Så er jeg på den igen

Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem

Torsdag d. 6. april 2017
Thomas Hans Ravnshøj Johansen
Emnekreds: Danskere i Grønland, Grønlands historie, Grønlændere i Danmark, Kultur og samfund, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Indledning
Historie
Værdighed/Ligestilling
Grønlandsk/Uddannelse
At være halv


Jeg tror dette her indlæg har været på vej i et stykke tid nu, for mit vedkommende, efter at have fulgt den offentlige debat og det politiske klimas udvikling i Grønland i nogle år efterhånden. Grunden til jeg bruger energi og tid på det her, er at Grønlands fremtidige udvikling er vigtig for mig, og hvis folk rejser fra Grønland igen, fordi de beskyldes for ikke at være grønlandske nok og hele tiden skal bevise sig selv, begynder vi at have et problem.

Det blev lidt langt. Jeg beklager. Del gerne.

Indledning
For et par dage siden havde jeg et andet indlæg, der handlede om diskrimineringen af danskere og dansktalende grønlændere i Danmark, som beskrevet i ”Redegørelse om rekruttering og fastholdelse” fra Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. Det medførte en mindre debat, hvor folk redegjorde for nogen af deres synspunkter på emnet. Og forhåbentlig blev vi alle lidt klogere på hinanden.

Jeg vil prøve at skrive lidt om, hvordan jeg ser på den komplekse problemstilling. Det vil være uundgåeligt at der er nogle områder, hvor folk er uenige, eller jeg tager fejl. Jeg prøver at skrive så faktuelt, som jeg nu ser tingene, men det er uundgåeligt at jeg sætter mit personlige præg på det.

Måske er der mange ting jeg misser og ikke har fået fat i, og sikkert også andre perspektiver, som også er en del af billedet. Så håber jeg i vil være med til at gøre mig klogere. God læsning.

Historie
Grønland

Grønland er efterhånden et komplekst land i mange sammenhænge. Et land der består af to kulturer og har haft en udvikling fra kolonitiden, der i mange sammenhænge er helt unik og efter min viden ikke set andre steder i verden. Vores fælles historie med Danmark de sidste godt og vel 250 år har ikke været problemfri. Først med Danmark som kolonimagt, som benyttede sig af de stærkt specialisede grønlandske fangere til pelshandel og derefter, da amerikanerne krævede afvikling af de gamle kolonier, så Grønland ændrede status til at være et amt og dermed en mere ligeværdig del af Danmark med to mandater i folketinget som blev valgt i Grønland. Senere hen blev der indført Hjemmestyre i Grønland (1979) og Selvstyre (2009). Når man læser på historien har der altid været en insisteren og rimelig stor egen bestemmelse og indflydelse fra grønlandsk side på udviklingen. Vel at mærke fra en lille veluddannet grønlandsk elite.

Nu er det ikke for at lave en historisk gennemgang af Grønland, men dette beskriver blot kort historien og giver forhåbentligt forståelsen for sammensætningen af vores nuværende samfund. Den hurtige udvikling efter 2. verdenskrig fra primært et fangersamfund til et mere moderne samfund har ikke været helt problemfrit. Der er blevet begået mange fejl i udviklingen, men udviklingen har også ført mange muligheder med sig, som vi ikke havde tidligere. Jeg har ikke nogen romantiske forestillinger om, at alting var meget bedre før i tiden, før der kom en stor dansk moderniserende tilstedeværelse. Tilværelsen var langt mere barsk og hård, børnedødeligheden langt højere, den gennemsnitlige levealder var meget lav, på grund af sundhedsproblemer og tuberkulose. Fra dansk side var den mest effektive måde at komme dette problem til livs på, store boligblokke, som var effektive byggerier. Det afhjalp mange af disse problemer, men til gengæld medførte det andre sociale problemer. For mange grønlændere var det svært at omstille sig fra livet i mindre bosteder, til et storbyliv med boligblokke, betonhelvede og lejligheder side om side med hinanden. Specielt for mændene lå en stor del af deres identitet i at være fangere, og at skulle omstille sig til en anden identitet, hvor livet som fanger ikke længere var det primære, var svært. Der er derfor i Grønland i dag, stadig en meget romantisk forestilling om livet i bygderne og bostederne som det ’rigtige’ Grønland.

Samtidig var der utroligt mange danskere som kom til Grønland under denne moderniseringsproces. Det var fra dansk side man havde viden, kundskaber og mange års erfaring med byggeri. Og udviklingen skulle gå stærkt. Dette gjorde at mange grønlændere blev tilskuere til den udvikling deres samfund gennemgik og blev stillet på sidelinjen. Man havde ikke reel indflydelse på samfundsudviklingen og blev tvunget ind i nye roller, man ikke som udgangspunkt var bekendt med. Samfundet var i omstilling og roden til mange af de sociale problemer, som præger vores samfund, og vi stadig ser i dag, finder vi i denne alt for hurtige udvikling og det massive kultursammenstød der var mellem Danmark og Grønland. Man kan med fordel se dokumentaren om det grønlandske rockband 'Sume', for at få en fornemmelse for det daværende politiske klima.

Er der blevet begået fejl i denne udvikling, som ikke tog så meget hensyn til den grønlandske kultur? Ja, det vil jeg tro. Blev dette gjort med overlæg fra dansk side for at skabe problemer i det grønlandske samfund? Det tror jeg ikke på. Det er for let at pege fingre og beskylde for alt det dårlige, samtidig med at man ikke anerkender alle de gode ting det også har ført med sig for vores samfund. Vi har fået så meget bedre mulighed for udvikling i vores samfund, som vi ikke ville have haft uden den modernisering og rigsfællesskabet. Selv er jeg taknemmelig for de muligheder rigsfællesskabet har givet mig, som jeg har været i stand til at udnytte.

Værdighed/Ligestilling
Har man magt, kan man undlade at undskylde. Men ofre har det med at svare igen

Men vi kommer uundgåeligt ind på værdighed og ligestilling i den grønlandske og danske relation. Da Grønland skulle gennem datidens udvikling, kom der naturligt mange danskere til Grønland for at arbejde. De blev organiseret i forskellige organisationer, der skulle varetage de forskellige dele af samfundet. Det gælder f.eks. det allerede eksisterende KGH (Kongelig Grønlandske Handel) og GTO (Grønlands Tekniske Organisation) samt andre. Naturligt nok var mange af de folk der kom op, danske, fordi de besad den nødvendige viden der skulle til udviklingen.

I dag, selv efter Hjemmestyre og Selvstyre, er store dele af administrationen og de videns-tunge erhverv stadig domineret af dansk arbejdskraft, da vi har en mangel på specialiseret arbejdskraft med et højt vidensniveau i Grønland. Der er mange danskere der efterhånden har boet i Grønland i mange år, og for hvem det er blevet deres hjem. De har boet her mange år og har stiftet familier. Der er også andre danskere der blot er nogle år, før de rejser hjem igen. Faktum er dog, at vi har brug for at importere arbejdskraft udefra. Jeg siger ikke noget negativt eller positivt om dette i sig selv, da det blot er et faktum for vores samfund. Det er ikke til at komme udenom.
Men heri ligger også kernen til den ulighed mange grønlændere føler i dag i deres samfund. Når uddannelser, administration, høje stillinger og videns-tunge job i høj grad besiddes af dansk arbejdskraft, er det også meget naturligt at det sprog der snakkes er dansk. Men hvori er værdigheden for en grønlænder i, ikke at kunne snakke og begå sig på sit eget sprog i sit eget land. Hvori er ligestillingen? For mange grønlændere der primært snakker grønlandsk, kan der være en følelse af, at mange ting er lukket for dem i deres eget samfund, og deres fremtidsmuligheder er begrænsede, samtidig med at man i mange tilfælde kan komme fra svære sociale vilkår. Der er store udfordringer og barrierer i at overvinde sådanne sproglige, kulturelle og sociale hindringer. Mit eget personlige syn på det, er også at jeg tror de største hindringer er svære sociale vilkår og uddannelseskvalitet. Hvis vi får et løft på de områder og lærer grønlandsk, engelsk og dansk på lige vilkår, mener jeg vi vil kunne opnå mere værdighed og lige muligheder.

Deri ligger også en stor del af årsagen til den diskrimination der foregår af dansktalende i visse dele af Grønland. Jeg siger ikke at jeg på nogen måde sympatiserer med den diskrimination, men jeg forsøger at forstå og redegøre for, hvor den stammer fra. Når grønlandskhed er det man har at hævde sig på, over for en dansktalende elite, er det sandelig også grønlandskheden der bruges for at hævde sig.

Modsat eksisterer der på den anden side også danskere som kommer op og har nogle fordomme og forestillinger om Grønland og grønlændere, som mildest sagt ikke sætter os i et positivt lys. Man kan med noget frækhed kalde dem for lidt for smarte, højrøvede, arrogante og bedrevidende. Disse typer hjælper ikke ligefrem på opfattelsen af danskere, når de ikke udviser respekt overfor de vilkår og udfordringer, landet har.

Alle folkeslag har deres idioter, og de hører heldigvis til sjældenhederne. Min pointe er blot at det klæder de fleste at gå til hinanden med noget ydmyghed og åben nysgerrighed.
Men vi kommer stadig ikke udenom, at vi stadig har brug for arbejdskraft til at besidde de videns-tunge job. Og det er simpelthen for let, og sidde og blive ved med at komme med undskyldninger og beskyldninger. Den eneste vej vi kan komme frem på, er ved at tage os sammen og uddanne os, blive dygtigere, få flere kompetence folk, udbygge erhvervet og udvikle samfundet. Det gør man kun, ved også selv at tage noget ansvar. De danskere der sidder i Grønland og arbejder, arbejder for vores samfund, for udviklingen, og har ofte en stor kærlighed til landet. Hvis vi er blinde over for det, udelukkende på grund af de er danske, er der noget helt galt i vores land. Hvis vi møder dem med fjendtlighed og fordomme, er det blot endnu sværere for dem at forsøge at integrere sig og lære mere om vores land og få en bedre forståelse. Dansk er en del af den grønlandske historie, på godt og ondt, og vi, som land bliver nødt til at acceptere den del af os selv. Jeg tror på at vores bånd i rigsfællesskabet har bragt langt flere gode ting og muligheder med sig, end dårlige ting.

Danmark må selvfølgelig også oppe sig, og anerkende den politiske betydning Grønland har for Danmark i rigsfællesskabet. Det bliver sværere ikke at gøre, efterhånden som der kommer flere rapporter og undersøgelser, som kaster lys over den historiske betydning, Grønland har haft for Danmark. Vi har stadig langt, men det vil være godt for vores bånd, hvis vi begynder at behandle hinanden med værdighed, som partnere.

Grønlandskortet

Grønlandsk/Uddannelse
Hvis vi havde et uddannelsessystem, der kunne undervise på grønlandsk, ville det jo være smukt. Så alle ville kunne have lige muligheder, uanset sprog. Men det har vi ikke. Vores letteste og mest praktiske vej til højere uddannelse, viden og lige muligheder er gennem det danske uddannelsessystem. Det forudsætter at man kan noget dansk. Sådan er virkeligheden. Selvfølgelig findes der eksempler på skide dygtige unge mennesker, der tager sig en uddannelse og primært snakker grønlandsk og engelsk. Nu tænker jeg på Tukumminngiaq, Suinni, Freddy, Aki og mange andre. Det er jeg fuld af beundring og respekt over, og det skal hyldes for at vise vejen for andre, som rollemodeller. Jeg forstår udmærket godt grundene til kun at snakke, skrive og tale grønlandsk. Alle har lov til at bruge det sprog de vil. Men når vi begynder at dømme andre på den baggrund, hvilket sprog de snakker og om de snakker det godt nok, nærmer vi os diskrimination.

Men Grønland har uddannelsesaftaler med Danmark, som gør at vi har fri adgang til det danske uddannelsessystem, som er et af de bedste i verden. Ikke at benytte sig af det, udelukkende fordi man er modstander af det danske er ikke en klog beslutning. Det er selvfølgelig muligt at tage en uddannelse i udlandet, men det kræver støttemidler og uddannelsesaftaler. Jeg er ret sikker på, at det ikke lige er det letteste at få på plads. Og hvis alle grønlandske videregående studerende skulle til andre lande og studere, ville støttemidlerne hurtigt løbe tør. Den danske stat betaler for pladsen på universitetet. Sådan foregår det ikke i udlandet, hvor man skal betale tuition for overhovedet at gå på universitetet, og det er før SU.

At være halv
Jeg er grønlænder. Men der er nogle i Grønland som vil være uenig med mig. Min far var grønlandsk og min mor dansk. De flyttede til Grønland nogle år, før jeg blev født og har boet der hele resten af deres liv. Jeg har haft min opvækst og skolegang i Grønland, før jeg flyttede til Danmark for at tage en uddannelse som ingeniør. Jeg har altid primært snakket dansk, med grønlandsk som sekundært modersmål. Mit grønlandsk er lidt dårligt efterhånden, da jeg har boet mange år i Danmark, men jeg snakker, forstår og skriver det.
At flytte til Danmark som grønlænder er ikke ukompliceret. Det medfører mange ting, en mindre identitetskrise om hvilken nationalitet man i virkeligheden er. I Grønland kunne jeg opleve at være for dansk til at være grønlandsk ’qallunaajaraq’. I Danmark blev jeg i tvivl, for ville jeg hellere give afkald på min grønlandske identitet for at integrere mig bedre i Danmark, men var jeg nu for grønlandsk til at være dansk? Jeg har oplevet at få kommentarer, så man nærmest skulle skamme sig over at være grønlænder, på grund af det syn og de fordomme, nogle danskere kan have på os. Jeg vil lige understrege, at mange som jeg møder er meget nysgerrige og åbne over for grønlændere. Min egen attitude er ofte det bedste værktøj jeg har, til at have en fordomsfri snak om Grønland.
Jeg er sgu grønlænder, 100%, og andre kan proppe deres mening om det, langt op i røven hvor solen aldrig skinner.

Alle der kender mig, ved jeg altid snakker Grønlands sag. Når jeg føler Grønland og grønlændere bliver uretfærdigt behandlet på grund af de skide fordomme og generaliseringer der florerer, råber jeg op og banker i bordet. Når jeg skal høre på bestemte danskere der er lidt for smarte og arrogante i deres udtalelser om Grønland, uden at kende en skid til de vilkår vi har i landet, bider jeg fra mig. (Jeg kan selvfølgelig godt tage de fleste ting, med et smil på læben, når det er sagt i god humor). Jeg bliver irriteret, når den danske regering tager beslutninger der vedrører Grønland, hen over hovedet på den grønlandske regering. Mit hjerte og min sjæl hører hjemme i Grønland.

Jeg vil virkelig mit land den bedste udvikling, og håber at kunne benytte mine specialiserede evner og uddannelse til at forårsage nødvendig udvikling og forandring i Grønland. At føle sig som grønlænder og høre på folk der ikke mener man er grønlænder, udelukkende på grund af ens sprog, er som at blive dolket i ryggen af sin egen familie. Hvis Grønland udvikler sig til et land, hvor vi ikke ønsker folk med kompetencer velkommen, på grund af deres sprog, vil det være som at skyde sig selv i foden. Uanset om vi vil det eller ej, har Grønland mange års historie med Danmark, og der skal også være plads til os, som er børn af rigsfællesskabet. Så snak og behandl hinanden ordentligt. Jeg har aldrig nogensinde set ned på nogen, eller tænkt mindre om nogen, der kun kunne snakke grønlandsk. Vi vil alle Grønlands bedste. Vi er lige så grønlandske som jer andre, det bliver i nødt til at finde jer i. Vi har brug for alle hænder, ellers går udviklingen for langsom