Folkehøjskolerne påtvinges ikke at udbyde kompetencegivende undervisning

Lovforslaget går netop ud på at fjerne det nuværende forbud mod folkehøjskolernes udbydelse af egentlig kompetencegivende undervisning. Der åbnes altså op for muligheder, som ikke eksisterer i dag.

Lørdag d. 25. september 2010
Departementet for Kultur Uddannelse Forskning og Kirke
Emnekreds: Kultur og samfund, Uddannelse.

På baggrund af udtalelse fra forstanderen på Knud Rasmussenip Højskolia i fredagens radioavis har Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fundet det nødvendigt at fremkomme med nogle præciseringer. Nødvendigheden heraf understreges yderligere ved den kendsgerning, at forstanderens synspunkter synes at være i direkte modstrid med høringssvaret fra Knud Rasmussenip Højskolias samlede bestyrelse. Bestyrelsen udtrykte nemlig i folkehøjskolens høringssvar til lovforslaget glæde over lovforslaget, ligesom det blev anført, at man var stolt over at få mulighed for at blive inddraget i arbejdet med at styrke borgernes uddannelsesniveau. Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at den nye folkehøjskolelov ikke betyder, at folkehøjskolerne dermed automatisk forpligtes til at udbyde kompetencegivende undervisning. Det er helt og alene op til folkehøjskolerne selv at bestemme om og i givet fald hvornår, man vil påbegynde kompetencegivende aktiviteter. Folkehøjskolerne kan med andre ord vælge ikke at påbegynde kompetencegivende undervisning i hele 2011 og for den sags skyld så længe man vil, indtil man føler, at man er klar til det. Derfor må bekymringen for, om folkehøjskolerne kan indfri lovforslagets krav allerede i 2011, i det hele at bero på en misforståelse. Lovforslaget går netop ud på at fjerne det nuværende forbud mod folkehøjskolernes udbydelse af egentlig kompetencegivende undervisning. Der åbnes altså op for muligheder, som ikke eksisterer i dag. For så vidt angår det økonomiske aspekt i forslaget skal det fremhæves, at der er tale om, at bevillingerne vil følge aktiviteterne. Dette er netop også tænkt som en mulighed for folkehøjskolerne for at kunne tilvejebringe et større økonomisk råderum. En eventuel udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil således betyde, at folkehøjskolerne indtil da ikke vil kunne skaffe sig sådanne merindtægter. Den foreslåede generelle reduktion i bevillingen på folkehøjskoleområdet er begrundet i ønsket om effektivisering og har som sådan ikke direkte berøring med lovforslaget. Den nye lov vil således gøre det muligt for folkehøjskolerne at forøge aktiviteterne gennem kompetencegivende aktiviteter som supplement til den almendannende undervisning og derigennem skabe bedre økonomiske forudsætninger for skolernes fortsatte virke.