GU sætter for lave krav til de unge

Et af dine argumenter for ikke at bruge den danske gymnasiemodel var, at man skulle komme direkte fra folkeskolen, for at blive optaget. Vi har forhørt os hos studievejledere og læst optagelseskriterier, men fandt ingen sådanne regler

Tirsdag d. 4. juni 2002
Ivalu Meincke Fencker
Parnuna Egede
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Tak for dit svar på vores åbne brev. Nogle spørgsmål, såsom studievejledningen, er blevet klarlagt. Men når vi læser nogle af dine argumenter for ikke at omstrukturere de grønlandske gymnasier, så lyder det som om, at du ikke helt har forstået os i flere af vores synspunkter.

I din artikel nævner du, at vi ikke har berørt emnet om, hvor meget støtten fra familien betyder for ens uddannelsesforløb. Det er klart, at vi ikke kan berøre alle dimensioner, der kan have betydning for, hvor mange der gennemfører en uddannelse. Vi har valgt at belyse problemet ud fra en faglig vinkel, da vi efter at have startet på en videregående uddannelse har erfaret, at vi er på et fagligt lavere niveau end vores danske medstuderende, på trods af at vi altid har klaret os godt på GU.

Et af de vigtigste områder vi gerne så omstruktureret var, at man på de grønlandske gymnasier skal kræve, at de studerende har haft mindst to fag på A-niveau efter endt gymnasieuddannelse. Et af dine argumenter imod dette er, at de grønlandske studerende ikke vil kunne overskue "de mange ekstra timer". Men hvordan kan denne betingelse så lade sig gøre i de danske gymnasier?

Dit andet argument er, at "får man ved ansøgning til videreuddannelse brug for at have to højniveaufag, går Grønlands Hjemmestyre ind og betaler for at gymnasialt suppleringskursus enten her i Grønland eller i Danmark". Desuden påpeger du, at ikke mange uddannelser kræver to A-niveau fag.

Vores vigtigste pointe for at få to A-niveau fag er, at oprettelsen af disse hold dermed vil være sikret, og man vil spare tid og kræfter på at supplere uddannelsen efter gymnasiet. Vil det ikke være nemmere, at folk tager faget med det samme i gymnasiet, end at hjemmestyret skal til at betale for yderligere supplering? Vi ved, at ikke mange uddannelser kræver to A-niveau fag, dog vil indførelse af dette, under alle omstændigheder, allerede have hjulpet den studerende godt på vej i mindst et fag, når denne starter på en uddannelse. Dette gør netop, at der er en stor forskel på danske og grønlandske studerendes færdigheder.

Et af dine argumenter for ikke at bruge den danske gymnasiemodel var, at man skulle komme direkte fra folkeskolen, for at blive optaget. Vi har forhørt os hos studievejledere og læst optagelseskriterier, men fandt ingen sådanne regler.

Et af dine andre argumenter, er at "GU er også med til højne det almindelige vidensniveau i Grønland". Er dette et argument for at sætte niveauet lavere i de grønlandske gymnasier? Det er rigtigt, at gymnasiet også er almendannende i Danmark, men derfor kræver de stadigvæk to A-niveau fag af de studerende. At starte på en højere uddannelse i Danmark kan hurtigt tage pusten fra én, når man har svært ved at følge det høje tempo i undervisningen. Men vi skal bare være glade for, at "Vi har et gymnasium, der dækker vores behov"! Skal man lave en sammenligning over til sportsverdenen, så står det klart for de fleste, at "Man ikke bliver 100 m løber af at jogge hundrede meter i roligt tempo" (Citat af "GU skal til serviceeftersyn" af Peter Colding-Jørgensen). Det er meget vigtigt at tænke over.

De unge, som lige klarer sig igennem G.U. med et lavt snit, vil som nævnt i vores første åbne brev, "have gavn af at få en bedre studievejledning efter folkeskolen, således at deres faglige niveau og interesser afspejler sig i deres valg af uddannelsesforløb". Nogle opdager, at G.U. ikke er dem, og denne situation kunne være undgået med bedre vejledning.

For måske ville Grønland være bedre tjent med at have to gymnasier, og et andet uddannelsesforløb til de, som ønsker en almendannende uddannelse?

At have et system, der dækker flere behov, er nødvendigvis ikke bedre for den enkelte. Man kan nemt komme til at sætte sig mellem to stole ...