besluttede på baggrund af en anmodning fra Landstingets Finansudvalg, at takster på teleområdet ikke længere skal forelægges for udvalget.

Med Landsstyrets nye organisering af centraladministrationen er der foretaget en kritisk gennemgang af den centrale EDB-service. På den baggrund er hjemmestyrets EDB-afdeling blevet reorganiseret med særlig henblik på fuld sikkerhed omkring År-2000 problemet og en bedre prioritering af Sundhedsvæsenet. Der er nu et tæt samarbejde med Sundhedsvæsenet og sygehusene, således at der fremover sikres den nødvendige service på EDB-siden både overfor sygehusene og i forhold til patienternes sikkerhed.

I fortsættelse af denne udvikling ønsker landsstyret at forberede en mulig udlicitering på EDB- området.

Udenrigspolitik


Handel
Med hensyn til verdenshandelsorganisationen WTO er det vigtigt at understrege, at vi ikke kan tilpasse omverdenen til vores behov, men vi skal også selv tilpasse os den verden, som vi nu lever i.

For godt et år siden tilsluttede Landstinget sig til Landsstyrets forslag til politik overfor WTO, som indebærer at vi i samarbejde med Udenrigsministeriet skal arbejde for at der bliver sat større fokus på oprindelige folks handelsbetingelser inden for verdenshandelen. Udenrigsministeren har også tilkendegivet Danmarks fulde støtte til dette synspunkt, og det er Landsstyrets opfattelse, at vi har givet Danmark en mulighed for at få et større indhold i regeringens politik for oprindelige folk. Nu er opgaven så i første omgang at få EUlandene, EUkommissionen og andre væsentlige medlemslande i WTO til at tilslutte sig ideen, for herefter at fremføre synspunktet ved den kommende tredje ministerkonference i WTO i Seattle senere i år.

Landsstyret arbejder fortsat for at få større opmærksomhed på de uheldige faktorer som knytter sig til den amerikanske importforbudslov Marine Mammal Protection Act.

Udenrigspolitisk kompetence
Landsstyret har iværksat et målrettet arbejde for at sikre Grønlands interesser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Den såkaldte "Anorak-rapport" er en solid beskrivelse af det eksisterende arbejde, som foregår indenfor de rammer, som Grundloven og Hjemmestyreloven udstikker. Næste skridt i Landsstyrets arbejde for at sikre Grønlands interesser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område foregår på to planer. På det politiske plan vil Landsstyret nedsætte en intern kommission, der skal udarbejde en betænkning vedrørende mulighederne for at forøge Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence. På administrativt plan intensiveres koordinationen på området mellem rigsmyndighederne og Grønlands Hjemmestyre.

Kommissionens arbejde skal hvile på, men ikke begrænses af, gældende lovgivning og aftaler på området. Ligeledes skal kommissionen udarbejde oplæg til organisatoriske, bevillingsmæssige ændringer, som måtte være nødvendige eller ønskelige.

Set i lyset af Landsstyrets indsats har det forløbne års udvikling på området været særdeles positiv. Som en illustration heraf kan fremhæves mit besøg hos den daværende Europa-Kommissionsformand Jacques Santer i Bruxelles, som markerede starten på Grønlands forhandlinger med EU, samt besøget her i landet af Canadas udenrigsminister Lloyd Axworthy, som markerede en anderkendelse af Grønland som udenrigspolitisk aktør.

I april måned havde jeg den store personlige glæde at deltage i festlighederne i forbindelse med Nunavuts fødsel, og i forbindelse med vor nationaldag modtog vi besøg af Nunavuts regeringsleder Paul Okalik og en række ministre. Under besøget underskrev de to regeringsledere en hensigtserklæring om samarbejde.

Den meget spændende udvikling på det udenrigspolitiske område ser jeg frem til at forelægge Landstinget den 26. oktober, hvor jeg fremlægger Landsstyrets Udenrigspolitiske Redegørelse.

Videregående uddannelser og forskning:
Som jeg startede vil jeg også gerne runde af - nemlig med at understrege dette lands afhængighed af uddannelse og udvikling af viden.

Inden for de videregående uddannelser koncentreres således mange kræfter i øjeblikket og de kommende år om arbejdet vedr. etablering af en universitetspark i Nuuk.

Som det har kunnet ses i aviserne er der nu skrevet en arkitektkonkurrence vedrørende en universitetspark, der på et areal på 7.500 kvadratmeter omfatter 7 bestemte institutioner, - nemlig uddannelsesinstitutionerne, Ilisimatusarfik, Inunnik Isumaginninnermi siunnersortinngorniat Ilinniarfiat og Tusagassiornermik Ilinniarfik og forskningsinstitutionerne, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, Nunatta Atuagaateqarfiata Groenlandicateqarfia, Naatsorsueqqissaartarfik og Oqaasileriffik.

Universitetsparken skal indeholde byggeri til uddannelses- og forskningsformål, arkiv, bibliotek, administration mv. og byggeriet skal danne en fælles ramme om de 7 institutioner, ligesom der forventes etableret en fælles overordnet administration.

Universitetsparken forventes at være klar til indvielse i år 2004 til Hjemmestyrets 25 års jubilæum.

Landsstyret har med stor tilfredshed konstateret, at styrkelsen af læreruddannelsen har medført stor interesse for uddannelsen fra de unges side. Næste sommer vil knap 40 lærerstuderende være færdige med deres uddannelse. Det tegner godt for lærerdækningen i folkeskolen i de kommende år.

Indenfor folkekirken tegner fremtiden betydelig lysere, idet der til november vil kunne ordineres 11 nye præster, der har gennemført den pastoralteologiske uddannelse. Uddannelsen vil efterfølgende blive evalueret, og landsstyret vil på baggrund heraf vurdere, om et nyt hold skal søges etableret. Kirken er en del af vor kultur, og Landsstyret agter at leve op til sit ansvar for dette område.

Af andre nye aktiviteter på området kan nævnes, at der er etableret en 4-årig GU-idrætslinie for idrætstalenter ved Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik. Der er optaget 6 talenter indenfor skiområdet.

Der er igangsat arbejde vedr. etablering af kunsthåndværkeruddannelse og styrkelse af Kunstskolen.

Forskningsområdet vil landsstyret fortsat prioritere højt og herunder sikre, at der er sammenhæng mellem forskning og uddannelsesområdet. Dette sker blandt andet via den igangværende folkeskolereform.

Slutning
Det er landstyrets agt og pligt, at det bliver under de ovennævnte forudsætninger vi nu går i gang med det nye landstingsår og med årene fremover.

Det kræver som sagt, at vi vil medvirke til at gøre vor selvstændighed større i kraft af de forbedringer, som vi agter at arbejde videre på - både i landstyret og her i landstinget.

Det er ingen let opgave, og det er der heller ingen, der har sagt. Først og fremmest kræver det samarbejde her i tinget. Her i tinget repræsenterer vi partier og enkeltkandidater, der hver for sig har lovet vælgerne et og andet. Men vi opnår ingen gode resultater uden samarbejde, dialog og hensyn til andres interesser. Landstyret har med de nævnte forslag ønsket at give tinget de bedste muligheder for på bred basis at forholde sig til de nævnte problemstillinger og målsætninger i forhold til de enkelte sagsområder.

Vi ved udmærket, at der er en organisationsfrihed her i landet. Vi har allerede efter min mening mange foreninger og organisationer, som kan rumme vore synspunkter. Den frihed skal vi bruge til at skabe til et hjem, hvor vi føler os hjemme.

Vi skal ikke bruge vor frihed til at gøre os hjemløse i uddannelsen, kultur, kirke, sundhedsvæsen eller arbejde.

I denne konkurrenceverden, som vi er en del af, er der ingen medlidenhed med, at vi er grønlændere. Den tid er forbi. På en hvilken som helst arbejdsplads er der kun et spørgsmål fremover, og det er, om du har en uddannelse og engagement til det pågældende arbejde.

Ærede landsting og medborgere - bliv ved med at stille et kvalitetskrav til dem, der uddanner vore børn, unge og udøverne af dette samfund.

Men frem for alt skal hver og en stille større krav til sig selv for at udfylde sin plads i samfundet. Sagt på en anden måde: Vi skal allesammen finde vor plads og udøve vore pligter. Og heldigvis er der mange, der gør det på de forskellige arbejdspladser landet over. Og det vil vi sige dem tak for.

Men der er også nogen, der er udelukket fra at gøre deres pligt, og det er fordi de simpelthen ingen beskæftigelsesmuligheder har. Dem vil vi opfordre til at udnytte de forskellige tilbud om uddannelse og efteruddannelse. Eller gå ind i foreningslivet, hvor der er mange mennesker, der på frivillig basis udfører et kærkomment arbejde, blandt gamle og unge.

Når nogen af os er faldet i alkohol- og narkotikamisbrug eller for den sags skyld i ludomani må vi allesammen hjælpe med til at formindske ulykken. Selvom Qaqiffik og Paarisa gør deres arbejde stærkt og rigtigt må vi hele tiden have for øje, at det er vort eget ansvar for vort liv og vor familie, der står i forgrunden - hele tiden.

Landsstyret agter derfor også fortsat at støtte børnearbejdet mere intensivt ved blandt andet at oprette et børneråd i dette land.

Til slut, når nogen spørger mig og andre, om vi har lært noget i de første 20 år i hjemmestyret. Så siger jeg, ja. Men der er stadigvæk for mange, der forestiller sig, at det er samfundets skyld, når noget er mislykkedes for en.

Når noget skal lykkes for os fra centralt hold, så skal kommunerne også gøre deres. Det er et samspil, der kan gøre livet og administrationen nemmere og mere menneskelig.

Men når vi skal tage et virkeligt stort skridt frem, og det skal vi gøre nogen gange, så må vi ikke alene væk fra såkaldt centralisme, vi må decentralisere - men samtidig må vi undgå at skabe en ny lokalpatriotisme. Vi må arbejde sammen for en nemmere og enklere form for administration og styrelse. Selvom øen er verdens største ø, så er den til at overskue på grund af befolkningens ringe størrelse.

Selvmedlidenhed må ikke føre til initiativløshed. De store økonomiske omkostninger i dette land skyldes i høj grad de store afstande mellem befolkede områder. Derfor hverken kan vi eller skal vi selvsagt skabe en kopi af Danmark her.

Vi skal se på vort landkort sammen med kommunerne og lære os selv og andre at økonomisere med vor dyrebare ressourcer og sparsomme tid. Der er rige muligheder for at slå nogen af distrikterne sammen under en fælles administration. Også det agter vi at tage fat på.

Giv os tid, og hjælp os hertil !
Gud tilgive og velsigne os allesammen !